Jeg har fået sat reoler op i dag, og jeg vil blære mig med, hvor lidt bøger jeg har til at udfylde al den meget plads!
Det er svært at se, hvad der står. Men øverst til venstre står mine romaner. Øverst til højre ligger mine biografier. I midten står mine opslagsbøger (ordbøger, kogebøger, mangategning osv.). Nederst til venstre ligger mine psykiatribøger. og nederst til højre står mine bøger om religion. Jeg har flere bøger, men de er gemt væk. De kommer også frem her. Jeg glæder mig til at få den fyldt ud igennem årene. Grunden til, at nogle af bunkerne ligger ned, er at jeg løb tør for bogstøtter. Jeg tror, at jeg må ind i en forretning som Arnold Busck for at købe pæne bogstøtter - og ellers er der altid internettet. Det minder mig om, at jeg har glemt at tømme postkassen. Det skal jeg huske. Engang imellem ligger der regninger, der skal betales stort set samme dag, regningen når frem. Og René skal udfyldt de papirer til Jobcenteret, som de skal have senest mandag. Så de skal i postkassen senest i morgen. Jeg hælder mest til at gøre det i dag. Men nu skal han vågne først, han tager en lur, fordi han - som jeg - ikke har sovet så meget i nat. Faktisk har han kun sovet i 3 timer. Så det er OK at han får en aftenlur. Det gør vi jo alligevel så tit. Til sidst lignede han en, der var skæv, og det var af bar' træthed. Så jeg synes at det er helt på sin plads, at han får en lur. Jeg har lovet at vække ham klokken 20. Faktisk 19:30-20:00 - men han får lige den ekstra halve time. Bare fordi han lignede en zombie den sidste halve time før jeg fik ham presset til at tage en lur. Nu får han langt mere ud af aftenen, og kan måske endda få installeret Diablo III. Det er med vilje, at han ikke installerede det i går, da vi købte det. Det er fordi, at han har en idé om, at alt andet bliver uinteressant, når først han kan spille Diablo III, og Anders skulle jo komme i dag. Men som jeg ser det, har han hele aftenen til at spille, og det er jo optimalt. Han har også hele søndagen, for jeg kan godt gå ned og købe ind alene. Det foretrækker jeg faktisk. I hvert fald denne gang. Jeg synes at han skal have lov at nyde sin weekend. Han skal jo på arbejde mandag formiddag.
"Master Satan Rise"
- Hamid Hedayat
(den dejlige knægt! Som er 3 år ældre end mig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar