Kunne det egentlig ikke være cool, hvis man havde sådan en "postkasse", hvor fremmede mennesker, kunne smide en e-mail i? Sådan en fra Søren Sørensen "Jeg synes at der er for meget om René og for lidt om boremaskiner" eller Morten Mortensen "Jeg synes at der er alt for meget musik og alt for lidt film" - det kunne da være en genial idé. Haha. På grund af min hjemmeside, er jeg jo i stand til at have sådan en e-mail. en @rapoulsen.dk e-mail. Eller måske kunne jeg bruge en hotmail? En Gmail måske? Haha. Masser af valgmuligheder. Men jeg tror ikke, at folk ville gøre brug af den. For så skal de jo efterlade deres egen e-mail. Haha. Selvom det ikke er deres egen, men en "ekstra", ligesom min vil være det, så vil det jo alligevel være temmelig ufedt. Men jeg kunne nu godt tænke mig en mail mere. Bare sådan... Fordi det er nemmere at sortere i mine e-mail. Jeg gør det dog ikke.
Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg ikke kan se min mave, når jeg kigger ned. Det er fordi mine bryster er hævede. Det vil jeg tro. Selve brystvorterne er sygt, sygt ømme. Men hele brystet er ømt, i begge sider. Der må være en menstruation på vej. Ellers forstår jeg det virkelig ikke... Men det er med 99,9% sikkerhed en menstruations komme. Jeg plejer ikke at få ømme bryster, så det undrer mig lidt. Men man skal jo prøve alt mindst én gang... eller noget.
Jeg har været nødt til at skære det totalt ud i pap for Hamid. Jeg har skrevet det her:
"Fra nu af, Hamid, er jeg "Rikke", ikke "søde", ikke "skat", ikke noget
som helst andet end Rikke. Det aftaler vi nu, og jeg kalder dig for
"Hamid". Derudover er det slut med "Kys", og nu bliver det i stedet
"Kram" eller "KH/Hamid" (Kærlig hilsen) - for jeg gider altså ikke alt
det dér mere. Det irriterer mig. Du skal ikke undskylde, at du har kaldt
mig det, du skal bare lade være med at skrive den slags fremover. Deal?
Undskyld hvis jeg lyder lidt grov, det er ikke ment som kritik, og jeg er ikke sur på dig overhovedet."
Undskyld hvis jeg lyder lidt grov, det er ikke ment som kritik, og jeg er ikke sur på dig overhovedet."
Det er ikke særlig sødt skrevet, men jeg har skrevet det som en pæn hentydning flere gange. Nu må han få det sgu som det er, når han ikke forstår det på andre måder. Det er synd for ham. Men det giver kuldegysninger når han skriver "... ved du om han har lavet en ny, søde." ARGH! Nu stopper festen, altså. Ikke mere "skat" og "kys" fra ham. Jeg kan ikke holde det ud længere. Jeg har gjort ham ked af det, kan jeg mærke, og han er sikkert også lidt vred på mig. Men jeg bliver nødt til at være ligeglad. Han overskrider mine grænser.
René har Kurt i telefonen. KURT! Han skal have hjælp til noget computergejl. Det kan vi regne med er færdigt omkring to, og vi skal altså over og vaske ved elleve, halv tolvtiden. Men så må jeg jo selv gå derhen.
Mine julekort er latterlige, for jeg er ikke et julemenneske, jeg er ikke i julehumør, jeg gider ikke det dér ræs, og alligevel har jeg skrevet om det i alle brevene. Psh! Jeg burde lave dem om. Men nu er der snart kun 7 dage til de skal sendes. Jeg er ret presset lige nu. Hvad fanden gør jeg? Jeg må finde et bedre design og lave nogle nye breve. 23 helt nye breve... Damn... Jeg er ved at gå ned med flaget allerede nu! Eller... Måske har jeg allerede fået ideen... Men kan den udføres, og frem for alt; kan den sendes inden for den almindelige porto på 8 kroner for 50g? Det må man jo kunne veje sig frem til! Jeg har jo hele to vægte, som vejer med 1g interval. Hvis jeg bare husker at veje det MED konvolutten, og lige trække 3 gram fra, så jeg er sikker, så tror jeg egentlig, at det nok skal gå! Jeg vil straks gå i gang!
Jaja, masser af snak om julekort, men det er altså det, jeg går op i lige nu! Hehe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar