Dårlige drømme. Igen. Jeg hader dem. Men de kommer hver gang, jeg sover, så hvorfor sover jeg så meget? Kan jeg i virkeligheden godt lide dem?
Jeg har smurt Renés madpakke. Jeg skal jo lave noget. Jeg sad og spekulerede på, hvad jeg mon kunne skrive som en lille note og putte i. Han plejer jo at få en lille seddel med. Jeg fandt en Soft Cell/Marc Almond sang i mine arkiver, som jeg satte på. Den er vist lavet af Donna Summer, oprindeligt, men den passede perfekt til. Problemet opstod, da jeg hørte en anden sang, som også gav inspiration. Derfor er der en seddel i madpakken og en sat rundt om hans sodavandsflaske. Jeg har fæstnet den med en elastik.
Jeg er meget glad for René. Han snakker rent faktisk med mig, hvis jeg er ked af det - som jeg var, da jeg vågnede kort før klokken 01. Så sad vi og snakkede, og så fik jeg det lidt bedre.
Men måske er det på tide at komme i seng igen. Jeg skal op klokken 7. Jeg kan ikke sidde oppe hele natten.
Okay, mærkeligt indlæg, men jeg er rimelig rodet i hovedet lige nu, måske er det derfor... Ellers er jeg bare træt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar