*indsæt titel* (jeg er idéfattig)

Kedeligt, men hjælpsomt (for mig) - forhåbentlig

Jeg har mine lyserøde briller på. Dem, jeg bruger når tingene kører helt af sporet. Så ser alt ikke lige så negativt og ubehageligt ud. Jeg har lige købt dem, og de fungerer... ikke. Jeg ser ikke sådan rigtig det smukke og dejlige, men burde måske prøve med et par grønne briller - "Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet". Og nu er jeg så heldig at jeg ejer et par solbriller med grønt glas. Og jeg ved, at alt grønt ser dobbelt så frodigt ud, når jeg har brillerne på. Så jeg tager i stedet mine grønne briller på og kigger ud over den store græsplæne ved busstoppestedet, hvor jeg venter på bussen, der kører kvart over - direkte til helvedes slikkende flammer. 

Drømme

Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg er begyndt at drømme om andre end René, på en seksuel/følelsesmæssig måde. Først drømte jeg, at Peter var en blid elsker, og bagefter drømte jeg, at jeg havde voldsom kemi med Flemming, vi flirtede og det slog gnister imellem os. Hvad betyder det? Jeg har det så dårligt. Jeg elsker jo René, men der må jo være noget galt, siden jeg drømmer den slags... Jeg ved ikke hvad, men jeg har altså et problem, især samvittigheden, som gør, at bussen afgår lige et par minutter for tidligt - selvom jeg stadig står og venter med et stort smil og græsgrønne briller ved busstoppestedet. Hvad er det, der sker? 

Faldet

Jeg falder, og det går hurtigt. Jeg kan se afgrunden, men der er intet at gribe fast i. Det er frit fald direkte ned i de spidse klipper flere hundrede kilometer under mig. Som hvis jeg blev spiddet på en pæl, som de gjorde i Transsylvanien for så mange år siden. Jeg er faldet yderligere hundrede kilometer mens jeg har skrevet nu. Jeg kommer tættere og tættere på. Det går hurtigere og hurtigere jo tættere på de spidse klipper, jeg kommer. Som en tusindfryd uden kronbladene, som en rose fyldt med invaderende insekter, som en død harekilling, er jeg færdig. Ikke at er død endnu. Der er stadig flere hundrede kilometer til bunden er nået. Men klokken er 8 minutter over, og bussen kører 15. 

Drømmeland

Fordi bussen kører 15, og den er 9 minutter over nu, er jeg nødt til at pakke sammen til lyden af "Woodoo" af Sneakers, og jeg slukker min computer, velvidende at den bliver tændt i morgen, når jeg vågner fra dette scenarie, jeg lever i nu. Forhåbentlig er det så glemt, og en ny dag starter. 

Konstatering

Anders kommer i morgen, jeg er ikke parat til gæster, men har selv sagt OK. Jeg må se at komme igennem det,og klare det på bedst mulig måde. 

Godnat til jer alle.