Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 11. juni 2012

Wow! Tal om at vende på en tallerken!

Kurt var bare så flink og rar. Jeg blev helt trist da vores konsultation var slut. Men han sagde det lige ud: "Der er ingen nem løsning på det her". Jeg får medicin, der fjerner anfaldene så godt de nu kan, og det er det præparat godt til. Men det forværrer myoklonierne en smule. Derfor får jeg et andet præparat, som hjælper på det andet, men som er STÆRKT vægtøgende. Det præparat, jeg tog før, som har øget mine kramper, skal jeg ikke tage mere, og i stedet skal jeg tage mere af det præparat, som jeg får om morgenen for at afhjælpe "morgen-myoklonier". Det betyder at jeg bliver markant mere søvnig, men det skulle have en god effekt. Præparatet er et benzodiazepin-præparat, og det ligger i samme gruppe som sovemedicin; det er afslappende. Fordi det har den muskelafslappende effekt, skulle kramperne nedsættes. Han var simpelthen bare så rar! Jeg glæder mig til at komme der igen. Jeg får tilsendt en tid. Dejligt.

Jeg har spist usundt i dag, faktisk, for at det ikke skal være løgn. Jeg var jo på Køge station, og så var der simpelthen ikke andre muligheder end at smutte ind i Shawarma Hus og skaffe 2 pitabrød med falaffel. Det er det bedste sted at spise kebab.  Deres kød er så fedtfattigt og tyndt skåret, at det smelter på tungen, lige præcis den rette mængde dressing og salat. Virkelig lækkert. Men i dag havde jeg mere lyst til falaffel. Det smager simpelthen så godt - men det laver han ikke selv, ham som ejer butikken. "Mester", som René kalder ham. Han kalder alle for "mester". Når pizzabuddet kommer og ringer på, og han åbner døren og ser pizzabuddet, siger han "Der er du, mester! Kom inden for, mens jeg betaler" - og når vi er færdige med at spise, og maden var rigtig lækker, ringer han til pizzeriaet og siger "Ja, det er René, jeg har lige bestilt mad nede fra jer, og jeg vil bare sige, at det var SÅ lækkert, så tak for mad, mester". Hehe.

Jeg har også drukket en Faxe Kondi Free. Jeg har drukket Coca Cola i weekenden, tror jeg har drukket 3x1½ liter, og jeg er SÅ træt af det klisterstads. Så jeg trængte virkelig til noget "let og luftigt" - og det er  Faxe Kondi Free. Men i dag er jeg tilbage på Sodastreameren med saftevand som flavor. Det er det bedste, især "Champagnesus" og ananas. Jeg bruger faktisk kun Fun saftevand, for de laver det bedste saft, synes jeg. Og en ananassodavand er jo totalt lækkert. Dem, man kan købe i butikkerne, er altid med sukker, og jeg kan bedre lide dem uden - og det her er den perfekte løsning! Yeah. Jeg er glad for, at den Sodastream, vi har, som normalt koster 900 kroner, var på tilbud til 400 kroner. Den slags kan jeg godt lide. HURRA for Imerco. Jeg sidder f.eks. lige nu og elsker at vi har købt det bæst, for så kan jeg kan få hvilken som helst flavor, jeg vil have! Hvis jeg vil have en smag, som man ikke kan få som saft, findes der de orignale flavors, som man jo også kan købe i Imerco. Jeg har en hindbær stående i skabet. Det er godt Renés, men det er også mit skab. HA! Snydt igen.

Nå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar