Standhaftig!

Jeg var standhaftig i går. René og jeg gik en tur og kom forbi tanken. Vi stod udenfor og snakkede om al det slik, vi kunne købe, og hvor dejligt det kunne være. Men så tog vi os sammen og gik forbi tanken og tog en længere tur end normalt. Jeg følte mig totalt frisk og "sporty", da jeg kom hjem, fordi jeg havde gået så langt, og fordi jeg havde stået ude foran tanken og ikke var gået ind for at købe noget slik. Det er temmelig stort for mig - det er den grund til, vi normalt ikke går den vej. Men vi sagde nej, støttede hinanden og gik endnu længere hjem, end vi ellers ville have gjort. Godt nok havde jeg superondt, da vi kom hjem - men turen var cool!

Jeg har svært ved at finde ud af det dér med nat og dag. Eller; min krop har. Jeg ved ikke, om det er fordi der altid er nedrullede gardiner, eller om det er vejret, eller om det er fordi mine sovevaner er virkelig mærkelige efterhånden. Det kan også være en kombination. For mig, nu, er klokken omkring 16. Jeg stod op klokken 9, og jeg har ikke taget en lur indtil videre. Når jeg vågner fra en lur omkring klokken 18-19 stykker i aften, vil jeg straks tænke, at det er ved at være morgen. Det er virkelig irriterende. Det har seriøst bidt mig i røven at jeg foreslog mørklægningsgardiner. Jeg får intet lys, andet end når vi er ude at gå. Det er ved at blive ret frustrerende. Men OK - René insisterer på at gå nøgen døgnet rundt, bortset fra når vi har gæster eller er ude. Når vi har gæster, har et par boxers på og en T-shirt. That's it. Når vi er ude, har han også strømper og bukser på.

Lige nu går han rundt og spekulerer over, om han kun vil have én af gaverne, jeg vil købe til ham. Fordi jeg ikke ved, hvad han helst vil have, er jeg nødt til at fortælle ham, hvad jeg har tænkt mig at købe. Så må han selv vælge, og så køber vi den anden halvdel i februar, siger han. Jeg tror, at han ombestemmer sig, når han ser, hvad jeg vil købe til ham. Men stadigvæk - så har han set, hvad jeg vil købe. Lidt svær situation, både han og jeg står i, synes jeg. Men nu skal det afgøres i dag. Så må vi se, hvad det ender med.

Og et undskyld til Hamid, for at skrive den grusomme e-mail i går aftes. Jeg håber at du godtager min undskyldning.

Og et held og lykke til Cecilie, hvis kat er blevet væk.