Jeg gider faktisk slet ikke det dér med jul. Julen siger mig ikke noget længere, må jeg nok erkende. Det er derfor, jeg har svært ved at finde ud af, hvordan mine julekort skal være. Jeg kan ikke finde ud af, hvad for noget falsk pis, jeg skal skrive. Psh.
Jeg tror ikke på julens budskab, og jeg tror ikke på noget omkring kristendom eller andre religioner. Jeg er ikke ateist, da det ofte bliver en religion i sig selv. Jeg er mig selv. Jeg tror på mig selv. Ikke som i "jeg er min egen gud".
Men jeg er i konflikt med mig selv. Jeg er ikke tilfreds med mine julekort. Skal jeg sende dem ud? Eller skal jeg smide dem ud, ked af det over de mange konvolutter, jeg har spildt? Skal jeg lave nogle nye og putte i, og kan jeg nå det på 7 dage? Jeg ved det faktisk ikke...
Jeg købte en af Ibens gaver i fredags. Der er 2-4 dages leveringstid. Da jeg tjekkede i søndags, var der 20-21 dages leveringstid. Jeg håber ikke, at jeg er røget ind i den bunke, dog... Den eneste gave, som er blevet trukket fra min konto, er BR. Det ser ud til, at vi - igen i år - står i en lidt problematisk situation.
Lige nu står vi og danser med, om vi skal melde os helt ud af alt med gaver, dvs. jul, fødselsdage og mors- og fars dag. Det lyder meget godt, men jeg bryder mig ikke om det, hvad angår Iben og Mads, for de har ikke været med i den her skandale. For helvede, her er koldt!
Men imens jeg har skrevet, har jeg truffet en beslutning. Jeg sender ingen julekort. Jeg smider alle brevene ud, og hvis nogen sender til mig (os), køber jeg en pakke julekort, og så kan de få sådan et. De julekort har været efter mig siden august måned, og nu kan det være nok. Så... Ingen julekort i år. Det bliver første år i mange, mange år. Siden jeg var omkring 14 år, og min mor overlod opgaven til mig.
Jeg gider bare ikke længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar