Tanker om utroskab

”His tongue down your throat, his hand up your skirt – yeah, I'm a man, but it still hurts!”

Hamid skrev til mig: ”Jeg er ligeglad med, om min hustru er mig utro, fuck det, jeg ejer hende ikke”. En gut, jeg kender, havde en kæreste, som var utro med guttens bedste ven. Han fyrede kæresten – men vennen var helt okay, for det var jo kæresten, der havde begået fejlen. Hvorfor skulle vennen få skylden for det? René siger, at han ville tæske ham, jeg havde knaldet med, bagefter ville han tæske mig, og så ville han skride (han siger, at hvis han nogensinde bliver så vred, at han kommer til at slå mig, går han selv, for han vil ikke leve i sådan et forhold, selvom det ikke har noget med ovenstående eksempel at gøre). Min far har været min mor utro. Min mor tilgav det. Men var flink nok til at fortælle det til mig.

Masser af mennesker er i forhold, hvor den ene er utro, en eller gentagne gange. Jeg er ikke hellig. Måske møder jeg en, som charmerer trusserne af mig. Det kan ske. Men det sker ikke ”tilfældigt”, som Jonatan Spang forklarer i ”Damer”. Og jeg ville sige det til René. Det har vi en aftale om, at vi gør inden vi knalder med andre. Ikke fordi den anden så kan ”vænne” sig til tanken, men fordi det handler om at gå fra hinanden. Hvis jeg nu mødte Dave Gahan, som jeg har været ret lun på et stykke tid, og jeg tænkte ”ham vil jeg sgu da knalde” og han tænkte ”Hende vil jeg sgu da knalde” - så ville jeg miste ALT. Det kunne være, at mit engangsforhold til Dave Gahan ville udvikle sig, men chancen er lav. Jeg ville miste alt – og ikke mindst kærligheden, som jeg har ventet så længe på.

Jeg går ikke rundt og regner ud, hvordan jeg kan være sammen med andre, uden René finder ud af det. Men det er der måske andre utro partnere, der gør. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Jeg kan godt forstå liderlighed. Af og til bliver man sgu mere liderlig, end kroppen kan klare. Men så er det bare med at melde sig syg, ringe til kæresten, komme hjem og knalde igennem, måske i flere timer. Man skal ikke smutte ud på wc'et med en af de andre medarbejdere, medmindre den anden medarbejder er ens kæreste.

Utroskab er sårende. Jeg har aldrig prøvet det. Aldrig. Men jeg ved hvordan tanken, bare tanken, om René med en anden kvinde, får mig til at føle. Jeg får ondt i maven, lyst til at kaste op, min hals snører sig sammen, og mit åndedræt bliver let og overfladisk, som om jeg ikke kan trække vejret ordentligt.

Jeg vil tro, at det var sådan, Peter følte det, da han skrev det citat, denne blog starter med.