Jeg er træt

Hvor mange har læst om den skandale med juletræsfesten i beboerforeningen, hvor muslimerne nedstemte køb af juletræ? Hvor mange har aktivt deltaget i debatten? Her, hvor jeg bor, er der ingen, der gider at møde op til generalforsamlingerne. Derfor er det de samme 10, der bestemmer hvordan reglerne skal være - år efter år. Mon ikke det er sådan i den beboerforening? At danskerne var mindretal, og det derfor var indvandrerne, der havde de fleste antal stemmer, og derfor fik deres vilje? Jeg ved det ikke. Tusindvis af danskere var i oprør, det kunne ikke være rigtigt, og hvad var det for noget, racisme, politi, juletræ og jeg ved fandeme ikke hvad. Det prydede alle forsider.

Og når en kendt dansker har snydt i skat, eller har foretaget sig ting på kommunens regning, som vist ikke er helt i orden, rydder det forsider og sagen bliver trukket i langdrag. Alle vil læse om manden, der snød en hel kommune for 800.000 kroner, og folk elsker at læse om skandaler - der kan dårligt blive skandaler nok, og er der ingen, skaber vi dem selv. 

Men hvor mange interesserer sig for, at i en afrikansk by i et afrikansk land, voldtager AIDS ramte mænd spædbørn, fordi der er en myte om, at de kan blive helbredt, hvis bare de kan dyrke sex med et spædbarn. Hvor mange af jer vidste det? Hvor mange af jer er oprørte, men har glemt alt om det i morgen? En kvinde skrev om det til mig for 4 år siden, og jeg har ikke glemt det. Hvis jeg vidste, at jeg kunne gøre noget, ville jeg straks gøre det. Jeg donerer ikke penge til nogen som helst. Ingen, der ringer på min dør, får nogen penge. Men hvis jeg vidste, at mine penge gik til at hjælpe de børn, og ikke mindst de vildledte mænd, ville jeg donere alle de penge, jeg havde i overskud hver måned. Jeg ville endda spare så der kunne komme ekstra mange penge ud af det. Jeg synes at det er en skandale, at ting som det her ikke bliver smidt på forsiden af de danske aviser. Men hvorfor skulle de dog det? Det vedrører ikke danskerne. Det, der vedrører danskerne, det, som vi går op i, er om skatterne stiger eller falder, om en borgmester har snydt i skat, eller om L.O.C er dømt for vold. Det er det, der er vigtigt for os. Tænk engang, hvis vi tænkte på andre end os selv? Tænk nu, hvis vi tænkte på alle de ofre for krig, hvis liv er slået i stykker. Enten fordi en forælder eller et barn er dødt eller bliver mishandlet, eller fordi ens hus er brændt ned eller alt, hvad man engang ejede, nu er væk. Hvad ville vi gøre, hvis krigen rykkede herop? Kunne vi holde til det, de mellemøstlige mennesker skal holde til hver eneste dag?

Jeg synes ærligt talt, at Danmark efterhånden er lige en tand for navlepillende. Og jeg kan se det, for jeg er selv navlepillende. Man kan godt genkende hinanden. Egoisme og havesyge er ikke en god egenskab, og Danmark burde lære mere om - ikke alene hvem der skal have økonomisk støtte eller fysisk hjælp - hvad vi står for, hvad vi er for et land og samtidig kunne sige: "Det kan vi gøre, for vi er danskere" og så være stolte af at være danske. Vi er stolte af at være danskere nu - men hvorfor?