WOW!
Fra midnat og frem til nu (23:30) har jeg har haft 130 læsere på min blog. Der må godt nok være en del der har trykket forkert, da, for det er da fuldstændig voldsomt! Det er det dobbelte, næsten, af hvad der plejer at være! Jeg er faktisk lidt i chok, altså... Det er fandeme mange, alligevel, der har trykket forkert. Har jeg mon skrevet misvisende overskrifter eller noget? Jeg er altså... Ja.
Nå, men jeg har taget en lur. Øv. For jeg stod op klokken 22, og jeg skal i seng klokken 24, hvis jeg skal være sikker på at kunne nå op til klokken 8 uden kramper. Og det er faktisk ret usmart, for nu er jeg slet ikke træt. Det er da helt fuldstændig åndssvagt. Men jeg plejer at kunne sove bare jeg ser på sengen, så måske er jeg heldig. Jeg satser på det.
Ved I hvad, jeg skrev en virkelig nederen e-mail til Hamid i går:
"Ærligt talt, så tror jeg ikke, at du får en kæreste. Muligvis tager jeg
fejl, jeg - og du - kan jo være heldig. Du er alt for ustabil. Hver
eneste gang, du er på besøg hos nogen, skrider du før du er kommet, når
folk er på besøg hos dig, bliver du rastløs inden de har fået overtøjet
af. Du kan ikke være sammen med andre end din familie - og ifølge dig
selv kører du frem og tilbage hos dem flere gange om dagen, fordi du
ikke gider at være hos dem alligevel, når du endelig når frem. Den slags
dur bare ikke, når man har en kæreste. Ganske enkelt. Derudover tror
jeg ikke, at der er særlig mange kvinder, der kan leve med dine
musikskift. Hvis det kun var musikken, så jo, men det er hele din
levestil, der ændrer sig sammen med musikken. Du tager musikken på som
tøj, frem for bare at lytte til den og have det godt med den. Jeg har
forsøgt at forklare dig det her så mange gange, og nu siger jeg det
altså bare lige ud, for det er den eneste måde, du forstår det på."
- og så svarer han bare "Hehe, du har nok ret" - for fa'en! Så bliv dog vred i stedet for bare at give mig ret! Den mail var ikke sendt for at provokere ham, men fordi jeg var træt og ikke gad at skrive e-mails, men han havde skrevet at han ville vente på mit svar. Jeg skrev et eller andet i morges om, at jeg havde det lidt dårligt, og at min venindes kat er blevet væk, og så svarer han med det dér? Bliver han aldrig vred? Jo, det gør han nemlig, men han siger det ikke. Hvordan kommer han ud med det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar