Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 30. december 2012

Dilemma - igen-igen

Jeg har ingen mulighed overhovedet for at trække vejret igennem næsen, så jeg kommer til at vågne MANGE gange i løbet af i nat, enten pga egen snorken, eller pga udtørret svælg. Det sidste er bedst, for det kan man jo gøre noget ved. Jeg kan ikke pudse næsen, for "det" er ikke blevet "løst" nok til at kunne blive pustet ud. Men jeg tror nu, at det vil være rart at have en pakke lommetørklæder på mit natbord.

Nu hvor alt nytår er aflyst på grund af sygdom, overvejer jeg faktisk at gå over og vaske mit tøj i morgen aften. Der er sikkert ikke nogen midt på aftenen, omkring klokken 20, og så er jeg færdig 22:30, hvis jeg lægger tøjet sammen derovre - det kan jeg jo lige vurdere. Men jeg har samlet mig en del vasketøj, som jeg egentlig gerne vil have vasket. Og mit sengetøj. Det sorte med kinategnene på. Det vil jeg have vasket, for det skal jeg have på næste gang.

Der er opstået et dilemma hos mig. Min mor siger at jeg skal kontakte lægen på onsdag og fortælle ham, at jeg har betændelse ved tåen, så jeg kan få noget penicillin, og se at få min røv til en fodterapeut. René siger, at jeg ikke behøver at få penicillin for betændelsen, og at en fodterapeut ikke vil hjælpe, men at jeg bare skal give mine tæer mere luft. Jeg har altid strømper på, og ofte to par; det yderste er et par ragsokker. Om sommeren har jeg kun ét par på ad gangen. Min mor har stor erfaring inden for det her, og jeg stoler på hende, men René er ret muggen over at jeg har bedt om hendes vurdering, når han allerede har fortalt mig, hvordan det skal behandles. Så hvis jeg følger min mors plan og ringer til lægen, bliver René pissed, og hvis jeg følger Renés plan og lader en betændt tå tørre ud af sig selv, bliver min mor pissed. Det er faktisk rimelig besværligt, må jeg godt nok indrømme. René vil gerne have, at jeg stoler på ham, og det gør jeg også. Men min mor har altså forstand på det her. Han vil ikke have, at jeg spørger hende til råds, fordi hun lidt for mange gange har sagt, at jeg skal tage på skadestuen, selvom det viser sig, at jeg ikke fejler noget. René er træt af det. Jeg forstår det godt, det gør jeg. Men min mor ved en masse om det her. Suk. Jeg har på fornemmelsen, at jeg må gå imod René og kontakte lægen onsdag morgen. Det kan godt være, at jeg ikke behøver det, men jeg vil have det bedre med at kontakte lægen, og få en lægelig vurdering. Og jeg skal alligevel ned og have skyllet mit øre, for jeg har fået en prop.

Så hvad gør jeg?!?!?!

Jeg har lige taget aftenmedicinen, 1½ time for sent, fordi jeg havde glemt alt om den. Jeg har også glemt at aflæse måleren. Det kan heldigvis nås endnu! 61 kWh. Det er ikke så galt.

2 kommentarer:

  1. Nu spørger du ret stort, hvad du skal gøre, så jeg kommer lige med et lille input :D

    Jeg synes, at du skal lytte til René i første omgang. Prøv at giv dine tæer mere luft! De har slet slet ikke godt af at være pakket sådan ind hele tiden. Giv tåen luft, rens den og pas den og hvis det ikke hjælper, så kan du kontakte lægen?

    Så følger du også lidt begges råd? (:

    Og så for eftertiden, prøv at give dine tæer mere luft. Så kan det være, at du slipper for betændelsen.

    SvarSlet
  2. Haha... Spørgsmålet var egentlig ment til mig selv, men det står jo ingen steder, så tak fordi du gider at svare :)

    Problemet er, at jeg viiirkelig hader at have bare tæer. Det er ligesom at gå uden bh. Jeg har jo begge dele på, altid. Har endda en speciel "sovebh" uden bøjler. Mine fødder kan ikke lide at være nøgne :(

    Men jeg kan godt se at du - og René - har ret. Han har også presset en del af det dér "hm-hm" ud,og der kom blod til sidst, så der er ikke specielt meget tilbage, og et par fodbade med f.eks. sæbespåner eller lidt brun sæbe kan nok hjælpe på det. Og så må jeg jo tvinge mig selv til at gå i bare tæer. Det kan jeg vel også godt, hvis det er så nødvendigt. Men jeg tager strømper på, når jeg går i seng, for jeg kan ikke sove med bare tæer, jeg vågner konstant. Men jeg vil da følge jeres råd, så, og have bare tæer om dagen.

    Tak for svaret, Cecilie! Det var sødt af dig :)

    SvarSlet