Uintelligent

Tænk engang. Jeg begyndte at tude inde i Nordea. Der var hele 2 studenter. Dem af jer, der kender mig, ved at jeg græder hver gang jeg ser en pige/dreng med studenterhue, når jeg ser dem køre rundt i deres vogn og når jeg hører om folk, som er blevet student. Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne. Men de får mig til at tænke på den uddannelse, jeg aldrig fik. René forsøgte at trøste mig og sagde, at jeg jo skriver noveller, og at det er det samme som at være forfatter. Men det er det ikke. For der altså lige en forfatterskole, man skal igennem for at kunne kalde sig for forfatter. Jeg er intet.

"Du kan jo bare tage nogle timer, f.eks. VUC eller aftenskole" - forstår de mennesker, der siger det til mig, ikke at der er visse barrierer der gør, at det ikke er "bare" men snarere "umuligt"? Hvis jeg kunne, ville jeg sidde med en universitetsuddannelse. Men jeg har ikke engang en gymnasial uddannelse. Wauw for mig, hm? 10. klasse og 1. år på HTX.  Jeg kan ikke beskrive hvor skuffet over mig selv, jeg er. Derfor bliver jeg ked af det, når jeg ser en student. Jeg sidder faktisk og græder, bare fordi jeg skriver det her. Jeg ved godt, at det er egoistisk at græde over andres succes, og dét skammer jeg mig også over, selvom det teknisk set ikke er det, jeg gør. Jeg græder jo ikke fordi de er klogere end mig, men fordi jeg ikke er klog nok til at nå op på  deres niveau. Suk.

Jeg har dog tænkt mig at tage skrivningen op igen. Måske kan jeg få udgivet et eller andet, eller jeg kan få flere noveller på hjemmesiden. Det må jeg se på, når jeg har skrevet de noveller, jeg gerne vil skrive, og som jeg selv kan være tilfreds med. Hvis jeg får skrevet nok og gode nok noveller, kan det godt være, at jeg forsøger at få dem udgivet, men jeg tror at jeg fejler, og at der i stedet kommer flere noveller på hjemmesiden. Jeg ved ikke, hvordan fremtiden ser ud.

Jeg har købt ½ vandmelon i dag. Awesome. Jeg glæder mig til at dykke ned i den. Den ser superlækker ud. Jeg håber at den smager lige så godt som den ser ud. Men først er det tid til aftensmad. Jeg stod op klokken 10:30 - nu er klokken 16:26, og jeg har ikke spist en krumme i dag. Jeg er egentlig først blevet sulten efter jeg fik vandmelonen og skrev her om aftensmad. Jeg burde spise noget. Det er simpelthen så usundt, men jeg har slet ikke tænkt over det før nu. Vildt.

Så nu vil jeg lave mad.