Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 24. november 2012

36 - here I come!

Det er så dejligt, ikke? Så vidunderligt. Skønt. fænomenalt. Eventyrligt. Fantastisk.
Hvad?

Jeg HAR rent faktisk tabt mig. Det var ikke et tomt kompliment fra René. 
Jeg kan se det selv, i dag hvor jeg kiggede ordentligt efter. Og mit tøj sidder løsere.

Jeg ved ikke hvor meget. Men nok til, at man kan se det. Sådan skal det være.
Way to go!

Jeg er stadig i gang med at vaske op, for jeg bliver forstyrret af en masse ting. Telefonsamtaler, f.eks. Og jeg er blevet tvunget til at spise, fordi jeg var svimmel. Det er jeg ikke længere, men jeg er 100 på, at det ikke er pga. manglende mad. Sådan er dét. Men jeg spiser da, når jeg skal. Selvom det er irriterende. Grrr...

Så har jeg sør'me regnet vores strømforbrug for denne uge ud. Wauw. Det her er ikke sket siden maj måned: Vi ligger under 70 kWh. Godt nok kun med 1 kWh, men op i røven med det. 69 kWh er fandeme godt, når vi plejer at ligge oppe i midt-firserne. Men vores affugter kører ikke så tit i øjeblikket, og det er stensikkert derfor. Fedt, ikke? Den her vinter bliver god! Bortset fra en kæmpe varmeregning. Men okay - sådan er det jo bare.

Jeg regner med at læse i Bibelen når jeg er færdig med at vaske op, for det er længe siden, jeg har læst i den sidst, og jeg er kun nået til 2 Samuel, jeg er i gang med at læse om David. Det er faktisk utroligt spændende. 

Men for nu at komme tilbage til det VIRKELIG spændende, så har jeg faktisk ingen bh på i dag (det er ikke det, der er det spændende), for jeg har ikke flere rene, og jeg har i stedet taget en top på. Jeg ved ikke, hvad sådan en hedder. En bh-top uden bh i, men bare en "overgang" fra det gennemsigtige stof på maven, og hen over den bh, der hørte med. Men lad os bare kalde den for en top. Den spænder mine bryster ind. Det kan jeg godt lide, for jeg bryder mig ikke om at de er løse. Normalt, når jeg har spændt brysterne ind, buler maven kraftigt ud neden under. Men det gør den faktisk ikke nu. Jo, altså..., jeg er jo ikke størrelse 36 overnight, Den buler ud - men jeg kan stort set ikke se den under brysterne, når jeg kigger ned af mig selv. Der er altså tale om, at brysterne er spændt ind, og ikke at de sidder i en bh, som gør dem større at se på. Det er lidt awesome, ikke? Jeg føler mig helt lettet, fordi jeg rent faktisk får noget ud af de aftenture, jeg går. Det gør godt for noget - det er noget, jeg kan lide!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar