Puh... Ikke for at være ond, overhovedet, men for fa'en hvor er jeg glad for, at jeg har mulighed for at "trække mig tilbage" og sætte mig her og lige være mig selv i en halv times tid eller deromkring. Jeg har snakket, grint og spist en hel aften, og nu kan jeg sgu ikke mere, jeg er vant til at sidde og nusse alene med musik i ørerne og fingrene på keyboardet. Klokken er næsten kvart over 23 på årets allersidste dag, og jeg sidder her, har forladt det lille selskab og overvejer at gå ud og vaske op - så er den slem. Men jeg har fandeme også bare... Det er ikke meget, jeg har sovet, jeg har været på, der var supermange mennesker i Fakta, jeg har svært ved at fokusere, og jeg er træt i mit hoved. Jeg slapper bare helt af lige nu. Jeg har endda fået hovedpine - så jeg har fandeme koncentreret mig meget om "samvær". Selvom det er lidt ærgerligt, er jeg glad for, at vi har meldt os syge i morgen, for jeg havde ikke kunne klare endnu en dag. Jeg er mere eller mindre glad ved tanken om at komme i seng, omend jeg ikke har tænkt mig at gå i seng nu. Så sover jeg sgu ikke godt i nat.
Jeg har ikke taget Movicol endnu, jeg skal have fundet ud af, hvad fa'en jeg gør med det, jeg har besluttet mig for at købe Medilax, som er bedre, kommer jeg i tanke om, for da ham kikkert-lægen første gang sagde til mig, at jeg skal bruge afføringsmiddel fast, dvs. for ca. 4 år siden, og da han gentog det igen for 2 år siden, købte jeg Medilax, men havde glemt alt om det. Men når jeg tænker tilbage på det, var det langt, langt nemmere at håndtere. Jeg køber det, når jeg har brugt Movicolen færdig. Jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg skal indtage det. Om jeg skal tage hele pakken på én gang, eller om jeg skal dele den ud over 3-4 gange. Der er jo forskellige instruktioner på bagsiden. Det ser jeg på i morgen, når jeg er klar i hovedet.
Og nu vil jeg egentlig vaske op. Hvad så, om man vasker op, når man går ind i det nye år? Det er vel i og for sig skide ligegyldigt. Det er vel, hvad man har lyst til, der tæller. Og René dukker vel op med et kys eller noget. Ellers kan han få et, når jeg kommer igen. René ville sende masse-sms'er ud til folk, men jeg insisterede på, at alle skulle have hver deres, så jeg har skrevet 11 sms'er i løbet af meget kort tid, det tog mig kun 20 minutter eller sådan noget. Det er ikke lange sms'er, men jeg er ekstrem dårlig til at skrive smser så det går ikke hurtigt. Og jeg gad ikke de dér massesmser, som er så populære. Psh.
Menøh... I må da have et godt nytår, jer, der sidder og læser det her inden midnat, dvs. inden for den næste halve time, for klokken er 23:30 nu.
mandag den 31. december 2012
For fa'en, hvor var opperen sjov! Savner den tid. Bortset fra skolen
Jeg synes selv, at jeg er et middelmådigt menneske. For over 10 år siden fik jeg at vide, at jeg var "normalt til pænt begavet". Jeg tænkte i lang tid, at det var godt. Men så indså jeg, at alle er "normalt til pænt begavet" medmindre de er direkte uvidende eller "dumme". Og derfor synes jeg ikke længere at jeg er cool.
Nogle synes at jeg er cool. Er det ikke mærkeligt? Det er dejligt. Rigtig rart. Jeg forstår bare ikke hvorfor. Af og til tænker jeg, at de lader som om de er mine venner for at opnå noget. Men jeg kan ikke se hvad, for jeg har intet af værdi, og jeg har ingen specielle evner. Jeg er et ganske almindeligt, middelmådigt menneske med en IK som de fleste andre i landet.
En bestemt dame giver mig elevatorblikket hver gang vi mødes i indgangen ved Fakta. René siger "Det er sikkert fordi hun er misundelig fordi hun ikke er lige så smuk som dig". Et bestemte par veninder glor altid overdrevet på mig, når de ser mig, primært i Kiwi. René siger "Det er sikkert fordi de er misundelige fordi de ikke kan finde ud af at lægge makeup". En dame i Fakta stirrer uhæmmet på min krop hver eneste gang, jeg render ind i hende, uanset hvor jeg er henne. René siger "Det er sikkert fordi hun er misundelig fordi hun ikke har store patter"...
Det samme siger min girl, Katja. Jeg glæder mig til at snakke med hende på onsdag. Hun er cool. Hun er en af dem, som er cool. Vi har kendt hinanden i mange, mange år. "Opperen" og "hihi hvor var det sjovt" - ak ja. Hvad man dog ikke foretog sig dengang. Ja, man skal jo nok have fulgt med på "Fristedet" for at vide, hvad jeg ævler om, for jeg kan som ikke engang huske, hvilket indlæg, det står i.
Der er nu noget over 80'ernes Thomas Helmig. Han kunne bare noget dengang. "Det' mig der står herude og banker på og be'r dig om at prøve at forstå at jeg kyssede hende kun på hendes kind. Det er mig der står står herude og banker på - sig' det okay og luk mig ind. Jeg kyssede hende kun på hendes kind. Et kys på kinden, det er hvad der sker. Jeg lover at der ikke skete mer'" - Yeah. Så er det sagt.
Jeg har ryddet op i mine skuffer. Jeg kan ikke finde rundt i dem nu. Tingene er blevet delt op i kurve. Det er svært at få plads til 8 kurve i 2 skuffer, så jeg har 3 i hver skuffe og 2 på bordet. Cool.
Damn. Jeg er ved at falde i søvn. Måske Renés tilbud om en lur alligevel ikke er så forfærdeligt? Jeg sidder seriøst og nikker. Det kan jo slet ikke gå... ! Jeg stod jo også op klokken 3, efter at være gået i seng klokken 01:15. Det er nok bedst med en lille lur. 14:30 og frem til 16:30 - så kan jeg vågne i ca. 30 minutter, og så lave mad :)
Nogle synes at jeg er cool. Er det ikke mærkeligt? Det er dejligt. Rigtig rart. Jeg forstår bare ikke hvorfor. Af og til tænker jeg, at de lader som om de er mine venner for at opnå noget. Men jeg kan ikke se hvad, for jeg har intet af værdi, og jeg har ingen specielle evner. Jeg er et ganske almindeligt, middelmådigt menneske med en IK som de fleste andre i landet.
En bestemt dame giver mig elevatorblikket hver gang vi mødes i indgangen ved Fakta. René siger "Det er sikkert fordi hun er misundelig fordi hun ikke er lige så smuk som dig". Et bestemte par veninder glor altid overdrevet på mig, når de ser mig, primært i Kiwi. René siger "Det er sikkert fordi de er misundelige fordi de ikke kan finde ud af at lægge makeup". En dame i Fakta stirrer uhæmmet på min krop hver eneste gang, jeg render ind i hende, uanset hvor jeg er henne. René siger "Det er sikkert fordi hun er misundelig fordi hun ikke har store patter"...
Det samme siger min girl, Katja. Jeg glæder mig til at snakke med hende på onsdag. Hun er cool. Hun er en af dem, som er cool. Vi har kendt hinanden i mange, mange år. "Opperen" og "hihi hvor var det sjovt" - ak ja. Hvad man dog ikke foretog sig dengang. Ja, man skal jo nok have fulgt med på "Fristedet" for at vide, hvad jeg ævler om, for jeg kan som ikke engang huske, hvilket indlæg, det står i.
Der er nu noget over 80'ernes Thomas Helmig. Han kunne bare noget dengang. "Det' mig der står herude og banker på og be'r dig om at prøve at forstå at jeg kyssede hende kun på hendes kind. Det er mig der står står herude og banker på - sig' det okay og luk mig ind. Jeg kyssede hende kun på hendes kind. Et kys på kinden, det er hvad der sker. Jeg lover at der ikke skete mer'" - Yeah. Så er det sagt.
Jeg har ryddet op i mine skuffer. Jeg kan ikke finde rundt i dem nu. Tingene er blevet delt op i kurve. Det er svært at få plads til 8 kurve i 2 skuffer, så jeg har 3 i hver skuffe og 2 på bordet. Cool.
Damn. Jeg er ved at falde i søvn. Måske Renés tilbud om en lur alligevel ikke er så forfærdeligt? Jeg sidder seriøst og nikker. Det kan jo slet ikke gå... ! Jeg stod jo også op klokken 3, efter at være gået i seng klokken 01:15. Det er nok bedst med en lille lur. 14:30 og frem til 16:30 - så kan jeg vågne i ca. 30 minutter, og så lave mad :)
Brændt bark og en masse snak om makeup
Jeg vil købe en øjenskygge. En mørk brun. For så kan jeg skabe et mere naturligt look end dem, jeg kan skabe nu, som alle er i "rigtige" farver. Jeg kan godt lide at eksperimentere med makeuppen, men den her brune øjenskygge er en, der skal bruges ofte, måske endda til hverdag. Derfor vil jeg gerne have, at jeg er helt sikker på, at den har den helt rigtige farve. Jeg har set den her på Matas' hjemmeside:
Det er nemlig lige præcis den farve, jeg leder efter. Det kommer til at se virkelig cool ud, det er jeg klar over, for jeg har jo farven i forvejen, bare i en eller anden tilfældig palet, som næsten er tømt. Jeg skal også bruge en lys farve til under brynet, men den her er den vigtigste. Det er de eneste to farver, jeg sådan set behøver for at kunne skabe mig et godt look til min ganske almindelige hverdag. Jeg ved godt, at jeg ikke laver noget, men derfor kan man vel egentlig godt se godt ud? Hvis jeg nu køber to af dem dér, har jeg brugt 118 kroner, og jeg har 250 kroner. Det betyder, at jeg har 132 kroner tilbage, og det kunne være, at jeg skulle købe mig en ny mascara? Den, jeg bruger, er 2-3 år gammel, og det lort holder jo ikke evigt. Men okay - de koster jo ikke så meget, det behøver jo ikke at være en af de dyre. Jeg vil dog godt have en vandfast mascara, når nu vi går denne tid i møde. Jaja - jeg håber stadig på sne.
Jeg ser slet ikke godt ud i dag. Øv. Men jeg har ikke fået gjort noget ud af mig selv endnu, så jeg håber lidt på det. Med mit held; nej. Det er dog bare lidt makeup, en frisure og noget tøj - jeg har været i bad. Så det burde ikke være så hårdt, lige at klare det sidste her. Jeg har fundet en rigtig god "sammensætning" af farver; en meget brunlig, metallic grå, hvid og blomme. Først den hvide under brynet og så udjævn lidt. Så har jeg puttet lidt pudder på øjenlåget, fordi min pudderfarve falder ind i kombinationen. Hen over det øverste af øjenlåget og op til den hvide skygge, smider jeg den grå-brune farve, og helt ude i den yderste øjenkrog, blender jeg det hele ud med den blommefarvede øjenskygge, og jeg lader være med at lægge eyeliner på, da makeuppen så ikke ser så voldsom ud. På med mascaraen. Slut færdig. Det lyder måske mystisk, men det ser faktisk okay godt ud. Jeg vil bruge det i dag, fordi jeg ikke har mere af den brune øjenskygge.
Jeg skal snart ned og købe ind, det er ret øv lige nu, men så er det overstået, og så kan jeg slappe af resten af dagen. Det er meget rart. Jeg synes også, at det er rart at få det overstået. Jeg er ret sikker på, at de åbner klokken 10 i dag, men jeg tjekker det inden vi bevæger os derned af.
Uh, mine læber sprækker! Jeg må finde noget læbepomade! Det gjorde sgu da fandeme ondt! Jeg mener at jeg har en læbepomade, men ellers har René noget creme, fra Decubal, som man kan bruge til den slags.
Til Lærke fra Iben, Mads, Mark og Anja
Hold kæft, mand, jeg er fuldstændig ør i hovedet. Men OK - man kan lade være med at sove kun 3 timer. En nattesøvn er langt mere end det. Men mon ikke jeg smutter i seng senere? Hehe.
Jeg undrede mig over, at der på gavekortet til mig fra Iben & Mads + Mark & Anja, havde stået "Lærke" på, men at det var visket ud, og der ovenpå stod Rikke. Mark har 2 søskende. Han har mig, og han har Lærke, som er ca- 5-6 år yngre end mig. Men denne Lærke havde så ønsket sig Versace "Bright Crystal", og havde i en anden anledning fået den. Men det vidste Anja ikke, og købte den. Hun fandt af omveje ud af, at Lærke allerede havde fået den, og den "eneste" mulighed var at give mig den. Så derfor var "Lærke" visket ud, og der stod "Rikke" oven på. Mark vidste ikke, at alt det her var foregået, da han spurgte mig, hvad jeg ønskede mig. Øv for det, for jeg havde virkelig ønsket mig det. Når nu det skulle være, jeg forsøgte ellers at slippe uden om det. Gaver er altid så komplicerede. Jeg har masser af parfume, faktisk, og jeg kan ikke nå at få brugt det, før jeg kradser af - for jeg bruger det ikke hver dag.
Jeg har fået et helbredstillæg. Men jeg har ikke bedt om det. De andre år har jeg skulle søge om det, fordi jeg har indgået ægteskab med René. Men nu? Nu sender de så, helt af sig selv, et helbredstillæg. Jeg har tjekket personnummer, navn og adresse - den er god nok. Det er til mig. Hm. Det er da pænt af dem. Så kan jeg få tilskud næste gang, jeg skal til tandlægen!
Jeg er ved at så træt, igen, at jeg burde hoppe tilbage i køjen. Så er der også en mulighed for, at jeg kan klare at have en rar aften i aften. Haha.
Jeg undrede mig over, at der på gavekortet til mig fra Iben & Mads + Mark & Anja, havde stået "Lærke" på, men at det var visket ud, og der ovenpå stod Rikke. Mark har 2 søskende. Han har mig, og han har Lærke, som er ca- 5-6 år yngre end mig. Men denne Lærke havde så ønsket sig Versace "Bright Crystal", og havde i en anden anledning fået den. Men det vidste Anja ikke, og købte den. Hun fandt af omveje ud af, at Lærke allerede havde fået den, og den "eneste" mulighed var at give mig den. Så derfor var "Lærke" visket ud, og der stod "Rikke" oven på. Mark vidste ikke, at alt det her var foregået, da han spurgte mig, hvad jeg ønskede mig. Øv for det, for jeg havde virkelig ønsket mig det. Når nu det skulle være, jeg forsøgte ellers at slippe uden om det. Gaver er altid så komplicerede. Jeg har masser af parfume, faktisk, og jeg kan ikke nå at få brugt det, før jeg kradser af - for jeg bruger det ikke hver dag.
Jeg har fået et helbredstillæg. Men jeg har ikke bedt om det. De andre år har jeg skulle søge om det, fordi jeg har indgået ægteskab med René. Men nu? Nu sender de så, helt af sig selv, et helbredstillæg. Jeg har tjekket personnummer, navn og adresse - den er god nok. Det er til mig. Hm. Det er da pænt af dem. Så kan jeg få tilskud næste gang, jeg skal til tandlægen!
Jeg er ved at så træt, igen, at jeg burde hoppe tilbage i køjen. Så er der også en mulighed for, at jeg kan klare at have en rar aften i aften. Haha.
søndag den 30. december 2012
Dilemma - igen-igen
Jeg har ingen mulighed overhovedet for at trække vejret igennem næsen, så jeg kommer til at vågne MANGE gange i løbet af i nat, enten pga egen snorken, eller pga udtørret svælg. Det sidste er bedst, for det kan man jo gøre noget ved. Jeg kan ikke pudse næsen, for "det" er ikke blevet "løst" nok til at kunne blive pustet ud. Men jeg tror nu, at det vil være rart at have en pakke lommetørklæder på mit natbord.
Nu hvor alt nytår er aflyst på grund af sygdom, overvejer jeg faktisk at gå over og vaske mit tøj i morgen aften. Der er sikkert ikke nogen midt på aftenen, omkring klokken 20, og så er jeg færdig 22:30, hvis jeg lægger tøjet sammen derovre - det kan jeg jo lige vurdere. Men jeg har samlet mig en del vasketøj, som jeg egentlig gerne vil have vasket. Og mit sengetøj. Det sorte med kinategnene på. Det vil jeg have vasket, for det skal jeg have på næste gang.
Der er opstået et dilemma hos mig. Min mor siger at jeg skal kontakte lægen på onsdag og fortælle ham, at jeg har betændelse ved tåen, så jeg kan få noget penicillin, og se at få min røv til en fodterapeut. René siger, at jeg ikke behøver at få penicillin for betændelsen, og at en fodterapeut ikke vil hjælpe, men at jeg bare skal give mine tæer mere luft. Jeg har altid strømper på, og ofte to par; det yderste er et par ragsokker. Om sommeren har jeg kun ét par på ad gangen. Min mor har stor erfaring inden for det her, og jeg stoler på hende, men René er ret muggen over at jeg har bedt om hendes vurdering, når han allerede har fortalt mig, hvordan det skal behandles. Så hvis jeg følger min mors plan og ringer til lægen, bliver René pissed, og hvis jeg følger Renés plan og lader en betændt tå tørre ud af sig selv, bliver min mor pissed. Det er faktisk rimelig besværligt, må jeg godt nok indrømme. René vil gerne have, at jeg stoler på ham, og det gør jeg også. Men min mor har altså forstand på det her. Han vil ikke have, at jeg spørger hende til råds, fordi hun lidt for mange gange har sagt, at jeg skal tage på skadestuen, selvom det viser sig, at jeg ikke fejler noget. René er træt af det. Jeg forstår det godt, det gør jeg. Men min mor ved en masse om det her. Suk. Jeg har på fornemmelsen, at jeg må gå imod René og kontakte lægen onsdag morgen. Det kan godt være, at jeg ikke behøver det, men jeg vil have det bedre med at kontakte lægen, og få en lægelig vurdering. Og jeg skal alligevel ned og have skyllet mit øre, for jeg har fået en prop.
Jeg har lige taget aftenmedicinen, 1½ time for sent, fordi jeg havde glemt alt om den. Jeg har også glemt at aflæse måleren. Det kan heldigvis nås endnu! 61 kWh. Det er ikke så galt.
Nu hvor alt nytår er aflyst på grund af sygdom, overvejer jeg faktisk at gå over og vaske mit tøj i morgen aften. Der er sikkert ikke nogen midt på aftenen, omkring klokken 20, og så er jeg færdig 22:30, hvis jeg lægger tøjet sammen derovre - det kan jeg jo lige vurdere. Men jeg har samlet mig en del vasketøj, som jeg egentlig gerne vil have vasket. Og mit sengetøj. Det sorte med kinategnene på. Det vil jeg have vasket, for det skal jeg have på næste gang.
Der er opstået et dilemma hos mig. Min mor siger at jeg skal kontakte lægen på onsdag og fortælle ham, at jeg har betændelse ved tåen, så jeg kan få noget penicillin, og se at få min røv til en fodterapeut. René siger, at jeg ikke behøver at få penicillin for betændelsen, og at en fodterapeut ikke vil hjælpe, men at jeg bare skal give mine tæer mere luft. Jeg har altid strømper på, og ofte to par; det yderste er et par ragsokker. Om sommeren har jeg kun ét par på ad gangen. Min mor har stor erfaring inden for det her, og jeg stoler på hende, men René er ret muggen over at jeg har bedt om hendes vurdering, når han allerede har fortalt mig, hvordan det skal behandles. Så hvis jeg følger min mors plan og ringer til lægen, bliver René pissed, og hvis jeg følger Renés plan og lader en betændt tå tørre ud af sig selv, bliver min mor pissed. Det er faktisk rimelig besværligt, må jeg godt nok indrømme. René vil gerne have, at jeg stoler på ham, og det gør jeg også. Men min mor har altså forstand på det her. Han vil ikke have, at jeg spørger hende til råds, fordi hun lidt for mange gange har sagt, at jeg skal tage på skadestuen, selvom det viser sig, at jeg ikke fejler noget. René er træt af det. Jeg forstår det godt, det gør jeg. Men min mor ved en masse om det her. Suk. Jeg har på fornemmelsen, at jeg må gå imod René og kontakte lægen onsdag morgen. Det kan godt være, at jeg ikke behøver det, men jeg vil have det bedre med at kontakte lægen, og få en lægelig vurdering. Og jeg skal alligevel ned og have skyllet mit øre, for jeg har fået en prop.
Så hvad gør jeg?!?!?!
Jeg har lige taget aftenmedicinen, 1½ time for sent, fordi jeg havde glemt alt om den. Jeg har også glemt at aflæse måleren. Det kan heldigvis nås endnu! 61 kWh. Det er ikke så galt.
Verdensklasse!
Haha. Mit hår er sååå fedtet, fordi jeg piller ved det hele tiden - jeg var i bad i forgårs. Jaja, det er lang tid, men for mig er det ikke, for det er svært for mig. Ja, altså ikke at bade, men at finde gejsten til at gå i bad. Det er som om der er noget i mig der bare skriger "du kan ikke!" for jeg har ikke overskuddet. Men okay - jeg skal jo i bad i dag, så, eller i morgen, og må jeg være ligeglad med den dér "stemme" der skriger til mig. Det er også mærkeligt, egenligt, at man ikke har overskud til at gå i bad. At man ikke magter det. Jeg ved at der er andre, der har det som mig - men det er mærkeligt alligevel, for man har det jo langt bedre med sig selv, når man er nyvasket. Det har jeg i hvert fald.
Min far sendte en sang til mig, og e-mailen hed "verdensklasse" - og det siger han om rigtig meget musik. Men jeg gav det et lyt. Lukas Graham, "Better Than Yourself". Og der må jeg sgu nok give ham ret. Det ER verdensklasse. Hold kæft et godt nummer! Jeg sad og græd mens jeg hørte det, alene på grund af teksten. Jeg lytter til Limp Bizkit lige nu, men tanken om den tekst, "Better Than Yourself", giver mig blanke øjne. Den er fantastisk! Min girlfriend, Katja, sagde godt nok til mig, at Lukas Graham er sagen og var til koncert med ham for nogle måneder siden. Jeg gav det end ikke en gennemlytning. Men jeg plejer at lytte til det, min far sender, fordi han gerne vil have en tilbagemelding, og jeg må indrømme; jeg burde have givet Lukas Graham en chance. Jeg smed ham væk fordi hans navn minder mig om Gavin DeGraw, ved ikke hvorfor. Og han er simpelthen så elendig. Men jeg vil høre mere af Lukas Graham og se, om det er noget for mig.
Og jeg har gode nyheder: Jeg har ikke feber længere, så hvis jeg krydser fingrene rigtig meget, kan det være, at jeg snart bliver rask - skal jo til det dér nytårsarrangement. Jeg håber i hvert fald, at jeg får det bedre, jeg behøver ikke at være heeelt rask, bare nok til, at jeg kan komme med. På den anden side kan man smitte med baktier i op til 3 døgn efter endt forkølelse. Eller er det feber og influenza? Ej. Jeg ved det ikke. Det er flere år siden jeg læste det. Jeg aner ikke, om det er sandt. Men det var i hvert fald ikke influenza, det var bare en ganske almindelig forkølelse - og det er jo rart! Derfor har jeg i dag sat mig en masse planer. Jeg er i gang med at vaske op. Den er ikke så stor, men jeg jeg holder lige pause alligevel. Jeg skal have lavet aftensmad, men René og jeg har besluttet os for, at vi venter med at spise aftensmad til vi kommer hjem fra Fakta. Jeg vil i dag lave ris, og så vil jeg lave en tomatsovs med løg og hvidløg, paprika, salt og peber - det plejer at være en fantastisk velsmagende ret. Der skal faktisk en smule bacon i, stegt ved siden af, og så skal der kylling/kalkun i tern i selve retten, men jeg har ikke fået taget kød ud, og i dag gider ingen af os bacon. Det er ellers en pæn pakke. Men det er jo selvfølgelig dem, der brænder min idiotiske pande af, hver gang jeg steger bacon uden særlig meget fedt på. Men okay; jeg kan godt få det af. Husmoderen i mig kommer til undsætning. Haha
Min far sendte en sang til mig, og e-mailen hed "verdensklasse" - og det siger han om rigtig meget musik. Men jeg gav det et lyt. Lukas Graham, "Better Than Yourself". Og der må jeg sgu nok give ham ret. Det ER verdensklasse. Hold kæft et godt nummer! Jeg sad og græd mens jeg hørte det, alene på grund af teksten. Jeg lytter til Limp Bizkit lige nu, men tanken om den tekst, "Better Than Yourself", giver mig blanke øjne. Den er fantastisk! Min girlfriend, Katja, sagde godt nok til mig, at Lukas Graham er sagen og var til koncert med ham for nogle måneder siden. Jeg gav det end ikke en gennemlytning. Men jeg plejer at lytte til det, min far sender, fordi han gerne vil have en tilbagemelding, og jeg må indrømme; jeg burde have givet Lukas Graham en chance. Jeg smed ham væk fordi hans navn minder mig om Gavin DeGraw, ved ikke hvorfor. Og han er simpelthen så elendig. Men jeg vil høre mere af Lukas Graham og se, om det er noget for mig.
Og jeg har gode nyheder: Jeg har ikke feber længere, så hvis jeg krydser fingrene rigtig meget, kan det være, at jeg snart bliver rask - skal jo til det dér nytårsarrangement. Jeg håber i hvert fald, at jeg får det bedre, jeg behøver ikke at være heeelt rask, bare nok til, at jeg kan komme med. På den anden side kan man smitte med baktier i op til 3 døgn efter endt forkølelse. Eller er det feber og influenza? Ej. Jeg ved det ikke. Det er flere år siden jeg læste det. Jeg aner ikke, om det er sandt. Men det var i hvert fald ikke influenza, det var bare en ganske almindelig forkølelse - og det er jo rart! Derfor har jeg i dag sat mig en masse planer. Jeg er i gang med at vaske op. Den er ikke så stor, men jeg jeg holder lige pause alligevel. Jeg skal have lavet aftensmad, men René og jeg har besluttet os for, at vi venter med at spise aftensmad til vi kommer hjem fra Fakta. Jeg vil i dag lave ris, og så vil jeg lave en tomatsovs med løg og hvidløg, paprika, salt og peber - det plejer at være en fantastisk velsmagende ret. Der skal faktisk en smule bacon i, stegt ved siden af, og så skal der kylling/kalkun i tern i selve retten, men jeg har ikke fået taget kød ud, og i dag gider ingen af os bacon. Det er ellers en pæn pakke. Men det er jo selvfølgelig dem, der brænder min idiotiske pande af, hver gang jeg steger bacon uden særlig meget fedt på. Men okay; jeg kan godt få det af. Husmoderen i mig kommer til undsætning. Haha
lørdag den 29. december 2012
Lidt forskelligt
Jeg er en pylrerøv. Haha. Det havde I nok gættet. Jeg har haft det seriøst megadårligt hele dagen, ikke snot, men smerter omkring næsen og især hovedpine, og jeg tænkte at jeg måtte være tæt på 40 i feber - men jeg havde 37,5 - haha.
I dag var vi nede og købe ind allerede halv ni, og jeg købe en bakke blommer til 10 kroner hos grønthandleren - og de er faktisk rigtig pæne. Jeg købte også en bakke grønne vindruer uden sten hos Kiwi. Jeg gemmer blommerne til i morgen, men jeg har lige smagt på dem - de er ganske delikate.
Jeg har fået betændelse i storetåen igen. Det er simpelthen så irriterende. Måske burde jeg - igen - opsøge en læge og på noget penicillin, jeg synes bare, at det er for meget, og som oftest kan jeg jo fjerne betændelsen selv. Bare sært, ikke?
Jeg var også på apoteket og købe Movicol, hun anbefalede mig at bruge Microlax også, fordi det er så slemt, som det er. Jeg fik ikke spurgt hende, hvordan det fungerer, så jeg ved ikke, om jeg skal tage én hver dag, eller med flere dages mellemrum. Men det står vel i indlægssedlen.
Men klokken er efterhånden blevet 23, så mon ikke, at det er på tide, at jeg hopper i seng? Min hovedpine er ret slem, men bortset fra det, er jeg faktisk ganske træt. Jeg synes at det er en god idé.
I morgen køber vi ind igen, det er vi nok nødt til helt frem til 31. december, for vi skal jo have maden med hjem. Vi skal bare finde ud af, hvad vi skal købe. Mange af dagligvarebutikkerne i Køge har åben 1. januar, dog, så det er nok ikke noget problem.
I dag var vi nede og købe ind allerede halv ni, og jeg købe en bakke blommer til 10 kroner hos grønthandleren - og de er faktisk rigtig pæne. Jeg købte også en bakke grønne vindruer uden sten hos Kiwi. Jeg gemmer blommerne til i morgen, men jeg har lige smagt på dem - de er ganske delikate.
Jeg har fået betændelse i storetåen igen. Det er simpelthen så irriterende. Måske burde jeg - igen - opsøge en læge og på noget penicillin, jeg synes bare, at det er for meget, og som oftest kan jeg jo fjerne betændelsen selv. Bare sært, ikke?
Jeg var også på apoteket og købe Movicol, hun anbefalede mig at bruge Microlax også, fordi det er så slemt, som det er. Jeg fik ikke spurgt hende, hvordan det fungerer, så jeg ved ikke, om jeg skal tage én hver dag, eller med flere dages mellemrum. Men det står vel i indlægssedlen.
Men klokken er efterhånden blevet 23, så mon ikke, at det er på tide, at jeg hopper i seng? Min hovedpine er ret slem, men bortset fra det, er jeg faktisk ganske træt. Jeg synes at det er en god idé.
I morgen køber vi ind igen, det er vi nok nødt til helt frem til 31. december, for vi skal jo have maden med hjem. Vi skal bare finde ud af, hvad vi skal købe. Mange af dagligvarebutikkerne i Køge har åben 1. januar, dog, så det er nok ikke noget problem.
fredag den 28. december 2012
Det er smertefuldt at flå sine tarme op
Jeg har fået feber. Ganske lidt. Min normale temperatur (der står på pakken, at man skal tjekke det nogle dage, for at danne sig et indtryk af, hvad ens normale morgen- og aftentemperatur er) er ca. 36,8 på denne tid af døgnet, og nu ligger den på 37,7 - men man anser først en temperatur for feber, når den er over 37,5. Så det er meget lidt. Faktisk vil jeg gerne tage "Jeg har fået feber" tilbage. Men jeg er syg, jeg har det pissedårligt, og jeg har lyst til at gå i seng igen, men klokken er 22:30, det er kun ½ time siden jeg stod op.
Men det var hyggeligt hos min farmor. Rart at se dem igen, det er 3-4 måneder siden sidst, tror jeg. Jeg synes at det er rart at se dem igen.
Ellers er der vel ikke det helt store at fortælle? Jeg går i seng igen, tror jeg. Jeg skulle nok ikke være stået op. Jeg nåede da at presse min ringmuskel en halv gang større... Jeg er nødt til at finde noget afføringsmiddel. Det her med hård mave kan ikke blive ved. Sådan er det. Jeg er i gang med at flå mine tarme op, altså, det er for åndssvagt! Jeg må straks købe noget afføringsmiddel på apoteket. Eller i Matas. Jeg er blevet anbefalet "Movicol". Det smager som et kæmpestort glas sæd. Min mor siger, at man gerne må putte saftevand i. Det vil jeg spørge om på apoteket. Det kan jo være, at hun har ret. Og hvis hun har det, kan jeg da godt tage Movicol.
Kender I ikke det der med, at man skal sove i 8 timer, men med sikkerhed kun kan sove i 6, og derfor skal sidde og faste de første to timer efter man er stået op. Der, hvor man er allermest tørstig! Jeg kunne godt tage et glas vand, men jeg bryder mig ikke om vand, da jeg mener, at eftersmagen ikke er noget, der falder i min smag.
Og hermed - godnat. Sov godt.
Men det var hyggeligt hos min farmor. Rart at se dem igen, det er 3-4 måneder siden sidst, tror jeg. Jeg synes at det er rart at se dem igen.
Ellers er der vel ikke det helt store at fortælle? Jeg går i seng igen, tror jeg. Jeg skulle nok ikke være stået op. Jeg nåede da at presse min ringmuskel en halv gang større... Jeg er nødt til at finde noget afføringsmiddel. Det her med hård mave kan ikke blive ved. Sådan er det. Jeg er i gang med at flå mine tarme op, altså, det er for åndssvagt! Jeg må straks købe noget afføringsmiddel på apoteket. Eller i Matas. Jeg er blevet anbefalet "Movicol". Det smager som et kæmpestort glas sæd. Min mor siger, at man gerne må putte saftevand i. Det vil jeg spørge om på apoteket. Det kan jo være, at hun har ret. Og hvis hun har det, kan jeg da godt tage Movicol.
Kender I ikke det der med, at man skal sove i 8 timer, men med sikkerhed kun kan sove i 6, og derfor skal sidde og faste de første to timer efter man er stået op. Der, hvor man er allermest tørstig! Jeg kunne godt tage et glas vand, men jeg bryder mig ikke om vand, da jeg mener, at eftersmagen ikke er noget, der falder i min smag.
Og hermed - godnat. Sov godt.
Hvad sker der i min hjerne?
"Don't say you're happy out there without me, I know you can't be - cause it's no good" Jeg sidder og tænker (for meget!) over tingene. Over fortiden. Over hvor "lykkeligt" alting pludselig er blevet. Jeg husker kun de gode ting. Det gør jeg vitterligt. Men et ord, en sætning, et billede... Så græder jeg igen, over det dårlige. Så... Er jeg vitterligt kommet over det, som jeg oprindeligt troede, eller er jeg i gang med at fortrænge det, og i så fald - hvorfor? Jeg ved godt, at jeg spekulerer for meget. Det siger alle. Det er deres standardsvar til alt. "Hold nu op, 'x', du tænker for meget over tingene". 'x' alt efter hvad folk kalder mig. Rikkerøv, Rikkemus, Musen, Skat, Søde... Jeg tænker altid. Den er altid på overload, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det - selv når jeg ved, at de tanker, jeg har, er skøre eller forkerte, kan jeg ikke stoppe, for jeg tænker. Hele tiden. Mens jeg lytter til musik, tænker jeg, både på teksten, på musikken og på, hvad jeg foretager mig - f.eks. skriver dette indlæg.
Og nu spekulerer jeg så på, hvorfor jeg kun husker gode ting, når dårlige minder ret ofte popper op og får mig til at græde, hvorefter de forsvinder som dug fra solen igen. For det er sgu da sært. Jeg kan ikke huske hvad det sidste dårlige minde var, men det var i går aftes, da René og jeg lå i sengen og snakkede. Måske skulle jeg snakke med KBJ om det. Jeg må se, om jeg kan huske det. Jeg kan jo skrive det ned i min kalender, når nu jeg har fået den!
Og nu spekulerer jeg så på, hvorfor jeg kun husker gode ting, når dårlige minder ret ofte popper op og får mig til at græde, hvorefter de forsvinder som dug fra solen igen. For det er sgu da sært. Jeg kan ikke huske hvad det sidste dårlige minde var, men det var i går aftes, da René og jeg lå i sengen og snakkede. Måske skulle jeg snakke med KBJ om det. Jeg må se, om jeg kan huske det. Jeg kan jo skrive det ned i min kalender, når nu jeg har fået den!
torsdag den 27. december 2012
Bright Crystal, sygdom - for slet ikke at tale om andestegen i morgen!
Jamen... Det er jo fredag i morgen, dammit! Jeg troede at det var torsdag i morgen! Jeg kan slet ikke finde rundt i de her skod-jule-nytårs-dage! Jeg hader bare den her periode, det har jeg altid gjort! Juleaften og nytårsaften kan godt gå - resten kan rende mig. Ak ja. Men til næste år har jeg min kalender! Min dejlige, cool kalender, som jeg venter spændt på at tage i brug! Kom nu, 2013! Det er det eneste, jeg glæder mig til, ved nytåret. Den 1. januar kan jeg tage min nye spiralkalender i brug. Jeg har altid elsket dem, men nu har jeg ikke haft en i 1½ år, og det har da været rent helvede. Så nu har jeg endelig fået købt en ny, og hvor er det absolut cool! Jeg er sørgelig, ikke? Haha... Jeg ved det, jeg ved det. Sådan er det, når man bliver gammel, og endnu ældre indeni. Eller som min far ville have skrevet, hvis han skrev dette indlæg: "...og endnu gamlere indeni". For hey - lidt morskab skal der jo være. Hvad der er morskab, kan jo så komme op til diskussion. Haha.
Men det er fredag i morgen, og det er derfor, det er i morgen, jeg skal hjem til min farmor og farfar! Nårh... Min farfar døde for knapt 10 år siden, så det er ikke så meget ham, jeg skal hjem til, men snarere min farmor. Ellers er det godt nok lidt uhyggeligt! Ej, men jeg skal hjem til den gamle sørøver i morgen, og jeg har derfor lige været i bad. "Hvorfor ikke i morgen?" Fordi hjemmehjælperen kommer, og ikke har en skid idé om hvornår, andet end det er klokken 12 eller før. Sikkert 10:30. Jeg ved det ikke. Jeg bliver vel overrasket, når det ringer på døren i morgen. Så er det sgu med at få kastet noget kluns på. René sover nøgen - han er nøgen døgnet rundt - så jeg må jo holde hjemmehjælperen væk fra soveværelset indtil René har fået tøj på. Han plejer at rende rundt i boxers og en T-shirt, når hun/han er her. Også når Jonna er her. Der skal finere besøg til, før han tager bukser på. Haha. Totalt særpræget øgle.
Jeg har jo fået den dér gaveæske med Versaces "Bright Crystal" med en parfumeret bodylotion og en eau de toilette, og jeg har, for lige at prøve den, smurt en lille smule, ca. 2 ærters størrelse, ud på hænderne. Goddamn...! Den øh... Man kan dufte den!!! Det er lige før jeg rejser mig op og marcherer ud på mit badeværelse og vasker mine hænder grundigt. For det er da helt voldsomt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, altså...! Men OK - én gang skal jo være den første. Hehe. Jeg synes bare, at den er meget voldsom.
Jeg er ved at blive snottet, men jeg er heldig, for min temperatur ligger heldigvis kun på 35,3.Yup. Nogen, der er enige med mig i, at jeg burde købe et nyt? Ej, jeg tog min temperatur under armen, og der var den på 36,7 (inklusiv de 0,5, der skal lægges til), og da jeg prøvede med Renés termometer i munden, viste det også 36,7. Det var klokken 19 eller sådan noget. Så jeg kan være helt rolig: jeg har ikke feber. Derfor er det blot en forkølelse, der står for døren. "Blot"... Jeg har ikke været forkølet i snart 7 år. Skidt at det netop skulle ske nu. Ja, det kan man jo sige til alt. Det er jo altid ubelejligt at blive forkølet. Medmindre man forsøger at undgå skolen, og så er der sikkert noget andet, man går glip af.
Ej, men det er sikkert ikke influenza, når jeg ikke har feber. Det er jeg glad for! Influenza er overdrevet nederen, selvom den varer 3-5 dage, altså muligvis kortere tid end en forkølelse. Men den er så meget nederen fordi man har feber. Feber er en bitch. Især fordi man ikke skal slå den ned før den er over 39. Den er jo med til at slå sygdommen ihjel. Men febernedsættende medicin er som regel hovedpinepiller, som man tager fordi man har ondt i hovedet. Jaja. Irriterende. Sidste gang, jeg havde influenza, havde jeg 39,7, og jeg lå bare i min seng og skiftevis sov og var vågen... Haha. Men det gik over af sig selv, og jeg tog ikke nogen hovedpinepiller. Det var ret åndssvagt. Jeg kunne ikke drikke, for alt var for koldt eller for varmt ellers kunne jeg slet ikke slet ikke få det ned, fordi smagen var forvrænget, og jeg tissede næsten ikke - jeg var temmelig dehydreret, og jeg fik ikke spist, for jeg stod kun op for at tisse. Jeg tabte næsten 8 kilo i den uge, jeg var syg. Eller... Jeg tror der gik 6 dage. Men damn... Det er faktisk den eneste gang, jeg har haft influenza, tror jeg... Folk forveksler ret tit influenza med slem forkølelse, men der er jo forskel. Jeg har været meget forkølet, og der var det år, hvor jeg havde halsbetændelse 5 gange, men influenza har jeg kun haft én gang. Heldigvis!
Jeg håber at alle jer, som er syge, hurtigt kommer ovenpå og bliver raske igen, og at jer, der bruger Versace "Bright Crystal" body lotion ikke bruger den på hele kroppen, medmindre det er jeres intention at dufte som et luderhus helt ene og alene. For den er seriøst kraftig. Brug for guds skyld eau de toiletten i stedet for! Den er mildere.
Men det er fredag i morgen, og det er derfor, det er i morgen, jeg skal hjem til min farmor og farfar! Nårh... Min farfar døde for knapt 10 år siden, så det er ikke så meget ham, jeg skal hjem til, men snarere min farmor. Ellers er det godt nok lidt uhyggeligt! Ej, men jeg skal hjem til den gamle sørøver i morgen, og jeg har derfor lige været i bad. "Hvorfor ikke i morgen?" Fordi hjemmehjælperen kommer, og ikke har en skid idé om hvornår, andet end det er klokken 12 eller før. Sikkert 10:30. Jeg ved det ikke. Jeg bliver vel overrasket, når det ringer på døren i morgen. Så er det sgu med at få kastet noget kluns på. René sover nøgen - han er nøgen døgnet rundt - så jeg må jo holde hjemmehjælperen væk fra soveværelset indtil René har fået tøj på. Han plejer at rende rundt i boxers og en T-shirt, når hun/han er her. Også når Jonna er her. Der skal finere besøg til, før han tager bukser på. Haha. Totalt særpræget øgle.
Jeg har jo fået den dér gaveæske med Versaces "Bright Crystal" med en parfumeret bodylotion og en eau de toilette, og jeg har, for lige at prøve den, smurt en lille smule, ca. 2 ærters størrelse, ud på hænderne. Goddamn...! Den øh... Man kan dufte den!!! Det er lige før jeg rejser mig op og marcherer ud på mit badeværelse og vasker mine hænder grundigt. For det er da helt voldsomt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, altså...! Men OK - én gang skal jo være den første. Hehe. Jeg synes bare, at den er meget voldsom.
Jeg er ved at blive snottet, men jeg er heldig, for min temperatur ligger heldigvis kun på 35,3.Yup. Nogen, der er enige med mig i, at jeg burde købe et nyt? Ej, jeg tog min temperatur under armen, og der var den på 36,7 (inklusiv de 0,5, der skal lægges til), og da jeg prøvede med Renés termometer i munden, viste det også 36,7. Det var klokken 19 eller sådan noget. Så jeg kan være helt rolig: jeg har ikke feber. Derfor er det blot en forkølelse, der står for døren. "Blot"... Jeg har ikke været forkølet i snart 7 år. Skidt at det netop skulle ske nu. Ja, det kan man jo sige til alt. Det er jo altid ubelejligt at blive forkølet. Medmindre man forsøger at undgå skolen, og så er der sikkert noget andet, man går glip af.
Ej, men det er sikkert ikke influenza, når jeg ikke har feber. Det er jeg glad for! Influenza er overdrevet nederen, selvom den varer 3-5 dage, altså muligvis kortere tid end en forkølelse. Men den er så meget nederen fordi man har feber. Feber er en bitch. Især fordi man ikke skal slå den ned før den er over 39. Den er jo med til at slå sygdommen ihjel. Men febernedsættende medicin er som regel hovedpinepiller, som man tager fordi man har ondt i hovedet. Jaja. Irriterende. Sidste gang, jeg havde influenza, havde jeg 39,7, og jeg lå bare i min seng og skiftevis sov og var vågen... Haha. Men det gik over af sig selv, og jeg tog ikke nogen hovedpinepiller. Det var ret åndssvagt. Jeg kunne ikke drikke, for alt var for koldt eller for varmt ellers kunne jeg slet ikke slet ikke få det ned, fordi smagen var forvrænget, og jeg tissede næsten ikke - jeg var temmelig dehydreret, og jeg fik ikke spist, for jeg stod kun op for at tisse. Jeg tabte næsten 8 kilo i den uge, jeg var syg. Eller... Jeg tror der gik 6 dage. Men damn... Det er faktisk den eneste gang, jeg har haft influenza, tror jeg... Folk forveksler ret tit influenza med slem forkølelse, men der er jo forskel. Jeg har været meget forkølet, og der var det år, hvor jeg havde halsbetændelse 5 gange, men influenza har jeg kun haft én gang. Heldigvis!
Jeg håber at alle jer, som er syge, hurtigt kommer ovenpå og bliver raske igen, og at jer, der bruger Versace "Bright Crystal" body lotion ikke bruger den på hele kroppen, medmindre det er jeres intention at dufte som et luderhus helt ene og alene. For den er seriøst kraftig. Brug for guds skyld eau de toiletten i stedet for! Den er mildere.
HF? Hmm....- Andet indhold, samme titel. Så ved I det
René har meget ondt i dag. Det har han hver dag, men nogen dage er værre end andre. Han er på tung medicin, det sidste stop inden morfin. Og nu snakker han om, at han gerne vil have mulighed for at kunne tage en kanyle med morfin bare en gang i kvartalet bare for at opleve en dag uden smerter. Jeg ved, at ingen læge vil udskrive det til ham, men jeg er nødt til gå imod det. Så jeg har sagt, at der måske kun skal en enkelt kanyle til, før han bliver afhængig af det. Jeg ved ikke, om det er sådan med morfin, men jeg synes at ren morfin er et strengt no-go, og jeg har sagt nej. Jeg vil ikke støtte ham, jeg vil ikke give ham den kanyle, og han får ikke lov til at tage den selv. Så er den ikke længere. Jeg ved, at han er klog nok til ikke at gå ud og købe det ulovligt, men jeg er nødt til at sige det til ham alligevel.
Jeg har det skidt nu. Jeg tror faktisk, at jeg ER ved at blive syg. Narh... Nok bare indbildning. Lidt ondt i halsen har man vel altid... Eller noget. Hehe!
Jeg har det skidt nu. Jeg tror faktisk, at jeg ER ved at blive syg. Narh... Nok bare indbildning. Lidt ondt i halsen har man vel altid... Eller noget. Hehe!
"You're really growing on me"
Er det mest normalt, at et par vokser væk fra hinanden, eller de vokser sammen - eller måske forbliver to enkelte individer? Jeg har tænkt lidt over det i dag. Jeg ved det ikke. Men det er da et spændende emne. Måske man kan finde noget om det på internettet. Narh... Så spændende er det heller ikke. Jeg undrer mig bare over, hvordan det kan lade sig gøre, at to enkelte individer vokser sammen til én og bare fortsætter som én ... Ja, "enhed", eller hvad man kan kalde det. At man engang var forskellige, men til sidst ender med at være tilpasset hinanden, måske endda fuldkommen ens. Er det kærlighed, der gør det, eller er det en blanding mellem kærlighed og det faktum, at man altid er sammen? Hmm...
For gode til at gå i glemsel
Tidligt torsdag formiddag, og jeg sidder og lytter til TON. De var sgu et af de fedeste bands i verden, måske DET fedeste band i verden. Deres musik var bare... noget helt usandsynligt fedt musik, som man slet ikke troede fandtes. Men Peter... Han skabte det. Han skabte det fandeme! (pladerne)
Jeg elsker at sidde og falde hen til lyden af f.eks. "World Coming Down", som jeg lytter til lige nu, og jeg kan endelig glædes over deres musik igen. I lang tid efter Peters død, kunne jeg ikke klare det, fordi det bragte for mange minder og for meget savn frem. Det var i april 2010, han døde, og nu er det snart 2013 - jeg er kommet over det, men jeg tænker stadig over det, hver eneste gang, en af deres plader bliver smidt i afspilleren. Ja, eller bare en sang, altså, det er jo ligegyldigt. Jeg tænker på ham og på dem og deres musik hver gang. Det er ikke bare "god musik", det er "god musik, som Peter og Type O lavede" - og sådan vil det nok altid være. Og jeg håber det lidt, sådan, for at ære dem. De skal ikke blive glemt. De skal blive husket. Det har de fortjent. De har fortjent at blive hyldet af os andre, som virkelig elskede deres musik. Der er os, som er her nu, og der kommer måske fremtidige fans, som vil videreføre det smukke budskab, der var over Type O's musik. De skal/burde ikke blive glemt.
Lyder jeg fanatisk? Det er jeg faktisk ikke. Jeg synes bare, at det her band er for godt til at gå i glemsel. De burde ikke bare sygne hen og visne og blive glemt. De skal huskes, synes jeg.
Jeg elsker at sidde og falde hen til lyden af f.eks. "World Coming Down", som jeg lytter til lige nu, og jeg kan endelig glædes over deres musik igen. I lang tid efter Peters død, kunne jeg ikke klare det, fordi det bragte for mange minder og for meget savn frem. Det var i april 2010, han døde, og nu er det snart 2013 - jeg er kommet over det, men jeg tænker stadig over det, hver eneste gang, en af deres plader bliver smidt i afspilleren. Ja, eller bare en sang, altså, det er jo ligegyldigt. Jeg tænker på ham og på dem og deres musik hver gang. Det er ikke bare "god musik", det er "god musik, som Peter og Type O lavede" - og sådan vil det nok altid være. Og jeg håber det lidt, sådan, for at ære dem. De skal ikke blive glemt. De skal blive husket. Det har de fortjent. De har fortjent at blive hyldet af os andre, som virkelig elskede deres musik. Der er os, som er her nu, og der kommer måske fremtidige fans, som vil videreføre det smukke budskab, der var over Type O's musik. De skal/burde ikke blive glemt.
Lyder jeg fanatisk? Det er jeg faktisk ikke. Jeg synes bare, at det her band er for godt til at gå i glemsel. De burde ikke bare sygne hen og visne og blive glemt. De skal huskes, synes jeg.
onsdag den 26. december 2012
Master Satan Rise! (Eller er det Celine Dion?)
Ih! Jeg elsker bare det lort! Jeg elsker at skrive om mig selv på Fristedet. Alle minderne kommer frem, det var egentlig meningen, at jeg ville tage ALT med, men det er som om min hjerne kun husker gode ting, og at alt det dårlige er glemt. Og det er godt, jo, for det må jo betyde, at jeg er ved at komme over det. Men i den her forbindelse vil det være rart, hvis jeg lige kunne huske nogle af de ting, der fik mig til at starte siden overhovedet, udover Helenes spørgsmål.
Altså, jeg skriver jo ikke direkte på Fristedet, jeg skriver det i et dokument og kopierer det over i et indlæg, og jeg tager det i små bidder. Det kunne være okay fedt, hvis nutiden kan nås inden udgangen af 31. december - og det kan den godt, men det skal den ikke, for der skal ikke så mange indlæg ind på én gang.
Det kommer bare til at gå den vej, det nu gør - og hvis det primært er gode ting, jeg husker, ja, så er det jo så det, der kommer til at stå der. For det er mine minder - ikke nødvendigvis hårde facts. Jeg skriver det ned, som jeg husker det.
I øvrigt, for lige at tale om noget andet, så skal jeg på fredag, hjem til min farmor og hygge. det bliver helt sikkert rart, og jeg glæder mig til at se deres reaktion på min kalender, som jeg har lavet i mit ansigts sved - jeg tror, at de her to, jeg har lavet, er de sidste to ud af 9 eller sådan noget. Jeg tog en beslutning om at jeg ikke ville lave flere, så de er ikke helt perfekte. Og min farmor har købt et gavekort til Matas på 200 kroner til mig. Det er sødt af hende. Dem vil jeg enten bruge på makeup eller på skintonic - nu må jeg lige se, hvor slem økonomien er i januar.
René sover lige nu, halv ni om aftenen, men okay; hvis han er træt, er det vel OK. Jeg skal vække ham om en time, senest. Jeg vækker ham klokken 21, for der er det pilletid. Det er jo det med de skodpiller, at de skal tages med 12 timers mellemrum. Det skal Renés også. Ej, Metadon skal han tage klokken 9, 15 og 21. Jeg tager 9 og 21, men jeg er jo så heller ikke på Metadon. Jeg har i dag taget en Ibuprofen og 2 Pinex. Hold kæft hvor åndssvagt. Men de hjalp, så jeg klarer det nok. ved faktisk ikke, om Pinex (Panodil) har gigt medicin i sig overhovedet - det har Ipren jo, f.eks. Men hvad med Panodil? For René tog 2 i går, og han må jo ikke indtage gigtpræparater. Men okay; han tager aldrig hovedpinepiller, og han har ikke reageret på dem. Så det går vel nok. Hvorfor mon jeg ikke har sat mig ind i det? Det burde jeg gøre.
Pyha. Jeg troede at vores nabo, lad os kalde ham Farzin, var faldet på trapperne og ikke kunne komme op, for det lød som et tungt bump. Men det må have været døren dernede ved opgangen, der smækkede, for Farzin lå ikke dernede. Jeg kan ikke samle ham op, men jeg kunne jo f.eks. ringe efter en ambulance, hvis han havde brug for en. Men det havde han jo så ikke.
Men nu er det jo så sidste juledag, og vi slipper for at skulle tænke på jul et år frem. Det er sgu meget rart, for det er alt for stressende. Jeg elsker tanken om, at nu er det væk. Ikke mere ræs om julegaver. Ja, okay; januarudsalg. Den havde jeg ikke lige set komme... Men okay, det må jeg så tage med. What the hell. Det går sgu nok - det har det gjort alle de andre år! Hehe.
"Rise Master Satan" - nårh nej. Det er Hamids "catchphrase", når han ikke er på folkemusik, techno, baby/børnemusik, pop, dansktop osv - så snart det er noget med "metal", så er det "Rise Master Satan". Men lige nu har Celine Dion vist vundet. Så ved jeg ikke, hvad catchphrasen er...
Altså, jeg skriver jo ikke direkte på Fristedet, jeg skriver det i et dokument og kopierer det over i et indlæg, og jeg tager det i små bidder. Det kunne være okay fedt, hvis nutiden kan nås inden udgangen af 31. december - og det kan den godt, men det skal den ikke, for der skal ikke så mange indlæg ind på én gang.
Det kommer bare til at gå den vej, det nu gør - og hvis det primært er gode ting, jeg husker, ja, så er det jo så det, der kommer til at stå der. For det er mine minder - ikke nødvendigvis hårde facts. Jeg skriver det ned, som jeg husker det.
I øvrigt, for lige at tale om noget andet, så skal jeg på fredag, hjem til min farmor og hygge. det bliver helt sikkert rart, og jeg glæder mig til at se deres reaktion på min kalender, som jeg har lavet i mit ansigts sved - jeg tror, at de her to, jeg har lavet, er de sidste to ud af 9 eller sådan noget. Jeg tog en beslutning om at jeg ikke ville lave flere, så de er ikke helt perfekte. Og min farmor har købt et gavekort til Matas på 200 kroner til mig. Det er sødt af hende. Dem vil jeg enten bruge på makeup eller på skintonic - nu må jeg lige se, hvor slem økonomien er i januar.
René sover lige nu, halv ni om aftenen, men okay; hvis han er træt, er det vel OK. Jeg skal vække ham om en time, senest. Jeg vækker ham klokken 21, for der er det pilletid. Det er jo det med de skodpiller, at de skal tages med 12 timers mellemrum. Det skal Renés også. Ej, Metadon skal han tage klokken 9, 15 og 21. Jeg tager 9 og 21, men jeg er jo så heller ikke på Metadon. Jeg har i dag taget en Ibuprofen og 2 Pinex. Hold kæft hvor åndssvagt. Men de hjalp, så jeg klarer det nok. ved faktisk ikke, om Pinex (Panodil) har gigt medicin i sig overhovedet - det har Ipren jo, f.eks. Men hvad med Panodil? For René tog 2 i går, og han må jo ikke indtage gigtpræparater. Men okay; han tager aldrig hovedpinepiller, og han har ikke reageret på dem. Så det går vel nok. Hvorfor mon jeg ikke har sat mig ind i det? Det burde jeg gøre.
Pyha. Jeg troede at vores nabo, lad os kalde ham Farzin, var faldet på trapperne og ikke kunne komme op, for det lød som et tungt bump. Men det må have været døren dernede ved opgangen, der smækkede, for Farzin lå ikke dernede. Jeg kan ikke samle ham op, men jeg kunne jo f.eks. ringe efter en ambulance, hvis han havde brug for en. Men det havde han jo så ikke.
Men nu er det jo så sidste juledag, og vi slipper for at skulle tænke på jul et år frem. Det er sgu meget rart, for det er alt for stressende. Jeg elsker tanken om, at nu er det væk. Ikke mere ræs om julegaver. Ja, okay; januarudsalg. Den havde jeg ikke lige set komme... Men okay, det må jeg så tage med. What the hell. Det går sgu nok - det har det gjort alle de andre år! Hehe.
"Rise Master Satan" - nårh nej. Det er Hamids "catchphrase", når han ikke er på folkemusik, techno, baby/børnemusik, pop, dansktop osv - så snart det er noget med "metal", så er det "Rise Master Satan". Men lige nu har Celine Dion vist vundet. Så ved jeg ikke, hvad catchphrasen er...
tirsdag den 25. december 2012
Julesmøren, og venten på pizzaen
Jeg er SÅ doven i dag. Jeg gider ikke at lave mad, jeg har sovet hele dagen - og nu bestiller jeg fandeme pizza. Det er meganedtur, men - orker ikke at lave aftensmad. Slut prut. Vores sædvanlige pizzeria har julelukket ( - hvad sker der for det?! Ejerne er i hvert fald ikke typen, man mistænker for at fejre jul) og vi må finde et andet. Vi prøver et, som Anders har anbefalet, så nu må vi se, om det er lækkert. Jeg har bestilt en salatpizza. Glæder mig til at smage den.
Det var meningen, at jeg ville ringe til de gamle i morgen, men jeg tænker sådan lidt... "Hell no!" for det er altid - ALTID - mig, som ringer til dem. Og det er bare ikke i orden! Derfor kan de bare ringe til mig, hvis de vil sige "god jul" eller noget - vi kan jo ringes sammen, når vi skal ses. De er vist ikke interesseret i andet. Jeg har snakket i 51 minutter med min farmor i dag.
Og ja, sgu, jeg haft hovedpine i dag. Det var derfor, jeg gik i seng. Og kramper. Men jeg er ikke faldet, og har som følge deraf, ikke slået mig. Rart nok. Jeg skrev ikke så meget om julen i går, og jeg har egentlig ikke lyst til det. Jeg vil bare sige: Jeg er ked af, at vi ikke tog tidligere hjem. Og det er René også. Men det var en okay jul og maden var god. Men mine svigerforældre er sgu blevet for gamle til at kunne nyde julen OG stå for den samtidig. Det er ærgerligt. René og jeg har snakket lidt om, om vi mon skal overtage det næste år, så de har mulighed for at nyde julen lidt mere. Men vi snakker om det til næste år. Min svigermor var fuldstændig opkørt, rødmosset og smilede slet ikke. Det var synd for hende. Vi ordner det næste år, det er jeg ret sikker på. Om vi skal være her, ved jeg ikke, det er et spørgsmål om plads. Men vi skal have købt møbler inden, det er sikkert, i hvert fald. Det bliver dog nok hos mine svigerforældre, men René og jeg kommer til at stå for alt. Eventuelt med hjælp fra Camilla. Majbritt og Preben skal ikke have endnu en jul af denne slags.
Ih, jeg kunne godt spise mad fra Shanghai i dag, men den ligger jo helt inde i Solrød Strand, det er fandeme lang vej for et supergodt lækkert måltid mad. Godt nok har vi bilen, meeen... Hans forældre bor stort set lige ved siden af, men vi skal først aflevere bilen i morgen formiddag. Det vil være komplet åndssvagt. Hm.
Men nu er det hele snart slut, nytåret er omme, og alt er tilbage til normalen. Det er sgu rart. Det er ligesom bare... Slut på det hele og starten på noget nyt. Al lorten er væk, og et nyt, dejligt år sættes i gang. Det er dejligt nok. Jeg er glad for det. Og hvorfor de ikke er kommet med min pizza inden for 35 minutter, er pænt irriterende. Men på den anden side ringede vi på et virkeligt dårligt tidspunkt, omkring klokken halv syv, og der er altså mange sultne mennesker i Køge og omegn. Der var også optaget i lang tid. Men jeg tror nu altså alligevel, at jeg bliver skuffet, hvis min salatpizza er kold, når den ankommer. Eller Renés burger. Det er simpelthen så nederen. Det er også noget øv at vores "stam-pizzeria" har juleferie. Men okay; de skal da selvfølgelig også have fridage. Det er jo et godt tidspunkt at have det på... Et eller noget.
Jeg er irriteret på min kusine, fordi hun har "glemt" at fortælle mig, at hun har købt et hus sammen med sin kæreste. Det gjorde mig sådan ret irriteret. Derfor vil jeg lige ringe eller skrive en e-mail. Ved det sgu ikke. Man kan vel godt sige det på en rar, sådan lidt humoristisk måde? Jeg ved det ikke. Jeg satser på det.
Og nu har Anders lige ringet, mens vi venter på pizzaerne, og det er ikke så smart, for hvis de ikke kan finde det nede på pizzeriaet, ringer de jo til Renés mobil, og de kan jo ikke komme igennem, for han snakker med Anders. Suk. Jeg vil bare gerne have min pizza. Nu er der sgu snart gået 45 minutter. Det er jo ikke til at holde ud, når man er sulten. Suk.
Det var meningen, at jeg ville ringe til de gamle i morgen, men jeg tænker sådan lidt... "Hell no!" for det er altid - ALTID - mig, som ringer til dem. Og det er bare ikke i orden! Derfor kan de bare ringe til mig, hvis de vil sige "god jul" eller noget - vi kan jo ringes sammen, når vi skal ses. De er vist ikke interesseret i andet. Jeg har snakket i 51 minutter med min farmor i dag.
Og ja, sgu, jeg haft hovedpine i dag. Det var derfor, jeg gik i seng. Og kramper. Men jeg er ikke faldet, og har som følge deraf, ikke slået mig. Rart nok. Jeg skrev ikke så meget om julen i går, og jeg har egentlig ikke lyst til det. Jeg vil bare sige: Jeg er ked af, at vi ikke tog tidligere hjem. Og det er René også. Men det var en okay jul og maden var god. Men mine svigerforældre er sgu blevet for gamle til at kunne nyde julen OG stå for den samtidig. Det er ærgerligt. René og jeg har snakket lidt om, om vi mon skal overtage det næste år, så de har mulighed for at nyde julen lidt mere. Men vi snakker om det til næste år. Min svigermor var fuldstændig opkørt, rødmosset og smilede slet ikke. Det var synd for hende. Vi ordner det næste år, det er jeg ret sikker på. Om vi skal være her, ved jeg ikke, det er et spørgsmål om plads. Men vi skal have købt møbler inden, det er sikkert, i hvert fald. Det bliver dog nok hos mine svigerforældre, men René og jeg kommer til at stå for alt. Eventuelt med hjælp fra Camilla. Majbritt og Preben skal ikke have endnu en jul af denne slags.
Ih, jeg kunne godt spise mad fra Shanghai i dag, men den ligger jo helt inde i Solrød Strand, det er fandeme lang vej for et supergodt lækkert måltid mad. Godt nok har vi bilen, meeen... Hans forældre bor stort set lige ved siden af, men vi skal først aflevere bilen i morgen formiddag. Det vil være komplet åndssvagt. Hm.
Men nu er det hele snart slut, nytåret er omme, og alt er tilbage til normalen. Det er sgu rart. Det er ligesom bare... Slut på det hele og starten på noget nyt. Al lorten er væk, og et nyt, dejligt år sættes i gang. Det er dejligt nok. Jeg er glad for det. Og hvorfor de ikke er kommet med min pizza inden for 35 minutter, er pænt irriterende. Men på den anden side ringede vi på et virkeligt dårligt tidspunkt, omkring klokken halv syv, og der er altså mange sultne mennesker i Køge og omegn. Der var også optaget i lang tid. Men jeg tror nu altså alligevel, at jeg bliver skuffet, hvis min salatpizza er kold, når den ankommer. Eller Renés burger. Det er simpelthen så nederen. Det er også noget øv at vores "stam-pizzeria" har juleferie. Men okay; de skal da selvfølgelig også have fridage. Det er jo et godt tidspunkt at have det på... Et eller noget.
Jeg er irriteret på min kusine, fordi hun har "glemt" at fortælle mig, at hun har købt et hus sammen med sin kæreste. Det gjorde mig sådan ret irriteret. Derfor vil jeg lige ringe eller skrive en e-mail. Ved det sgu ikke. Man kan vel godt sige det på en rar, sådan lidt humoristisk måde? Jeg ved det ikke. Jeg satser på det.
Og nu har Anders lige ringet, mens vi venter på pizzaerne, og det er ikke så smart, for hvis de ikke kan finde det nede på pizzeriaet, ringer de jo til Renés mobil, og de kan jo ikke komme igennem, for han snakker med Anders. Suk. Jeg vil bare gerne have min pizza. Nu er der sgu snart gået 45 minutter. Det er jo ikke til at holde ud, når man er sulten. Suk.
Jul
Juleaften er overstået. Det er rart. Det var hyggeligt, men hvor var det dejligt at komme hjem. Pyha... Jeg holder aldrig jul igen.
mandag den 24. december 2012
Skæv
Klokken er 2, og jeg er færdig. Jeg har vasket op, ordnet køkkenet og hældt medicin i doseringsæskerne. Jeg glemmer det ALTID om søndagen, og jeg gider ikke at gøre det i morgen formiddag, når vi skal op. René har taget en sovepille, den har gjort ham skæv, men ikke træt, og det er lidt noget rod... Men vi må jo se, hvad lykken bringer os. Haha. Under alle omstændigheder vil JEG i hvert fald gå i seng nu. Det er en god idé, når juleaften starter allerede klokken 14. Så er der jo ikke tid til en lur eller noget. Men altså... En enkelt skide dag. Jeg krydser fingre for, at jeg klarer det!
søndag den 23. december 2012
Entusiasme i topform!
Tja. Vi var inde hos Mark og Anja, og det var faktisk meget hyggeligt. Vi snakkede og havde det rart. Men så kom Anjas mor og søster??? Hvorfor gjorde de det? Anja og Mark var også overraskede over det, især Mark. Men det var rart at se, at ungerne havde MINUS entusiasme omkring de ting, jeg så nøje havde valgt ud til dem. Wauw. How about that. Anja sagde, at det nok skulle blive et hit senere, når det var tid til oplæsning, eller når Mads fik sat natlampen op. Men Iben var meget engageret i sin iPad, den slags er jo selvfølgelig vigtigere end julegaver, det forstår jeg godt. Hun kender mig jo ikke, og slet ikke René.
Jeg har en del, jeg skal nå inden vi går i seng. F.eks. skal jeg huske at fylde medicin i doseringsæskerne. Men for helvede, jeg har hovedpine - men hvad andet kunne man forvente? Haha...
Jeg har en del, jeg skal nå inden vi går i seng. F.eks. skal jeg huske at fylde medicin i doseringsæskerne. Men for helvede, jeg har hovedpine - men hvad andet kunne man forvente? Haha...
Hende den sjove. Eller...
Jeg har tænkt. Åh nej. Men jo, det har jeg faktisk. Jeg har tænkt det her: Jeg har 70+ læsere på denne blog hver dag. Jeg kender ikke tallene på de andre. Men noget, som der undrer mig... Jeg har 16 faste læsere på bloggen. 16. Så er det jeg tænker: Hvorfor alle de læsere? Der står på "trafikkilder" som nummer 1 "google.dk". Det, jeg har tænkt - og nu kommer det - hvor mange klikker ind på den her blog dagligt for at læse mine indlæg fordi de er latterlige? For det er de jo, de fleste af dem. Det er jo ligegyldigt snak om ligegyldige, hverdagsting. Der er intet nyskabende eller spændende over denne blog, og der er ingen konkurrencer, hvor man kan vinde noget, der er bare intet. Det er bare en ganske almindelig kedelig blog, så jeg tænker: Præcis hvor meget latterliggør jeg mig selv på internettet? Jeg kan slet ikke se omfanget af det. Mine indlæg er så trivielle som noget kan være. Jeg har intet at komme med, og jeg blogger mest fordi jeg synes at det er rart og hyggeligt. Jeg er glad for, at folk gider at læse den, men det er ikke noget, jeg har brug for. Jeg elsker bare at sidde og fable om mit ligegyldige liv. Ja, altså, mit liv er ikke ligegyldigt, der sker bare ikke noget i det. Det eneste drama, der sker, er når René og jeg er uvenner, og jeg skriver det i bloggen. Hm. Men hvilken skam er der i at være til grin? Så kan folk da more sig over dét, det er jo meget godt. Jeg kan også godt lide at grine, så hvad fanden brokker jeg mig over? Haha... Tosset. Det er bare chefen på øverste etage, der er kommet for sent tilbage fra vinterferie. Så nu er det tid til at passe arbejdet, plus al det overarbejde, der har hobet sig op. Så man kan sige, at chefen på den øverste etage sidder med overarbejde lige nu, er træt og bare gerne vil hjem og sove. Det er i orden med mig. Men jeg går ikke i seng nu. Jeg er ikke træt lige nu. Måske bliver jeg det om 5 minutter, det kan meget vel ske. Eller måske går René i seng om 10 minutter. Så går jeg med. Hehe. Hr. og fru Danmark. Det er René og mig. I dag havde jeg grå bukser på. Ellers er vi ens. Sorte sko, sorte bukser, sorte jakker. Okay, jeg har grønne vanter og gule refleksbånd, en kaki grøn Eastpak taske og en sort Marilyn Manson hue, som regel et hvidt, hæklet "sjal" eller et lyserødt halstørklæde. René har en sol Eastpak taske, lyse strikvanter, hvide refleksbånd og en rød hue. Han har også et rødt halstørklæde. Så vi er lidt forskellige. Men kun lidt. Om efteråret, når det ikke er tid til halstørklæder, vanter, eller huer, er der kun vores taskefarve og refleksfarve til forskel. Haha. Vi er så grimme. Vi deler endda tøj. Ej, kun joggingtøjet. Jeansene har vi for os selv og bluserne har vi for os selv.
NÅ! Men nu er klokken 00:27, og det er officielt første gang i dag, den 23. december, jeg har gjort mig til grin overfor hele den danske befolkning! Håber I nyder det. Haha. Ellers er der jo ikke noget ved det.
God vind og godt nytår. Eller noget.
KRAM
Og hyggelige tanker til jer, som ikke har det hyggeligt. Jeg håber at I snart får det godt igen. Det er nederen at være i pissedårligt humør. Jeg kender alt til det. Desværre; men fordi jeg kender alt til det, kan jeg jo så trøste jer med: Det skal sgu nok blive hyggeligt igen. Hvorfor? Det gør det altid!
NÅ! Men nu er klokken 00:27, og det er officielt første gang i dag, den 23. december, jeg har gjort mig til grin overfor hele den danske befolkning! Håber I nyder det. Haha. Ellers er der jo ikke noget ved det.
God vind og godt nytår. Eller noget.
KRAM
Og hyggelige tanker til jer, som ikke har det hyggeligt. Jeg håber at I snart får det godt igen. Det er nederen at være i pissedårligt humør. Jeg kender alt til det. Desværre; men fordi jeg kender alt til det, kan jeg jo så trøste jer med: Det skal sgu nok blive hyggeligt igen. Hvorfor? Det gør det altid!
lørdag den 22. december 2012
Jeg er fesen
Fandeme om jeg ikke klarede det! Yeah... Jeg er er sgu alligevel sej. Godt nok græd jeg på vej op af trappen - men jeg kom derned, og jeg kom hjem. Så bliver det ikke meget bedre. Og jeg har heller ikke hovedpine længere. Men det stoppede før vi gik. Jeg har glemt, hvad vi spiste til aftensmad, så det har nok ikke været noget særligt, og i morgen bliver det snestorm, så jeg kommer nok ikke ind til Mark og Anja, men jeg håber stadig på det. Det kan jo være i en anden del af landet, snestormen rammer. Jeg ved ikke helt, om jeg skal aflyse allerede nu, for jeg ved jo ikke, hvordan vejret ser ud i morgen. Men ærligt, så tror jeg, at det bliver en aflysning, og at jeg skal ned på stationen og aflevere gaverne til min mor, så de kan tage dem med derind på mandag. Yeah... Temmelig irriterende. Jeg skal jo aflevere flasker og sådan noget. Men OK - jeg kan passe det sammen med, at vi skal i Kvickly - det ligger jo stort set ved siden af stationen. Så går det nok.
Jeg har så skide ondt lige nu (skide, meget apropos), at jeg ikke magter at gå på toilettet. Godt nok skal jeg "bare" tisse, og den er ved at være oppe, hvor jeg burde se at få benene på nakken og komme derud, hvis jeg skal undgå at tisse i bukserne - men jeg kan ikke rejse mig lige nu, så vil jeg hellere bare tisse i bukserne. Jeg sidder alligevel på et håndklæde. Men jeg har så ondt. Jeg kan ikke klare at gå derud nu. De 4 meter føles som 10 kilometer. Det ser i hvert fald sådan ud, når jeg kigger ud i entreen. Jeg sidder lige ved siden af døren fra soveværelset og ud i entreen, og badeværelset ligger forenden. Helt dernede... Det magter jeg ikke. Det gør jeg bare ikke. Giv mig en kagedåse eller noget. Jeg har rent faktisk set et billede af min far, da han fik en diskusprolaps og ikke kunne komme i seng, fordi sengen står på 1. sal, og han lå på en madras og pissede i en kagedåse. En kagedåse, jeg året forinden havde foræret ham, fyldt med hjemmebagte småkager. Wauw. Sikke en respekt. Psh. Kagedåsen var af glas og havde kostet 350 kroner.
Og Hamid. Han snakker altid om ting, han har købt, eller om gaver, han har fået. Han glæder sig til jul, for han har talt julegaverne, og der er 50, og han glæder sig til at se, hvor mange der er til ham, hvor store de er og BLA BLA BLA (de er kun 4 personer til julen, i øvrigt, så 50 gaver er pænt mange). Så i dag kunne jeg ikke dy mig, og jeg skrev nogle grimme ting. Jeg har dårlig samvittighed. Jeg skrev, hvordan han ville reagere, hvis hans søster døde, samtidig med, at hans lejlighed med alle hans ting brændte ned til jorden. Alle hans lorte ting, komplet ligegyldigt lort. Nej, det er det ikke for ham, det ved jeg godt, og det forstår jeg godt, men det irriterer mig, at han går SÅ meget op i penge, gaver og ting. Han er som en 5-årig! Hvis der er en gave i udsigte, og den er rettet mod ham, går han og tripper og spekulerer på, hvad det dog kan være, indtil han får den. Han er sygeligt besat af ting. Altså... Alt går op i hvor meget man kan have, og hvor meget man kan få. jeg forstår ikke (det kan godt være, at det bare er mig) at han en ganske tilfældig måned, med det sædvanlige antal kroner i indkomst og sædvanlige udgifter, kan gå ind i en butik, købe en Samsung Galaxy S3 (5.000 kroner, ca.) kontant og så komme hjem og skrive til mig og brokke sig over, at man kun har 1.000 kroner tilbage til lommepenge. What the fuck?! Det må jo kunne betale sig for ham at få den højeste førtidspension, når han tilsyneladende ikke har ret mange regninger. Han brokker sig over en tandlægeregning på 1.500 kroner, fordi han så ikke har råd til de højttalere han gerne vil have. Jamen... Han køber et nyt sæt højttalere hver 3. måned! Hvad skal han med alle de højttalere, PC'er, fjernsyn, heavy metal hoodies, heavy metal flag, cd'er og dvd'er i det omfang, han køber det i? Han har aldrig, ikke en eneste gang i alle de år, jeg har kendt ham, fortalt mig om en gave, han har givet andre. Det hele handler om, hvad andre giver ham.
Nå. Nok galde. Jeg synes bare efterhånden at hans... ja... driver mig mere og mere til vanvid. Hver eneste gang, jeg får en e-mail fra ham, bliver jeg irriteret over et eller andet, en sms, et telefonopkald... Han er pisseirriterende, og ja, det er jeg sgu da også. Jeg synes bare at han er lige i overkanten. Måske er jeg bare jaloux over at han er så rig, selvom han er på førtidspension. Han er alene, og alligevel får han næsten lige så meget som René og jeg til sammen, og det er jo klart, at han kan købe, hvad han vil. Det gør mig bare irriteret. Jeg er fesen. Jeg ved det godt.
Fesne mig.
Jeg har så skide ondt lige nu (skide, meget apropos), at jeg ikke magter at gå på toilettet. Godt nok skal jeg "bare" tisse, og den er ved at være oppe, hvor jeg burde se at få benene på nakken og komme derud, hvis jeg skal undgå at tisse i bukserne - men jeg kan ikke rejse mig lige nu, så vil jeg hellere bare tisse i bukserne. Jeg sidder alligevel på et håndklæde. Men jeg har så ondt. Jeg kan ikke klare at gå derud nu. De 4 meter føles som 10 kilometer. Det ser i hvert fald sådan ud, når jeg kigger ud i entreen. Jeg sidder lige ved siden af døren fra soveværelset og ud i entreen, og badeværelset ligger forenden. Helt dernede... Det magter jeg ikke. Det gør jeg bare ikke. Giv mig en kagedåse eller noget. Jeg har rent faktisk set et billede af min far, da han fik en diskusprolaps og ikke kunne komme i seng, fordi sengen står på 1. sal, og han lå på en madras og pissede i en kagedåse. En kagedåse, jeg året forinden havde foræret ham, fyldt med hjemmebagte småkager. Wauw. Sikke en respekt. Psh. Kagedåsen var af glas og havde kostet 350 kroner.
Og Hamid. Han snakker altid om ting, han har købt, eller om gaver, han har fået. Han glæder sig til jul, for han har talt julegaverne, og der er 50, og han glæder sig til at se, hvor mange der er til ham, hvor store de er og BLA BLA BLA (de er kun 4 personer til julen, i øvrigt, så 50 gaver er pænt mange). Så i dag kunne jeg ikke dy mig, og jeg skrev nogle grimme ting. Jeg har dårlig samvittighed. Jeg skrev, hvordan han ville reagere, hvis hans søster døde, samtidig med, at hans lejlighed med alle hans ting brændte ned til jorden. Alle hans lorte ting, komplet ligegyldigt lort. Nej, det er det ikke for ham, det ved jeg godt, og det forstår jeg godt, men det irriterer mig, at han går SÅ meget op i penge, gaver og ting. Han er som en 5-årig! Hvis der er en gave i udsigte, og den er rettet mod ham, går han og tripper og spekulerer på, hvad det dog kan være, indtil han får den. Han er sygeligt besat af ting. Altså... Alt går op i hvor meget man kan have, og hvor meget man kan få. jeg forstår ikke (det kan godt være, at det bare er mig) at han en ganske tilfældig måned, med det sædvanlige antal kroner i indkomst og sædvanlige udgifter, kan gå ind i en butik, købe en Samsung Galaxy S3 (5.000 kroner, ca.) kontant og så komme hjem og skrive til mig og brokke sig over, at man kun har 1.000 kroner tilbage til lommepenge. What the fuck?! Det må jo kunne betale sig for ham at få den højeste førtidspension, når han tilsyneladende ikke har ret mange regninger. Han brokker sig over en tandlægeregning på 1.500 kroner, fordi han så ikke har råd til de højttalere han gerne vil have. Jamen... Han køber et nyt sæt højttalere hver 3. måned! Hvad skal han med alle de højttalere, PC'er, fjernsyn, heavy metal hoodies, heavy metal flag, cd'er og dvd'er i det omfang, han køber det i? Han har aldrig, ikke en eneste gang i alle de år, jeg har kendt ham, fortalt mig om en gave, han har givet andre. Det hele handler om, hvad andre giver ham.
Nå. Nok galde. Jeg synes bare efterhånden at hans... ja... driver mig mere og mere til vanvid. Hver eneste gang, jeg får en e-mail fra ham, bliver jeg irriteret over et eller andet, en sms, et telefonopkald... Han er pisseirriterende, og ja, det er jeg sgu da også. Jeg synes bare at han er lige i overkanten. Måske er jeg bare jaloux over at han er så rig, selvom han er på førtidspension. Han er alene, og alligevel får han næsten lige så meget som René og jeg til sammen, og det er jo klart, at han kan købe, hvad han vil. Det gør mig bare irriteret. Jeg er fesen. Jeg ved det godt.
Fesne mig.
---
Mark: "OK - hvad tid skal vi så sige?"
Rikke: "Faktisk ikke halv elleve eller elleve, for vi skal jo lige hente bilen"
What the... Hvad havde jeg mon indtaget, da jeg skrev den besked? Ikke noget heldigt, i hvert fald. Jeg har SÅ mange smerter, at jeg er ved at blive sindssyg - ikke sådan "haha", men seriøst. Sindssyg. Vanvittig. Gal. At jeg skal ud at gå virker simpelthen så skræmmende at jeg er tæt på at tage mit eget liv for at undgå det.
Men jeg må jo tage mig sammen. Klare det så godt jeg kan...
Rikke: "Faktisk ikke halv elleve eller elleve, for vi skal jo lige hente bilen"
What the... Hvad havde jeg mon indtaget, da jeg skrev den besked? Ikke noget heldigt, i hvert fald. Jeg har SÅ mange smerter, at jeg er ved at blive sindssyg - ikke sådan "haha", men seriøst. Sindssyg. Vanvittig. Gal. At jeg skal ud at gå virker simpelthen så skræmmende at jeg er tæt på at tage mit eget liv for at undgå det.
Men jeg må jo tage mig sammen. Klare det så godt jeg kan...
Ønsketænkning fører aldrig noget godt med sig
Jeg er vildt engageret i at skrive om mig selv. Jeg må være et dybt spændende menneske! Haha... Jeg har skrevet 9 sider allerede, og 2 af dem har jeg smidt op på Rikkes Fristed. Jeg lægger jo ikke dem alle sammen op én gang.
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har hørt fra Helene, stadigvæk. Jeg har svaret på de ting, hun skriver at hun har tænkt på, men det var ikke meningen, at jeg ville svare hende. Det var bare nogle spørgsmål, som jeg synes er interessante.
Jeg har besluttet mig for, at alt det her julerøvspis gider jeg ikke længere, og næste år holder jeg ikke jul. Ingen julekort, ingen julefrokoster, ingen juleaftener, ingen gaver - bare mig. Mig alene. René kan gøre, som han vil. Jeg vil bare gerne være alene. Jeg gider simpelthen ikke alt det her juleræs, og med gaver, hvem skal hvad og hvorfor og rend mig hvor solen ikke skinner! Jeg gider det ikke. Slut. Prut. Finale. Det magiske ved julen er alligevel overstået. Det gør det ganske hurtigt, når man bliver voksen, synes jeg. Eller i hvert fald da jeg gjorde. Det er jo skideligegyldigt med jul. Hvad er jul? En hyggeaften som alle andre, bare fyldt med penge, gavepapir og klisterbånd. Psh. Det er altså ikke noget, jeg kan magte længere. Julen er kedelig, og det vil den blive ved med at være fremover. Der er intet spændende over den. Hvorfor gider jeg overhovedet at holde jul i år? Jeg stryger den næste år, hvis den er lige så gal, som den er i år.
Jeg burde gå i seng nu, for Jonna kommer i morgen. Det bliver helt sikkert hyggeligt! Jeg glæder mig. Jeg har haft så travlt, at jeg slet ikke har haft tid til at læse, og hun må være så skuffet over mig. Det er der ikke noget at gøre ved, jeg læser det jo ikke for hendes skyld.
Jeg trænger forfærdeligt til noget søvn, men altså, jeg har ikke lyst til at sove nu, selvom jeg alligevel har... Giver det mening? Narh... Men det gør det for mig. Jeg skal over på vaskeriet i morgen nat og have vasket tøj til søndag og mandag. Jeg gider ikke at have joggingbukser på juleaften. Selvom det kunne være rart! Men søndag morgen skal vi jo ind hos min bror, og der kan jeg godt være pænt klædt på. Det er anden gang jeg skal se dem inden for 2 år, så kan man sgu godt lige se bare lidt pæn ud. Eller er det mig, der er gået helt galt i byen?
Jeg har ondt i hovedet. Pis. Jeg er træt af det pis. Hvorfor kan jeg ikke have en dag uden hovedpine? Det ville bare være totalt awesome. Men ønsketænkning har vist aldrig gjort nogen noget godt... Man bliver altid skuffet. Men jeg håber alligevel, at det en dag sker. Ikke skyggen af hovedpine. Wauw...
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har hørt fra Helene, stadigvæk. Jeg har svaret på de ting, hun skriver at hun har tænkt på, men det var ikke meningen, at jeg ville svare hende. Det var bare nogle spørgsmål, som jeg synes er interessante.
Jeg har besluttet mig for, at alt det her julerøvspis gider jeg ikke længere, og næste år holder jeg ikke jul. Ingen julekort, ingen julefrokoster, ingen juleaftener, ingen gaver - bare mig. Mig alene. René kan gøre, som han vil. Jeg vil bare gerne være alene. Jeg gider simpelthen ikke alt det her juleræs, og med gaver, hvem skal hvad og hvorfor og rend mig hvor solen ikke skinner! Jeg gider det ikke. Slut. Prut. Finale. Det magiske ved julen er alligevel overstået. Det gør det ganske hurtigt, når man bliver voksen, synes jeg. Eller i hvert fald da jeg gjorde. Det er jo skideligegyldigt med jul. Hvad er jul? En hyggeaften som alle andre, bare fyldt med penge, gavepapir og klisterbånd. Psh. Det er altså ikke noget, jeg kan magte længere. Julen er kedelig, og det vil den blive ved med at være fremover. Der er intet spændende over den. Hvorfor gider jeg overhovedet at holde jul i år? Jeg stryger den næste år, hvis den er lige så gal, som den er i år.
Jeg burde gå i seng nu, for Jonna kommer i morgen. Det bliver helt sikkert hyggeligt! Jeg glæder mig. Jeg har haft så travlt, at jeg slet ikke har haft tid til at læse, og hun må være så skuffet over mig. Det er der ikke noget at gøre ved, jeg læser det jo ikke for hendes skyld.
Jeg trænger forfærdeligt til noget søvn, men altså, jeg har ikke lyst til at sove nu, selvom jeg alligevel har... Giver det mening? Narh... Men det gør det for mig. Jeg skal over på vaskeriet i morgen nat og have vasket tøj til søndag og mandag. Jeg gider ikke at have joggingbukser på juleaften. Selvom det kunne være rart! Men søndag morgen skal vi jo ind hos min bror, og der kan jeg godt være pænt klædt på. Det er anden gang jeg skal se dem inden for 2 år, så kan man sgu godt lige se bare lidt pæn ud. Eller er det mig, der er gået helt galt i byen?
Jeg har ondt i hovedet. Pis. Jeg er træt af det pis. Hvorfor kan jeg ikke have en dag uden hovedpine? Det ville bare være totalt awesome. Men ønsketænkning har vist aldrig gjort nogen noget godt... Man bliver altid skuffet. Men jeg håber alligevel, at det en dag sker. Ikke skyggen af hovedpine. Wauw...
fredag den 21. december 2012
Kølighed, pakker og Holm
Jeg kan egentlig godt lide Thomas Holms "Middelklassehelt" - den er faktisk ret fed, ikke alene sangen, men hele pladen. Jeg burde høre den noget oftere.
Så er det sgu den 21. december. Der er ikke længe til, at René kan pakke sin gave op! Jeg krydser fingre for, at vejret er godt nok, til at vi kan køre ind til min bror på søndag. Men ellers får de gamle jo pakken med. Hm.
Her er sgu ærligt talt ret koldt. Under 21 grader. Igen i dag. Det sted, vi boede før, var i det mindste ikke koldt!
Så er det sgu den 21. december. Der er ikke længe til, at René kan pakke sin gave op! Jeg krydser fingre for, at vejret er godt nok, til at vi kan køre ind til min bror på søndag. Men ellers får de gamle jo pakken med. Hm.
Her er sgu ærligt talt ret koldt. Under 21 grader. Igen i dag. Det sted, vi boede før, var i det mindste ikke koldt!
torsdag den 20. december 2012
Nye adresser
Godt. Alle mine blogs har fået nye adresser og nye navne, så de hermed er danske alle sammen.
Den tidligere "Tales of a schizo" hedder nu "Jeg er, hvad jeg er"
og findes her: rikkes-skizofreni.blogspot.dk
Den tidligere "Written in water" hedder nu "Det er bar' i orden"
og findes her: bare-iorden.blogspot.dk
Rikkes fristed har samme adresse.
Denne blog har skiftet titel til en dansk titel,
"Det her kan ikke være andet end KUNST!"
men har samme adresse som før.
Minderne
You're perfect, yes, it's true
- but without me, you're only you.
Sjovt. Minderne vælter frem, efterhånden som jeg får skrevet dem ned. Jeg hade f.eks. glemt det dér med, at jeg sad i min farmor og farfars skab i mørke og legede. Jeg kan ikke huske hvad jeg legede, men jeg kan huske sko og jakker. Sært. Der var også en kasse med øl og en kasse med sodavand, men de blev kun taget ud, når der var fest eller sammenkomster.
Jeg er glad for, at Helene gav mig ideen, og jeg vil sende hende et link til bloggen, når jeg når lidt længere ind i den.
Godmorgen!
Helene skrev til mig i går aftes. Jeg blev rigtig glad. Jeg græd faktisk. Hun skrev sådan en sød hilsen, og jeg blev rørt over, at hun kan huske mig, for det er trods alt et godt stykke tid siden vi sidst snakkede sammen, og hun har sikkert meget at tage sig til.
Hun spurgte, om jeg var i gang med en selvbiografi, og det er jeg ikke. Men jeg har taget udfordringen op, og i stedet for at involvere fakta om alle mulige ligegyldige ting, handler den udelukkende om mit liv og det, jeg husker. Jeg kan ikke tage det hele med - igen; splid. Men jeg må jo prøve at få det beskrevet på en pæn måde, så det kan komme med.
Den bliver ikke udgivet, for den bliver bestemt ikke interessant nok til det. Men så har jeg selv skrevet det ned, så har jeg det, hvis jeg en dag skulle glemme.
onsdag den 19. december 2012
Jeg er i bedre kondition end først antaget!
Det er utroligt. Jeg har formået at gå 1½ km i højt tempo (for mig) uden at blive forpustet, og jeg blev heller ikke forpustet, da jeg stod på toppen af trappen op til KBJs kontor på 2. etage. Jeg havde meget, meget ondt - men jeg klarede det fandeme godt! René blev ved med at trække mig ned og komme med dårlige undskyldninger til, hvorfor han ikke kunne gå hurtigere, og hvor åndssvagt det var, at jeg gik så hurtigt. Hehe. Han kunne nemlig ikke følge med i mit tempo. Årets skvat må være René. Hæ.
Men det var hyggeligt hos KBJ. Han og René fik snakket pensionsansøgninger og politik, og jeg sad bare ved siden af og drak cola. Haha. Typisk. Men det var rart at være deroppe alligevel! Jeg fik en ny tid 24. januar. Det er i øvrigt Renés søsters fødselsdag.
Jeg har den lækreste frisure i dag. Sjovt, som mit hår er lækkert hver dag. Hvad mon jeg gør ved det? Jeg har ikke engang den samme frisure hver dag. Alligevel har jeg cool hår hver eneste dag. Det er da lækkert. Mine krøller er også pæne i dag. Alt ved mig er pænt i dag, selvom jeg trisser rundt i grå ragsokker, grå joggingbukser og en grå T-shirt. Hehe. Det er lidt som med René. Han er som regel sort fra top til tå.
Hm, men altså, min honey har fri fra arbejde i morgen, og kommer først fredag - stort øv. Jeg havde glædet mig til at snakke med hende i morgen. Men så er der fredag, lørdag kommer Jonna, hun er her ikke hele dagen, og søndag... Hmm... Det ved jeg ikke. Men den 25. tror jeg godt, at jeg kan, jeg ved ikke, om jeg skal hjem hos de gamle og hygge. Eller ind hos min farmor. Jeg ved ikke helt, hvor det dér julearrangement finder sted. Bare omkring jul. Den 25. eller 26. vil jo være gode dage, sådan set.
Jeg har kogt kartofler igen i dag. Pis, mand, det er bare ikke sundt. Men jeg kan ikke risikere æbler i flæng, for jeg får både syreskader og huller i tænderne. Not gonna happen. Jeg er nødt til at passe bare en smule på mine tænder.
Nå, men klokken er 19. Jeg skal ringe til min mor.
Terapi og verdens bedste gave
Nu, hvor jeg lige tænker på Helene, vil jeg faktisk lige nedfælde den metode, hun brugte til at få mig ud af mit selvhad. For den kan bruges af andre, og ikke kun til at bearbejde selvhad, men også til f.eks. brainstorming når man skal skrive en historie, der ikke er helt fastlagt endnu.
Men Helene havde et whiteboard med papir i stedet for det almindelige materiale, og hun skrev "Rikke" i midten. Den første dag, skulle jeg finde på en ting, jeg godt kunne lide ved mig selv. Jeg kom hos hende en gang om ugen. Og gangen efter, skulle jeg finde en ting mere, og sådan blev det ved, indtil jeg sad og så på papiret og tænkte "Jeg er sgu da cool" Det tog mange måneder. Men det hjalp.
Nu, når jeg havner i voldsomt selvhad, bruger jeg det også. Jeg vælger to faste ugedage, hvor jeg på hver af dagene skal have fundet en ting, som jeg synes er cool ved mig selv, ting, jeg synes at jeg er god til. Det kan f.eks. være at jeg er god til huske at rydde op efter mig selv, eller at jeg er god til at huske hvornår cd'er er udgivet. Det kan også være, at jeg synes at det er cool, at jeg er i stand til at elske så meget, som jeg gør. Måske er jeg rigtig god til at huske at pudse brillerne, eller måske at børste tænderne. Det er ligegyldigt hvad man er god til. Det skal bare stå der.
***
Jeg har i øvrigt tænkt over gaver. Og den bedste gave, jeg nogensinde har fået, er faktisk den pakke Pink Lady æbler. Det er den mest betænksomme gave, jeg har fået i hele mit liv. Den er et skoleeksempel på, at det er tanken, der tæller. Jeg elsker den gave stadigvæk.
Skizofreni er ikke gennemborende
Jeg drømte om Helene. Min tidligere psykolog. Jeg savner hende stadig. Hun havde stor kompetence. Jeg har overvejet at skrive til hende igen. Hun har garanteret meget travlt.
Men nu har jeg skrevet til hende. Og jeg er svimmel as hell. Men jeg håber at hun svarer. Jeg forventer ikke en korrespondance, men jeg vil bare gerne lige hilse på hende og ønske hende en god jul, selvom jeg ikke er ikke er til jul. Man kan vel godt være venlig.
Og så er der KBJ i dag. Han er meget bekymret for min vægt, så det bliver for cool at kunne fortælle ham om mit vægttab. Måske er det ikke så stort, vægtmæssigt, men centimetermæssigt er det flot. Det synes jeg.
Jeg har stadig hovedpine. Eller; jeg fik hovedpine igen i går, men det er væk nu. Jeg har faktisk bare hovedpine og er svimmel lige nu. Jeg forstår ikke den dér svimmelhed. Den kommer næsten stensikkert, lige når jeg er stået op. Men ikke fra en lur, kun fra nattesøvn.
Jeg skal i bad i dag. Og jeg vil gerne have makeup på, men det tror jeg dog ikke, at jeg gør. Klokken er lige nu nogle minutter over 10, og jeg skal være der klokken 14. Jeg ved ikke, om jeg som sådan har noget særligt at berette, udover mit vægttab og mine aggressioner. René får sine aggressioner dækket så meget som muligt af Sertralin, men jeg får ikke noget antidepressivt medicin, og jeg ved ikke helt, hvad helt, hvad jeg skal stille op. Min mor sagde til mig i går, at jeg skulle undskylde at jeg havde snerret af René fordi jeg havde talt forkert til ham, mens jeg havde min mor i røret. Så da jeg lagde på, måtte jeg ind og sige undskyld. For hun havde ret. Jeg snerrede.
Jeg har fået mange, mange gaver i hele mit liv, og jeg kan huske rigtig mange af dem, men ikke hvornår jeg fik dem. Fødselsdag eller jul - der er jeg temmelig blank. Men mange af gaverne sidder fast. Og den gave, jeg er allermest glad for af dem alle, er en tilfældig, betænksom pakke med 6 Pink Lady æbler. Det er den mest romantiske, og samtidig bedste gave, jeg nogensinde har modtaget. Han ville have købt en buket hvide tulipaner, som er min yndlingsblomst, men hans mor sagde til ham (han havde hende i røret), at når de stod i kulde, var de intet værd, når de kom ind. Og fandt han æblerne.
Og så vil jeg gerne erklære, at jeg er holdt op - i mine egne beregninger - med at give skizofrenien skylden for alt. Det gjorde jeg på et tidspunkt. Jeg synes at jeg er blevet god til at gennemse, hvad der er sygdommens skyld, og hvad der er min egen skyld. For jeg er ikke min sygdom. Den sidder på mig, og jeg lever med den - men den er ikke en del af mig. Det har jeg besluttet. Og det nytter ikke noget at sige at man altså har glemt at købe mælk fordi man pludselig blev psykotisk og ikke kunne huske hvad mælk var, men blev rask på vejen hjem. Så må man sige øv, det har jeg sgu glemt, sikke noget lort. Skal jeg gå ned og købe en, eller kan vi undvære? Skizofreni er ikke årsagen til alle ens handlinger, og sådan er det. Jeg har lært det, og andre burde også lære det. Men nej, skizofrenien er ikke MIG, den sidder bare på mig. That's it :)
Teknisk set, så jo. Skizofrenien er MIG, for den har overtaget min personlighed. Men jeg vil ikke leve et liv et stempel i panden, hvor der står "Skizofren" - og derfor vil jeg kæmpe imod den! :)
Cola eller en kold bajer?
Hmm... René og jeg blev fornylig fortalt, at afhængighed af cola og alkoholisme er det samme. At man selv vælger at drikke, og at stoppe med at drikke alkohol er det samme som at stoppe med at drikke cola. Men at det er sværere at stoppe med tage de hårde stoffer, som f.eks. heroin, end det er at stoppe med at ryge og/eller ryge hash.
Jeg tror, at mange alkoholikere bliver rigtig glade, hvis de skal stoppe med at drikke alkohol og gå over til vand. Jeg er afhængig af cola. Cola light, godt nok. Men cola. Jeg kan ikke drikke andet end cola. Men engang imellem får jeg lyst til noget andet, og så er jeg så heldig, at jeg har en sodastream, så jeg kan lave den slags sodavand, jeg gerne vil have, og lige nu er jeg vild med hindbær/orange.
Men smagen af cola - den er jeg nødt til at have. Jeg skal have den, for ellers føler jeg mig desperat. Jeg stopper med at drikke, og jeg bliver stort set dehydreret på kort tid, fordi jeg ikke drikker nok. Faktisk slet ikke drikker noget. Jeg kan godt begynde at græde, hvis jeg går rundt i en butik og kommer forbi colaerne, og jeg ikke har penge til en. Det er så grelt, at jeg rent faktisk har lånt penge for at kunne finansiere mit colaforbrug. Men hvis jeg skal stoppe med at drikke cola, kan jeg gøre det, så længe jeg har en substitut. Det kan f.eks. være Topform Light nede fra Netto, som jeg faktisk er rigtig glad for. Jeg er nødt til at tage en kold tyrker. BANG. Ikke mere cola. Men det kan jeg godt.
Kan sukkerafhængighed (som den unge mand mente) være det samme som alkoholafhængighed?
tirsdag den 18. december 2012
Jobs, kartofler og Sertralin
Jeg kogte kartofler. Og nu er alt fint igen. Jeg er ikke længere lækkersulten. Jeg sagde jo, at jeg nok skulle klare det. Hehe. Ellers tænkte jeg det bare, det kan jeg faktisk ikke huske.
René var jo hos sin psykiater i dag, og er, på eget initiativ, blevet sat op til 200mg Sertralin. Han fik 150mg før. Han er meget aggressiv, men det er jeg også. Han steg i medicin, fordi det er nemmere at han stiger i antidepressiva end at jeg skal have omlagt al min medicin. Det er sødt tænkt. Jeg håber at det virker, og at det også påvirker mig, så vi ikke har vores daglige "slåskampe".
Jeg har sådan en trang til at gå i seng, selvom klokken kun er 22:11. Jeg har ikke lyst til at være oppe mere, men primært fordi her er pissekoldt, og jeg kan jo teknisk set bare indhylle mig i mere tøj. Som min chef på mit første og eneste arbejde sagde:
"Du fryse? Du tage flere tøj på"
Det var i øvrigt et mærkeligt sted at arbejde... Jeg skulle møde klokken 7 lørdag og søndag. Det var en købmand, og butikken åbnede klokken 8. Faktisk var jeg nede og købe en "Kæmpe læske" (en af de mest lækre is i verdenshistorien) i et frikvarter, og ham gutten sagde "Vil du arbejde her?" og jeg sagde "Okay". Nå, men jeg mødte klokken syv og skulle hjælpe med at stille varer på plads og afdække fryserne (der lå flamingo hen over frysediskene. Der stod nogle papkasser på gulvet, hvorpå tebirkes og rundstykker blev anbragt i de plastickasser, de blev leveret i. Der var en en form for "montre" med wienerbrød, og der var en hylde med franskbrød af forskellige slags. Jeg sad ved kassen, og min chef skred fra butikken, og jeg sad der alene. Helt og aldeles alene, for jeg kunne ikke få fat på ham, hvis der skete noget, og jeg var 16 år gammel. Nå. Men når folk kom og skulle have et... Majsbrød, måtte de pege det ud for mig, og når de skulle købe et blomkålshoved, måtte de fortælle mig prisen, for jeg havde intet at slå det op på. I den første tid sad der prismærker på varerne, men så gik de over til stregkoder. Der var så freaking koldt i den butik. Jeg var der fra 7-12, og jeg måtte spise og drikke alt, hvad jeg havde lyst til. Jeg spiste mange tebirkes og drak en helvedes masse Pepsi Max'er. Det var hos den købmand, jeg lærte hvad en spandauer er. Nå, men det var jo sort, så jeg fik 400 kroner for weekenden. Jeg arbejdede der i 1½ år, så lukkede biksen. Og jeg fik aldrig brug for at ringe efter politiet. Men jeg sad da og fulgte med i Prinsesse Dianas dødsulykke i radioen mens jeg sad og kedede mig usigeligt meget.
Jeg havde faktisk, før det, et rengøringsjob, sådan helt privat. Hver fredag efter skole, skulle jeg hjem til pedellen og hans hustru og gøre rent. Der blev købt 1½ liter cola og lidt slik til mig. I starten fik jeg 50 kroner for de 2 timer, jeg var der. Så fik jeg 40. Så fik jeg 30. Så fik jeg 20. Og så sagde jeg, at jeg ikke havde tid længere, og så snakkede pedellen ikke til mig igen. De var søde nok. Men jeg gør ikke et helt rækkehus på 100 kvadratmeter rent på 2 timer for 20 kroner. Uanset hvor meget jeg kunne lide de mennesker, så var det et arbejde. Hm. De kan ikke gøre for, at de bliver fattigere, altså, det kan ske for enhver. Men jeg synes at jeg gav mig meget, i forhold til, hvad der skulle laves, i forhold til, hvad jeg fik ud af det. Det var måske lidt groft af mig at sige op. Jeg hørte noget sladder, så jeg ved ikke, om det er rigtigt, at de blev skilt, at konen fik ungerne (der var 2) men at hun begik selvmord. Det er jo forfærdeligt, men det har jo ikke noget med mig at gøre, og jeg ved ikke engang, om det er sandt. Men det var jo flere år efter jeg var stoppet. Hm. Jeg havde rengøringsjobbet sammen med en veninde, og vi fik selvfølgelig 20 kroner hver. Og 50 kroner x2 hver uge er mange penge, hvis man er på røven. Men så kan man sige "Kan vi ikke sige hver 2. uge i stedet for" eller noget andet. De havde en motherfucker stor og tung hjørnesofa, som der skulle støvsuges under, og vi måtte ikke slæbe den hen over gulvet. Det er pænt svært at løfte en hjørnesofa min 150kg eller mere, 2 piger på 14 år, begge to halvunderernærede og trætte, fordi der var gjort rent i hele hytten. Men jeg er da glad for, at min veninde var der, for jeg turde ikke at være der alene. Jeg skulle passe ungerne en aften, og min veninde måtte ikke for sine forældre, så det var mig. Den ene unge ville ikke holde op med at græde, og den anden unge gloede vildt mærkeligt på mig hele tiden, hun stirrede på mig med store, brune øjne, og jeg var pissebange. Så måtte jeg ringe efter en anden veninde, der kom og kunne hjælpe mig. I øvrigt samme veninde, som mange år senere sagde til mig: "Okay, Rikke, nu må du lige 'fill me in': Hvordan knepper tykke mennesker?" - og så sad jeg der, tromletyk og havde et "friends with benefits" forhold til René, og siger hun det. Jeg blev ret forlegen. Hun var et forfærdeligt kvindemenneske. Seriøst. Jeg håber at hun er blevet lidt mere seriøs omkring andre mennesker. En eller anden, jeg kender (jeg kan ikke huske hvem), så hende med en stor mave, så hun har vel fået et barn - og så håber jeg, at hun ikke opdrager det barn i sit eget billede. Men faderen har vel også noget at skulle have sagt. Jeg ved det ikke. Jeg er ligeglad, jeg snakker ikke med hende længere. Det er jeg egentlig glad for.
Pyha... Sikke en omgang bare for at sige, at jeg havde kogt kartofler, som tog min sliktrang. Men det har været rart at skrive, så det må jo have noget at sige.
Kampen mod sliksulten
Øv. Nu sker det. For jeg har ingen æbler.
De dér Ingrid Marie æbler er sure som citroner, og jeg kan ikke spise dem.
Og nu er jeg - oven i hatten - blevet sliksulten. Det er bare ikke good news når man ikke har nogen erstatning. Men jeg kan godt klare det. Hvorfor? For jeg er meget målrettet omkring det her, efter jeg har opdaget mit store vægttab. I december spiser jeg altid alt for meget slik. Det er helt sikkert. I december bliver jeg tykkere, for det er den eneste måned, der sådan rigtig har noget, der er værd at bruge penge på. Men da jeg opdagede, at jeg trods min indtagelse af alverdens ting og sager, stadig har tabt mig, vil jeg se, hvor langt jeg kan komme uden at spise slik. Og så er det jo sådan, at man heller ikke må spise for meget frugt, så jeg skal lære at balancere den. Ind med flere grøntsager. Jeg spiser usundt juleaften, muligvis i juledagene, og så nytårsaften - men det ikke på andre tidspunkter. Og til januar er jeg tilbage på sporet. Så er den ikke længere.
Derfor vil jeg kun spise slik/usundt i anledning af noget, hvis jeg kan holde det - jeg kommer nok til at indtage en pizza eller en flødebolle, for jeg kan ikke være helt clean. Men jeg vil være så tæt på som muligt.
Og hermed vil jeg lave aftensmad.
Shampions uddør
Først vil jeg gerne erklære, at årets "sending" af æblesorten "Shampion" nu er ved at uddø, og de fleste æbler i poserne er ved at uddø.
Derefter vil jeg gerne erklære, at jeg husker, at æblesorten "Ingrid Marie" er ganske lækker, og at jeg nu har brugt 18 kroner på 1,5 kg. René kan ikke lide at spise slik foran mig, men jeg har brugt flere timer på at forklare ham, at jeg er stoppet med slik. At jeg spiser frugt eller ingenting. Han er ved at få det ind i hovedet, og heldigvis har han da sat sit forbrug lidt ned. Det her er jo over flere dage, det er ikke kun siden i går, da jeg målte mig. De har taget mi 3-4 dage, men nu er han der. Nu skal han bare smide det helt. Det skal nok gå. Han skal bare trappes ud af det.
Men René har sendt mine julekort i dag. Det er cool. Så bliver de sgu sendt. Nu kan jeg ikke lave dem om. Nu er de sendt. What's done is done. Simple as. Derfor er jeg nu spændt på tilbagemeldinger. Tja. Faktisk kun på KBJs og Lisbeths (sekretæren) reaktion. Jeg skal derop i morgen, og René har afleveret dem i dag. Awesome. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme derop i morgen! Det bliver virkelig cool! Og jeg har glemt at svare Jonna på hendes sms... :S Det må jeg straks få gjort - hun sendte den i lørdags. Piiinligt.
Splid...
Jeg er SÅ fesen. Hehe. Jeg har intet liv. Det, jeg glæder mig allermest til i 2013, er at tage min nye kalender i brug! Så er man sørgelig. Haha. Men i det mindste ved jeg det selv. Det er da altid noget. Jeg har ikke tænkt mig at lave om på noget i det nye år, så jeg planlægger intet. Jeg vil fortsætte som jeg har gjort i hele 2012. Det passer mig nemlig fint! Så det er jo godt. Hæ.
Jeg havde planlagt at jeg skulle læse lidt i dag (det er lige over midnat, næsten 1), men det kommer jeg ikke til, for jeg skal nok snart i seng. Jeg snakkede med svigermor tidligere, og hun sagde, at vi godt kan låne bilen den 23. december. Derfor smutter vi lige ind til Mark og Anja og afleverer gaverne til ungerne dér (det er den 23. på søndag, hvis nogen er i tvivl). De vil meget gerne se René, så han overvejer, om han skal gå med ind alligevel. Det havde han ellers droppet af hensyn til min far. Men Mark og Anja vil meget gerne se René, så jeg håber at han vil med ind. Altså, de har set ham før, det er ikke sådan, at de ikke kender ham. Vi har været meget sammen tidligere. Men så henter vi bilen den 23. og kører til Mark og Anja. Det er lidt at forråde mine forældre, tror jeg, og jeg ved at de bliver pissesure. Men det er sgu min bror, og jeg synes egentlig, at jeg har ret til at se ham, min svigerinde, niece og nevø, selvom René er med. Men okay; det er Renés valg. Og hvis det ender med, at vi ikke kan komme ind med gaverne, og mine forældre er tøsesure over at de ikke fik lov at aflevere gaverne for mig, og derfor ikke vil tage dem med, må René og jeg jo køre derind efter jul. Og så bliver jeg meget vred.
Men mon ikke alting nok skal løse sig? Det gør det jo som regel. Der er bare så pokkers meget splid i min familie, at det er til at få ondt i røven af. Alt sammen fordi René har valgt, at han ikke vil se min far, som op til flere gange har optrådt truende overfor René - og jeg forstår godt René. Men det går ud over mit forhold til min mor, min farmor, Mark og Anja. For min far er sur, og han er "Overhovedet" i familien. Min mor og min farmor er halvbange for ham, og min far er halvbange for Mark - og jeg er bare... Jeg ved det ikke. Jeg er blevet bedt om at forlade familien. Siger det noget om min fars forhold til mig? Ved det ikke. Jeg er bare skuffet over, at hele familien falder fra hinanden fordi ét af medlemmerne vælger at forlade den - og så endda et medlem, som ikke er beslægtet med os, teknisk. Han er gift ind i familien. Den eneste regel, der er sat, er at de ikke skal ringe på fastnet telefonen, fordi René ikke gider at risikere at tage telefonen, hvis de pludselig skulle ringe, og JEG ikke tager telefonen. Hvad fanden er alt det andet drama for? Der er intet i det. Det er dem selv, der skaber al dramaet.
Men jeg glæder mig til på mandag, når René skal have sin gave, som jeg nok så hemmeligt har købt til ham, men som jeg i et misforstået forsøg på at spare os for flere tusind kroner, fortalte ham halvdelen af. Han ved, at han får en stiksav. Men han ved heldigvis ikke noget om det andet, så det er jo smukt! Jeg glæder mig! Det bliver virkelig cool. Jeg kunne godt tænke mig, at Iben og Mads fik lov til at pakke gaverne fra mig op på søndag, men det får de nok ikke lov til af Mark og og Anja. Ikke fordi det er noget særligt, men fordi jeg gerne vil være der, når de pakker dem op - og fordi gaverne, de får dagen efter, garanteret slår dem, jeg har købt til dem... Hm. Men i hvert fald glæder jeg mig til at se dem, hvis vejret tillader det, og hvis René ikke har for ondt.
Ellers går min nat fint, jeg har fået lidt hovedpine igen, men jeg har fået vasket op og ryddet op i køkkenet, og så har jeg fået ryddet op i stuen, hvor jeg blev færdig med KBJ og Lisbeths julekort i forgårs. I går var jeg jo hjemme hos Kim og Majbrit, så da jeg kom hjem, var jeg dødtræt.
mandag den 17. december 2012
Medicinske bivirkninger
Fra den 29. oktober til den 30. november (glemte det den 29.) tabte jeg 4,5 cm. Jeg tænkte "det er nok fordi jeg spiser mindre". Derfor er jeg begyndt at fylde lidt op med f.eks. frugt og lidt mere "udbredt" mad, i stedet for kun ét måltid om dagen. Jeg målte mig den 30. november. Jeg skal måle mig den 30. december, men ville lige se statusopgørelsen. Og hvad sker der så?!?!?! Jeg har tabt 3,5 cm! Er I klar over, hvor cool det er!? Jeg ved ikke helt, hvad jeg gør, men det er muligvis medicinen. En af "bivirkningerne" (anførselstegn for mig, ikke for meget tynde mennesker) ved Zonegran, som jeg startede på 1. oktober. Det er fandeme bare i orden. Det er en bivirkning, jeg kan leve med - for jeg har ingen andre bivirkninger ved det! Ikke hvad jeg ved af, der kan jo godt være nogle indre bivirkninger, som jeg ikke kan vide noget om. Men fysisk/psykisk mærker jeg ingen forskel, andet end at jeg får en tyndere mave!
PLUS! Mine geniale regneegenskaber har gjort, at mine 4,5cm, som jeg oprindelig havde tabt, faktisk var 6,5cm - så jeg har tabt endnu mere, end jeg først antog!
PLUS! Mine geniale regneegenskaber har gjort, at mine 4,5cm, som jeg oprindelig havde tabt, faktisk var 6,5cm - så jeg har tabt endnu mere, end jeg først antog!
Juleting
Majbrit sagde til mig i går, at jeg ser godt ud. Frisk ud. Som om jeg har det godt. Det blev jeg rigtig glad for. Ikke fordi jeg selv har lagt mærk til det. Men fordi det er rart at andre tilsyneladende har. Jeg er rigtig glad for, at hun er så flink.
Jeg lavede om på de sidste 2 julekort i går, så nu får KBJ og Lisbeth et kort magen til alle andre, frem for bare et almindeligt brev. Det her er noget, jeg synes er mere cool! Jeg tror ikke, at de kort bliver sendt ud i dag - men i morgen skal René derned af, så kan han jo sende dem.
Jeg taler meget om mine julekort, ikke? Haha. Det er det eneste gode ved julen, efterhånden - og teknisk set er det ikke en decideret juleting; jeg kunne bare sende breve til folk året rundt. Det gør man bare ikke. Derfor er det en juleting.
Shut the fuck up.
søndag den 16. december 2012
Jeg har monster ondt i hovedet - stadigvæk
Hjemme fra Kim & Majbrit.
Cool.
I Netto. Købte æbler. Lækkert nok.
Tjek vinderen af lækker-talentkonkurrencen her:
Peace! Eller måske Keep it cool!
Ej. Jeg ved det ikke.
Kram til jer alle!
Pokkers!
Jeg skal til fødselsdag i dag. Og jeg har gigantisk hovedpine. Superøv. Fødselaren fylder 22 år, og det er SÅ sjovt at drille ham. Han er genert. Så hver gang, René taler i telefon med ham, råber jeg bare "og kigger på patter", fordi jeg kender hans reaktion. Og han får hele smøren i dag. Hehe. Han er en dejlig knægt, altså, jeg er sgu glad for ham. Han er også glad for mig, så det går jo lige op!
Men hovedpine er en bitch.
lørdag den 15. december 2012
Praise The Lord
Jeg er glad.
Jeg slipper for at lave mad. Det er flere uger siden sidst.
Men i dag. I dag bestiller vi mad udefra.
Praise The Lord!
Tak, Jonna, for en hyggelig eftermiddag. Glæder mig til på lørdag.
Sulten?
Restaurant Arken i Køge har haft indbrud, og der er blevet stjålet for 200.000 kroner... kød? Hvorfor risikere flere års fængsel for at stjæle kød? Men okay, hvis man er sulten... (hæhæ)
Jeg er lækker i dag. At dufte til og at se på. Jeg er faktisk så lækker, at det ikke kan dokumenteres herinde. Jeg er så lækker, at computeren går ned, hvis der bliver smidt billeder af mig ind. "danger. computer overload. lækkerhed forude" - I kan nok se, at det er en dårlig idé.
Min nabo, lad os kalde ham Stefan, ligger på maven i vores opgang, fuld som bare fanden, og kan ikke komme op i sin lejlighed. Det er sådan hver eneste dag, og ingen af os vil hjælpe ham længere. Vi har hjulpet ham mange gange. Nu er det slut. Af og til, hvis der ikke er andre, ringer vi efter en ambulance. Men han har en telefon. Han ringer til alle.
Jeg har lavet en liste over alle de mennesker, vi kender, fordi det er rart at have deres adresser og telefonnumre samlet. Det er bare så trist, for der står stort set ingen mennesker på sedlen. Jeg tror, at der står... Hmm... 17 mennesker. Eller, 17 familier/personer. Af og til er der jo flere personer på en adresse.
Min bror har tid til at se mig den 22. eller 23. december, hvis det bare lige er et hurtigt formiddagsbesøg. Fandens! Hvem skal vi låne bil af i weekenden op til jul? Jeg tror, at eneste mulighed er at spørge Anders om han vil køre mig, hvis han har tid. Det er simpelthen noget rod, men altså... Ja. Jeg skulle have været langt, langt hurtigere ude! Satans. Nå, men sådan blev det ikke. Jeg må så give mine forældre gaverne med juleaften, så må de hente dem hos mine svigerforældre - det er bare nederen. Men hey - man får ikke altid, hvad man gerne vil have.
Oh boy, jeg har ondt i hovedet. For lidt søvn er en bitch.
Konkylier
Smuk som en vintermorgen med dalende sne, inden den er betrådt, smuk som en mark med kun hvide tulipaner. Dine røde læber lyser dit lyse ansigt op, og dine øjne får rummet til at skinne. Dine perfekt nedbidte negle er som små konkylier, din svagt fregnede, perfekte næse fascinerer mig, og glimtet i dine øjne vidner om masser af oplevelser. Jeg elsker dig.
fredag den 14. december 2012
Darkmatter
"Baker man... is baking bread..."
- Jah, mand, totalt syret sang! Tjek den ud, hvis I en dag bare sidder og surfer. "Baker man" med Laid Back. Haha. Det er en mærkelig sang! Totalt stiv græker, der har skrevet den tekst. Jeg elsker sangen, jeg lytter til et Shaun Baker remix, jeg kan slet ikke holde op med at lytte til den, for pokker, den er fantastisk! Jeg kan bedre forstå, hvorfor mine forældre var så vilde med den, når de sad og røg og drak sammen med vennerne på terrassen de sene solskinsdage i sommerferien! Bare det var mig! Hehe... Mine forældre hørte sgu meget cool musik dengang, som jeg først synes er cool nu :) Sådan er det vel altid.
"Jeg vil ikke være med til at give Mark det lort!" (Mark er min bror)
Min far svarede bare "Bare vent. Om et år hører du det selv"
- Og året efter var jeg die hard Guns N' Roses fan. Han havde ret.
Det er sjovt, egentlig, jeg har tænkt over det mange gange, hvad angår musik, men det var først da Mick Øgendahl (kongen af stand up i Danmark) påpegede det, at jeg sådan rigtig tænkte over det. Jeg kan sgu ikke huske hvilket show det var. Jeg tror at det var "Micktrix" - men jeg er ikke sikker. "Mick, du kan ikke drikke en hel flaske vodka selv"... Hehe.
Men min far og jeg har faktisk en nogenlunde (nogenlunde, langt fra ens) musiksmag, og vi deler meget musik - sender hinanden links via nettet, så vi kan høre sange, vi ikke havde tænkt på at høre, ellers. F.eks. har Marilyn Manson lavet en coverversion af "Working Class Hero", oprindelig af John Lennon, og jeg er så begejstret for den sang, at jeg syntes at min far skulle lytte til den. Så jeg sendte ham et link, og til stor overraskelse for mig, kunne han faktisk lide den. Han er sgu cool nok, den gamle :)
Jeg er ved at lægge sidste hånd på julekortene. Blækket skal lige tørre, så skal de pakkes, og de bliver sendt i morgen eller på mandag. Muligvis tirsdag, men ikke senere. Sidste dag er den 21., men jeg gider ikke det dér med, at postvæsenet svigter, og julekortet først når frem efter jul. Derfor vil jeg havde det sendt senest den 18. december. Og det er på tirsdag. Jeg synes selv, at de er flotte, der er bare en lidt farve-misforståelse på forsiden - men jeg laver ikke 20 julekort om igen. That's it. 3 gange må være nok :)
Men det må jeg se på i morgen! I dag ligger de indtil videre bare og tørrer på spisebordet.
På blog.dk var der en - kvinde, tror jeg - der kaldte sig "Darkmatter", og jeg syntes at det var pudsigt, for jeg havde hørt det før. Og nu kan jeg huske, hvor jeg har hørt det! "Futurama! - Det er en tegnefilmsserie, som "The Simpsons", lavet af Matt Groening, faktisk, den er ikke så populær, men den er sgu cool. Jeg har set hele serien et par gange, men jeg skulle se 2 udvalgte afsnit i dag - og i det ene var der darkmatter. Det er mærkeligt, at jeg ikke tænkte over det. Men okay, hvis man skulle tænke over alt, kunne det godt tage ganske lang tid...
Jonna kommer i morgen, og jeg har faktisk glædet mig til at hun skal komme. Det bliver rigtig hyggeligt. Jeg ser frem til det, men føler stadig, at jeg burde have læst lidt. Det har jeg så ikke gjort, for jeg har været optaget af julekort, men nu er tiden udløbet (næsten), og jeg kan ikke længere nå det. Jeg kan godt lige læse det igennem og skrive lidt noter ned, men jeg kommer ikke videre i Bibelen inden i morgen. Der er jo bare den lille bog, "Hvad Bibelen virkelig lærer", hvori jeg har lovet at læse kapitel 1. Det tager ikke så lang tid. Men jeg ville egentlig også gerne i bad... Hmm... Hvad skal jeg gøre først? I bad? Læse? Julekortene? Jeg tror, at det første, der skal ordnes, er badet. Jeg synes mit hår er lidt fedtet allerede, og jeg hader at have fedtet hår - især når vi får gæster.
Tis!
Det er 3. dag i træk jeg er vågnet ved, at jeg har tisset i sengen!
Hvad fa'en sker der???
Er det noget psykisk, eller er det fordi jeg er blevet for gammel til at holde på vandet? Kombination? Argh! Jeg ved det ikke! Jeg vil bare gerne stoppe!
Jeg har noget at fejre!
Hvis jeg vinder en million kroner på min julekalender, som min farmor har givet mig, skal jeg ikke betale skat af pengene. De går bare direkte ind på min konto. Men så kommer kommunen og tager hvad der skal tages, og så har jeg ingen glæde af min million kroner.Så jeg vil hellere vinde 1.000 kroner eller sådan noget. 5.000 kroner, måske. Indtil videre har jeg vundet en 50'er. Woohoo!
Fuck det, jeg sender sgu mine julekort alligevel, selvom der er minus på julehumørskontoen. Jeg laver dem bare om. That's it! Alle gode gange 3!
Jeg er blevet svimmel igen. For fa'en. Det er bare altid ubelejligt. Okay, lige nu skal jeg ikke noget - men alligevel, det er sgu da udeligeligt. Men jeg kan da i stedet se på, at jeg jeg stort set ikke har været psykotisk i 2 måneder. Yay! De 2 psykoser, jeg har haft, har været yderst milde. Og derfor er det ikke noget særligt. Jeg fejrer det sgu alligevel!
Amalie, millioner og en frossen fugl
Tung hovedpine. Svimmelhed.
Men godt humør :)
Midtvejskrise nummer 4
Husk på, venner, at Amalie, den ikke helt så smarte kvinde fra "Paradise Hotel", som vi alle sammen efterhånden kender, laver programmet, "Amalies verden", får os alle sammen til at flække af grin, når hun udgyder sine dumheder - griner hele vejen til banken når hun kan hæve store summer penge. Hun tjener styrtende med penge - og er det så ikke ligegyldigt, om man ikke ved så meget? Just saying :)
Ville du gøre dig til grin for hele Danmarks befolkning for flere millioner kroner?
Hmm...
Tænk over det.
Jeg tror ikke, jeg ville. Jeg alt for genert. Jeg tør ikke at se folk i øjnene i S-togene. Jeps, det er mig. Jeg kigger alle andre steder hen end lige på andre mennesker. Jeg skal sgu ikke i tv, og slet ikke for at gøre mig selv til grin. Men hvis jeg var virkelig på skideren og skyldte en million til en rocker, så ville jeg være så dum, så jeg ikke engang kunne stave til det, tjene min million og blive grint af, indtil folk havde glemt mig.
Der ligger en død fugl foran mit vindue.
Død, ganske alene, i kulden, halvt begravet i sneen.
Frossen. Engang så levende.
Nu død.
torsdag den 13. december 2012
Lidt over midnat
Jeg har kigget på René i dag. Ja, altså, det gør jeg hver dag. Men i dag har jeg sådan rigtig kigget på ham. Han ser mistænkelig bleg ud. Han er ikke helt gennemsigtig, men han er unaturligt hvid. Og hans læber er ikke lige så røde, som de normalt er. Jeg sagde det til ham. Han svarede "Det har jeg også tænkt på".
Sidste gang, han var så bleg, var da han var ved at dø af blodmangel. Indtil videre har hans fæces ikke en farve, der kan mistænkes for at indeholde gammelt blod/blod overhovedet, og lugten er ikke mistænkelig. Han er bare unaturligt bleg. Jeg vil holde øje med ham de kommende dage.
Jeg skal have købt ny skin tonic. Jeg bruger Cliniques 3-trins program, og jeg har haft 2'eren i et års tid. Men jeg har ikke fedtet hud længere. Jeg har heller ikke tør hud. Jeg har almindelig hud. Jeg har ikke brugt det siden vi flyttede herhen, og det er altså på tide at købe noget nyt. Men jeg har brugt det nu, fordi jeg synes at min hud trænger til at blive renset godt igennem, og min hud tørrede fuldstændig ind. Jeg smurte lidt af cremen på, som man jo skal, og det hjalp ikke. Men det lader til, at nu - 1 time efter - er det OK igen, de fleste af stederne. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at skifte til nummer 1, for det er vinter, og så tørrer huden ind. Jeg plejer at have noget fed creme at smøre på kinderne og på panden, for at undgå frostmærker. Når man har været ude i strid kulde og sne, kan man godt få lilla kinder og pande - og det får jeg altid. Derfor er lidt fed creme inden jeg går ud bare sagen!
Jeg har lyst til at gå i seng. Klokken er tyve minutter over midnat, rundt regnet, og jeg trænger så meget til at komme i seng, for jeg fryser. Jeg er vågnet 3 gange i nat/dag fordi jeg var i gang med at tisse i bukserne. Hvad fa'en sker der for det? Det er sgu da mærkeligt, det har jeg aldrig prøvet før. Jaja. Jeg kender svaret. "Du har en slap blære. Du skal bare lave knibeøvelser" - nå?
Jeg tror, at jeg går i seng om lidt alligevel. Det er rart at gå i seng. Det er rart at lægge sig til at sove. Jeg skal op til KBJ om 4 dage. Glæder mig.
onsdag den 12. december 2012
Med stor sorg
Kramper. Igen i dag. Jeg faldt på maven i entreen og slog mit håndled - det sædvanlige - og sidder nu her, foran min skærm, spiser en småkage og drikker lidt saftevand fra i går. Jeg skal ikke ned til min mor i dag alligevel. Jeg har aflyst det. Det er bedst at vente, til vejret er blevet bedre. Og til jeg ikke har menstruation længere. Så det var med stor sorg, at jeg måtte ringe til min mor i går. Vi har i stedet planlagt at vi en anden dag tager ind til min farmor og hygger med hende.
Hold kæft, jeg har hovedpine!
tirsdag den 11. december 2012
Damn...!!!
Jeg har væltet fryseren og tabt en tallerken med Renés morgenmad på!!! :O
Sindssygt!
- man prøver lidt af hvert når man har myoklonier... :S
(myoklonier er den type kramper, der følger med den type epilepsi, jeg har)
Man skal ikke male fanden på væggen!
If the music ain't good, well, it's just too bad, we gonna sing along no matter what!
Øv. Bare det var i dag, jeg skulle hjem hos de gamle. Jeg glæder mig sådan! Er det ikke forfærdeligt? Disset af min mor, stort set hver dag, 32 år og alligevel sidder jeg her og glæder mig som en sindssyg til at tilbringe en dag med min hende. Det er simpelthen så forfærdeligt, men... Jeg elsker hende. Jeg kan ikke lade være. Min mor og jeg har tilbragt oceaner af timer sammen, bare siddet og snakket, hørt musik, købt ind eller gået tur med Danii. Min mor og jeg har altid været som veninder, folk siger at det er dårligt, men det har ikke været dårligt for mig. Min mor har fortalt mig hendes trængsler, og hun har fået mine at vide. Vi har talt om drengene i mit liv, vi har talt om min far, hun har fortalt mig en masse historier fra sit arbejde, Vi har læst bøger, som vi har snakket om, min mor har hjulpet mig lidt med lektierne, og hun har forsvaret mig, når der var nogen der gjorde mig noget. Hvis en lærer sagde noget til mig, som var uretfærdigt, kom det op på forældrekonsultationerne, og hun kom altid til de møder. Min mor har syet tøj til mig, når jeg manglede. Sultet sig selv, så jeg kunne blive mæt... Min mor... Hun er sgu en RIGTIG mor, selvom jeg altid er sur på hende, og selvom alle omkring mig siger at jeg er en idiot fordi jeg stadig snakker med hende, og at jeg skal sige stop, og at jeg burde dit og dat. Men jeg har bare lyst til at være sammen med min mor. Jeg har set hende 5 minutter her og der siden juli måned, men ikke sådan rigtig haft en dag sammen med hende i juli, og der var min farmor der også. Jeg savner hende sindssygt meget. Og når jeg kommer hjem dernede fra, har jeg fået nok og gider ikke at se hende i flere år.
Og så har jeg fået menstruation. Lige nu, her for 10 minutter siden. Eller; der begyndte blødningen. Jeg håber inderligt og krydser fingre for, at det ikke bliver så slemt, som det var sidste gang, hvor jeg troede at jeg skulle dø. Men nu er jeg forberedt på, at det muligvis kommer til at gøre ondt, så kan det være, at jeg tager det pænere? Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke... Men jeg tænker på, at min dag sammen med min mor bliver ødelagt af voldsomme smerter, og det er for DÅRLIGT. Men jeg satser på, at det ikke kommer til at gøre lige så ondt. Noget skal man jo tro på, ikke? Hehe... :S
Damn, jeg har ondt i hovedet. Sært. På den anden side, har jeg det temmelig ofte, så "sært" er måske ikke lige ordet, men hellere "igen". Og der forsvandt den igen... Mystisk hovedpine. Det må være noget i nakken, der trækker. Men hovedpine og menstruation hænger jo meget godt sammen, så der kommer nok nogle dage med hovedpine.
Jaja, "ikke male fanden på væggen" og så videre, men jeg var vitterligt ved at dø af smerter ved sidste menstruation. Så er det lidt svært at tage det med ro. Dog vil jeg vil sige, at jeg forsøger at geare det ned, så det ikke bliver så voldsomt. :)
mandag den 10. december 2012
Hmm... Don't feel like dancin'...
Det er er ikke en sikker vinder, og det gør mig ret nervøs, for der kan ske en million ting, hvis det hele går galt. Hvis alt, der kan gå galt, går galt. René har fået en udtalelse fra lægen i dag, ang. sin pensionsansøgning. Men de skulle have haft den på kommunen i fredags. Lægen havde ferie. Men René fik en tid i dag, dog først 16:40, men han kan nå ned på Jobcenteret i morgen, og så kan de sende den op på kommunen og håbe at de vil tage den med, sådan, som en slags dispension. Ellers må vi lægge den sammen med Renés papirer, hvis vi skal anke sagen.
Men udtalelsen fra BOMI, som er kommunens arbejdsprøvningscenter, har virkelig tung vægt, det falder virkelig godt ud til Renés fordel, og vi håber at de tager det i betragtning. Det skal bare lykkes, det her. Jeg vil fortælle jer noget. Det er over 2 uger siden, René sidst har kunnet komme i bad. Jeg hjælper ham med etagevask, mens han ligger i sengen, men han kan ikke bade. At han har været til lægen i dag, har gjort skader, og nu kan han så tage en uge mere uden bad - men han skal ned på Jobcenteret i morgen, og det er yderst vigtigt, som beskrevet ovenfor. Det betyder, at det er 3 uger siden, han var i "rigtig" bad, og han skammer sig over det og synes at han er ulækker. Men han lugter ikke, og han ser ikke beskidt ud - jeg vasker ham jo så også, men alligevel.
Det er en meget nervepirrende tid, vi går igennem nu. Men vi krydser fingre!
"Hell if Jesus had the power than so do I"
Abonner på:
Opslag (Atom)