Så er gaverne til ungerne og til mine forældre og min farmor pakket ind. Mangler væglampen, men vi skal lige sørge for, at der er den rigtige pære i, og at der er rawlplugs og skruer med. Men når det er testet i aften, pakker jeg den ind.
Hvad mon jeg skal lave til aftensmad i dag? Hmm... Jeg ved det ikke. Jeg må se på, hvad vi har. Nu ved jeg det, fand'me, vi spiser gormeh sabzi, hvis jeg går i gang med det samme, kan vi spise omkring klokken 18. Jeg skal bare lige tjekke, om vi har løg... Ja! Så er maden sat i gang, 1½-2 timers kogning sat i gang. Lækkert nok. Glæder mig allerede.
Jeg sidder og venter på, at René skal vækkes, for det er nemmere at bevæge sig rundt i lejligheden, når han ikke sover. Han skal snakke med ejendomsfunktionæren om en eventuel flytning. Jeg ved ikke, om han rent faktisk stadig vil snakke med ejendomsfunktionæren, men han får i hvert fald valget, når jeg vækker ham om lidt.
Jeg fryser. Men det gør jeg jo hver dag, efterhånden. Jeg skal have lagt tøj sammen og på plads. Nogen, der gider at gøre det for mig? I kan få en femmer - "men brug nu ikke det hele på snolder". Tja. Kan man overhovedet få noget slik for under 5 kroner nu om dage? Jeg ved det ikke, det er flere år siden jeg sidst var i en slikbutik. Der er altid reklamer uden for, men jeg kan sgu ikke huske, hvad der står. Men jeg sidder her og får lyst til at gå op i den dér slikbutik det ligger ved siden af KBJ og købe slik. Godt, at vi ikke har penge til det. Haha.
Det er egentlig meget heldigt, at vi ikke har fået sat noget op, hængt bordplader op, eller købt møbler, hvis det ender med, at vi skal flytte. Det er ikke sikkert, at vi kan få en magen til, jo. Det er blandet andet det, René skal over og snakke med ejendomsfunktionæren om. Måske også noget med den forbandede kulde. Men altså... Vi fyrer på 4 nu, og her er stadig ikke varmt. Mon ikke det bare er os, der er blevet kuldskære? Det er bare øv, når det er koldere udenfor, end det er indenfor. Udenfor er man klædt på til vejret, og derfor er det ikke koldt. Men herinde skal man nærmest have lige så meget tøj på, som når man er ude, for at holde varmen. Det er sygeligt. Det kan godt være, at vinduer ikke må være helt tætte, men hvis der siver SÅ meget kold luft ind, eller slipper SÅ meget varme ud (jeg ved ikke hvilken af de to, det er - ja, kald mig bare idiot), kan vi jo ikke bo her. Mine svigerforældre, som bor i en lejlighed med en standart temperatur på 22 grader, kommer her og siger at her er pissekoldt - på trods af at her også er 22 grader! Det er simpelthen så latterligt. Alt vores tøj og vores sengetøj er fugtigt, og her er almindelig rumtemperatur. Hvorfor er det så fugtigt?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar