Hvordan kan du gøre det imod mig? Hvordan fa'en kan du finde på at gøre det her, når jeg har sagt til dig, at jeg ikke kan leve med det? Det giver mig kvalme. Det er så ulækkert. Det får min mave til at vende sig. Virkelig.
Hvorfor har du valgt at købe en ost, der lugter så fælt, at jeg kan lugte den i hele lejligheden, selvom den ligger i køleskabet, og skorpen er pakket godt ind og forseglet og smidt i skraldespanden - jeg er ved at kaste op, uanset hvor jeg befinder mig. Øv! Jeg hader den ost, selvom den blev købt i går. Jeg hader den intenst. Jeg kan lugte den når jeg går forbi køleskabet. Seriøst. Den stinker så meget, og jeg vil vædde med, at den inficerer alle andre madvarer. Nu kan vi så gå ned og købe en ny mælk, fordi den, der står derinde, som jeg åbnede i forgårs, garanteret stinker så meget, at den ikke kan bruges. Ej, jamen... Det er jo ganske forfærdeligt! Jeg siger mig fuldstændig fri for at smøre madder med den ost på, og jeg siger mig fuldstændig fri for at kysse René bagefter. Jeg kan slet, slet ikke overskue at alt i mit køleskab skal skiftes ud, fordi jeg har en mand, der elsker stærk ost. Han burde have sit eget køleskab til sin ost, så mine madvarer ikke går i stykker af at ligge i stanken!
Jeg vil bare gerne have den ost ud af verden. En aften, når han sover, smider jeg den ud af vinduet, og siger at han da må kunne huske, at han spiste det sidste aftenen før. Ha! Åndssvage ost. Det er den slags oste, der gør mig dårlig ved tanken om ost - selvom der er gode oste. Jeg kan ikke smage dem, for de onde oste har ødelagt alt for mig. Engang kunne jeg nemlig godt lide ost. Nu er det for ulækkert til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar