Jeg venter.
Flextrafik kommer med en bil, der skal transportere mig og min mand til Roskilde sygehus. Jeg skal jo på neurologisk ambulatorium. Jeg slår dem ihjel på præhospitalcenteret, hvis de IGEN sender en bil, hvor der ikke er plads til René. Så kan de se at komme afsted og ...
***
... Bilen kom, og der var plads til René. Neurologen var simpelthen så dejlig. Nøj, hvor var hun skøn. Hun sagde en masse ting, som jeg har svært ved at huske. Men blandt andet at hun gerne vil have, at vi lige tjekker ud, om jeg kan blive på 200mg af Zonegran, og i stedet smide Delepsine. Og hun sagde, at hvis man tager for mange hovedpinepiller (håndkøb), hun sagde 10 om måneden, dvs. 5 gange, hvis man er en af de "stærke" og tager 2, som jeg gør, gør man faktisk hovedpinen værre. Hun sagde at hvis der er mulighed for at sove hovedpinen væk, er det en bedre idé. Hun sagde, at hvis jeg har slemme hovedpiner 2-3 gange om ugen, er der tale om kronisk hovedpine, og det kan der godt gøres noget ved, men at det er en god idé at få epilepsien på plads først. Derudover sagde hun, at en EMU ikke er nødvendig, fordi EEG'et har vist, hvad de ville have at vide. Det er jo positivt alt sammen! Jeg er i hvert fald positivt indstillet, og jeg kan supergodt lide Marianne. Og ikke kun fordi hun er positiv. Men fordi hun er dygtig. Tror jeg, jeg kender hende ikke så godt endnu.
Jeg har fået et bygkorn et andet sted på øjet (tror jeg), og i dag har jeg fået pis (eller noget andet ildelugtende væske) i det andet øje. Jeg skulle op ad en trappe på Roskilde station, og tog fat i gelænderet, og fordi det var vådt, gav jeg slip igen. Da jeg sad i toget på vej hjem, skulle jeg lige klø mig i øjet, og da jeg tog hånden væk fra øjet, lugtede jeg på mine fingre. Og det var IKKE en lækker lugt. Så jeg har kogt noget vand, jeg venter på at det køler ned, og så må jeg rense øjet med det. Der er bare så meget kalk i vandet. Det kan være, at jeg skal købe noget kamillete. Jeg ved det sgu ikke...! For fa'en! Jeg må ringe til min svigermor. Hun ved den slags. Jeg synes fandeme det er ved at være nok med de øjne! Christ!
Men ellers en positiv dag indtil videre. Jeg har ikke fået spist noget endnu. Jeg gider ikke. Jeg har ikke lyst til at spise. Det er fandeme så klamt. Uadr. Jeg skal jo også finde styrke til at komme igennem aftensmaden. Den slipper jeg nok ikke uden om, medmindre jeg kan bevise, at jeg har spist 45 æbler i dag. Måske jeg skulle spise et par nu. De smager jo godt, de satan'er, og det er noget af det eneste, jeg synes er spiseligt.
Æbler, here I come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar