Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 10. december 2012

Hmm... Don't feel like dancin'...

Det er er ikke en sikker vinder, og det gør mig ret nervøs, for der kan ske en million ting, hvis det hele går galt. Hvis alt, der kan gå galt, går galt. René har fået en udtalelse fra lægen i dag, ang. sin pensionsansøgning. Men de skulle have haft den på kommunen i fredags. Lægen havde ferie. Men René fik en tid i dag, dog først 16:40, men han kan nå ned på Jobcenteret i morgen, og så kan de sende den op på kommunen og håbe at de vil tage den med, sådan, som en slags dispension. Ellers må vi lægge den sammen med Renés papirer, hvis vi skal anke sagen.

Men udtalelsen fra BOMI, som er kommunens arbejdsprøvningscenter, har virkelig tung vægt, det falder virkelig godt ud til Renés fordel, og vi håber at de tager det i betragtning. Det skal bare lykkes, det her. Jeg vil fortælle jer noget. Det er over 2 uger siden, René sidst har kunnet komme i bad. Jeg hjælper ham med etagevask, mens han ligger i sengen, men han kan ikke bade. At han har været til lægen i dag, har gjort skader, og nu kan han så tage en uge mere uden bad - men han skal ned på Jobcenteret i morgen, og det er yderst vigtigt, som beskrevet ovenfor. Det betyder, at det er 3 uger siden, han var i "rigtig" bad, og han skammer sig over det og synes at han er ulækker. Men han lugter ikke, og han ser ikke beskidt ud - jeg vasker ham jo så også, men alligevel.

Det er en meget nervepirrende tid, vi går igennem nu. Men vi krydser fingre!


"Hell if Jesus had the power than so do I"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar