Jeg fortæller jer noget lige nu, ikke, som virkelig rystede mig, og som slog mig helt fuldstændig ud af kurs. Derfor vil jeg gerne frabede mig at du, René, hvis du i et svagt øjeblik, lader være med at læse videre.
I dag har jeg oplevet det, at jeg skulle ind til mine svigerforældre. På vej ned til stationen oplevede jeg, at jeg blev meget svimmel og fik dobbeltsyn - noget, som jeg kender alt, alt for godt. René fulgte mig ned til stationen, og hvis han ikke havde været der, havde jeg aldrig fået klippet det blå klippekort. Men så jeg fik klippet og kom ind i toget. Svimmelheden forsvandt. Men da jeg stod af på Jersie station, kom det igen, og som nogen af jer måske ved, er der mange trapper på Jersie station. Men jeg formåede at komme ned og hen til mine svigerforældre. Jeg snakkede med min svigermor i 3 kvarters tid, hvorefter min svigerfar og jeg kørte til den butik, jeg havde udset mig: Harald Nyborg. Jeg havde glemt at få skrevet varenumrene ned, så det var svært, men min svigerfar hjalp mig rigtig meget, og jeg fik købt en stiksav plus ekstra klinger, samt en boremaskine med ekstra bor. Da jeg skulle betale, blev det 1.397 kroner. Jeg gik helt i chok og mærkede mit hjerte gå i stå. Kan man virkelig regne så forkert? Jeg havde 1.200 kroner med, og min svigerfar havde 100 kroner. Så han spurgte, om vi ikke kunne tage nogen af klingerne fra. Så opdagede vi ved et held, at de havde fundet nogle dartpile frem til os, og dem skulle vi jo ikke have. Så dem fik vi byttet til de klinger, vi skulle have, og så blev det 1.195 kroner. Jeg lover jer for, at jeg nær var død - både af chok over at jeg havde regnet SÅ forkert, og af skam over at jeg ikke havde taget penge nok med, og at jeg måtte tage ting fra. For det hader jeg. "Kan vi så ikke fjerne den dér..." Ej, det er SÅ pinligt. Men jeg klarede det og kom ud med det, der var planlagt, og min svigerfar kørte mig hjem! Da jeg kom hjem, pakkede jeg tingene ind og lagde dem ind i skabet og bad René om at lade være med at kigge derind. Det sker nok heller ikke, for det gør han aldrig. Men nu er det overstået. Nu skal de bare ligge og vente 1½ måned, (eller cirka), så kan han få dem. Højst sandsynligt om morgenen. Ih, hvor jeg glæder mig!
Så derfor har det været en højst dramatisk dag. Det synes I sikkert ikke, men jeg er jo slet ikke vant til at handle i så store butikker - jeg plejer at købe den slags på nettet. Det kunne jeg også have gjort med de her ting - men så ville der komme en kasse, hvor der står Harald Nyborg på - det går ikke. Så gætter han jo straks, hvad jeg har købt. Lige nu kan det jo teknisk set være hvad som helst - bortset fra, at jeg har skrevet det i denne blog. Men René følger ikke med. Så sådan er det. Hehe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar