Skæbnen?

Meningen med livet?

Jeg tror ikke, at der er en mening med livet. Renés holdning er, at der er en mening med livet, og at den ganske enkelt er, at mennesket er på Jorden for at formere sig. For at reproducere sig selv. Har lige hørt en, der mener, at mennesket er sat på Jorden af Gud for at vi skal hjælpe hinanden.

Det lyder måske mærkeligt, at jeg mener at alt er tilfældigt. Der sker ting omkring mig, som ikke virker tilfældige. Men det er de. Jeg tror ikke på skæbnen. Alt er til efter noget ganske tilfældigt. Jeg er ret sikker på, at jeg sidder her ved et tilfælde, men jeg er klar over, at nogen vil tolke det som "skæbnen". I 1978 mødte min mor og far hinanden på HF. Der blev holdt en fest, og min mor gik med min far hjem. I 1979 blev hun gravid, og havde allerede 2 måneder inde i graviditeten fundet på navnet "Rikke". Min mor og far ville giftes, fordi min far var dårligt stillet (dengang) hvis min mor pludselig skulle dø. Min mor ville giftes 1. maj, men havde glemt at rådhuset havde lukket 1. maj. I stedet valgte hun den 4. maj 1984 - min fødselsdag. Jeg voksede op og udviklede psykiske sygdomme. Da jeg var næsten 21 år, forelskede jeg mig hovedkulds i René, som desværre ikke delte mine følelser. I 2007 sprang hans rygskade op, og eneste mulighed for ham, var at flytte hjem - kun 2 måneder efter han var flyttet hjemmefra. Men fordi jeg var psykisk syg, og derfor var førtidspensionist, kunne jeg flytte ind hos ham, midlertidigt, og tage mig af ham. Så i januar 2007 flyttede jeg uofficielt ind hos ham. I august skulle han opereres. Jeg tog ind og besøgte ham, og da jeg kom derind, spurgte han, om jeg ville være kæreste med ham. Det var den 14. august. Jeg og 2 af Renés venner hjalp mig med at flytte mine ting ned til René. Den 2. september sad vi i min halvtomme lejlighed og så fjernsyn. Jeg gik ned på tanken efter en pose chips. Da jeg kom tilbage, tog René mig i sine arme, kyssede mig og spurgte om jeg ville være hans for evigt. Jeg svarede ja, og bestemte, at vi skulle giftes den 1. november 2007. Så i slutningen af september sendte jeg indbydelser ud. Den 3. november holdt vi en fed fest.

Synes du, det lyder som skæbnen? Jeg synes, at det lyder som en kæmpe bunke af tilfældigheder.