Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 16. juni 2012

There is no other...

Learning to fly
Jeg endte ikke i helvedes slikkende flammer, for jeg faldt i søvn før bussen nåede mig - den var forsinket. Jeg har tænkt mig at lære at flyve. Sådan, virkelig flyve. Lære at flyve væk, når alt i mig vokser alt for meget, og overtager min krop, celle for celle. Så lade tankerne og følelserne flyve bort og bare... være. Ikke nødvendigvis som en grøntsag, men en person, der ikke er rigtig mentalt til stede. Yeah. Det vil jeg gerne. Mig. Og kun mig. Jeg elsker en del personer, men af og til har jeg brug for at være alene, og det eneste tidspunkt, jeg er det på, er når jeg sover. Måske jeg kunne flyve bort i mine drømme? Få lidt ekstra frihed.

There's no other
Jeg tænker meget på det med de dér drømme. Jeg elsker René, jeg kan ikke se mig selv sammen med en anden. Men jeg drømmer jo om det? Hvad betyder det? Og hvorfor har jeg dårlig samvittighed?

Jeg sidder og lytter til Tenacious D. Jeg har endelig taget mig sammen og har udpakket filen og lytter til den nu. Jeg hører kun den første sang, jeg har først lige sat bæstet ind i Mediaplayer. Der er altså ingen andre end Tenacious D, der kan levere den her slags musik. Jack Black er noget ganske specielt, han har en perfekt rockstemme. Jeg kan ikke se ham synge i andre genre end lige rock 'n' roll. Men han gør det altså godt. Som sagt har jeg kun hørt én sang, og den tegner godt for pladen allerede nu.

Film
Jeg har købt "Suckerpunch". Er det ikke det, den hedder? Jeg har haft lånt den af en veninde, jeg har afleveret den tilbage og købt den selv for 49,95 i Kiwi. Der har vi også fundet "Pirates Of The Caribbean" 2 og 3, også for 49,95 kroner. Fordi jeg i sin tid købte 1'eren og ikke gad at se de efterfølgende film, havde vi kun den første. Men René vil gerne have hele serien, hvilket er forståeligt nok. Det er altså pænere med en hel serie på reolen. Vi har ikke truffet en endelig beslutning, men vi er enige om, at vores film ikke skal stå fremme, men være skjult bag et eller andet. René har mange ideer, og vi vender dem alle. Vi er i hvert fald enige om, at det ikke er pænt når de står fremme. Mine cd'er kommer til at stå fremme - men i arbejdsværelset. Der er ikke plads til film også, så vi må finde en løsning.

Internet
Jeg er så ufatteligt irriteret på... Ja. Jeg har ikke trådløst netværkskort i min PC, men jeg bruger min telefon til at gå på det trådløse netværk. Og jeg bliver konstant kastet af. Det er SÅ irriterende! Lige nu kan jeg ikke komme på nettet. Det er fordi René er ved at opdatere min kusines laptop. Jeg glæder mig sygt til jeg kommer på nettet, for jeg kan ikke høre Tenacious Ds plade før der er åben linje. Freaking irriterende. Det betyder nemlig også, at jeg ikke kan bruge msn. Det går konstant ned. Jeg glæder mig til i næste måned, når jeg rykker ind i det nye værelse og får kablet tilbage. Det her er dybt tragisk. Men OK - routeren sidder i den anden ende af lejligheden.Vi skal have alle døre åbne for at kunne være på nettet, men det gør nu ikke så meget. Der er jo ingen grund til at dørene skal være lukkede. 

Pizza
Jeg lavede hjemmelavet pizza i går, som jeg vist nok skrev at jeg ville, og den blev rigtig god. Det er derfor jeg lige om lidt går ud og varmer et stykke fra i går, og spiser det som en sen frokost. Det har jeg nemlig lyst til. Spiste 2 rugfler i morges, men jeg trænger til mere mad, og jeg sparer lige lidt på rugflerne - de koster en formue. I dag spiser vi pasta med et eller andet, vi ikke har fundet ud af endnu, men sikkert bare ketchup og friskrevet parmesanost. Det der savsmuld, man køber i poser er SÅ hæsligt. Så vi bruger lidt ekstra penge på at købe frisk parmesanost.

Kramper og søvn
Jeg havde kramper i morges, og faldt i gangen. Super. Hvor landede jeg? Jeps. Knæene. Det er simpelthen bare så freaking nederen med de knæ! Men René er faldet i søvn. Det er MEGET fristende at smutte i seng og sove med. I ved, sympatisøvn. Det er jeg ret god til - det er René også. Men lige nu synes jeg, at det er for sent at gå i seng. Det plejer dog ikke at afskrække mig,og det ender sikkert også med, at jeg inden for de næste 10 minutter ligger i sengen og snorker. På det anden side mangler jeg halvdelen af "Rize Of The Fenix" - den er sygt cool! Jeg kan da ikke gå i seng fra den! Men hvis René stadig sover, når jeg har hørt pladen færdig, hopper jeg i kanen og udfører perfekt sympatisøvn.  Jeg ved godt, at det snart er aftensmadstid, men... Jeg elsker altså at sove. Så jeg tror, at når jeg har hørt den sidste halvdel  af pladen, så er jeg den, der ligger i sengen. 

Derfor

God eftermiddag til jer alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar