Ulækker

Det er ikke Hamid. Jeg troede, at jeg var vred på ham, fordi han udnyttede mig.

Men jeg er ikke vred på ham på grund af det - for det var min egen skyld.

Jeg havde én ven, efter jeg kom ud fra ung.psyk. Det var Hamid. Han boede i Nivå. Det er en by i Nordsjælland. Der var en times transport med offentlig transport, plus at jeg skulle gå i ca. 20 minutter fra stationen for at komme hjem til ham. Han boede hjemme hos sine forældre. Jeg tog derop en gang om ugen, cirka, og Hamid fik mig til at udføre oralsex på ham, hvorefter han "gerne ville være alene" og sendte mig hjem igen. Jeg græd altid på vejen hjem, og jeg følte mig så beskidt og ulækker.

Men det var ikke Hamid, der udnyttede mig. Det var mig, der var dum. Jeg kunne have sagt "Det her gør en ven ikke, så jeg er den, der er skredet". Og i stedet valgte jeg at gøre, som han sagde, og det er jo sådan set ikke hans skyld. Jeg synes, nu, at det er forker af mig, at jeg har været ked af det i alle de år, når det i virkeligheden var mig selv, der kvajede mig. Jeg var dum. Svag. Og frem for alt - så var jeg lige så ulækker som jeg følte mig.

Det var mig, der var dum...