Pizza og æbler!

Okay. 

Én god nyhed.

Én dårlig.

Den dårlige først. Jeg har bevæget et eller andet forkert, og jeg har fået monsterondt i ryggen - jeg sidder bare her og glor.

Den gode nyhed er: Vi har fået 3 kg æbler mere! Vi løb tør i går, mand, og det har været et helvede i dag.  Sådan en god gang æbler i tern med en lille smule vaniljesukker på, det smager fandeme godt - og bedst, hvis det bliver spist med en gaffel, da man så ikke får våde fingre. Det er SÅ lækkert, også selvom jeg har fået dårlig mave. René har også fået dårlig mave. Men vi har spist noget nær 6 kg æbler siden i onsdags, så det er måske derfor. Uanset hvad - så er det bare den bedste spise til at stille en meget stærk sliktrang. 3 æbler hver, pr gang, er måske meget, men de er ikke så store. Når man spiser 2-3 almindelige skåle om dagen, løber det hurtigt op, og det er højst sandsynligt mere, end man må spise, både på grund af frugtsukker, men også for syreskader på tænderne. Men æbler er bare så dejlige på den her årstid.

I går var vi bare SÅ pizzatrængende, og vi var liiige ved at bestille pizza. Men igen: vi støttede hinanden, og jeg stegte noget kalkun og lavede en kinesisk inspireret sursød sauce og serverede ris til. Det var ganske lækkert. I dag har vi så næsten krydset grænsen, idet vi spiser minipizzaer. Som nogen ved, klasker jeg tomatkoncentrat på pitabrød, putter fyld og ost på, og ind i ovnen. René vil gerne have rød pesto på sine, og jeg er på skinke i øjeblikket - så dem får jeg. Vi deler dem op, så stikker jeg tandstikker af træ i Renés, så vi kan kende forskel på dem, når de kommer ud af ovnen. De dér trætandstikker er geniale. Når man f.eks. skal stege fyldt svinemørbrad eller hakkebøffer med bacon omkring, så kan man fæstne lortet med trætandstikker - de går ikke i brænd, og de giver ikke farlige stoffer til kødet. Super! I øvrigt, hvis I gider at lave mad: hvis I tager en svinemørbrad, renser den og skærer den halvt igennem på langs og fylder den med persille og lukker den med noget sejlgarn og ind i ovnen, serverer med kartofler og brun sovs - damn, det smager godt. Det er sådan en klassisk gammeldags ret, vil jeg tro. Jeg har i hvert fald opskriften fra min farmor.

***

3 timer senere:

Jeg synes at Mick Øgendahl er megasjov.

Jeg vidste det nu godt i forvejen - men når man lige har genset "undskyld" for 4. gang, så husker man det igen!