ARGH!

Suk... Kender I det, når en man bare holder utrolig meget af, er på skideren og man ikke kan hjælpe, fordi man skal bruge pengene på sig selv? Jeg har en veninde, som jeg ikke kan hjælpe, fordi René og jeg har aftalt at vi køber noget af det ind, vi skal bruge til arbejdsværelset. Det kommer til at koste flere tusinde kroner, og det er ikke bare sådan lige at overtale manden fordi han ikke synes at venindens velbefindende er lige så vigtigt som et arbejdsværelse? Det er det mest nederen i verden. Jeg har overvejet mine muligheder, og der er ikke rigtig noget, andet end at skaffe pengene på egen hånd, f.eks. igennem min farmor, som elsker at give mig penge. Jeg ved, at hun vil hjælpe. Men spørgsmålet er egentlig, om René kan acceptere det? Jeg må hellere lade være. Det er helt sikkert nok det bedste. Ellers bliver vi uvenner - det er jo også lidt som at lyve. Og René og jeg har aftalt, at der ikke er nogen løgne af nogen art - heller ikke de små hvide løgne. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke gøre det her. Men det betyder ikke, at jeg ikke har lyst til det.

Det er så træls. Jeg bliver helt sur på René. Det er sgu for dårligt. Men jeg kan godt se det dumme i at give mine (vores) penge væk, når de allerede er øremærket. Shoot! Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre. Den er svær. Men det er nok bedst at lade være, som sagt, for at redde forholdet til René.

Hey there...

Jeg har endelig fået sat alle cd'erne på plads! Det har taget mig det meste af formiddagen, men nu er jeg færdig!

Mine børn er kommet hjem. Jeg har stadig ikke fået skiftet de ødelagte cd'er ud, men de står her, og jeg en liste over, hvilke det er. Derudover er der en masse plader, jeg har på ønskelisten. Men her er 357 cd'er. De ca. 320 er mine, resten er Renés. Flere af dem har vi begge to.

Men ÅH! Det er så skønt at kunne se på dem og vide at de står der i mange år endnu. Der kommer sikkert et medie, der erstatter cd'erne, som cd'erne erstattede LP'erne. Men indtil da? Der er jeg på cd-hylden. Hehe.

KYS til alle jer, der har indspillet alle disse fabelagtige plader!

Ømhed

Hm. Lørdag formiddag. Der skal købes ind, men jeg bestiller varer fra nemlig i dag. Så kan de blive leveret på mandag. Det passer mig udmærket. Jeg har lavet en liste over det, jeg mener er nødvendigt her i de 2 første uger af måneden. Jeg har været lidt "gavmild", så der er for knapt 780 kroner, inklusiv forsendelse.  Selvfølgelig er der ting, jeg køber nu, jeg så ikke behøver at købe om 2 uger. Men det passer alligevel meget godt med vores madbudget. Mindre, faktisk, men der er ingen impulskøb. Så det er den bedste måde for os at handle på.

Jeg har ret ondt i musklerne i ryggen, faktisk, jeg tror at jeg har ligget for længe og forkert. Jeg gik i seng klokken 2 og stod op klokken 10. Det er kun højre side, som jeg har sovet på, som er øm. Er 8 timer virkelig for meget? Must be. Jeg har drømt sære drømme, ikke så rare, men heller ikke direkte ubehagelige. Jeg har ofte temmelig ubehagelige drømme, jeg ved ikke helt hvorfor. Nogle af mine piller har "abnorme drømme" som bivirkning. Jeg ved ikke, om det er derfor. Jeg har bare mange ubehagelige drømme, og har haft det i lang tid. Så når der kommer en rar drøm imellem, er det med at holde fast i den. Jeg husker drømmen, hvor Peter elskede med mig, men jeg husker stadig drømmen om klassefesten og Marilyn Manson bedst. Det var den fedeste drøm. Har I hørt om den? Jeg skulle til klassefest, det var et 10-års jubilæum, og man måtte tage en ven med. Jeg tog Marilyn med, fordi han var en god ven. Vi kom til festen, og vi drak os så sindssygt stive, at vi knapt kunne gå. Marilyn og jeg væltede rundt foran skolen og tog billeder med et kamera - billeder, hvor tingene var udtværede, et par fødder, en hånd - totalt tilfældige billeder, taget i en kæmpe brandert. Da jeg vågnede, var det med en rar følelse, for det havde virkelig været hyggeligt. Jeg blev helt ked af, at jeg ikke er venner med ham i virkeligheden, selvom vores venskab nok ikke ville være sådan, hvis det rent faktisk var der.

Megadeth. Lytter til dem nu, "Architecture of Aggression" - en af de fede fra "Countdown To Extinction".  Jeg vil læse i dag. Jeg lover hermed mig selv, at når jeg har sat nogle flere cd'er på plads - så vil jeg læse. Jeg mangler en hulens masse cd'er, så jeg sætter ikke dem alle på plads nu. Men jeg vil ordne nogle af dem. Det synes jeg er fair nok. Jeg skal også bruge bordet på mandag, hvis jeg får bestilt varer fra nemlig. Det er rart med et udpakningsbord.

Fuck hvor har jeg ondt i ryggen! Godt at det kun er ømme muskler.

Nej, jeg havde ikke andet at lave end at skrible

Vampire, you feed on the life of the pure heart

Vampire, you suck the life out of goodness

Jeg måtte aflyse lægen. Jeg havde - og har - alt, alt for ondt i ryggen. Jeg havde glædet mig til at få snakket om det - men jeg må jo så få en tid i næste uge. Det er ærgerligt. 

René og jeg sad i går og snakkede lidt om en fælles (tidligere) veninde. René sagde, at han havde været lidt lun på hende. Det sårede mig egentlig lidt, men jeg sagde ikke noget. Han sagde, at det var endt ret brat efter hun havde ligget og tudet en hel skiferie igennem, fordi hun savnede sin mor (det var mens, de gik på produktionsskole sammen). René sagde, at hun var mærkelig. Jeg ved ikke, om hun var interesseret i ham, for jeg snakkede ikke med hende længere. Men tænk, hvis hun var, og det eneste, der skilte dem ad, var at René syntes at hun var mærkelig? Ikke fordi det gør mig noget - men jeg er jo sådan set også mærkelig? René og jeg har heller ikke ret meget tilfælles, og jeg er seriøst en weirdo. Men okay - han var også 6½ år om at opdage sine følelser.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at jeg måske lige er en tand for mærkelig til ham? Men ville han så ikke sige det?

Det går ad helvedes til med at sortere mine plader. Jeg har for mange. Det er svært. De skal stå i alfabetisk orden, og når der er så mange er det enormt svært. Jeg har samlet den første hylde. Men det er sgu svært alligevel. Jeg vil arbejde på det i aften alligevel. Jeg skal have ordnet det inden onsdag, hvor Jonna måske kommer. De står jo på bordet.

Min mor har fødselsdag om 1 uge, dvs. fredag i næste uge. Hun har inviteret mig og kun mig. Det er rart. Jeg orker ikke resten af familien for tiden. Faktisk orker jeg ikke nogen, hvis det overskrider min grænse på 2 + René. På fredag er kun mig og min mor + far. Men min bror og svigerinde er der i dag, og ungerne skal være der fra i dag til søndag. I morgen skal min farmor og resten af slænget til Egeskov slot på Fyn - så alle har været omkring. Nu er det min tur.

Jeg skal en hel masse i næste uge. Jeg har egentlig ikke overskud - men jeg er lidt nødt til at ordne det hele. F.eks. skal jeg til gynækolog. Renés far kører ham til Frederiksberg på mandag, hvor René skal snakke med speciallægen, der har røvrendt ham. Vi satser på, at han stadig er der på mandag, og at han ikke har meldt sig syg.

***

Jeg har nu sorteret alle cd'er efter alfabetet, og jeg har nu fået lagt "tal-d" op på hylden, og skal til at ordne "e". Det er fedt nok, men der er langt til Ø. Jeg har tabt flere cd'er undervejs, men utroligt nok er der ingen af dem, der har taget skade.

René ligger og er ved at falde i søvn, klokken er kun 21:15, og han skal ikke sove nu, for så kommer han ind i en virkelig dårlig cirkel. Det går slet ikke. Jeg bliver nødt til at holde ham  vågen - men hvordan? Jeg skal have købt den dér bog, jeg læste i folkeren, den hedder "Min ven Thomas" som jeg tror alle skoleelever i folkeren har læst. Lidt som noget, der SKAL læses. Jeg husker den som værende god, René husker den bedre end mig, men jeg vil gerne have den. Jeg skal snart i gang med at læse igen. Det er bare helvedes svært, når musikken kalder, og jeg ikke kan koncentrere mig om at læse med musik i ørerne. Men jeg må forsøge at komme i gang, for jeg GLÆDER mig til at læse "Mustaine" færdig. Det er sgu også lang tid siden jeg fik den. René gav mig den i bryllupsdagsgave sidste år, og jeg har kun læst 20 sider. Jeg må tage mig sammen, det har allerede vist sig at være en virkelig cool bog. Nu er Mustaine jo også en god, gammel kending, idet han reddede min ungdom, både som en hallucination og med sin lyrik i Megadeths sange. Han var også min første, rigtige forelskelse, lidt mærkeligt at det var i en amerikansk sanger/guitarist og 20 år ældre end mig (jeg var 14 år, da mine følelser indtraf), men han var jo som nævnt min redningsmand. I øvrigt var han bare fantastisk til at ramme mine følelser med sin musik. Og som teenager går det jo lige ind. Men den bog skal jeg have læst. 

Men jeg hører faktisk ikke så supermeget Megadeth længere. Ved ikke rigtig, hvad der skete, men det kommer måske igen på et andet tidspunkt. Jeg har flere forskellige playlister, og jeg har en, der bare hedder "Deth" - som er fyldt med de fedeste Megadethsange. Jeg har også en "MJ" liste med Mijac sange, en "Gaga" liste med Lady Gaga numre - og lister med blandede sange. Det er så nemt, når man ikke gider at sidde og rode rundt i listen - en playliste er så meget nemmere.

Lige nu lytter jeg til Simple Minds. "I'll be alone, dancin' - you know it baby" - I ved vel, hvilken sang det er fra? Det er themesangen fra "The Breakfast Club", "Don't You Forget About Me". "The Breakfast Club" er en 80'er film, som man bare skulle se. Sjovt nok har jeg aldrig set den. Men jeg elsker "Don't You Forget About Me" med Simple Minds. Den sang bliver aldrig for gammel til mig! Men. Sådan er der så meget.

Anja kom forbi her i ... det har jeg glemt. I går, tror jeg. Hun skulle hente sin computer, som René havde lavet for hende. Hun havde taget en blomst med til mig, en "vindheks" eller "heksevind" - noget i den stil. Og hun havde en glasskål med til René, fordi han havde snakket om sådan en. Det er laaang tid siden, og det er sødt, at hun kunne huske det. Men jeg aner ikke, hvordan jeg skal passe den dér plante, så jeg må google det. Hvis bare jeg kunne huske, hvad den hed... Men jeg kan vel søge på lidt af hvert, den kommer jo nok frem. René er alles redningsmand, når det kommer til computere. Han er god til det, og alle henvender sig til ham, hvis der er noget galt. Han kan ikke lide at tage noget for det - så han blev lidt forlegen da Anja kom med gaven (Anja er min kusine).

René vil gerne lave vores nye kabinetter til arbejdsværelset, og han går og leger med tanken om at lave dem af træ. Det er et interessant emne, og jeg er spændt på, om det vil lykkes ham.

Alt for nu.

New Sensation!

Jeg har det stadig godt, her 23:56 - stadig ikke syg. Cool, hm? Dagen har været rar og hyggelig. En dag, hvor alt, der kunne gå galt, er gået galt - men på en sjov måde. Jeg har nydt dagen, selvom alt er fejlet. Det har været rart, og René og jeg har haft en rar dag sammen. Skønt. Alt har bare været rart. Det var en dejlig månedsdag. René har købt en Cookie Dough til mig, som jeg sidder og nyder nu. Jeg elsker den is.

Jeg lytter til musik. Lige nu INXS, men tidligere Aerosmith. Drikker lidt sodavand og tjekker videoer på Youtube. Kan nogen af jer huske Michael Hutchence? Det var sangeren fra INXS. Han begik selvmord. Jeg ved ikke hvorfor, andet end at han nok var ulykkelig. Han hængte sig selv, så vidt jeg husker. Det er mange år siden. Anyways, han har en totalt god stemme, sådan virkelig, og jeg synes, at I, hvis I kan lide popmusik, burde finde en af deres sange. Jeg er især glad for "New Sensation".

 

 Den er så glad i det. Rart. Hehe. Klokken er sgu blevet 00:34! Det er en hel time siden, jeg startede på indlægget! Vildt. Jeg skal snart i seng, så, for jeg skal til lægen i morgen, og jeg skal hjemmefra 1 time før. Så det er forholdsvis tidligt. Jeg skal op klokken 7:30, og jeg skal gå herfra omkring... hmm... 9:15. Derfor skal jeg mere eller mindre snart i seng.

Indlæg nr. 60 i juni måned

YEAH! Jeg stod op klokken 7, gik i bad og nu sidder jeg her, klokken er 9:17, og jeg er totalt på i dag, for som jeg har nævnt op til flere gange, er det den 28. juni i dag (bare til jer, der er i tvivl) og det betyder 1 måneds symptomfrihed.  Det er bare så... WAUW! René sagde, at folk ikke ville er stolte af mig, men er glade på mine vegne. Angiveligt er de ikke stolte fordi jeg ikke har gjort noget for at være symptomfri. Psh. Hvis de ikke er stolte af mig - så er det deres sag. For i dag er det MIN dag! Totalt cool. Jeg elsker bare denne dag. Kan dårligt vente med at fortælle det til KBJ. Jeg ringer lige til min farmor og hører hendes reaktion.

- Ja. Min farmor har den reaktion, jeg forventede at alle andre havde. Min farmor. Hun er bare den bedste farmor i verden. Det minder mig (skørt nok) om at jeg skal huske at udfylde Renés skemaer. Det gør jeg med det samme.

Men husk på: 1 måned!!! YEAH!

Slut prut finale

Så! Så er det gjort. René har slettet passwords ved alle mine brugere på blog.dk - så nu kan jeg ikke logge derind uden at diskutere med René - han har gemt det, han selv har fundet på. Men det er jo sådan, at jeg er narkoman, og blog.dk er mit drug. Jeg tænker hver dag på at logge ind og kigge, og det kræver stor viljestyrke at lade være. Jeg har det ikke godt derinde, det nedbryder mig - men jeg er nødt til det. Nu er eneste mulighed for mig for at komme ind på siden igen, at oprette en ny bruger. Og René har slettet passwords for 8 brugere. Da det gik op for mig, at jeg havde så mange, blev jeg flov. De har ikke været der samtidig, men er kommet når jeg ville starte på en frisk. Og de gange, hvor jeg ikke selv har givet mig til kende, har folk gættet det selv.

Men nu er det definitivt slut, medmindre jeg er så svag, at jeg går derind igen. På nuværende tidspunkt har jeg ikke en eneste gang været derinde. Jeg har taget en kold tyrker, og den har holdt. Men det er svært, og der er ingen tvivl om, at blog.dk er en sprøjte i min arm. Jeg kan aldrig stikke hovedet derind igen - for så er jeg hooked med det samme. Det mest stupide er, at jeg faktisk ikke savner blog.dk, men at jeg alligevel hungrer efter at blogge derinde. Men selve blog.dk er ikke det, jeg savner, selvom der var (er, måske?) mange flinke mennesker. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg savner. Bare... Et sted hvor jeg kan blogge 45 gange om dagen - det vil jeg ikke herinde. Det er så dumt. Jeg skal bare lære at finde en grænse. Det er sygeligt.

I want sex and candy

There's a fine line between being important and impotent

Altså... Jeg er ikke impotent. Det giver lidt sig selv. Jeg har bare ikke sådan rigtig lyst til sex. Overhovedet. Jeg ved godt, at det er fordi jeg får den medicin, jeg gør - og i så store doser. Jeg ved det. Jeg synes bare at det er ærgerligt, for René og jeg har ellers haft et dejligt sexliv. Vi har da også sex i ny og næ. Engang imellem er det mere end "bare et kys" som rammer på det helt rigtige tidspunkt, og så kan jeg godt få lyst til sex. Men som regel er det ikke noget, jeg tænker på. Overhovedet. Nu, hvor jeg skriver om det, kan jeg da godt mærke, at der er ved at opstå en lille gnist. Men om den bliver til mere, ved jeg ikke. Jeg synes ikke, at vi har et problem, for René har det på samme måde med hans medicin (han er i øvrigt ikke impotent), så vi hygger os bare sammen og har det rart. Det er så dejligt, og selvom vi mere eller mindre ikke har noget sexliv, så føler vi begge to, at vores forhold er komplet. Det er perfekt for os, og vi elsker hinanden lige så højt som vi altid har gjort.

There's a fine line betweem to use and to spend

Jeg har 5 kroner tilbage til resten af måneden. Det gør ikke noget, for vi har alt, hvad vi skal bruge. I denne måned er pengene blandt andet brugt til computerspil. René ville ikke have nogen, han ville bare gerne have Diablo III. Men jeg insisterede på, at han i stedet for at bruge de 400 kroner spillet kostede, brugte 1.000 kroner og købte nogle flere. Der er langt, langt flere ting, vi har brugt penge på, som vi måske ikke helt havde brug for. Men man kan altid være bagklog. 5 kroner er bare ikke supermeget. I morgen er dagen, der skal fejres - symptomfriheds-månedsdagen, og så er det lidt irriterende, at vi har 5 kroner. Men det skal nok gå. For det gør det altid. Jeg glæder mig til i morgen. Det bliver så fedt.

Skæbnen?

Meningen med livet?

Jeg tror ikke, at der er en mening med livet. Renés holdning er, at der er en mening med livet, og at den ganske enkelt er, at mennesket er på Jorden for at formere sig. For at reproducere sig selv. Har lige hørt en, der mener, at mennesket er sat på Jorden af Gud for at vi skal hjælpe hinanden.

Det lyder måske mærkeligt, at jeg mener at alt er tilfældigt. Der sker ting omkring mig, som ikke virker tilfældige. Men det er de. Jeg tror ikke på skæbnen. Alt er til efter noget ganske tilfældigt. Jeg er ret sikker på, at jeg sidder her ved et tilfælde, men jeg er klar over, at nogen vil tolke det som "skæbnen". I 1978 mødte min mor og far hinanden på HF. Der blev holdt en fest, og min mor gik med min far hjem. I 1979 blev hun gravid, og havde allerede 2 måneder inde i graviditeten fundet på navnet "Rikke". Min mor og far ville giftes, fordi min far var dårligt stillet (dengang) hvis min mor pludselig skulle dø. Min mor ville giftes 1. maj, men havde glemt at rådhuset havde lukket 1. maj. I stedet valgte hun den 4. maj 1984 - min fødselsdag. Jeg voksede op og udviklede psykiske sygdomme. Da jeg var næsten 21 år, forelskede jeg mig hovedkulds i René, som desværre ikke delte mine følelser. I 2007 sprang hans rygskade op, og eneste mulighed for ham, var at flytte hjem - kun 2 måneder efter han var flyttet hjemmefra. Men fordi jeg var psykisk syg, og derfor var førtidspensionist, kunne jeg flytte ind hos ham, midlertidigt, og tage mig af ham. Så i januar 2007 flyttede jeg uofficielt ind hos ham. I august skulle han opereres. Jeg tog ind og besøgte ham, og da jeg kom derind, spurgte han, om jeg ville være kæreste med ham. Det var den 14. august. Jeg og 2 af Renés venner hjalp mig med at flytte mine ting ned til René. Den 2. september sad vi i min halvtomme lejlighed og så fjernsyn. Jeg gik ned på tanken efter en pose chips. Da jeg kom tilbage, tog René mig i sine arme, kyssede mig og spurgte om jeg ville være hans for evigt. Jeg svarede ja, og bestemte, at vi skulle giftes den 1. november 2007. Så i slutningen af september sendte jeg indbydelser ud. Den 3. november holdt vi en fed fest.

Synes du, det lyder som skæbnen? Jeg synes, at det lyder som en kæmpe bunke af tilfældigheder.

Uintelligent

Tænk engang. Jeg begyndte at tude inde i Nordea. Der var hele 2 studenter. Dem af jer, der kender mig, ved at jeg græder hver gang jeg ser en pige/dreng med studenterhue, når jeg ser dem køre rundt i deres vogn og når jeg hører om folk, som er blevet student. Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne. Men de får mig til at tænke på den uddannelse, jeg aldrig fik. René forsøgte at trøste mig og sagde, at jeg jo skriver noveller, og at det er det samme som at være forfatter. Men det er det ikke. For der altså lige en forfatterskole, man skal igennem for at kunne kalde sig for forfatter. Jeg er intet.

"Du kan jo bare tage nogle timer, f.eks. VUC eller aftenskole" - forstår de mennesker, der siger det til mig, ikke at der er visse barrierer der gør, at det ikke er "bare" men snarere "umuligt"? Hvis jeg kunne, ville jeg sidde med en universitetsuddannelse. Men jeg har ikke engang en gymnasial uddannelse. Wauw for mig, hm? 10. klasse og 1. år på HTX.  Jeg kan ikke beskrive hvor skuffet over mig selv, jeg er. Derfor bliver jeg ked af det, når jeg ser en student. Jeg sidder faktisk og græder, bare fordi jeg skriver det her. Jeg ved godt, at det er egoistisk at græde over andres succes, og dét skammer jeg mig også over, selvom det teknisk set ikke er det, jeg gør. Jeg græder jo ikke fordi de er klogere end mig, men fordi jeg ikke er klog nok til at nå op på  deres niveau. Suk.

Jeg har dog tænkt mig at tage skrivningen op igen. Måske kan jeg få udgivet et eller andet, eller jeg kan få flere noveller på hjemmesiden. Det må jeg se på, når jeg har skrevet de noveller, jeg gerne vil skrive, og som jeg selv kan være tilfreds med. Hvis jeg får skrevet nok og gode nok noveller, kan det godt være, at jeg forsøger at få dem udgivet, men jeg tror at jeg fejler, og at der i stedet kommer flere noveller på hjemmesiden. Jeg ved ikke, hvordan fremtiden ser ud.

Jeg har købt ½ vandmelon i dag. Awesome. Jeg glæder mig til at dykke ned i den. Den ser superlækker ud. Jeg håber at den smager lige så godt som den ser ud. Men først er det tid til aftensmad. Jeg stod op klokken 10:30 - nu er klokken 16:26, og jeg har ikke spist en krumme i dag. Jeg er egentlig først blevet sulten efter jeg fik vandmelonen og skrev her om aftensmad. Jeg burde spise noget. Det er simpelthen så usundt, men jeg har slet ikke tænkt over det før nu. Vildt.

Så nu vil jeg lave mad.

Kære farmor!

Du er det familiemedlem, jeg stoler mest på. Jeg kan fortælle dig alt, og vide at det ikke kommer videre. Hvis jeg er fattig, smider du penge i min retning. Du græd af glæde da jeg fortalte dig at jeg var blevet kæreste med René. Du var den første jeg ringede til, da han havde friet til mig. Også da græd du af glæde. Du har bedt mig om at fortælle dig alt, hvad der sker i mit liv, fordi du gerne vil vide det, så du kan hjælpe eller støtte mig. Da farfar døde, holdt jeg om dig til begravelsen, du prøvede at være stærk, men du brød sammen i mine arme. Ofte har vi grædt sammen, ofte har vi grint sammen. Vi fniser tit, du og jeg. Du har altid sørget for, at jeg havde det godt - dig og farfar kørte mig rundt til alt, hvad jeg skulle, helt fra jeg var lille bitte og til I solgte jeres bil fordi I følte at I var blevet for gamle til at køre. Det var jer, der kørte mig i skole på min allerførste skoledag, og det var jer, der hentede mig og kørte mig hjem, da jeg blev udskrevet fra ung.psyk. Det var dig, der altid sørgede for, at jeg havde det sidste nye legetøj - og det var dig og farfar, der for Rødovre Centrum igennem for at finde de cd'er jeg ønskede mig. Det var dig, der købte min skoletaske hvert eneste år. Det var dig og farfar, som gav mig nye rulleskøjter i fødselsdagsgave hvert eneste år. I var der altid. Du var der altid. Du er den bedste farmor, man kunne ønske sig. Du griner hver gang jeg ringer til dig og kalder dig "skumle skovnisse" eller "kringlede kanelsnegl" og hvad jeg ellers kan finde på. Famse - jeg elsker dig.

Dejlig, er du!

Lægesnak - igen

Jeg har et problem, som jeg har gået rundt med i et stykke tid. Jeg har vist skrevet om det før, men jeg har nogle mærkelige svimmelhedsepisoder, hvor jeg ikke kan fokusere og det føles som om grunden jeg står/går på, ikke er fast. Jeg har et unaturligt stort behov for søvn, og jeg har fået "tics" overalt på kroppen. Mest i lårene, skuldrene og omkring taljen. Af og til også omkring munden og i fingrene. Det har ikke noget med myoklonier at gøre - det er ikke noget der kommer af min epilepsi.

Men nu har jeg siddet og læst om bivirkningerne ved Frisium. Det forklarer mit behov for søvn. Men det forklarer ikke svimmelheden, som jeg har før jeg blev sat op i dosis. De tics, jeg har overalt på kroppen, mener jeg kom før jeg blev sat op i dosis - men jeg kan ikke huske det. Men de to ting er et seriøst problem, og jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke om det med. Neurologen? Lægen? Jeg kan starte med lægen, selvom jeg godt ved, at han siger at jeg skal kontakte min neurolog. Og han har sikkert sommerferie. Way to go. Jeg må prøve at kontakte min egen læge som det første.

Jeg ved det ikke, jeg må lige snakke med René om det.

Jeg kan ikke lade ham være

Jeg lytter stadig til Mijac nonstop, og jeg bliver mere og mere glad for ham, jeg bliver mere og mere fortørnet over folks måde at behandle ham på - både i hans liv og i hans død. Michael var fantastisk, og jeg er ligeglad med, hvordan han så ud.

Michael var noget helt specielt, en fantastisk mand, og han var uselvisk, gavmild - og frem for alt var han godheden selv. Jeg ved godt, at jeg ikke snakker om andet, men jeg er lidt fanget i hans musik i disse dage, og jeg kan ikke bare se igennem fingre med, hvordan offentligheden behandlede ham. Heldigvis havde han en kæmpe skare af fans, som kunne se hans gode egenskaber. Den kæmpe skare af fans er vel ikke forsvundet fordi han er død. Jeg har aldrig været fan af Michael, men jeg har altid haft respekt for ham, og jeg har altid nydt hans musik. Han var en vidunderlig mand.

Og NU går jeg i seng.

Sov godt, folkens!

Svamp - eller hvad?

Sidste blog for søndagen - det er teknisk set mandag nu, men mandagen begynder for mig først når jeg har fået en god nats søvn.

Det er i morgen René starter sine nye arbejdstider. Han skal være på arbejde i 3 timer i morgen. Det frygter jeg rigtig meget, for han havde svært nok ved at klare de 2 timer, han ellers arbejdede. Jeg må tage mig lidt ekstra af ham, når han kommer hjem.

Jeg har netop vasket op og smurt Renés madpakke. Opvasken var ikke så stor, men for helvede hvor havde jeg ondt. Jeg satte mig ned. Det hjælper som regel. Det gjorde det også i dag.

Jeg har ikke fået renset min hud her til aften, jeg har stadig tid, men efter jeg har været i bad, orker jeg det ikke. Det var dog et dejligt bad, som jeg trængte til - både fysisk og psykisk. Det er ikke suuuper lang tid siden jeg sidst var i bad - men længe nok.

Klokken er 00:25, og jeg overvejer at gå i seng - jeg skal jo tidligt op i morgen.  Jeg skal have sendt René ud af døren senest 08:40, og jeg skal op omkring klokken 07:00. Det er en god idé at være udhvilet, selvom jeg er klar over, at René og jeg tager en lur når vi har været nede og handle. Jeg overvejer at smutte derned selv - men René er nok ikke positivt indstillet. Det er noget, vi lige må snakke om i morgen. Han skal på apoteket og hente sine sovepiller. Alt det kan jeg jo godt klare for ham, jeg skal bare have pengene og hans sygesikringskort. Det svære bliver at overtale ham. Han vil ikke have, at jeg går ud alene. Men jeg vil forsøge at kringle den, så det er okay, for han kan alligevel ikke gå ned og handle efter 3 timers arbejde og 10 minutters transport hjem. Jeg bliver nødt til at få ham til at forstå, at det er for hans eget bedste.

Men: det var den dér seng, der kaldte. Jeg vil dog vente med at gå i seng til jeg har fået stoppet en sovepille i René, så han kan komme i seng samtidig med mig.

Jeg tror faktisk, at jeg har fået svamp. Det er ikke rart, og jeg burde tjekkes hos lægen, hvis det bliver værre, men man kan vist købe midler mod svamp i håndkøb. Altså, svamp i skeden. For meget ble, for meget sæbe, for varmt vand... Der kan være en del årsager til det, og jeg gider ikke at gætte. Jeg vil bare erklære dette:

DET FREAKING KLØR!

Og hermed vil jeg invitere René i seng.

Godnat.

"Far" - fortsat (en slutning)

Er det ikke et skønt vejr? Masser af regn; jeg elsker når regnen falder på mit hoved, gør mit hår vådt og lader dråberne løbe ned af mit ansigt. Findes der et skønnere vejr - bortset fra snestorm? Tror det næppe.

Jeg svarede på min fars e-mail, og han svarede tilbage her for kort tid siden. Tænk engang - jeg fik et svar tilbage, som gjorde mig så glad og lykkelig. Jeg ved ikke, hvorfor min far har sådan en magt over mig - men det har han. Og det gør egentlig ikke noget. Han er min far. Han lyder altid så glad, når jeg ringer, og det svar, jeg fik på min e-mail, gør at jeg elsker ham endnu mere. Også selvom han engang imellem sårer mine følelser på det grusommste. Men han er min far. Det er det, der er vigtigt. Uanset hvad andre siger, så er han (blevet) en god far. Nej, han har ikke altid været det, og det dårlige kommer op i ham engang imellem - men normalt er han en god far.

Far

Min far har skrevet en e-mail til mig i dag. Han skrev det her:

Hej min smukke og dejlige tøs
Hvor er det skønt at vide, at det i det mindste går bedre på ét område. Lad os håbe det holder.

Hvis det er lykkedes mig at sende denne gamle Pearl Jam-sang til dig, så prøv at lytte willie-drengens
autentiske fremstilling (sammen med én af hans sønner) og nyd den dejlige tekst.

Gid solen må skinne rigtig meget på dig

Far

Af uvisse grunde begyndte jeg at græde. Af uvisse grunde begynder jeg altid at græde når han skriver den slags til mig. Det gør mig så glad, og jeg føler mig bedre, end jeg egentlig er, fordi jeg er stolt over at min far ønsker at høre min vurdering af musik, som han godt kan lide. Jeg elsker når min far skriver sådan til ham, sikkert fordi jeg et eller andet sted søger hans "anerkendelse". Han betyder meget for mig, det har han ikke gjort før, men her det sidste års tid har han ændret sig fuldstændig, og nu har jeg det bare så godt, når vi kan snakke sammen - især om musik.

I dag er det én dag mindre til min månedsdag. Jeg har modtaget blandede reaktioner, men den bedste er Cecilies. Det er utroligt så meget hun kan støtte mig, stort set uanset hvad. Hun er en fabelagtig kvinde. René har givet mig en forklaring på sin reaktion, og jeg forstår nu, det er helt okay, hvad han sagde - han kunne stort ikke sige det på andre måder. Så han er tilgivet. Min mor... Nej. Men min fars reaktion er god. Det synes jeg i hvert fald. Fjollet? Muligvis.Men det betyder meget for mig.

Mijac

Jeg sidder og lytter til "Stranger In Moscow". Jeg skrev om ham i går. Men jeg vil gerne sige flere ting om Michael. Han var udsat for meget igennem sin karriere, og det er ting, han ikke havde fortjent. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han ikke var pædofil. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han havde en hudsygdom, der gjorde at hans hud mistede farven. Hvad så, om han fik en tand for meget plastickirurgi? Hvad betyder hans udseende? Ofte har jeg drømt, at jeg var hans bedste ven, og vi fik os nogle gode snakke. Altid har jeg tænkt, at Michael nok var ensom, for han har altid virket sådan. Han fik børn. De har sikkert bragt ham stor glæde i livet. Han var en misforstået mand, men han var venligheden selv, gavmild og betænksom. Jeg hører "Earth Song" på Youtube nu, og da den sluttede lige før (inden jeg trykkede på repeat), var der et billede af en nøgen Michael på obduktionsbordet. Det er simpelthen så smagsløst. Hele miseren omkring hans død var usmageligt. Der blev ikke taget hensyn til hans børn og resten af familien, og der blev ikke vist den mindste respekt for ham. Selvom han var død, kunne de godt have vist ham bare lidt respekt. Selv aviserne herhjemme havde billeder af en død Michael på forsiden. Som sagt var han udsat for meget, og det var ikke hans skyld - han blev pillet ned flere gange. Han fortjente det ikke.

Michael blev beskyldt for at se sig selv om en form for Jesus, hvilket var med til at pille ham ned. Jeg tror ikke, at han havde de intentioner. Jeg ville så gerne have haft ham som ven - ikke fordi jeg ville kunne hjælpe ham ud af en eventuel ensomhed, men fordi jeg da i hvert fald kunne lytte og snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg har altid været glad for Michael, og jeg blev mægtig ked af hans alt for tidlige død. Men han nåede at lave nogle gode plader, og jeg er glad for, at jeg er i besiddelse af dem alle. Han var noget ganske særligt, synes jeg, misforstået og dog elsket af mange. Han var et stort menneske. Ikke fysisk, men i sindet. Han gav til dem, som intet havde. Jeg beundrede ham for det han gjorde. Det er blandt andet også en af årsagerne til, at jeg decideret nægter at kigge på obduktionsbilleder af ham. Jeg havde og har respekt for ham. Som nævnt drømte jeg ret tit at vi var bedste venner. Det var skønne drømme. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke er her længere. Når jeg tænker på, hvor glad jeg var, da jeg var barn og "Bad" blev vist på MTV. Allerede dengang var folk efter ham, med hudfarven. Jeg forstår og forstod ikke folks trang til at nedgøre andre - og en mand som Michael, der aldrig gjorde nogen fortræd, hvorfor skulle han nedgøres, latterliggøres og pilles ned? The King of Pop? Ja, det var han. Han har måske ikke udgivet millioner af plader, men hans plader har altid suget folk til sig, og han havde - og har - mange loyale fans. Jeg tror, at Michael var en af de kunstnere, der havde flest fans verden over. I blandt alle stjerner. Måske ikke DEN kunstner, men EN af DEM - jo, det var han helt bestemt.

Nu har jeg set "Stranger In Moscow", "Earth Song" og "They Don't Care About Us" -videoerne på Youtube, og jeg må nok indrømme, at Michael ser så utrolig venlig og kærlig ud - plastickirurgi eller ej. Hans udstråling var fantastisk. Hele hans ansigt ser så venligt ud, og det er svært at tro, at der skulle være en ond tanke i ham. Han har naturligvis makeup på, hvem har ikke det, men selvom han har makeup på, ser han så venlig, kærlig og rar ud. Jeg synes at han var et smukt menneske - inden i som uden på. At folk dissede ham fordi han måske ikke havde et helt naturligt udseende, er latterligt. Men sådan er folk. Michael var speciel og en stor del af verden elskede ham - så dem, der ikke gjorde, skulle finde ting, de kunne pille ham ned med. Ting, de kunne bruge til at latterliggøre ham. Psh. Jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem savner hans musik - men verden er fattigere uden ham. Det er som om alle de sangere, der var der da jeg var barn/ung, pludselig bare dør som fluer. Jeg bryder mig ikke om det. De hører til her. Jeg ved jo selvfølgelig godt, at de ikke kan leve for evigt, og jeg er jo trods alt 32 år - hvis de har lavet musik hele min barn- og ungdom igennem, kan man jo ikke forvente at de fortsætter til jeg dør af alderdom. De var jo alle sammen meget ældre end jeg.

Jeg synes, at det er forkasteligt at lægge billeder fra Michaels obduktion frem på nettet, det er simpelthen så klamt og ulækkert. Jeg håber at dem, der har gjort det, en dag kommer til at opleve noget, som er lige så grænseoverskridende for dem, som det er for f.eks. Michaels børn, der ser ham ligge dér, et lig uden tanker og følelser. Hvad med alle dem, der elskede ham og ikke synes at det er i orden at smide den slags billeder op på Youtube? Skal man virkelig kun tage hensyn til dem, der rent faktisk synes at det er en god idé at gøre den slags? Psh.

Lang smøre om Mijac, men jeg ville gerne ud med mine tanker, fordi jeg har siddet og set de her videoer, som jeg er vild med. Jeg hader at det er endt, som det er endt.

Åh, mañana - håber vi får i morgen med

(Kim Larsen, "Midt om natten")

OMG!

Schizoes are never alone

YEAH! Var lige inde på Tales of a Schizo (min anden blog) for at skrive at grunden til at jeg ikke har skrevet i et par uger, var at jeg ikke har været syg. Jeg kunne se, at det sidste indlæg var dateret den 28. maj. Jeg skrev dér, sidst jeg var syg. Ved I, hvad det betyder? JEG HAR IKKE VÆRET PSYKOTISK I EN MÅNED (næsten)!!!!! Er I klar over, hvor glad jeg er lige nu? Jeg har kun 5 dage til månedsdagen! Kan det være meget bedre - nej, det kan  det ikke! Åh, I fatter slet ikke, hvor glad og stolt jeg er. Symptomfri i en hel måned! Det er stort, det her. Det er seriøst stort. Jeg ville oprindeligt have inviteret mine svigerforældre til en kop eftermiddagskaffe for at fejre det, men jeg har besluttet mig for, at det bliver en hyggedag med René, bare os to og en lækker middag, en god gang film og bare hygge 101. Det er så fedt, altså - en freaking hel måned! (om 5 dage.)

Ud over alle grænser

Jeg har bare lyst til at stille mig op på taget af den bygning, jeg bor i, og skrige det ud til hele Køge. Jeg glæder mig som en gal til at fortælle KBJ om det, for jeg tror ikke, at han sådan helt er klar over det - vi snakkede om noget andet sidst jeg var der. Men det er stort, det her. Det er begyndelsen på lang tids symptomfrihed. Da jeg startede på Abilify i 2005, var jeg symptomfri i 3 år. Det sker også denne gang, jeg kan mærke det. Jeg kan mærke, at der er bedre tider på vej, og at jeg fremover vil få det bedre og bedre. Jeg vil ikke friste skæbnen og kaste mig ud i alt muligt - men jeg vil nyde min symptomfrihed ud over alle grænser. Det er freaking stort, det her. Jeg har sagt det 45 gange, men det bliver bare federe og federe for hver gang jeg siger det. Jeg er lykkelig lige nu. Det har jeg været i lang tid, men lige nu, hvor jeg lige har opdaget det, er jeg ekstra lykkelig. Jeg glæder mig sådan til at dele det med René, han sidder og spiller med Hansen lige nu, men han spiser sammen med mig, og så kan vi snakke om det. Mine forældre skal til aftenkaffe hos min farmor i dag, jeg har lige snakket med hende, og vi har aftalt at jeg gerne må ringe til hende for at snakke med min mor om det. Eller; jeg skal jo bare fortælle hende det, jeg behøver ikke at snakke i 45 år, men det er simpelthen bare... Wauw!

Få mig ned med nakken

Jeg flyver på en sky, jeg er 10 meter høj, og uanset hvor hårdt folk forsøger at få mig ned med nakken, vil de ikke få succes med det. "Ned med nakken" er faktisk bare at fjerne min glæde, fordi der er 5 dage til jeg rent faktisk kan fejre månedsdagen.  Men ingen kan gøre det. Ingen kan mindske min glæde og stolthed, ikke engang hvis de prøver rigtig hårdt, for jeg ved hvad det her betyder. Det er nemlig, som nævnt, ret tydeligt at der er bedre tider på vej. Det har været nogle fantastiske uger, og jeg er hundrede på, at det fortsætter sådan. Og ved I hvad? Jeg er overbevist om, at det skyldes René. Vores forhold er perfekt. Jeg mener det seriøst. P-e-r-f-e-k-t. Og ved I, hvordan det er gået til? Først og fremmest fordi jeg skred fra blog.dk - den side ødelagde alt for mig. Men også fordi Cecilie skrev en e-mail til mig, hvor hun gav mig nogle gode tips til, hvordan jeg skulle få det bedre, og hvordan mit forhold til René ville blive bedre. Det har hjulpet. Måske havde jeg fundet ud af det på egen hånd, men det kom hurtigere fordi Cecilie gav mig de gode tips. Tak for alt, hvad du har gjort, Cecilie. Hvis jeg på NOGEN måde kan hjælpe dig, må du sige til. Jeg skylder dig så meget, at jeg nok aldrig kan betale det tilbage på nogen som helst måde. Når du tænker på den hjælp, jeg ydede da du stod uden mad i en hel måned, og tænker på, at du ikke kan betale mig tilbage - så husk, at du allerede har betalt mig. På grund af dig har jeg et perfekt forhold, som jeg på ingen måde kan takke andre end dig for. Cecilie - du ved hvem du er, og du ved, at jeg elsker dig. Det gjorde jeg før, men især efter den førstehjælp du ydede, da mit forhold var ved at blive ødelagt. KYS til dig.

Glæde, lykke og perfektion

Jeg ville gerne lave en liste over folk, jeg elsker og som har hjulpet mig igennem - men hvis jeg nu skulle glemme nogen, eller udelukke nogen, der måske troede at de var med på listen, er det nok bedst at lade være med at lave en liste. Men jer, som er tæt på mig, ved at I har hjulpet, og hvis jeg kender jer ret, har ikke brug for at få jeres navn nævnt i en blog. Så jeg vil nøjes med at komme med et stort TAK, som går ud til jer alle. Også jer, som muligvis ikke læser dette indlæg. I er fantastiske, og jeg kan ikke leve uden jer. I har gjort alt, hvad I kunne for at jeg skulle få det godt, og I skal vide, at I til enhver tid kan komme til mig. 

Af hjertet tak

Jehovas frisurer og makeup

Jehova

Jonna kommer i dag. Hun har forklaret forskellen mellem de protestantiske kristne og Jehovas Vidner. Dem, som er protestantiske "fortolker" Bibelen, og tror f.eks. på, at ens sjæl lever videre efter døden (i Himlen). Jehovas Vidner "fortolker" ikke Bibelen, men bruger den nøjagtig som den er. De følger den som den står der, sort på hvidt, hvorimod protestanterne ligesom læser "mellem linjerne". Det var en god forklaring, for jeg har faktisk undret mig over, hvad forskellen var, fordi jeg gik i klasse med en dreng, som var Jehovas Vidne og derfor ikke måtte deltage i kristendoms-lektionerne. Jonna forklarer en masse ting, som jeg ellers ikke vidste, og det er rart, for så slipper jeg for at læse hele Bibelen. Men jeg er, som jeg vidst troede tidligere på ugen, ikke kristen/Jehovas Vidne, og det har jeg det godt med. Jeg ved ikke, hvad der gik galt den aften, men i hvert fald er jeg okay igen. Jonna kommer her klokken 13, rundt regnet.

Opvask og læger

Jeg magtede ikke opvasken i går. Jeg tog halvdelen, den anden halvdel står derude nu. Den er vasket af, den skal bare lige tørres og sættes på plads. Jeg kan ikke klare det inden Jonna kommer, men hun skal heller ikke ud i mit køkken, så det gør ikke så meget. Jeg har ringet til 3 forskellige ørelæger ang. mine svimmelheds-anfald, og den tidligste tid, jeg kan få, er i august. Jeg snakkede med en af sekretærerne, der sagde at det var bedst hvis jeg kontaktede egen læge først. Så jeg skal have lavet en tid i næste uge. Jeg har umiddelbart ikke propper i ørerne, men jeg er bange for, at der sidder nogen længere inde, for det gør fandeme ondt at få fjernet propper i ørerne. Den dér vatpind... det går ikke for mig, altså, men hvis det kan hjælpe på min svimmelhed er det nødvendigt. Jeg ved faktisk ikke, om det er lægen eller sygeplejersken, jeg skal snakke med, men det kan jeg finde ud af, når jeg ringer og får en tid. 

Makeup

Jeg har makeup på i dag. Jeg fik sådan en lyst til at putte det på, selvom jeg ikke skal noget. Det er bare hyggeligt engang imellem. Så jeg har smukkeseret mig; ordnet håret, børstet tænder, renset huden før jeg lagde foundation på, lagt makeup og taget noget pænt tøj på. Som sagt er det eneste, der sker i dag, at Jonna kommer. René har været nede og købe ind, så det skal jeg heller ikke. Det er for mig, og mig alene. Jeg er ikke den eneste, der har det sådan, ved jeg, og det er jo også fedt nok. Makeup er cool, og det er cool at øve sig i at lægge makeup, hvis man ikke kan alle de gode teknikker. Jeg kan de fleste, men jeg mangler lidt ekstra. Jeg har dog ikke specielt meget makeup. Jeg bliver nødt til at skaffe mig noget mere, men på den anden side er det ikke det, jeg bruger mest af. Bh'er er vigtigere, og som jeg skrev i går, er jeg "in desperate need of" velsiddende bh'er. Men jeg skal nok få udvidet min samling - af begge dele.

Frisurer

Jeg har købt de her farvelade-hårelastikker, og de er lige en tand for små. De kan kun nå 2 gange rundt om håret, hvilket betyder at jeg ikke engang kan have en ordentlig hestehale. Jeg kan lige præcis få lavet "the bun", men så heller ikke mere. Jeg overvejer at gå ned til Matas og købe de almindelige hårelastikker, jeg bruger. De her er en skandale. Men måske udvider de sig. Det gør de brune jo. Jeg prøvede at lave fletninger - det kan jeg sgu ikke længere. Jeg har glemt hvordan man gør. Crap. Men knolden i nakken (the bun) er den frisure, jeg bedst kan lide, selvom alle synes at jeg ligner en lærerinde. Jeg er ligeglad, for det er den frisure, jeg foretrækker.

Jeg har ikke spist noget i dag...

...Bortset fra ½ liter Ben&Jerry's Cookie Dough og 2 rugfler i morges
 
Goddammit!

Åndssvage internet! Jeg kan bare ikke få det til at fungere, og hvis jeg logger på msn, kan René ikke bruge sin computer, og hvis han siger "bare brug msn, så laver jeg noget andet" - så går nettet ned! Jeg er SÅ træt af det. Jeg kan ikke beskrive nok, hvor meget jeg glæder mig til at få kabel-internet igen!!! Det her er simpelthen så enerverende! Jeg bliver muligvis sindssyg hvis jeg ikke snart får internet, der virker. Tænk engang, at jeg kunne leve uden internet. Jeg fik først bredbånd da jeg var 24 år gammel, før det brugte jeg et 56K modem (dem der skulle ringe op) og var skideligeglad med internettet. Men så kom det. Webspeed. Og så blev jeg afhængig af internettet. Og det har jeg været siden. Jeg SKAL have internet, for ellers keder jeg mig - på trods af, at jeg har masser at lave. Det føles bare forkert, hvis jeg ikke lige kan åbne min browser og lave ting på nettet. Sygt, I know, men sådan er det nu altså.

Pligter

Jeg har en megastor opvask, som jeg helst skulle af med, inden jeg går i seng. Jeg orker det bare ikke. Jeg ved, at jeg ikke gider at stå op til det, så jeg SKAL ordne det inden jeg går i seng. Kender I det, når man lige skal tage el-tandbørsten fra dens hylde, og så man på en mystisk måde får skubbet en andens kam/børste ned i toilettet?  Renés hårbørste ligger på vasken nu, fordi jeg har skubbet den ned i WC'et - heldigvis var der ikke noget i WC'et, for jeg havde lige trukket ud.  Men hvordan skal jeg gøre den ren? Første indskydelse er at bade den i kogende vand. Men kan en plasticbørste tåle det? Og hvorfor skal man i det hele taget rede sit hår, når det kun er 1½cm langt? René kan godt lide at have selskab mens han bader, så når han er i bad, sidder jeg på toilettet og underholder ham lidt (vi snakker om alt muligt). Derfor ved jeg det her: Han synes at hans (1½ lange hår) føles mærkeligt, hvis der ikke kommer balsam i. Derfor bruger han balsam. Han synes ikke selv at det er hverken mærkeligt eller sjovt. Men det er det. Når man har 1½cm hår, vil jeg vove at påstå, at man hverken har brug for balsam eller en hårbørste. Men det synes han så, det er vel også fair - nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg gør den børste ren uden at smelte den med kogende vand.

Hov...

Jeg har glemt at lave aftensmad. Det er jo ikke det smarteste i verden. René spiste nogle ostemadder ved 19:30-tiden, fordi jeg ikke var sulten - men nu er klokken 00:19, og jeg har ikke lavet mad endnu. Jeg er måske heller ikke specielt sulten, men det er bedst at spise aftensmad. Det er for sent nu, synes jeg. Jeg ved ikke, hvad tid vi skal i seng, men jeg synes at det er for sent at spise sådan et robust måltid nu. Vi har faktisk sat en grænse, der hedder 02:00 - så vi ikke kommer senere i seng end klokken 2. Tidligere sad vi jo oppe til 4-5 stykker. Det går ikke, heller ikke selvom det er weekend. Derfor kan jeg forestille mig, at hvis jeg laver mad nu, og er færdig omkring 01:30 - så skal vi spise halv to, og så har vi et kvarter til at "synke maden" inden vi skal i seng. That's a no-go.

"If I scratch it, it's because it itches!"

Det er Frank i "Everybody Loves Raymond" der siger det. Og selvom det nok ikke er det samme sted, vi klør, så klør min hovedbund stadig - men der er ikke knopper eller bumser der mere. Jeg tror at det klør fordi håret altid er sat op, for det klør ikke, når jeg har løst hår. Ja, altså, ikke så løst at det er ved at falde af, men bare hængende ned og ikke sat op. Jeg har i hvert fald ikke sår der længere. Det er rart. Så jeg behøvede ikke at skifte shampoo. Det er jo fedt nok. Jeg er glad for duften af den Pantene, jeg plejer at bruge. Hvis der er andre, der deler min opfattelse af, at de forskellige slags Pantene dufter forskelligt, så bruger jeg den guldfarvede shampoo. Jeg kan ikke huske hvad den er godt til. Men der sidder en guldfarvet firkant på flasken, hvor der står, hvad den er god til.

MiJac

Jeg sidder og lytter til Michael Jackson. Det er ikke specielt tit, jeg gør det, selvom jeg godt kan lide meget af hans musik. Men jeg sad og hørte Metallica, og så kom det bagefter. Jeg hører de tre sange fra "HIStory", som jeg bedst kan lide, og jeg hører dem på repeat. "They Don't Care About Us", "Stranger In Moscow" og "Earth Song". Nu er det således, at jeg har alle MJ's studiealbums, og jeg synes faktisk, at de her 3 sange er de bedste, han har lavet. Min "Off The Wall" limited edition er gået tabt i mine svigerforældres kælder. Den er ødelagt, og jeg skal købe en ny. Jeg håber at jeg kan få den igen, ellers må jeg nøjes med den originale version. Under alle omstændigheder skal jeg have købt den igen. Der er ikke så mange sange på, som er noget for mig - men jeg kan godt lide at have en komplet samling. Så jeg har - havde - "Off The Wall", "Thriller", "Bad", "Dangerous", "HIStory", "Blood On The Dance Floor" og "Invincible" - jeg kan ikke huske, om der er flere. Men hvis der er, har jeg dem. Faktisk har jeg snydt lidt. For jeg havde Pink Floyds greatest hits, og min far havde "HIStory". Men min fars yndlingsband er Pink Floyd, så jeg byttede mig til "HIStory". Jeg havde haft købt den én gang, men da byttede jeg den for "Beatles Greatest Hits 19622-1966" - så det var min egen, jeg byttede mig til for Pink Floyds. Haha. Sådan er det. Min far har en kæmpemæssig samling cd'er - også en stor samling LP'er. Jeg har fået mange gode pladetips fra min far. Han er en stor musikelsker. Det er min bror også, og han har ofte givet mig musik, jeg ikke har ønsket mig, og som jeg faktisk rigtig godt kunne lide, selvom der også har været nogle uheldige eksemplarer indimellem. Det kan jo stort set ikke undgås. Men jeg er i hvert fald glad for "HIStory", som jeg jo lytter til nu. 

Tøj

Jeg har næsten ikke mere rent tøj, og jeg overvejer at gå over og vaske i morgen. Jeg ved endnu ikke, om jeg rent faktisk gør det - men jeg tænker over det. Det bliver jo først omkring klokken 22, så jeg har masser af tid til at tænke over det. Men det kunne være rart at gå en ny uge i møde med rent tøj. Det er måske kun mig, der synes det? Naarh... Jeg tror også, at René gerne vil have vasket sit tøj. Og under alle omstændighederne er vasketøjskurven fuld, så det er jo en god anledning. Jeg skrev om min 4-taske-bh her forleden, og jeg har opdaget noget grusomt: JEG HAR EN TIL! Jeg har freaking to af dem! Men jeg har faktisk ikke nogen bh'er pt. som jeg er superglad for, og som sidder perfekt. Det er trist. Jeg må se at få købt nogle ordentlige bh'er.  Jeg har fundet nogen hos Ellos, men de koster  249 kroner. Det er ret billigt, dog, men hvis man ikke har pengene, så er det lidt svært at sætte penge af til bh'er. Når vi er færdige med at betale vores lån til svigerfar af, så kan vi måske ordne det - han får 2.000 kroner om måneden. Vi mangler 2 måneder, så vidt jeg ved. Men så har vi også betalt næsten 13.000 kroner til ham. Det er rart at vide, at vi i det mindste kan betale NOGEN af vores lån af. De fleste er mine. De er alle sammen mine, som jeg har oprettet før jeg fandt sammen med René. Det er også mange penge, jeg betaler af på dem hver måned, men dem er jeg først færdig med i 2019 eller sådan noget. Der er lang vej endnu.

If this is cool

Cool?

Jeg undrer mig over, af og til, hvad der er specielt ved denne side. Det er en side som så mange andre. Jeg har siddet og set Youtube, og piger, der er gode til at lægge makeup, har ofte flere tusinde abonnenter. F.eks. så jeg en pige, som viste sin ekstremt store samling af makeup. Hun havde lidt over 40.000 abonnenter. Linus, som jeg ellers elsker at se, en, som tester computerhardware, har 1.000 abonnenter selvom han er vildt fantastisk. Men der er flere af de dér piger med deres makeup-tutorials har over de 40.000 abonnenter. Det er fandeme vildt! Jeg kan det meste af det i forvejen, men det er sjovt at se alligevel. Det er cool med videoer, hvor man kan lære tricks, man ellers ikke kender. Men jeg har hvad... Jeg tror at jeg har 16 faste læsere. Jeg har mange visninger hver dag, men de kommer fra google, og det er nok ikke nogen, som folk klikker ind på, velvidende hvad det er - jeg tror ikke, at mange af dem rent faktisk læser min blog.

e-mails

I øvrigt har jeg overvejet at lave en @rapoulsen.dk e-mail. Jeg synes at det er lidt irriterende at bruge den samme e-mail til alt, og jeg har jo det domæne, pga. min hjemmeside. Det er da egentlig meget cool? Så skal jeg bare finde på et godt navn. Men det er vel let nok, når det er mit eget domænenavn.

Sygdom

Jeg har det vildt dårligt lige nu. Ser dobbelt, når jeg kigger på skærmen, og jeg føler mig lidt "lettere" end jeg ellers er. Sådan som hvis jeg var syg, ville jeg tro at jeg kunne flyve. Men nu er jeg ikke syg. Og det er længe siden jeg har været det sidst. Det er een ekstrem god fremgang, og jeg glædes over det hver eneste dag. Men jeg er begyndt at få de her fokuserings- og svimmelheds-anfald 2-3 gange om ugen. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Jeg gider ikke at gå til lægen med det, før det er blevet virkelig gene for mig. Okay, det er det allerede, men sådan for alvor. Jeg vil tro, at det er en øre, næse og halsspecialist. Hvis der er noget synderligt galt, er det sikkert betændelse i balancenerven. Men jeg har næsten lige fået taget prøver hos sådan en, og der var ikke noget i vejen. Måske jeg skulle prøve en anden. Men nu må vi se. Det har kun varet siden... ja, midt i marts. Der fik jeg mit første anfald. Måske jeg skulle prøve at ringe til ørelægen i dag?

We're flying high

Jeg har det ret godt med Nisse for tiden. F.eks. i dag. Det har været så rart allerede, klokken er kun 12:11, men jeg har en god følelse til resten af dagen. På en eller anden mystisk måde har dagen (indtil nu) været romantisk på en uromantisk måde. Vi har bare siddet og set fjernsyn, men vi har holdt hinanden i hånden, kysset og sagt søde ting til hinanden. Det har været så skønt, og jeg føler det næsten som om jeg svæver. Det er en følelse som meget let kan forveksles med nyforelskelse, og hvem ved - måske er det en gammel nyforelskelse. Det er 11 år og 11 dage siden jeg så ham for første gang. Det er 5 år siden, sådan næsten (14. august) at vi blev kærester. Han friede den 2. september. Vi blev gift 1. november. Det gik hurtigt. Men jeg synes at jeg havde ventet nok, alt taget i betragtning. Så det var mig, der valgte datoen, og det skulle gå hurtigt. Af og til bliver vi uvenner nok til at diskutere skilsmisse, men vi bliver gode venner igen - vi elsker jo hinanden. Den slags skænderier er ikke noget, der sker til dagligt. Normalt, når vi bliver uvenner, diskuterer vi bare. Men efterhånden som vi vænner os til at være sammen, jo mindre skændes vi. Vi har boet sammen siden januar 2007, fordi jeg flyttede ind hos ham for at hjælpe ham - han havde den dér rygskade, der gjorde at den eneste mulighed han havde for at få noget at spise, komme i bad osv. var at flytte hjem igen. 2 måneder efter han var flyttet hjemmefra. Og jeg lavede jo ikke en skid, så jeg flyttede ind hos ham, og det har åbenbart været tid nok for ham til at indse at jeg er superduperdingdong dejlig.

Fedtet hud

Jeg er begyndt at få fedtet hud igen. Det er fordi jeg er holdt op med at rense den. Jeg plejer at bruge Clinique, men jeg bruger en Matas-ansigtsrens for tiden, og jeg tror, at den er god nok. Jeg har sgu ikke råd til det dyre, selvom en sæbe holder i et års tid, selvom jeg bruger den hver dag. En skintonic koster 175 kroner for en mellemstørrelse, den holder også længe, og cremen holder i 1½ års tid. Det er sygt "drøjt" i brug! Det er deres 3-trinsprogram, man kan få det til forskellige hudtyper, og jeg kan kun anbefale det. Det er fantastisk så effektiv den er. 

Her er det. Vidunder-kittet til fedtet hud. Man kan også få det til kombineret hud, til tør hud og til uren hud. Jeg mener i hvert fald, at det er de fire ting. Der er i hvert fald skintonic i 4 trin, og som man kan se, bruger jeg trin 3 og den sæbe, der hører til fedtet hud. Jeg mener seriøst: hvis du har problemer med din hud og har lidt penge på kontoen, så køb de her 3 produkter. Grunden til, at jeg er skiftet til Matas' stribede er, at jeg gerne vil finde et produkt, der fungerer ligeså godt, men som ikke koster så meget. Men jeg regner med, at når jeg har brugt min Matas vaskegelé op, så går jeg tilbage til Clinique. Det er uden tvivl det bedste produkt, jeg nogensinde har prøvet.

Den er ikke så tydelig på dette billede, men det er til normal/kombineret hud, og den er faktisk meget god - jeg har bare brugt Clinique så længe, at jeg får svært ved at vænne mig til andre produkter - og jeg har kun brugt den her 3-4 gange. Men den gør sit arbejde - min hud bliver mindre fedtet for hver gang jeg bruger den. Så den kan jeg også anbefale. I hvert fald hvis man "kun" har fedtet hud og ikke uren hud. Jeg har store problemer med fedtet hud, og som sagt vender jeg tilbage til Clinique. Men når der er lavvande i pengebeholdningen, er Matas' stribede vaskegelé et godt alternativ.

Off to bed - og ingen gud

It keeps gettin' better

Godt så. Jeg er ovenpå igen. Jeg er ikke ved at blive religiøs. Religion er noget pjat. I hvert fald for mig. Jeg bryder mig ikke om religion, omend jeg godt kan lide at læse om det. Jeg skal bare holde mig til Bibelen, for så sker der ikke noget.

Jeg skal faktisk snart i seng, men jeg synes lige, at jeg vil fortælle at jeg ikke er i farezonen længere. Jeg tror at Nisse bliver hjemme i morgen - det er rart. Men grunden til at han bliver hjemme, er ikke rar.

Jeg skal nok lige have vasket op i morgen, samt ryddet det værste af vejen, så her er pænt. Det er det bedste. Men ellers... Så vil jeg gå i seng nu. 

That's right, you motherfuckers - I'm off to bed.

Nej...! Det sker bare ikke!!!+!

Jeg studerer Bibelen for tiden. Jeg har Jonna fra Jehovas Vidner rendende ca. én gang om ugen, som regel om lørdagen. Jeg har fået en masse kopier af "Vagttårnet" som jeg har læst - sidder og læser et lige i disse dage. Men jeg er stoppet brat. Jonna kommer på lørdag, og det hele er noget forbandet lort. "Hvorfor?" spørger du måske dig selv. Nu skal jeg sige dig hvorfor!!! Bibelen er ikke "bare" en bog for mig længere. Jeg tror ikke på Bibelen, men mange ting virker plausible, og jeg føler at jeg glider længere og længere ind i Bibelen. Ikke som Jehovas Vidner eller en anden religion. Men bare som "troende" - og det nægter jeg at være!!! Jeg vil være ateist, som jeg har været hele mit liv. Jeg ved ikke rigtig, om jeg tør at studere den satan længere, når det er det her, det fører til. Jeg har det pissedårligt med det. Jeg har den holdning at religion i al almindelighed er noget pjat. Det synes jeg stadig. Men Vagttårnet og Bibelen er begyndt at hale ind på mig. Og det er noget lort.

LORT

Fire bryster på én kælling

Endelig blev de bagt!

I går bagte jeg hvidløgsflutes. Jeg bagte 9 flutes, og jeg brugte ca. 13 fed hvidløg. Pludselig ringede det på døren. Det var overboen. Hun gav mig sit telefonnummer og bad mig om at ringe, når jeg bruger hvidløg mellem 7-19, fordi hun ikke kan tåle lugten, hun får kvalme. Hun vil gerne kunne nå at lukke vinduet. Jeg bagte hvidløgsflutene mens René var på arbejde, og da han kom hjem, sagde han at man kunne lugte hvidløg på vejen. Hehe. De smagte dog herregodt.

4 bryster på én kælling

Jeg har den mest irriterende bh på. Den deler brysterne op i 4, så jeg har fire bryster, når jeg har den på. Det er grimt. En bh, man bare går rundt med herhjemme. Jeg har efterhånden en del tøj til hjemmebrug. Jeg har en tendens til at få brysterne i vejen, når jeg spiser - hvilket resulterer i, at jeg altid sidder med en form for mad på brysterne, og af og til er det altså noget, der ikke kan komme af. Andre gange taber jeg mad ned i bh'en, hvis jeg har en bluse på, der sidder så den viser lidt kavalergang. Det er stort set altid krummer, og det er simpelthen så møgirriterende. Men okay; bedre end hvis jeg væltede en hel tallerken fyldt med mad ned i min bh.

Flaskeboner

Jeg har været i Kvickly i dag, for at aflevere flasker. Er I klar over, at når man afleverer en flaskebon, skal man skrive under på, at man har fået udleveret pengene? Det er simpelthen så latterligt. De river bonen i stykker, når den er scannet ind, og så skal man alligevel skrive under? Latterligt. Men det blev da ordnet. Min erfaring er, at det kun er ved kiosken, det er sådan, for ved kasserne er det ikke sådan. Sært. Virkelig sært.

Tøsesnak

René snakker i telefon med en af sine kammerater, og han har snakket i lidt over en time. Der er gået totalt kælling i ham, ikke engang jeg snakker i en time! Han snakker og snakker, det er helt sygt - og det er ikke engang en "rigtig" ven, men "blot" en kammerat. Jeg synes at det er meget voldsomt at snakke så længe. Men de må jo have noget at snakke om. Den slags sker jo også. Haha.

Tyrkisk candyfloss

René er blevet rigtig glad for tyrkisk candyfloss, og det er et problem. Førhen spiste han popcorn konstant, hvilket var godt, fordi de blev lavet på varmluft = ingen fedtstof og ingen salt. Der var ca. 3½% fedt. Men nu spiser han simpelthen så meget candyfloss, og hans medicin har i forvejen vægtøgning som bivirkning. Sikke noget øv. Jeg håber at jeg kan vænne ham fra det, eller i det mindste få hans forbrug mindsket.

Trådløst netværk

Jeg har klaget over det før, og jeg gør det gerne igen: Det er noget forbandet tis! Jeg ryger konstant af. Lige nu er jeg offline, så jeg må sidde og rode med min telefon for at komme online igen, så jeg kan poste dette vidunderlige indlæg. Men hvad fanden sker der for, at nettet konstant kaster mig af??? Det er altså bare noget værre ... Jeg synes at jeg har prøvet at få det internet til at fungere, men åbenbart ikke nok. Argh! Jeg må have René til at kigge på det. Han plejer at kunne fikse den slags. Men for søren, hvor jeg glæder mig til at få kabel-internet igen.

Pisseirriterende!

Hader, når jeg har skrevet et helt indlæg, og det så bare forsvinder fordi jeg får trykket på en forkert knap. Det er uanstændigt og tarveligt, og nu gider jeg ikke at skrive det alligevel. Måske i morgen. Lige nu vil jeg bevæge mig hen til sengen og massere Renés fødder. Ellers går vi sgu bare i seng, så kan vi se på fødderne i morgen. Jeg kigger på det om lidt. Så må jeg tage en beslutning. Vi er jo sådan set begge to ret trætte, men René vil meget gerne have masseret fødder. Så lad os se, hvad det bliver til.

Sov godt til jer alle.

Onsdag morgen

Rugfler!

I kender dem godt, ikke? De dér rugbrødsagtige sataner med græskarkerner?Åh, altså, jeg elsker rugfler. Ind i ovnen og ud igen, så har man et yderst lækkert måltid mad. Da jeg var yngre spiste vi dem meget hjemme hos mig. Og jeg sidder og spiser dem nu!

1990´s

Der er stor forskel på, hvilken "musik" man bliver "født ind i" Mange af af jer kan måske huske 70'erne, andre 80'erne - og så er der mine år. 1990'erne. Jeg er vild med meget 80'er musik, Men når jeg sidder og filosoferer over tingene, så er de fleste af mine "episoder" i livet blevet til i 90'er musikkens liv. Mange af dem kan man jo  huske, når man tager en surfer på Youtube.

Jeg var teenager i 1990'erne. Det er sjovt at sidde og huske de forskellige sange og putte dem ind dér, hvor de hører til. F.eks. er Madonnas "Rain" en sang, jeg hørte den ene gang Flemming (se tidligere indlæg i denne måned) var på besøg hos mig. Vi hørte den sang. Det gør, at den sang er vigtig for mig, fordi Flemming var den første virkelige dreng, jeg forelskede mig i.

Bad!

Klokken er 07:22, René skal gå om 50 minutter, og jeg overmeget kraftigt lige at springe  i bad, inden han går. Jeg er ikke så glad for at bade, når han ikke er hjemme, fordi det er sket før, at jeg er skvattet i badet. Men når der er så lang tid til at han skal gå, kan jeg måske godt lige snige mig ind nu?

Ladies and gentlemen...

Jeg har nu været i bad og ordnet alt det, der skal ordnes i forbindelse med et bad, og det har kun taget mig omkring 40 minutter. Jeg skyndte mig også, og jeg har ikke lagt makeup. Det kan jeg sgu altid gøre. Renés rådgiver henter ham 8:40, så planerne er lavet om. Det har dog ikke nogen særlig betydning. Bortset fra, at Renés taske skulle være packed and ready to go på nuværende tidspunkt. Men nu har jeg faktisk et helt kvarter længere til at passe hans taske. Alt er ordnet; madpakken er smurt, flaskerne fyldt op, kagen bagt, kagen skåret ud og pakket ned, og der er servietter med til alle. Det skal vitterligt bare ned i tasken. Hvor er jeg glad for, at jeg gjorde alt det dér i går. Tænk, hvis jeg havde haft kramper her til morgen, hvis vi var kommet for sent op eller noget helt 3., der gjorde at jeg ikke kunne fylde flasker, bage og smøre madpakke! I dag vil jeg bage hvidløgsflutene, for jeg nåede det ikke i går. Jeg bager dem, mens René er på arbejde. Så er der noget lækkert, til når han kommer hjem.

Hår

Mit hår er den vigtigste del af min krop - mest fordi der ikke er noget andet, som er pænt. Men mit hår er smukt.  Nu, hvor det er nyvasket, krøller det over det hele - men når det tørrer, krøller det kun i den ene side. Irriterende? JA! Jeg vil gerne have en ny frisure, men jeg føler mig ikke inspireret. Typisk. Meeen... Der kommer nok en frisure på et tidspunkt, jeg ikke kan stå for. Så er spørgsmålet jo bare, om håret og frisuren kan forenes.

Men!

Nu er det blevet tid til at pakke Renés taske, han skal gå om 10 minutters tid. Derfor vil jeg sende ham ud af døren i god ro og orden.

Nå.

Hvorfor har jeg altid krummer i bh'en?!

Alvorligt

I går fik jeg et epileptisk anfald. Det gjorde jeg også i morges. Det er mange, mange år siden jeg sidst har haft anfald 2 dage i træk. Det gør mig nervøs, for der er ikke andet, der kan gøres. Jeg tager al den medicin jeg kan tåle, men som neurologen sagde: "Der findes ingen nem løsning på det her" - og det er fordi epilepsipillerne enten mindsker virkningen af skizofrenimedicinen, og hvis den ikke gør det, gør det at tager adskillige kilo på. Så der er vitterligt ingen løsning. Ellers må jeg satse på, at  René kan holde mig lidt "i skak" så jeg ikke spiser så meget, og så vælge det præparat, der virker bedst. Og som er det, jeg tager mest på af. Jeg vil tjekke hvordan de næste dage ser ud.

Søvn

Jeg er simpelthen så træt. Det er krampeanfaldet i morges, som er skyld i det - det er jeg overbevist om. Hovedpinen banker min hjerne itu, og jeg er stort set allerede på vej i seng, selvom klokken kun er 13:55. Jeg burde vente med at sove, eller helt lade være. Men efter sådan en rodet start på dagen, kan det ikke undgås. Jer, med epilepsi ved hvad jeg snakker om.

Hvidløg

René har købt en galiamelon til mig - supersødt af ham. Jeg tror, at jeg vil bage hvidløgs flutes til ham senere. Eller... måske skulle jeg gøre det nu? Det er ikke fordi vi har så pokkers meget mad liggende. Det betyder jo så, at jeg ikke kan gå i seng nu. Men gør det egentlig så meget? Er det ikke bedre, hvis jeg kan holde mig vågen? Det tænker jeg helt sikkert. Det tager jo heller ikke monsterlang tid at bage hvidløgsflutes.

Well then

Så er sagen afgjort. Luren kommer først, selvom det måske betyder, at der går lang tid før jeg kan bage. Der kan jo meget vel forekomme kramper, når jeg vågner.

Nå.

Kødsår og opvask

De dér gnavesår jeg beskrev?

Jeg er færdig med at menstruere i dag, så jeg fik René til at smøre mine lår med det dér salve, og da han så det, sagde han mærkelige lyde. Det viste sig så, at bleen havde gnavet sig igennem huden, og at der faktisk er et kødsår - heldigvis ikke så stort. Men han sagde "Så kan jeg bedre forstå, at du har klaget så meget over det de sidste par dage!" Det er virkelig også noget bæ. Men altså... Hvad kan jeg gøre, andet end at smøre det og håbe at det snart går i sig selv igen. Det var kun slemt i højre side, i øvrigt. Venstre lår var bare lidt rødmet. 

Papirarbejde

Jeps. Jeg er færdig. Jeg har besluttet at jeg ikke gider at lave årsregnskaber, for jeg fik nemID nøglen, og det er umuligt at finde ud af - og så går det kun tilbage til 2008, og selvom vi til næste år skal bruge fra 2008 og smide 2007 ud, så er det alligevel irriterende! Jeg har fået en kæmpe stak papirer som skal smides ud. Det går ikke, at de bare bliver smidt ud i papircontaineren, for der står både adresse og personnummer på. Derfor kører vi lige de vigtigste papirer igennem den dér papir-strimle-maskine (glemt hvad det hedder) og så ryger de ud som strimler. Men det ordner jeg bare en af dagene, det behøver ikke at være nu. 

00:12

Jeg skal i seng inden klokken 1-2 stykker, så jeg har faktisk slet ikke tid til at vaske op nu, men jeg vil egentlig helst have det af vejen nu. Så hvis jeg skynder mig, kan jeg måske blive færdig til klokken 1 - det er ikke så pokkers sent at gå i seng. Selvom det dog er senere end planlagt. Der var bare så meget rod i de papirer. Suk. Men det burde være i orden nu. Og journalmappen er færdig, den fylder næsten et helt ringbind. Vildt, alligevel. Men det er alle mine psyk. papirer, der fylder. Der er jo fra næsten 10 år. Det er sgu alligevel mange sider. Oh well. Jeg har en mappe mere.

Ord

Med disse ord vil jeg dog erklære de næste 3 kvarter for værende opvasketid, og derfor vil jeg benytte muligheden for at sige godnat til alle jer, der læser dette, og som er på vej i seng. Derudover kunne jeg godt tænke mig at er hurtig til at falde i søvn. Så er det ligesom sagt.

Nå.

Nå. Ganske enkelt "nå"

Side 85

Jeg mangler freaking side 85! Som den eneste side! Jeg snakker om min journal fra psyk. Jeg har ledt overalt, og så sagde René, at den havde manglet hele tiden. Måske? Jeg kan i hvert fald ikke finde den i blandt alle de mange papirer, som jeg er ved at ordne. Det skal jeg i øvrigt også have gjort i aften. Eller i morgen. Jeg har tømt vores mapper, 2007-2012, og så har jeg lavet en mappe specielt til journaler og den slags - hospitalstuff. Jeg er interesseret i at få en mappe helt for sig selv med journalerne og det dér, for ofte skal vi bruge det. I hvert fald Renés.

Årsindkomst

Jeg kan ikke få René til at gå ind i netbank og trække oplysninger ud til mig - så jeg sidder med alle hans lønsedler, mine pensionspapirer og forsøger at regne ud, hvor meget vi har fået ind igennem f.eks. 2007. Det er rart at have en oversigt over det i mappen. Samt de faste udgifter, som vi har på PBS og ikke får regninger eller kvitteringer på hver måned. Det er skideirriterende. Jeg må finde en måde at få det Nem-ID ud af ham. Jeg skulle aldrig havde givet ham det. Men ok - jeg var fuldstændig besat af netbank og var inde og regne på det flere gange om dagen, fordi jeg går meget op i vores økonomi. Ikke så meget for pengene, men mere fordi jeg elsker-elsker-elsker det der med regnskaber og den slags. Men jeg kan ikke lave en skid, når jeg ikke har adgang til netbank, for jeg har ikke alle papirerne - nogen af dem er gået tabt.

Nå.

Når ens ven måske er på vej til sur røv

Gnavesår

Mine bind er begyndt at gnave. Det plejer de ikke, men det gør de denne gang. For fanden, hvor gør det ondt! Jeg kan ikke selv smøre derinde (ved lårene) og jeg nægter at lade René rode ved mine lår helt deroppe, når jeg har menstruation. Jeg har ondt når jeg sidder, står, går og ligger. Ondt. Hele tiden.Min menstruation er ved at slutte nu, den synger på sidste vers, og den startede i fredags. How about that. Mine menstruationsperioder bliver kortere og kortere. Nice. Derfor kan jeg snart smøre lårene, og så bliver alting bedre.

Black

Jeg skamlytter til "Throw Down" fordi den er så cool - men også fordi den har et virkelig godt budskab. Jeg ved, at Black og Gass selv har komponeret denne vidunderlige sang! Og jeg gentager: Hvis jeg ikke havde giftet mig med René, og Jack havde været ledig - så havde jeg snuppet ham. Jeg er så fascineret af Jack Black, der er noget ved ham, jeg bare elsker. Hans humor, i hvert fald. Den rammer lige ind i min. Og jeg kan godt lide den måde, han snakker om sig selv på. Det er simpelthen så skægt. Han synger fantastisk, og han er en dygtig guitarist. Han er en sindssyg god komponist, hvis man gerne vil have det skægt. Og for så lige at smide det sidste oveni, så er han ret lækker. I hvert fald med det dér smålange hår, som han havde i videoen til "Tribute". Åh... Jack.

Faxe Kondi Free

Nu, hvor vi har "brudt forbindelsen" med Kvickly, kan vi ikke længere få den geniale cola. Ingen af os kan lide de andre billige colaer, og vi har hverken lyst eller råd til at købte de dyre. Den eneste, vi har drukket, har været Pepsi Max, men ingen af os kan rent faktisk lide den. Derfor bruger vi primært Sodastream. Det er lækkert, man kan selv bestemme sin smag osv., men jeg er blevet lidt af en Faxe Kondi Free luder. Det smager simpelthen så godt - og der er ikke den tørre, klistrede eftersmag. Det er en genial sodavand til når der skal ekstra hygge til filmaftenen. Ellers fortsætter vi med 'streameren. René og jeg havde den største trang til "rigtig" sodavand i går, så René gik på tanken. Jeg kunne ikke gå med på grund af sårene efter mine hygiejnebind. Men vi snakkede i telefon hele vejen derned, og hele vejen hjem. Jeg sidder derfor og drikker den sidste rest af min Faxe Kondi Free - jeg skred tidligt i seng i går, og fik ikke drukket det hele. Yeah. René taber mange ting og vælger mange ting. Måske er det en bivirkning fra medicinen? Hmm... Nej, så var den kommet med det samme.

Kærlighed

Hamid har set en smuk pige på "Black Market" - en datingside for metal-elskende folk. Dvs. hun har været inde og kigge på hans profil, og nu vil han skrive en hilsen i hendes gæstebog. Jeg må nok håbe, at jeg et eller andet sted håber, at han ikke får en kæreste, der tilhører en speciel gruppe af mennesker. Han er ikke til metal hele tiden - der er persisk musik, dansktop, techno, pop og alt muligt andet ind over, og han er meget rastløs og kan ikke være sammen med andre i længere tid - plus han sidder i en anden verden, når man er der. Han er til stede - men så alligevel ikke helt. Han bliver SÅ skuffet hvis han får en kæreste, der f.eks. elsker metal, og Hamid så skifter over til børnesange. Så vil hun højst sandsynligt skride, og jeg synes at det er bedre, hvis han slet ikke får en kæreste. Jeg ved godt, at det er ondt, og jeg ved godt, at jeg i stedet skulle glæde mig på hans vegne hvis han får en kæreste. Det er bare svært for mig, når jeg på forhånd ved, hvad der vil ske.

Throw Down

 

Tenacious D

"Throw Down"

- Den taler for sig selv

There is no other...

Learning to fly

Jeg endte ikke i helvedes slikkende flammer, for jeg faldt i søvn før bussen nåede mig - den var forsinket. Jeg har tænkt mig at lære at flyve. Sådan, virkelig flyve. Lære at flyve væk, når alt i mig vokser alt for meget, og overtager min krop, celle for celle. Så lade tankerne og følelserne flyve bort og bare... være. Ikke nødvendigvis som en grøntsag, men en person, der ikke er rigtig mentalt til stede. Yeah. Det vil jeg gerne. Mig. Og kun mig. Jeg elsker en del personer, men af og til har jeg brug for at være alene, og det eneste tidspunkt, jeg er det på, er når jeg sover. Måske jeg kunne flyve bort i mine drømme? Få lidt ekstra frihed.

There's no other

Jeg tænker meget på det med de dér drømme. Jeg elsker René, jeg kan ikke se mig selv sammen med en anden. Men jeg drømmer jo om det? Hvad betyder det? Og hvorfor har jeg dårlig samvittighed?

Jeg sidder og lytter til Tenacious D. Jeg har endelig taget mig sammen og har udpakket filen og lytter til den nu. Jeg hører kun den første sang, jeg har først lige sat bæstet ind i Mediaplayer. Der er altså ingen andre end Tenacious D, der kan levere den her slags musik. Jack Black er noget ganske specielt, han har en perfekt rockstemme. Jeg kan ikke se ham synge i andre genre end lige rock 'n' roll. Men han gør det altså godt. Som sagt har jeg kun hørt én sang, og den tegner godt for pladen allerede nu.

Film

Jeg har købt "Suckerpunch". Er det ikke det, den hedder? Jeg har haft lånt den af en veninde, jeg har afleveret den tilbage og købt den selv for 49,95 i Kiwi. Der har vi også fundet "Pirates Of The Caribbean" 2 og 3, også for 49,95 kroner. Fordi jeg i sin tid købte 1'eren og ikke gad at se de efterfølgende film, havde vi kun den første. Men René vil gerne have hele serien, hvilket er forståeligt nok. Det er altså pænere med en hel serie på reolen. Vi har ikke truffet en endelig beslutning, men vi er enige om, at vores film ikke skal stå fremme, men være skjult bag et eller andet. René har mange ideer, og vi vender dem alle. Vi er i hvert fald enige om, at det ikke er pænt når de står fremme. Mine cd'er kommer til at stå fremme - men i arbejdsværelset. Der er ikke plads til film også, så vi må finde en løsning.

Internet

Jeg er så ufatteligt irriteret på... Ja. Jeg har ikke trådløst netværkskort i min PC, men jeg bruger min telefon til at gå på det trådløse netværk. Og jeg bliver konstant kastet af. Det er SÅ irriterende! Lige nu kan jeg ikke komme på nettet. Det er fordi René er ved at opdatere min kusines laptop. Jeg glæder mig sygt til jeg kommer på nettet, for jeg kan ikke høre Tenacious Ds plade før der er åben linje. Freaking irriterende. Det betyder nemlig også, at jeg ikke kan bruge msn. Det går konstant ned. Jeg glæder mig til i næste måned, når jeg rykker ind i det nye værelse og får kablet tilbage. Det her er dybt tragisk. Men OK - routeren sidder i den anden ende af lejligheden.Vi skal have alle døre åbne for at kunne være på nettet, men det gør nu ikke så meget. Der er jo ingen grund til at dørene skal være lukkede. 

Pizza

Jeg lavede hjemmelavet pizza i går, som jeg vist nok skrev at jeg ville, og den blev rigtig god. Det er derfor jeg lige om lidt går ud og varmer et stykke fra i går, og spiser det som en sen frokost. Det har jeg nemlig lyst til. Spiste 2 rugfler i morges, men jeg trænger til mere mad, og jeg sparer lige lidt på rugflerne - de koster en formue. I dag spiser vi pasta med et eller andet, vi ikke har fundet ud af endnu, men sikkert bare ketchup og friskrevet parmesanost. Det der savsmuld, man køber i poser er SÅ hæsligt. Så vi bruger lidt ekstra penge på at købe frisk parmesanost.

Kramper og søvn

Jeg havde kramper i morges, og faldt i gangen. Super. Hvor landede jeg? Jeps. Knæene. Det er simpelthen bare så freaking nederen med de knæ! Men René er faldet i søvn. Det er MEGET fristende at smutte i seng og sove med. I ved, sympatisøvn. Det er jeg ret god til - det er René også. Men lige nu synes jeg, at det er for sent at gå i seng. Det plejer dog ikke at afskrække mig,og det ender sikkert også med, at jeg inden for de næste 10 minutter ligger i sengen og snorker. På det anden side mangler jeg halvdelen af "Rize Of The Fenix" - den er sygt cool! Jeg kan da ikke gå i seng fra den! Men hvis René stadig sover, når jeg har hørt pladen færdig, hopper jeg i kanen og udfører perfekt sympatisøvn.  Jeg ved godt, at det snart er aftensmadstid, men... Jeg elsker altså at sove. Så jeg tror, at når jeg har hørt den sidste halvdel  af pladen, så er jeg den, der ligger i sengen. 

Derfor

God eftermiddag til jer alle!

*indsæt titel* (jeg er idéfattig)

Kedeligt, men hjælpsomt (for mig) - forhåbentlig

Jeg har mine lyserøde briller på. Dem, jeg bruger når tingene kører helt af sporet. Så ser alt ikke lige så negativt og ubehageligt ud. Jeg har lige købt dem, og de fungerer... ikke. Jeg ser ikke sådan rigtig det smukke og dejlige, men burde måske prøve med et par grønne briller - "Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet". Og nu er jeg så heldig at jeg ejer et par solbriller med grønt glas. Og jeg ved, at alt grønt ser dobbelt så frodigt ud, når jeg har brillerne på. Så jeg tager i stedet mine grønne briller på og kigger ud over den store græsplæne ved busstoppestedet, hvor jeg venter på bussen, der kører kvart over - direkte til helvedes slikkende flammer. 

Drømme

Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg er begyndt at drømme om andre end René, på en seksuel/følelsesmæssig måde. Først drømte jeg, at Peter var en blid elsker, og bagefter drømte jeg, at jeg havde voldsom kemi med Flemming, vi flirtede og det slog gnister imellem os. Hvad betyder det? Jeg har det så dårligt. Jeg elsker jo René, men der må jo være noget galt, siden jeg drømmer den slags... Jeg ved ikke hvad, men jeg har altså et problem, især samvittigheden, som gør, at bussen afgår lige et par minutter for tidligt - selvom jeg stadig står og venter med et stort smil og græsgrønne briller ved busstoppestedet. Hvad er det, der sker? 

Faldet

Jeg falder, og det går hurtigt. Jeg kan se afgrunden, men der er intet at gribe fast i. Det er frit fald direkte ned i de spidse klipper flere hundrede kilometer under mig. Som hvis jeg blev spiddet på en pæl, som de gjorde i Transsylvanien for så mange år siden. Jeg er faldet yderligere hundrede kilometer mens jeg har skrevet nu. Jeg kommer tættere og tættere på. Det går hurtigere og hurtigere jo tættere på de spidse klipper, jeg kommer. Som en tusindfryd uden kronbladene, som en rose fyldt med invaderende insekter, som en død harekilling, er jeg færdig. Ikke at er død endnu. Der er stadig flere hundrede kilometer til bunden er nået. Men klokken er 8 minutter over, og bussen kører 15. 

Drømmeland

Fordi bussen kører 15, og den er 9 minutter over nu, er jeg nødt til at pakke sammen til lyden af "Woodoo" af Sneakers, og jeg slukker min computer, velvidende at den bliver tændt i morgen, når jeg vågner fra dette scenarie, jeg lever i nu. Forhåbentlig er det så glemt, og en ny dag starter. 

Konstatering

Anders kommer i morgen, jeg er ikke parat til gæster, men har selv sagt OK. Jeg må se at komme igennem det,og klare det på bedst mulig måde. 

Godnat til jer alle.

Forfatter in spe (derfor alle de mange indlæg)

Dagens fjerde indlæg

(allerede kl. 20:20)

Jeg har lige spist en hel bakke solmodne, lækre kirsebær. De kostede 15 kroner for 500g. Jeg ved ikke, om det er billigt, men godt smagte de! Og nu er jeg ved at lave aftensmad. Jeg er lidt forsinket, fordi jeg var lidt smadret efter turen i Kiwi + Boholte  Frugt & Grønt. Skøn butik, i øvrigt. Jeg købte en eller anden form for tyrkiske småkager, for René ville have tyrkisk candyfloss - det er lige en tand for sødt til mine smagsløg, må jeg indrømme. Så købte jeg så også de dér kirsebær derinde. I Kiwi købte jeg en Faxe Kondi Free. Jeg er sgu ved at blive afhængig af det bæ, selvom jeg kun har drukket 3 flasker. Ever. Nu er jeg så i gang med at lave dej til en god, hjemmelavet pizza. Det bliver med en dåse hakkede tomater, en pakke skinkestrimler og en pose mozzarellaost. Jeg har tænkt mig at tilsætte nogle krydderier, men jeg ved ikke hvilke - det må vi se på. Men der skal i hvert fald hvidløg i. Jeg elsker hvidløg. 

I Kiwi

Jeg var jo, som nævnt, i Kiwi her sidst på eftermiddagen, og jeg stod næsten i kø, da jeg så det dér stativ med hårpynt. Det skulle jeg se på, for min sidste hårelastik er ved at stå af. Men de eneste elastikker, de havde, var i virkelig farvestrålende farver. Derfor har jeg nu blå, pink, lilla, gule og limegrønne hårelastikker - 2 af hver. Fint skal det være. Jeg er vant til at bruge mørkebrune elastikker, fordi jeg har brunt hår. Det bliver bare totalt farvelade, næste gang jeg skal have en elastik i håret. Suk. Men de havde nogle skønne spænder. Hvor er jeg dog ked af, at jeg ikke kan bruge dem. Mit hår er simpelthen for tykt til at noget kan sidde fast i det uden at falde af. Men okay; hellere tykt hår end fede hårspænder. Jeg har jo nu en farveeksplosion af elastikker. 

Der stod en kvinde bag os, som kun skulle have 2 ting, og René og jeg havde en halvt fyldt indkøbsvogn. René sagde at hun kunne komme før os. Så begyndte hun at sige "nej, det behøver jeg ikke" og alt muligt - hun var meget høflig. Men til sidst fik vi hende overtalt til at springe os over i køen. Bag os stod en mand med en fuld indkøbskurv og så sur ud, fordi han ikke måtte komme før os. Men han skulle jo ikke kun have 2 ting, så kan han sgu da bare blive i køen. Det er så irriterende at folk bliver sure over den slags ligegyldigheder. Psh.

Konstatering

Man skal have en riiigtig god grund til at aflyse samme dag som ens konsultation hos en speciallæge - for ellers koster det 250-300 kroner i gebyr. Jeg skulle have været til gynækolog på tirsdag, men fik menstruation i går - og heldigvis kan jeg nå at ringe på mandag. Jeg var så heldig at få telefonsvareren, der sagde at de havde lukket om fredagen - og så det med pengene. Super. Men havde jeg haft en tid mandag, var min grund til aflysning vel egentlig også god nok? De kan jo ikke udføre en gynækologisk undersøgelse på mig, når jeg har menstruation. Ad. Så jeg ringer mandag morgen. Men husk det: skal I til en speciallæge, så husk at tjekke hvad gebyret for aflysningen samme dag er. Bare et godt råd.