Sølvfisk!

Godmorgen! I hvert fald til dem, der stod op 05:30 som jeg gjorde. Det har været en vanskelig nat - jeg er vågnet flere gange, og René vækkede mig, fordi der var en sølvfisk på køkkenbordet. Det er fandeme også klamt. Men han smed den i toilettet. Det er den 3. vi har set. Vi holder fugtigheden nede med åbne vinduer og en affugter kørende døgnet rundt, og vi sørger for, at der er rent og pænt langs alle paneler. Men de kommer fandeme frem alligevel??? Jeg synes faktisk ikke, at de kan være det bekendt. Og de bliver ikke anset som værende skadedyr, så vi kan ikke engang få dem fjernet professionelt. Det er simpelthen for meget. Hvordan får man dem til at forsvinde?

I går havde jeg en dårlig dag, den er ikke bedre i dag (indtil videre), og det eneste, der hiver mig op, er musikken og Renés skønne udtalelser om mig, såsom at jeg er smuk, dejlig og at han elsker mig. Havde det været en anden, havde jeg tænkt "yeah right" - men jeg ved, at René mener det. Selvom jeg ikke kan aflæse folks øjne, så kan jeg se på ham, at han mener det. Og det betyder meget, for jeg har det på samme måde overfor ham. Jeg føler mig så heldig, fordi jeg har ham. Han betyder virkelig meget for mig. Jeg tror ikke, at jeg kunne finde ud af at leve, hvis han ikke var her til at hjælpe mig lidt på vej. Han er så stærk, psykisk, og han tager al mit lort og får det vendt til noget positivt. Han er et godt menneske. Mange mennesker forstår ikke, hvorfor jeg er sammen med ham, fordi jeg ofte beskriver ham som en røv. Han gør de ting, jeg skriver at han gør. Og det er måske også underligt. "Kærlighed gør blind" er måske nok sagen her. Jeg er ligeglad med, at han er som en sprængfarlig bombe. Jeg elsker ham, og jeg kan godt håndtere vores skænderier. Vi skændes ikke særlig tit, selvom der er en del ligegyldige diskussioner. Jeg elsker ham virkelig højt, og det er gengældt. Kan man få noget bedre?

Jonna kommer i dag. Jeg har overvejet at bage en kage (jaja, jeg bager konstant) til os, for det er længe siden, vi sidst har serveret noget, når hun har været her. Det er hyggeligt med kage, synes jeg. Mon hun ved, at vi aldrig bliver Jehovas Vidner? Kommer hun kun, fordi det er hyggeligt? Hvordan siger man til hende, når man ikke har overskud til det længere? "Skrid. Vi gider ikke at glo på dig", "Jonna, vi slutter her", "Vi føler at vi har fået det ud af det, som vi kan - skal vi ikke stoppe her?" - Hvad siger man? Hun er simpelthen så sød, og jeg kan da ikke klare at gøre hende ked af det. Det er synd for hende. Men... René har allerede sagt, at han gør det for min skyld. Fordi jeg interesserer mig for det. Det er sødt af ham, men jeg vil ikke tvinge ham til at deltage i det, hvis han ikke har lyst - og Jonna kommer nok ikke, hvis René ikke gider at være med. Jeg er lidt i vildrede. Hvad skal jeg gøre? Jeg går i tænkeboks.

Vi får en ny pizzabrochure hver uge. Jeg mener, hvor mange pizzeriaer kan der fucking være?! Jeg har været nede og tømme postkassen i dag, da jeg alligevel skulle over med skrald, og sør'me om der ikke lå en pizzabrochure. Vi har 6-7 forskellige, og de 6-7 forskellige sender nye versioner ud hver uge. Det er fandeme mange pizzeriaer, der sender ligegyldige brochurer ud. Vi er begyndt at bruge "Taste" som ligger lige ved siden af bodegaen "Grillen" i Boholte Centeret - Psh. Jeg skal have købt mælk i dag. Vi skal have bøffer til aftensmad i dag, tog dem ud af fryseren i går, og de skal spises i dag. Det bliver lækkert. Tror, at jeg vil lave en god salat til, og så noget sovs, nogle kartoffelbåde, evt. hjemmelavet, og så nogle perfekt stegte bøffer. I går fik vi bare forårsruller. Det smager sgu også godt, ellers. Hm, hm. Vi må se, når vi ankommer til Kiwi i dag. Det skal være inden Jonna kommer, så jeg foreslår at vi går derned snart - jeg skal nå at bage, og hun kommer klokken 14. Men nu må vi jo se, hvad René helst vil - han har jo også noget at skulle have sagt.

Nå.

Nok for nu. Måske for i dag, men jeg tvivler.