Hvorfor - jeg spørger bare, fordi jeg er nysgerrig - er alting så nederen? Babyer alle vegne, jeg vil også have en, men jeg hverken kan eller burde, og jeg kan slet ikke lide børn. Når jeg ser ungerne forsvinder min lyst. Men alt deres snak om at være gravid... Det gør mig trist.
Og nu er der julen, som skal fejres, og det eneste, jeg oplever, er tusind mennesker i butikker beregnet til ti ad gangen, og jeg er bange for mange mennesker samlet ét sted. Jeg kan slet ikke overskue julen. Jeg vil helst bare blive herhjemme, bag lås og slå, og glemme alt om jul og kravlenisser - som i øvrigt skræmmer mig, fordi de holder øje med en, uanset hvor man går hen.
Og hvad med Marilyn Manson? Han spillede i Danmark den 6. december. Jeg turde ikke at tage med. Godt nok er han en has-been, men der er mange gamle numre. Og hvad med Gabriel Iglesias, som holder sit one man show i Danmark i denne måned?
Alting bliver ødelagt, alting bliver værre, når det er jul, fordi folk er så freaking pissefalske op til jul. "Du er en nar!" "Jo, tak, og glædelig jul til dig også". Det er så latterligt. Julen ødelægger vinteren. Jeg ved godt, at julen kickstarter vinteren, men alligevel. Julen er ikke hvad den var engang, julen er gaver, mad, slik og ting, der skal byttes. Alle de julekort, som vi bebyrder postbudene med - ja, jeg ville endda selv gøre det. Tænk på, hvor meget ekstra post, der kan være, hvis de lukker for forsendelsen flere dage før jul? Fordi de ellers ikke kan følge med?
Og hvorfor har jeg aldrig været til U2 koncert? Jeg sidder og lytter til U2 netop nu, og især når jeg lytter til "Pride (In The Name Of Love)", forestiller jeg mig, hvordan det må være at stå der, mellem alle de "medsyngende" fans, som bare giver den gas, og man står der og føler sig som en del af noget virkelig stort, som var man havnet i en magisk verden. Jeg vil se U2. Jeg kommer aldrig til det. Jeg græder over det.
Metallicafans og Megadethfans slås konstant om, hvem der er bedst af de to bands. Det er der en grund til, men jeg gider ikke at snakke om det nu. Men hvorfor bliver folk ved med at slås? Hvorfor kan man ikke bare lide både Metallica og Megadeth? Det giver mig nederen på, når jeg altid læser at de to forskellige grupper sviner hinanden. Jeg er i Megadeth-lejren. men jeg kan godt lide Metallica. Er jeg så et dårligt menneske? Næh. Jeg har bare mere musik med Megadeth, end jeg har med Metallica.
Jeg drømte at René havde fået en padrona, oven i købet en naturligt blond en, som han ikke vidste, om han ville forlade mig for, men at det var Lisbeth hos KBJ (Lisbeth er sekretæren) der sagde at hun havde set ham ved busstoppestedet med en tøs, der så sur ud. ("tøs" i ordens oprindelige betydning - dvs. luder eller cirka). Så valgte René at skaffe sig af med sin padrona, som blev sur og stalkede os.
Elendig nat! Elendig dag! Elendigt liv!
Jeg elsker René.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar