"Don't say you're happy out there without me, I know you can't be - cause it's no good" Jeg sidder og tænker (for meget!) over tingene. Over fortiden. Over hvor "lykkeligt" alting pludselig er blevet. Jeg husker kun de gode ting. Det gør jeg vitterligt. Men et ord, en sætning, et billede... Så græder jeg igen, over det dårlige. Så... Er jeg vitterligt kommet over det, som jeg oprindeligt troede, eller er jeg i gang med at fortrænge det, og i så fald - hvorfor? Jeg ved godt, at jeg spekulerer for meget. Det siger alle. Det er deres standardsvar til alt. "Hold nu op, 'x', du tænker for meget over tingene". 'x' alt efter hvad folk kalder mig. Rikkerøv, Rikkemus, Musen, Skat, Søde... Jeg tænker altid. Den er altid på overload, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det - selv når jeg ved, at de tanker, jeg har, er skøre eller forkerte, kan jeg ikke stoppe, for jeg tænker. Hele tiden. Mens jeg lytter til musik, tænker jeg, både på teksten, på musikken og på, hvad jeg foretager mig - f.eks. skriver dette indlæg.
Og nu spekulerer jeg så på, hvorfor jeg kun husker gode ting, når dårlige minder ret ofte popper op og får mig til at græde, hvorefter de forsvinder som dug fra solen igen. For det er sgu da sært. Jeg kan ikke huske hvad det sidste dårlige minde var, men det var i går aftes, da René og jeg lå i sengen og snakkede. Måske skulle jeg snakke med KBJ om det. Jeg må se, om jeg kan huske det. Jeg kan jo skrive det ned i min kalender, når nu jeg har fået den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar