Great

Klokken er næææsten 3 om natten, og jeg har supermange ting jeg skal have i orden inden i morgen klokken 13:30, når Jonna kommer. Jeg er på ingen måde træt, og jeg har lige fået sådan et slags... Jeg ved ikke hvad det hedder. Kender I det, når folk virkelig bare ikke kan lide at røre ved andres fødder? Sådan har jeg det med tænder - men jeg har lige børstet Renés tænder, fordi han ikke selv kunne komme ud på badeværelset. Jeg har rent faktisk siddet med mine fingre inde i hans mund og rørt ved hans tænder. Det er SÅ grænseoverskridende for mig, og det er første gang, jeg nogensinde har haft mine fingre inde i en andens mund. Jeg er på en måde ret stolt af mig selv, fordi jeg har brudt en barriere. Jeg kommer til at stå i situationen igen. Men nu har jeg prøvet det, og jeg ved, at jeg kan klare det.

René har snakket med Jobcenteret, og han søger pension. Sagen skal falde senest fredag klokken 12. Ellers kommer han ind under den nye reform. Hans sagsbehandler siger, at hans sag ikke er en sikker vinder, men både René og jeg føler at han er nødt til at søge førtidspension. Da han var i arbejdsprøvning og arbejdede 4 timer om ugen, måtte jeg etagevaske ham, mens han lå i sengen, og han var slet ikke med, mentalt. Jeg frygter at det bliver sådan igen, hvis de afslår pensionen. René skal selv indhente de sidste papirer, og det er fra hans egen læge. Jobcenteret skal have papirer fra deres læge, og hans sagsbehandler lovede at hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at få fat i en udtalelse inden fredag. Det er simpelthen så... Fuck, mand, det bliver en dårlig december.  Og januar. Det bliver dårligt indtil de godkender pensionen, for gør de ikke, er han så superdårligt stillet, at det slet ikke er til at fatte. Derfor er han nødt til at tage chancen. Det er den eneste mulighed. Vi tager chancen og krydser fingre.

Jeg er imponeret over, at René lader mig vaske hans "private dele", tørre ham i røven og børste hans tænder. Det er meget... Jeg ved ikke... Det er ydmygende for ham. Jeg synes ikke at det er ydmygende for ham, jeg forsøger bare at hjælpe så godt jeg kan. Jeg synes at det er flot, at han spørger mig alligevel, selvom han føler så stor ydmygelse. Vi har snakket om det, og vi er begge to enige om, at man ikke bør føle den slags i et ægteskab, men det er jo ikke noget, man bare smider væk. Jeg synes jo også at det er pinligt at stå i badet og skulle have hjælp til at vaske "de nedre regioner". Det er nok en form for afmagt. Men René... Jeg kan ikke holde ud at se ham så smerteplaget. Det gør mig så ondt. Det stikker helt ind i hjertet. Jeg ville ønske at jeg kunne opfinde en operation, der kunne fjerne alt det, han lider af. Men sådan er det bare ikke. René skal leve med det her resten af hans liv - og det vil blive værre og værre. Yay. Han har fået en tidshorisont på omkring 5 år før den næste spinalstenose. Så. Endnu en rygoperation.

Great.