... siden jeg fandt sammen med René, har jeg drømt om "en anden mand". Jeg drømte, at jeg var elskende med Peter. Han var den blideste elsker, og han tog sig af mig. Han var ret jaloux, men troede på mine (i øvrigt sande) forklaringer. Han var den smukkeste mand i verden. Men jeg vågnede. Øv. Jeg skriver dette ned for at huske drømmen, som jeg f.eks. gjorde med drømmene om Marilyn Manson. Jeg vil huske denne drøm i lang tid, selvom jeg har René. Det var bare en drøm, og jeg elsker jo ikke René mindre.
Ellers tropper naboerne op her for at bede os om at holde op ned at bore. Men det er i lejligheden ved siden af vores i opgangen ved siden af. At bore i beton gør, at ingen ved helt præcis hvor det kommer fra, og det gør jeg heller ikke - men dem ved siden af er flyttet ind i forgårs, og kender garanteret ikke reglerne. Man har været så smarte at lægge dem på nettet i stedet for i en mappe. De ved ikke, hvad tid, de skal stoppe med at bore, men naboerne her er irriterede på os.
Jeg har totalt nedtur på i dag. Virkelig. Jeg har rent faktisk siddet og grædt fordi jeg følte at jeg var totalt tømt for energi. Jeg har været på hele dagen: jeg har ryddet op i det ene værelse, i det andet værelse, jeg har vasket op, og jeg har underholdt mine svigerforældre. Nej, det lyder ikke af meget, og ikke noget af det var ubehageligt. Men jeg var fuldstændig udmattet. Intet energi. Så derfor tog jeg en lur. Jeg har stadig nedtur på, men det er ikke helt lige så slemt. Ellers er det værre, men jeg er bare ikke udmattet længere. Jeg føler virkelig at verden er imod mig, selvom jeg godt ved, at det er noget pjat. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er galt... Det er sådan lidt mærkeligt, for normalt ved jeg godt, hvad der er galt. Men... Ja. Jeg er bare... Øv.
Og nu er det aftensmaden... Suk. Jeg har foreslået, at vi bestiller mad udefra, og I tænker: "Det kan de da ikke, de er jo FEDE" - og hvad så? Derfor kan man godt have lyst til pizza, og vi vælter os jo ikke i det. Vi spiser pizza 1 gang om måneden, måske (hvis bølgerne går højt) 2 gange, men deromkring. Det er som når FEDE mennesker sidder og spiser en is. Hvad tænker I som det første? "Måske burde hun ikke spise den is" - men måske er det den første is, hun har spist hele året, og nu er det juni? Alligevel bliver hun dømt på at spise en is. Det gør man også, hvis man går ind på McD eller Burger King. Vi spiser mad derfra 1-2 gange om året, men vi er tvunget til at køre igennem drive-thru'en, fordi alle de stirrende blikke der siger "Burde de ikke spise lidt frugt i stedet for" er bare ikke til at bære. Det er latterligt, altså, der er SÅ mange overvægtige mennesker i Danmark. Hvorfor bliver vi stadig overbegloet? Altså... Helt ærligt. Ja, vi burde tabe os. Men hvis det var så let, mon så ikke vi havde gjort det? Ingen overvægtige ønsker at være overvægtige. Det siger sig selv. Der er ingen der ønsker at være fede. Psh. Men jeg ved godt, at det ikke er jer alle, der tænker sådan, for det ER ikke alle mennesker, der tænker sådan. Der er nogen, der ikke tænker noget. Det er dem, jeg bedst kan lide, for dem der sender en "Det er synd for dig"-blikke er ikke til at klare. Jeg stemmer for, at ingen mennesker skal være fordømmende - hverken overfor vægt, hudfarve, religion, tøjstil, frisurer, piercinger, tatoveringer eller noget andet. TAK FORDI DU GAD AT LÆSE DETTE.
Og ellers, så er maden næsten på bordet, så jeg takker af for i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar