Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 31. december 2012

Brændt bark og en masse snak om makeup

Jeg vil købe en øjenskygge. En mørk brun. For så kan jeg skabe et mere naturligt look end dem, jeg kan skabe nu, som alle er i "rigtige" farver. Jeg kan godt lide at eksperimentere med makeuppen, men den her brune øjenskygge er en, der skal bruges ofte, måske endda til hverdag. Derfor vil jeg gerne have, at jeg er helt sikker på, at den har den helt rigtige farve. Jeg har set den her på Matas' hjemmeside:


Det er nemlig lige præcis den farve, jeg leder efter. Det kommer til at se virkelig cool ud, det er jeg klar over, for jeg har jo farven i forvejen, bare i en eller anden tilfældig palet, som næsten er tømt. Jeg skal også bruge en lys farve til under brynet, men den her er den vigtigste. Det er de eneste to farver, jeg sådan set behøver for at kunne skabe mig et godt look til min ganske almindelige hverdag. Jeg ved godt, at jeg ikke laver noget, men derfor kan man vel egentlig godt se godt ud? Hvis jeg nu køber to af dem dér, har jeg brugt 118 kroner, og jeg har 250 kroner. Det betyder, at jeg har 132 kroner tilbage, og det kunne være, at jeg skulle købe mig en ny mascara? Den, jeg bruger, er 2-3 år gammel, og det lort holder jo ikke evigt. Men okay - de koster jo ikke så meget, det behøver jo ikke at være en af de dyre. Jeg vil dog godt have en vandfast mascara, når nu vi går denne tid i møde. Jaja - jeg håber stadig på sne.

Jeg ser slet ikke godt ud i dag. Øv. Men jeg har ikke fået gjort noget ud af mig selv endnu, så jeg håber lidt på det. Med mit held; nej. Det er dog bare lidt makeup, en frisure og noget tøj - jeg har været i bad. Så det burde ikke være så hårdt, lige at klare det sidste her. Jeg har fundet en rigtig god "sammensætning" af farver; en meget brunlig, metallic grå, hvid og blomme. Først den hvide under brynet og så udjævn lidt. Så har jeg puttet lidt pudder på øjenlåget, fordi min pudderfarve falder ind i kombinationen. Hen over det øverste af øjenlåget og op til den hvide skygge, smider jeg den grå-brune farve, og helt ude i den yderste øjenkrog, blender jeg det hele ud med den blommefarvede øjenskygge, og jeg lader være med at lægge eyeliner på, da makeuppen så ikke ser så voldsom ud. På med mascaraen. Slut færdig. Det lyder måske mystisk, men det ser faktisk okay godt ud. Jeg vil bruge det i dag, fordi jeg ikke har mere af den brune øjenskygge.

Jeg skal snart ned og købe ind, det er ret øv lige nu, men så er det overstået, og så kan jeg slappe af resten af dagen. Det er meget rart. Jeg synes også, at det er rart at få det overstået. Jeg er ret sikker på, at de åbner klokken 10 i dag, men jeg tjekker det inden vi bevæger os derned af.

Uh, mine læber sprækker! Jeg må finde noget læbepomade! Det gjorde sgu da fandeme ondt! Jeg mener at jeg har en læbepomade, men ellers har René noget creme, fra Decubal, som man kan bruge til den slags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar