Velkommen til

Forestil jer det her:

I er ude at gå en aftentur. Månen skinner på jer, lyskrydsenes farveskift genspejler sig i jeres glatte hud, og mens I snakker, går I igennem en kæmpe bunke nedfaldne blade, gule, orange, brune, for efteråret er over jer. Engang imellem suser en bil forbi jer, og I bliver overhalet af et par joggere. Det er en smule koldt, men ikke koldt nok til vanter. Halstørklædet har dog fundet vej til jeres hals, selvom huen er blevet hjemme. I snakker om tanken, som I kan se, stadig har åben. I overvejer at gå derhen og købe lidt slik, til når I kommer hjem, men vælger at lade være. 

Da I når hjem, hænger I jeres jakker på en bøjle og ind i skabet. Skoene bliver sat på de sorte bakker, som er beregnet til våde sko. Der er varmt og indbydende i lejligheden, og I laver en kop varm kakao og sætter jer foran fjernsynet. Det er hyggeligt, og I snakker om programmet, I ser. Det er et realityprogram om folk, der ikke kan passe deres økonomi, og I glædes over, at I kan passe jeres. Måske går I ud i køkkenet og tager opvasken, den ene vasker, den anden tørrer og sætter på plads. Når klokken er omkring 23, går I i seng, for I skal op og på arbejde dagen efter.

Da vækkeuret ringer dagen efter, er soveværelset unaturligt mørkt. Klokken er syv, og der burde være bare lidt lys, men der er bælgmørkt. Den ene vækker den anden, og I står ud af sengen og nærmer jer vinduet. I trækker jeres gardiner fra, og udenfor har en kæmpe efeu slået rødder på jeres rude, og masser af grønne blade pryder den før så orange natur. I snakker om, hvad der mon er sket. Ingen af jer kan forstå, hvordan en årstid kan skifte fra dag til dag, og oven i købet springe en over. Vinteren mangler, og vejret er gået direkte til forår. I  forsøger at kigge ud igennem efeuens rødder, men det er svært. Med en god portion kraft og fælles arbejde, får I åbnet vinduet, så I kan se ud. Ind vælter det med de kryb og kravl, der bor i efeu, deriblandt en edderkop, der virker lidt større end edderkopper ellers er. I hvert fald på disse breddegrader. I henter straks en insektspray og sprayer løs. Alle insekterne falder døde om. Men ikke edderkoppen. Den nærmer sig, og I holder insektsprayen op foran jer, den er ligeglad. 

 Hvem af jer, der bliver spist først, er uvist. Men ganske kort tid efter, er der intet tilbage. 

Intet bevis på, at I engang har levet.

Forestil jer det.

Og så forestil jer at lide af araknofobi, når man samtidig har psykotiske episoder med jævnlige mellemrum.

- Klamt, ikke?