Helene skrev til mig i går aftes. Jeg blev rigtig glad. Jeg græd faktisk. Hun skrev sådan en sød hilsen, og jeg blev rørt over, at hun kan huske mig, for det er trods alt et godt stykke tid siden vi sidst snakkede sammen, og hun har sikkert meget at tage sig til.
Hun spurgte, om jeg var i gang med en selvbiografi, og det er jeg ikke. Men jeg har taget udfordringen op, og i stedet for at involvere fakta om alle mulige ligegyldige ting, handler den udelukkende om mit liv og det, jeg husker. Jeg kan ikke tage det hele med - igen; splid. Men jeg må jo prøve at få det beskrevet på en pæn måde, så det kan komme med.
Den bliver ikke udgivet, for den bliver bestemt ikke interessant nok til det. Men så har jeg selv skrevet det ned, så har jeg det, hvis jeg en dag skulle glemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar