Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 13. juni 2012

The downward spiral

For fa'en en dårlig start på dagen. Der er ikke sket noget, jeg er bare virkelig ikke glad i dag. Der er shutdown i dag. Gider ikke at snakke med andre, sådan set, men René kommer jo hjem fra arbejde på et tidspunkt. Jeg vil gerne være alene. Bare... Mig. Måske er det bedst at sove det væk, for der er ikke noget sted, jeg kan være "alene". Shoot!

Men... Det går bare ikke, det her. Jeg har alt, alt for mange dårlige dage. I hvert fald i forhold til de gode. Der er også dem, der bare er "dage". I dag har jeg lyst til at hoppe ud af vinduet. Men eftersom mit vindue er 2 meter over jorden, sker det nok ikke noget. Da jeg boede alene, boede jeg på 4. sal. Kender I ikke det, at man engang imellem drømmer sig tilbage til tidligere tider, som ikke indbefatter den partner, man nu har? Jeg elsker René. Men det var fandeme fedt at bo alene. Nu bor jeg sammen med René, og det er også dejligt. Der er vel bare noget specielt over ens første lejlighed på egen hånd, væk fra mor og far.

Min storebror fylder 39 år i dag. Jeg har sendt en e-mail. En e-mail. Min bror og jeg er slet ikke tætte, vi har faktisk slet ikke noget forhold til hinanden, sådan rigtig, andet end "titlen" og den samme far. Derfor sender jeg en e-mail i stedet for at ringe. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Så er det nemmere lige at skrive. Jeg kan se, at han også har svaret mig, men jeg har ikke læst e-mailen endnu. Jeg skrev det her:

"Hej Mark!

Tillykke med fødselsdagen. Jeg håber at du får en hyggelig dag, hvor end i verden du så er :) Hvis du er i Danmark, må du endelig hilse familien - og igen; jeg håber at du får en rigtig god og hyggelig dag. Eller aften, måske snarere.

/Rikke"


og jeg fik dette svar her for 5 minutter siden:

 
"Mange tak for det. So far so good, Mads havde fået arrangeret at få sig selv pakket ind i gavepapir i morges J

Take care"

- Det er sådan, det foregår. Det er koldt og sterilt. Det er jeg lidt ked af. Men betyder det så meget, egentlig? Vi har én fælles interesse, musik, men desværre er det ikke helt den samme slags. Mark er nok mere til rock, og jeg er nok mere til heavy metal. Mads er i øvrigt min nevø. Mark rejser meget pga sit arbejde. Det er derfor, jeg har skrevet som jeg har.

But as for me: TOTAL MENTAL BREAKDOWN.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar