Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 16. september 2020

Min mening om Mignonnes/Cuties/Dansetruppen + WE ARE CHAOS

 Jeg ved, at der er gået evigheder siden jeg skrev sidst. Men for at være lidt forklarende, har jeg jo startet en ny blog op. 

Jeg har dog valgt at skrive i dag, her, fordi jeg føler at jeg har noget vigtigt at sige. Jeg skriver sikkert noget på min nye blog også, men jeg er ikke sikker på det endnu. Mine ord denne gang drejer sig primært om den nye film på Netflix, "Dansetruppen", eller som den også hedder, "Cuties" eller originalt på fransk "Mignonnes", da det er en fransk film, der foregår i Frankrig. Jeg har set mange snakke om denne film og hvor horribel den er. Der er lavet mange YouTube videoer om den, det er helt vildt. Alle siger, at det er en klam film, som er lavet til pædofile, og at den udnytter børn. 

Så nu har jeg set den. Lad mig starte med lidt basic info: filmen er fra 2020, og den er instrueret af Maïmouna Doucouré, som også har skrevet screenplayet. Filmen varer 1 time og 36 minutter, og kan streames på Netflix. 

Jeg indsætter lige en hurtig SPOILER ALERT her, til dem der ikke har set filmen, men gerne vil, fordi jeg forklarer hele handlingen i min tekst her.

Filmen lægger ud med at en ung pige, denne films hovedperson, 11-årige Amy, flytter ind et nyt sted, og derefter er til et slags bønnemøde med en masse muslimske kvinder. En af kvinderne snakker meget malerisk om, at synd er hæftet på kvinder, men ikke på mænd, og der som følge deraf er flere kvinder end mænd i helvede, og at kvinder derfor skal gøre alt hvad de kan for at gøre Allah og deres mænd tilfredse. 

Efter det møde går Amy rundt i den opgang, hun er flyttet ind i, og i vaskeriet ser hun en pige, som danser virkelig udfordrende, mens hun vasker sit tøj og glatter sit hår med et strygejern. Amy kan ikke stoppe med at kigge på den jævnaldrende pige, og hun er fuldstændig fascineret af hende. Hun føler sig tiltrukket af den dans, som pigen havde danset, og hun øver sig, da hun kommer tilbage i lejligheden. Hun binder sin bluse op i en knude midt på maven, men da hendes mor og tante pludselig kommer hjem, kan hun ikke nå at binde den op, og i stedet gemmer hun sig under sengen. Fordi hendes mor og hendes tante ikke ved at hun er der, snakker de frit. Amy har flere gange spurgt hvornår hendes far kommer hjem, fordi han lige nu er ude på en rejse. Amys mor afslører i 2 telefonopkald, opfordret af tanten, at hendes mand er i Senegal for at hente en kone, han har giftet sig med. Han har taget sig en anden kone, så han nu har to, og han har stillet en seng op ved siden af "den gamle kones" seng i lejligheden. Amy hører sin mor græde, og selv ligger hun under sengen og bider sig i hånden for ikke at græde. 

Amys fætter bringer gaver fra Senegal, som er fra hendes far. Amy hjælper fætteren med at tømme bilen for alle disse gaver, og i mellemtiden stjæler hun hans mobiltelefon, som ligger på forsædet i bilen. I opgangen, hvor de bor, bliver den pige, Amy så i vaskeriet jagtet af en sur nabo, og hun lukker hende ind i sin lejlighed, og låser døren. Pigen, som hedder Angelica, siger til hende, at hun skal sige til manden at Angelica ikke er der, og at hvis han ikke går, ringer hun efter politiet. Amy føler at hun har fået en veninde i Angelica. Angelica er en del af en dansetrup, The Cuties, som består af 4 piger fra den skole, hvor Amy går. Fordi hun føler at hun har fået et venskab med Angelica, gør hun dumme ting for at beholde sin fascinerende nye veninde. Som f.eks. at gå ind på drengenes toilet og videofilme en dreng tisse, som de andre piger havde bedt om. Han blev meget sur, for at sige det mildt. 

Amy er draget  mod  popkulturen og især kvinder der viser stort sexappeal. Under et bønnemøde trækker hun sit tørklæde ned over sit hoved, og sidder og kigger på musikvideoer på den mobiltelefon, som hun stjal fra sin fætter, og for at blende ind, bruger hun hovedtelefoner. Ingen opdager at hun ser den slags. 

På et tidspunkt ringer hendes far hjem fra Senegal, og han snakker med Amys mor. Hun rækker Amy telefonen, og siger at hendes far gerne vil tale med hende. Amy lytter til hendes fars stemme, når han siger "Amy? Hallo?" og så kigger hun på telefonen, hvorefter hun bare smider den ud af vinduet. Hun er megasur over at han har fundet en ny kone, og at han udsætter både hendes mor og hende selv for dette. 

Samtidig begynder hun at hænge mere ud med The Cuties. På et tidspunkt befinder de sig en skov, og en af pigerne (Coumba) finder et kondom, som hun puster op. Hun siger "Se, jeg har fundet et bryst til Amy", fordi det lidt er en stående joke at Amy er "flad" på begge sider. Pludselig skriger de andre piger op, fordi kondomet sådan set er brugt. Coumba siger "Slap af, det er pink", som i "Der er da ingen drenge der vil have et pink kondom på. Det er en ballon". De andre piger begynder at råbe om at man kan få kondomer i alle farver, og at man kan blive smittet med AIDS. Derfor tager de hjem til en af pigerne og skrubber Coumbas tunge med sæbe, en skuresvamp og en elektrisk tandbørste. Denne hændelse gør, at Amy blender bedre ind i venskabet, hjulpet på vej af hendes awesome mobiltelefon. 

En af pigerne i gruppen, Yasmine, og Angelica, bliver uvenner og kommer op at slås. Dette er over en dreng. Men Yasmine bliver sparket ud af Cuties, og det lader til, at deres håb om at vinde den konkurrence, som hele filmen leder op til, er helt fortabt. Men Amy har set en masse musikvideoer, og hun har studeret deres rutine. Hun kan erstatte Yasmine, og hun kan levere en masse sexede moves, som man normalt ikke ser hos 11-årige piger, men snarere hos kvinder i starten og midten af 20'erne. Hun bliver en slags koreograf for gruppen, men den dag, hvor de indledende prøver finder sted, har hendes tante besluttet sig for, at hun skal lære at være en kvinde, og dette opnår hun ved at lave mad til sin fars bryllup. Amy stikker til sidst af for at deltage i prøven, men kommer for sent. Da hun kommer hjem igen, har hun fået menstruation, og hendes tante griner af hende, og fortæller hende en historie om da hun var 14 år og fik menstruation, og få måneder efter blev hun giftet væk. Næste scene viser Amy på sit værelse. Hendes mor stikker hovedet ind, siger "Du er blevet en kvinde nu", hvorefter hun bare lukker døren og skrider igen. 

Amy begynder at klæde sig udfordrende, og hun kan lide den opmærksomhed hun får. Hun kan lide at hun har fået veninder, og hun stjæler penge fra sin mor for at tage sine 3 nye veninder (Coumba, Jess og Angelica) på en shopping tur, og hendes lillebror er også med. 

Nogle forberedelser til den nye kones ankomst skal foretages, og Amys fætter dukker op for at samle ting. Han opdager ved et tilfælde at Amy har hans mobiltelefon, som han har ledt efter. Han vrister den ud af hendes hånd, og hun forsøger at købe den tilbage med sex. Han bliver dybt chokeret, og i farten tager hun hans telefon, låser sig inde på badeværelset, tager et billede af sin vagina, hvorefter hun uploader det til sin Instagram. Dette bringer store problemer. Hendes mor er rasende, hendes tante er rasende, hendes skole er rasende - men Angelica, Jess og Coumba er også trætte af det. De smider Amy ud af deres gruppe, og tager Jess tilbage. Imens forsøger Amys mor og tante at uddrive hendes dæmoner, men selv efter en præst har talt med hende må de indse, at der ikke er nogle dæmoner i hende. 

Dagen for konkurrencen, er Yasmine på vej. Amy står gemt bag en mur, og idet Yasmine er gået forbi, skubber Amy hende i havnen. Det viser sig, at Yasmine ikke kan svømme, så Amy bliver stående og kigger på indtil hun er sikker på, at Yasmine har fået fat i noget, der kan holde hende oven vande. Og så tager hun til konkurrencen, hvor hun overrasker de tre andre. De har ikke tid til at reagere, fordi de bliver præsenteret på scenen samtidig med at hun dukker op. De danser den hyper-sexede dans, som Amy har koreograferet, og i starten er alle i publikum og dommerne med, men efterhånden som det skrider frem, bliver det værre og værre og grænser sig til noget som små børn ikke burde se. Inden Amy stak af hjemmefra for at tage til konkurrencen, kom hun til at vælte en gavekurv til det nye brudepar derhjemme, og i den var der noget guld-konfetti. På et tidspunkt under denne dans, falder der et par stykker af disse guldfragmenter ned fra hendes hår. Hun begynder at græde og løber hjem. 

Derhjemme bliver hun mødt med "Du ligner en luder" fra hendes tante, som er ekstremt vred over det. Hendes mor beskytter hende, giver hende et kram, og siger at hun ikke behøver at tage med til brylluppet. Næste scene viser Amys dansetøj på sengen, ved siden af den kjole hun skulle have haft på til brylluppet.

Filmen slutter med, at Amy løber ned ad trapperne iført almindeligt tøj. Ude på gaden er der nogle piger, både yngre og jævnaldrende, som hopper med et sjippetov. Amy begynder at hoppe, og filmen toner ud til Amy der hopper højere og højere og får et større og s tørre smil på læben.

Godt så. 

Min vurdering af denne film er: Det er måske ikke et mesterværk. Men det er en fantastisk film.  Amy bor i et hjem, hvor den muslimske tradition bliver håndholdt, der er de bønnemøder, og hun må ikke det samme som sine veninder. Som en 11-årig pige  kan det være EKSTREMT svært at skille sig ud. Det føles meget som om at det er hendes families tro, som bliver lagt på hende, og ikke noget, som hun ønsker for hende selv. 

Og er det ikke det, vi kender fra stort set alle religioner? Forældrene bestemmer om deres børn skal være religiøse eller ej, og ikke alene det, de vælger også hvilken religion det skal være, indtil barnet er stort nok til at sige fra - og i visse religioner er det en dødssynd ikke at være religiøs. Tag f.eks. islam. Hvis du ikke tror på Allah, eller hvis du troede på ham, men ikke længere gør det, er det rent faktisk lovligt for regeringen i flere muslimske lande bare at slå dig ihjel. I flere kristne religioner bliver du skubbet ud og ingen af dine familiemedlemmer og venner må tale til dig, hvis du siger "jeg tror ikke på Gud", eller alternativt "Jeg tror ikke længere på Gud".

Og skal vi ikke huske på den historie tanten fortalte om at hun blev gift væk som 14-årig? I de fleste (hvis ikke alle) islamiske lande, er en pige klar til ægteskab når hun når puberteten. Og det regnes fra 9-års alderen, ca. Muhammeds første kone var 9 år. Tænk på alle de 9-årige piger, som bliver gift med brunstige midaldrende mænd. Og så er en sexet dans noget, som er oprivende?

Jeg kan godt se, at den dans, de piger danser er hyperseksualiseret, og at filmplakaten ikke havde behøvet at blive ændret da Netflix købte filmen. Men plakaten viser det, filmen handler om. Jeg kan godt se, at dansen er for piger langt ældre end disse 11-årige piger, men er det i virkeligheden det, den film handler om? 

For mig handler den film om en pige, der flytter ind et nyt sted, ikke kan finde  sig til rette med de ting der bliver pålagt hende, prøver at skabe noget oprør/rebellere, for til sidst at indse at hun trods alt stadig er - bare en pige. En 11-årig pige, der hellere vil hoppe i sjippetov og lege end at danse en sexet dans. 

Jeg synes at mange lægger alt for mange ting i den film, der ikke eksisterer i filmen. De har travlt med at være fordømmende over de forkerte ting. Hvad med at være fordømmende over, at man i Iran f.eks. kan gifte sin 9-årige datter væk til en mand på hvilken som helst alder, og at en kvinde kun kan bede om skilsmisse hvis hendes mand ikke kan give hende børn eller hvis de er blevet enige om at søge skilsmisse, så han giver "lov" til det. 

Hvad med alle de kvinder, der snakker om, at sharialovgningen i virkeligheden er virkelig god for feminister? Har de nogensinde besøgt et land som har den lovgivning? Fordi når jeg hører de to begreber sammen, er det ikke "Godt" jeg tænker på. Sharialovgivningen er på ingen måde god for feminister. Kvinder der siger det, har ikke boet i den slags lande. Det er fuldstændig åndssvagt.

Som en ekstra sidenote, vil jeg lige kommentere, at jeg har brugt uanede mængder til på at lytte til "WE ARE CHAOS" siden i fredags. Det er den bedste goddamn plade jeg nogensinde har hørt. Love it! Den er smuk, har en positiv lyd, er virkelig velskrevet, velproduceret, veludført og har alle de rigtige detaljer med sig. Det er den bedste gode rockplade jeg har hørt i lang, lang tid. Den er 100% fed. Der er vitterligt ikke en eneste dårlig sang på. Jeg ved ikke, hvilket wizardry Marilyn Manson har fået fat i for at skabe denne plade, men det er intet mindre end et mesterværk. Det er den bedste plade, hands down, jeg har hørt i år. Den er virkelig, virkelig melodisk, harmonisk og stadig har den Marilyn Manson skrevet all over. Den er cool. Angiveligt inspireret af David Bowie. Jeg har ikke hørt så meget David Bowie så det gør noget. Men denne plads er FanFuckingTastic. Jeg kan ikke få armene ned. Min yndlingssang er dem alle sammen. Det bliver spændende at se, om der kommer noget, der kan overgå den senere på året. Jeg tror det ikke, for både Lady Gaga og In This Moment har allerede udgivet noget i år, og det har været virkelig fedt.  Den nyeste Ozzy er også cool. Så indtil videre ser min top 5 for 2020 således ud:

  1. Marilyn Manson, "WE ARE CHAOS"
  2. In This Moment, "Mother"
  3. Lady Gaga, "Chromatica"
  4. Ozzy Osbourne, "No Ordinary Man" 
Så... Nummer 5 må vente til jeg har fundet den 5. udgivelse i år, som kan tage dens plads. Nu er klokken halv to om natten. Jeg er ikke supertræt, men jeg bør gå i seng. René gik i seng for flere timer siden. Eller - han faldt i søvn, og jeg nænnede ikke at vække ham. Han vågner nok i de tidlige morgentimer.