Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 31. oktober 2012

Galaxy er ikke et firma

 Min telefon er kommet i dag. Jeg har købt en eller anden blå telefon. Jeg ved ikke, hvad det er for en, det er René, der synes at det er noget, der lige er noget for mig. Galaxy S3. Er der et firma, der hedder Galaxy? Jeg har sgu aldrig hørt om det. Er det mig, der er dum? Jeg søger lige på google.
Nåårh... Samsung... Pinligt. Jeg har oven i købet hørt om den. Igen: pinligt.

Jeg har fået betændelse i min tå igen, og det skal ordnes igen. Jeg synes at det er vildt irriterende, at der konstant går betændelse i. René siger at det er fordi jeg altid har strømper på - minus når jeg er i bad. Og ja, jeg er en af dem, der har strømper på, mens jeg dyrker sex. Jeg kan ikke have bare tæer, det kan jeg bare ikke. Turen fra badet og ind til strømperne er et mareridt.

Nu vil jeg se, om jeg kan ordne det selv, og kan jeg ikke det, må jeg smutte til en fodterapeut igen. Suk suk. Men sådan er det jo bare. Andet kan jeg ikke sige.

Nå, men øh... 20:11.. Måske der skulle fabrikeres noget aftensmad? Hehe. Jeg må hellere se at komme i gang!

Hav en god aften alle jer, som er ekstra cool netop i dag

Førerposition

Halloween.

Dagen, som jeg hader, fordi jeg synes det er noget amerikansk pis, som er importeret fra USA for at de danske forretninger igen har noget at tjene penge på - som f.eks. Valentins dag. Jeg har netop undersøgt "Halloween", og der står følgende:

"I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et kærkommet festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider. Mange lidt ældre beskylder halloween for at være kommerciel og udelukkende importeret til landet for at butikkerne kan tjene flere penge. Det er sikkert sandt, men på den anden side har man også altid importeret skikkene og traditionerne fra det land, som man anså som det førende. Og her er der ingen tvivl om USA's førerposition i vor tid"

Hm. Jeg læst, at George W. Bush har udtalt "... as leaders of the free world..." Og ved I hvad? Jeg er virkelig træt af, at vi bare slikker USA i røven. "Uh, USA har fået en sort præsident. Så skal vi da have en kvindelig statsminister" - What the fuck? Det er sygeligt. Hvis USA ikke kæmpede i krigen mod Irak for tiden - så ville vi heller ikke være der. Vi slikker dem totalt i røven, og hvorfor?

HVORFOR???

(jeg behøver ikke svar, for jeg ved intet om politik)

Flot og lækker

Jeg er på vej i seng. Jeg vil sige, at Hamid tilsyneladende ikke er sur, at jeg stadig har ondt i spiserøret, og at Renés sår ser ud til at være i bedring. Derudover vil jeg gerne sige, at jeg har fået lavet 2 julekort mere. Dermed har jeg produceret 6 julekort.

Der bliver så meget indkøb i morgen, at det halve kunne være nok - for vi skal jo købe alt ind til bryllupsdagen. Vi er blevet enige om, at vi ikke åbner, hvis det ringer på døren, andet end hvis det er posten med vores nye telefoner. Det skal være os to, bare os to. Måske kommer der lige et break eller to - jeg ved ikke, om vi kan klare at være sammen en HEL dag. Men vi skal se nogle film, og jeg vil især gerne se "Mørke" med Nikolaj Lie Kaas, og måske også "Sprængfarlig bombe". Hvad har vi ellers af cool film... Hmm... Jeg er i tænkeboks!

Jeg vil gå i seng nu, jeg skal jo være i Kvickly klokken 10 i morgen formiddag. Indkøbslisten er lavet, og alt er klart. 

Sov godt, alle jer flotte og lækre mennesker

tirsdag den 30. oktober 2012

Kællingen er sur!

Jeg tror faktisk, at kællingen er sur på mig. Han har skrevet det her til mig:

"jeg havde lidt maredit igår til idag. det handlede om at om i kunne tilgive mig. men fedt nok at i godt kan."

- for mig lyder det lidt som om, at han ikke er specielt begejstret over at vi har "tilgivet" ham at han tog tidligt hjem. Måske fordi jeg har læst resten af e-mailen. Jeg har skrevet 2 e-mails til ham, begge to med en god, munter tone, uden at nævne at han tog hjem samme dag, han ankom. Jeg har modtaget én e-mail, hvor der blandet andet stod det ovennævnte i, og så et par linjer mere om at han har sovet meget. Han plejer at bombardere mig med e-mails. Jeg ved ikke, hvad der sker. Er det fordi han har dårlig samvittighed? Så burde han da netop tage imod min ... Jeg ved ikke hvad jeg vil sige. "Udstrakte hånd" eller sådan noget. Jeg forstår ikke hvad der foregår. Så nu er jeg kommet frem til, at han er sur. Og det er jeg faktisk lidt irriteret over. Hvis nogen her har belæg for at være sur, er det mig (og ISÆR René), og ikke ham. Hvad sker der i hans hoved? Hvad foregår der? Hvorfor fortæller han mig ikke bare, om han er sur og hvorfor? Det andet her, det er sgu da for dumt og spild af - i hvert fald min - tid. 

Jeg fryser simpelthen så meget. Jeg forstår ikke, hvorfor her er så koldt? Ja, altså, det er koldt udenfor, men vi har tændt for varmen på en rimelig høj ... ting. Den står på 3. Men jeg kan se på termometeret at her er 20,3 grader. Det er sgu da også alt, alt for koldt til en indendørs temperatur. Skal den ikke ligge mellem 21-22 grader? Hvorfor er så koldt, når der er skruet så højt op i alle rum? Det er da mærkeligt. Mine fingre er som is, og mine tæer er også iskolde. Gåsehud på armene og hele molevitten. Jeg er ikke ved at blive syg, for det har været sådan her lige siden det blev koldt udenfor. Det er angiveligt omkring 2 grader udenfor i mit område. Måske er det ikke en ideel idé med den hårde vinter. Haha. Jo, for fa'en. Jeg skal bare have købt noget ordentligt, varmt tøj - og vanter! Haha

(og mænd kan godt være kællinger)

Flemming, Maiken & Kim

Jeg har købt en ny mobiltelefon i dag. Hm. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Galaxy III. Galaxy S III, tror jeg. Men de har den ikke hjemme, sådan liiige pt., så jeg venter bare lidt. Jeg tror i hvert fald, at jeg har købt den. Nu må vi se. 

Jeg var hos KBJ i dag. Han sagde at jeg virkede frisk. Ej, hvor dejligt at få at vide. Det er jeg glad for, fordi folk altid siger det modsatte. Hehe

Ham naboen, der altid klager over, at vi larmer, sad og pissede på sig selv da vi kom hjem. Han sad på sin minicrosser og pissede, det dryppede ned på asfalten. Han falder konstant og slår sig på trappen, han vælter rundt og larmer som en gal. Og så klager han over os? Psh. Så René kaldte ham en  hykler i dag. Han har været meget venlig ved naboen, fordi vedkommende er en skleroseramt alkoholiker, men nu gider vi fandeme ikke at høre på hans klager længere. Flemming stod dernede, parat til at følge ham op. Flemming er noget nær 80 år, men det er altid ham, han ringer til, når han skal op i sin lejlighed. René kan ikke bære ham, og jeg vil ikke. Han pisser og skider sig selv fuldstændig halvt ihjel. Klamt. Jeg burde gøre det, men han insisterer på, at Flemming gør det. Flemming er hans redningsmand.

Jeg har ondt i mit... Luftrør? Spiserør? Ved det ikke. I morgen skal vi være i Kvickly klokken 10, det har vi aftalt med slagteren, fordi vi skal have en oksebov. Så vil han skære den ud til os, mens vi er der. Han er simpelthen så dejlig. Haha.  Men vi skal have købt alt ind i morgen, som vi skal bruge på torsdag. Så det bliver en rar dag - en rigtig indkøbsdag! Masser af hygge. Både med indkøb og med udfærdigelse af indkøbsliste. Aahh... En bryllupsdag er dejlig! 

René sidder og chatter med en TDC-telefonkonsulent (hedder det ikke det?) - det er hende, der har solgt os telefonerne, og nu sidder de og snakker om Renés moster. Haha. Han er nu dejlig, han får alle til at føle sig godt tilpas. Det er rart at have den slags "bedre halvdel" når man ikke selv er i stand til det. Haha

Men i al forvirringen nede i Kvickly, glemte jeg at finde ud af, hvad vi skal have til aftensmad. Damn. Det er hver eneste skide dag. Jeg ved bare ikke, hvad hulen jeg skal lave. Og nu har René snakket med "Maiken" i 15 minutter. Haha. Godt at jeg skulle SKYNDE mig at smøre madder til René, når han så ikke så kan spise fordi han snakker med Maiken. Nå, men jeg kan heldigvis slappe af nu, og skal ikke tænke på at ordne det om lidt. 

Om lidt bli'r her stille...

Haha - Kim Larsen knew what he was talkin' 'bout

Skønt!

Mærkeligt. René har fået en form for betændelse i sin ene storetå. I første omgang forsøger vi lige at ordne det ved at holde det rent, vaske det med sæbevand nogle gange om dagen og ellers plaster på - og så håber vi, at det hjælper. Vi har aftalt, at vi venter lidt, til onsdag, og så kontakter vi lægen, og vi går til en fodterapeut. Der ligger en på den anden side af gaden. Stort set. Derfor er det fint - der er ikke så lang ventetid, så hvis vi er heldige, kan han få en tid samme dag - og holde vores bryllupsdag fri fra læger! Det ville være rart. 

Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil købe den ekstra gave til René, fordi vi mangler pengene et andet sted. Derfor får han bare den gave, jeg købte i august. Det er første gang nogensinde, jeg har kunnet holde en gave-hemmelighed så længe. Normalt køber jeg gaven i god for at være sikker på, at de har den, og så er jeg ved at briste fordi jeg vil fortælle modtageren hvad jeg har købt. Nu har jeg ikke fortalt en skid, og jeg har ikke tigget ham om at pakke den op. Yeah. Jeg kan bare det lort. Det kan godt være, at jeg er en fanatisk gave-giver, men jeg har fandeme gjort det med stil denne gang.

Jeg har sovet det meste af i dag, af uvisse årsager har jeg været så monstertræt og har haft brug for ekstremt meget søvn. Jeg vågnede her 23:30, og nu skal jeg snart i seng igen. Det var min 3. lur i dag. Ja, altså... Det er jo så over midnat nu, idet klokken er 01:21.

Jeg håber ikke, at det er noget alvorligt med René. Det kan godt være, at jeg bare skal ringe og reservere en tid til ham hos en fodterapeut, til på onsdag. Ved det ikke helt. Jeg har ikke forstand på sår, andet end at de skal holdes rene og tørre. Hm. Måske skulle jeg skrive til lægen? René har bare ikke mulighed for at komme derned før på torsdag eller fredag... Jeg tror dog, at jeg forsøger at skrive til lægen. Jeg agter lige at søge lidt om det på nettet. Det er noget mystisk noget, nemlig.

Hm. Men nu skal jeg snart i seng. Jeg er også blevet træt igen. Fair nok. Jeg glæder mig til at sove igen. Jeg elsker at sove. Skønt.

mandag den 29. oktober 2012

Nøgen og fræk

Dagens top 3 statements
3. Man kan fandeme tørre røv i mit radiostyrede vækkeur, der ikke selv skifter til vintertid
2. Det er pissecool med bløde hænder - så brug håndcreme
1. Husk at returnere dine returvarer til tiden

Dagens top 3 planer over dagen
3. På posthuset og hente pakken, jeg ville hente i går
2. I Kvickly og bestille kød til på torsdag
3. På apoteket og købe Ipren - for fa'en jeg har hovedpine!

Dagens top 3 over musiknumre
3. Nik & Ras feat. Medina "Hvad der sker her"
2. Paw & Lina "Stolt af mig selv"
1. Linda P. "Du' fandme pæn du er"

(så temmelig meget den samme som i sidste uge)

Når alt dette er meddelt jer, vil jeg sige dette:
Hav en god formiddag! Jeg skal have fjernet makeup, nok i bad, og nok få lagt noget nyt makeup. Jeg burde have sådan en makeup-gun som ... Var det Homer? ... havde - den kunne pege på en kællings ansigt og indstilles til f.eks. "luder" - haha. 

"Jeg vil egentlig bare gerne danse nøgen og fræk"
- Ras (Rasmus Bjerg)

søndag den 28. oktober 2012

Besvær - for ingenting

Hamid kom, så og gik igen.
Al det besvær for 3 timer.
Hm. Vi havde regnet med det. Men vasketøj og computer...
Vi var oppe til klokken 3 i nat, for at klare det her.
René har været på stationen 3 gange i dag.

Jeg er ikke sur på Hamid. Virkelig. Det er jeg ikke.
Men helt ærligt.
Han giver skizofrenien skylden.
Hehe - han lider af hjemve.
That's it.

Men nu er klokken næsten halv ti, jeg er så fuckertræt og har megahovedpine. Det har jeg haft hele dagen - men jeg er jo nødt til at bide det i mig, når jeg ingen hovedpinepiller har. Jeg har det faktisk virkelig skidt. Det er ret hæsligt. Jeg skal måle mig i morgen. Hvor meget mon jeg har taget på? 

René og jeg tager en kigger på budgettet her om lidt, det er rart nok. Så er det nemmere at regne ud.

Damn, jeg har det dårligt! Min hjerne kører på overload, så det er godt, at Hamid ikke er her. Jeg er monstertræt.

Når natten falder på i Netto

Klokken er 02:22, dermed søndag. Jeg har netop færdiggjort en vask af dyne, pude og sengetøj til Hamid, så det er ganske frisk, når han skal sove her i morgen. Hvis han stadig har lyst. Han vil jo gerne blive her til onsdag. Det bliver nok hyggeligt. Det er i hvert fald rent, og René har samlet en computer til Hamid, mens han er her, hvis han stadig har lyst til at være her.

Men jeg er ret udmattet. Jeg burde gå i seng nu, for jeg skal ned og købe frugt og Pepsi Max i morgen, så det er her, når Hamid og Sara kommer, og jeg har INGEN idé om, hvornår det er, andet end at det er "efter frokost". Så jeg skal tidligt ud af fjerene i morgen. Hehe.

Nu sidder jeg og hører musik, slapper lidt af.

Sov godt, alle jer, som ikke er gået i seng endnu.



(titel; citat fra: "Du' fandme pæn du er", af Linda P.)

lørdag den 27. oktober 2012

5-3

Dagens 5 statements:

Når man skal have overnattende gæster fra søndag til onsdag, skal man rydde op i god tid.
Man skal ikke undre sig over at Nikolaj Lie Kaas kan ALT.
Man skal ikke betvivle, at Mick Øgendahl er en genial mand.
Man skal glæde sig over, at jeg ENDELIG har haft overskud til hele opvasken.
Man skal ynke mig, fordi jeg har ondt i hovedet.

Dagens top 3 (musik)

3. Nik & Ras feat. Medina "Hvad sker der her"
2. Linda P. "Du' fand'me pæn du er"
1. Paw & Lina "Stolt af mig selv"

Dagens top 3 (over ting jeg har foretaget mig)

3. Jeg har opdaget cool sange.
2. Jeg har været i bad.
1. Jonna har været her.

Morgendagens forventninger top 3

3. Jeg skal have besøg af Hamid og Sara
2. Jeg skal hente en pakke på posthuset
1. Jeg skal spise en masse frugt!


(ja, og posthuset har ikke åbent om søndagen... )

100 kroner - Nemlig!

 "Ja, det er Rikke?"
"Det er fra Nemlig"
"Ja, hej?"
"Jeg kan se, at det er lang tid siden, du har bestilt hos os. Er der noget, du er utilfreds med?"
"Nej, jeg er utrolig glad for at handle hos jer. Jeg har bare haft muligheder for kørsel, men jeg har tænkt mig at bestille hos jer igen."
"Så vil vi gerne forære dig et gavekort på 100 kroner."
"Det var da dejligt."
"Ja. Du skal bare bruge det inden næste søndag."
"Okay."
"Hav en god weekend."
"Tak, og i lige måde."

- Det var da en utrolig sød, ung mand (jeg er gammel), der ringede. Han var vældig flink! Og jo, jeg vil da gerne bestille derfra igen. Jeg vil faktisk se på indkøbene her i dag eller i morgen formiddag, så jeg har en idé om, hvor mange penge, der skal bruges - jeg har nemlig fået et "måske" til at købe den eftertragtede gave. Jeg kan bestille den d. 31. oktober og håber at den når frem til den 1. november! 

Jeg vil se på budgettet med det samme. 

Ses

fredag den 26. oktober 2012

Godt humør

Godmorgen!
Frisk og udhvilet, supermange smerter men i godt humør!

René skal have "lavet" en computer i dag. Vi har to gamle kabinetter stående, der er bundkort og strømforsyning, grafikkort og alt, hvad der nu skal være. Men man kan ikke spille på den, og René har lige købt nyt grafikkort. Derfor vil han sætte det gamle over i den gamle maskine, for så kan den trække spillene. Det er cool, for det er Hamid, der skal bruge den. Det er tvivlsomt hvorvidt han bliver her eller ej - men så er det i hvert fald klart til ham. 

Jeg skal have sms'et (åh! - nederen) til Jonna med nogle spørgsmål, jeg tænker at vi kan snakke om i morgen, selvom jeg er lidt sent ude... Godt så. Så er det ordnet. Jeg er tilfreds.

Mine svigerforældre er efterhånden ved at køre hjemmefra, så de kan komme her til en kop kaffe. Det bliver hyggeligt. Det skrev jeg vist også i går.

Nu ringer René!

Ses

torsdag den 25. oktober 2012

Jeg havde slet ikke tankerne i den retning...

For mange indlæg?
Why don't you cry about it.

En neurolog ringede i dag. Fortalte mig, at jeg muligvis har en "underliggende" neurologisk sygdom, som giver kramper, og at det er derfor det virker som om jeg nærmest er resistent over for de forskellige præparater, de fylder på mig. Chokerende. Den havde jeg ikke set komme.

Vinteren

Nu har jeg så lidt mere end bare lige Køge Bugt med, men jeg bor i denne røde trekant. Sneen smelter sikkert inden den når ned på jorden, og det er OK - for jeg har læst på TV2s hjemmeside, at det nok bliver en hård vinter. Det er ikke sikkert, de er først og fremmest ikke en pålidelig kilde, og for det andet skifter vejret jo temmelig meget hver eneste dag. 

Men jeg håber alt hvad jeg kan, at det bliver en hård vinter. Det gør jeg. Og alle jer, der tænker "det er jo meget godt at hun håber på en hård vinter, det er jo ikke hende der skal ud og cykle på arbejde hver dag" - og nej, det er det ikke. Men hvis det er jer, der sidder og tænker "Ih, hvor er det dejligt at det er 27 grader udenfor, så kan jeg gå ud og blive rigtig brun og lækker" - så vil jeg sige: Så er vi kvit. Hvis der er noget, jeg hader, er det sol og varme. Sådan har jeg haft det siden jeg var barn, og sådan bliver det muligvis ved med at være. Vinteren er min årstid.

Hmhm. Lidt galde skal der da lukkes ud engang imellem. Hæhæ. Jeg er dog lidt bekymret for at det påvirker broerne, for jeg VIL være alene med René på torsdag. Og hvis Hamid ikke kan komme hjem... Det går ikke. Det er vigtigt vi holder øje med vejret, altså. Jeg vil ikke smide Hamid ud, men måske er jeg nødt til det... Han kan selvfølgelig tage S-toget ind til sin søster og være der indtil storebæltsbroen bliver åbnet igen. Hvis de lukker den. Åh... Jeg er begyndt at blive lidt nervøs i det... Bare lidt.

Men nu må vi se. Jeg skal tage det med ro. Det er det, folk altid siger til mig. "Tag det nu roligt, lad være med at spekulere så meget over det" - jeg vil prøve. Prøve. Måske kan jeg klare det.

Jeg krydser fingre, tæer og alt hvad der kan krydses!

Frosten er på vej!
Således er SNEEN!

Jeg vidste at min stemme ville tælle!
Jeg håber bare at det er en indikation for hele vinteren og ikke bare lidt lala her sidst i efteråret...

Tough shit

Watch out here I come!

Jeg vågnede for en time siden, nu er klokken 6, og jeg overvejer at gå i seng igen, men føler lidt at... det lyder corny det her, men "så vinder sengen" fordi jeg IGEN er faldet i. Jeg vil være vågen helt indtil jeg skal i seng i aften. END OF HISTORY som min mor ville have sagt. Jeg har ellers forsøgt at forklare hende, at man normalt bare siger "end of story" - men hun ved bedre end jeg gør. Jeg har ondt i ryggen, lidt muskelsmerter i højre talje og menstruationssmerter, trods den sluttede i søndags. Men jeg er stadig i godt humør, og jeg har det rart, her i mørket, blot oplyst af en lille lampe. Jeg overvejer at skaffe mig noget at spise, men jeg ved ikke, om jeg som sådan er sulten - og så er det bedre at lade være. Er det ikke? Jeg ved ikke, om den regel også gælder morgenmad.

Jeg har lyst til at putte makeup på i dag. Føle mig smuk og lækker. Men ærligt talt... så er det ikke lige... I ved, jeg skal først i bad, og hvis tingene går, som de plejer, bliver det først i aften. Så er det lidt ligegyldigt med makeup. Men så kan jeg jo selvfølgelig putte det på i morgen, når svigerforældrene kommer forbi til en tår formiddagskaffe.

Rock and roll angels bring that hard rock hallelujah!
Jeg kan ikke sige nok, hvor meget jeg elsker den sang. Den er tilpas latterlig til at fremstå som herrecool. Ha! Totalt morsomt. Men jeg er i ROCK'N'ROLL humør i dag, jeg elsker rock - bring it on! Jeg vil godt gå med til at indrømme, at Marilyn Manson i dag hører ind under "rock", selvom han teknisk set ikke gør det. Men... DAMN jeg elsker den mand. Jeg elsker hans stemme, hans kreativitet, hans tanker, hans evner, hans alt. Alt ved den mand er genialt. Og jo, jeg skrev MAND - nogen vil være uenige; why don't you cry about it. Marilyn Manson er en mand - i hvert fald for mig! Hehe

"Yes man, let's go for a ride, there's so many lanes that we could try"
- Yeah. Den film, "Yes Man" - den skal ses. Jeg købte dvd'en for et års eller halvandet års tid siden, og jeg elsker den film. Den er simpelthen så genial. Jeg griner stadig af "Alle for én" - den er bare så satans sjov! For fa'en, altså! Jeg har sjældent grint så meget af en film - og slet ikke en dansk film. Kun én dansk komedie overgår den. Den danske film overgår ikke kun alle komedier, men alle danske film produceret: "Sprængfarlig bombe". Den er så sjov at jeg næsten tissede i bukserne af grin. Ulrich Thomsen er genial i rollen som Tonny. Hele konceptet af filmen er bare... Den sidder bare lige... jamen... Den er så pisseskæg, altså. Nøj, hvor jeg morede mig. Samtidig har jeg jo lige siddet og set "Alle for én", og den dér måde Timo lige så overlegent siger "Vi går til pilates" på, uden hverken han selv eller Ralf ved, hvad fanden pilates er, og diskuterer det på vej ud af lokalet. Eller da politichefen eller hendes "højre hånd" spørger Ralf om, hvordan hans og Timos alkoholiserede far har fået råd til båden i havnen, og han siger "Ja, han har vel været nede med flasker". Den film er så velskrevet, jeg elsker Mick Øgendahl, og "Sprængfarlig bombe" har et perfekt koncept. Tonny skal f.eks. skrive sin egen film, men kan ikke skrive. Derfor får han hjælp af sin bror, som er ejendomsmægler. Så filmen bliver en actionfilm med masser af "guns" og "indbyggede egetræsskabe" og den slags - og Tonny er simpelthen så skidemorsom. Åh, jamen... PERFEKT! De to film, de skal ses, hvis man er til komedier. Er man til andre genrer, kan jeg anbefale "Blinkende lygter", "De Grønne Slagtere", "Adams æbler", "Solkongen", "Mørke" og "Inkasso" - "I Kina spiser de hunde" er også ganske morsom, og 2'eren, "Gamle mænd i nye biler", er faktisk også rigtig sjov.

Hov! Jeg har allerede siddet her i en hel time og tjekket alt muligt ud på nettet samtidig med, at jeg har forfattet denne blog, så nu er tiden bare løbet fra mig! Men OK - 2 timer er gået. Så mangler jeg bare mange timer, før jeg kan gå i seng. Hehe.

Ses!

onsdag den 24. oktober 2012

Når man har nok i sig selv, og datteren er ligegyldig

I morgen. Yeah. 1 uge. Hamid forventer at være her til onsdag. Det er OK, men den 1. november... Åh! René skal have sin gave! Jeg glæder mig så meget, selvom jeg også er lidt nedtrykt over, at der ikke sådan helt lige er råd til 1.000 kroner til en gave mere. Altså, til på torsdag. Jeg ville så gerne have givet ham begge dele. Jeg har en fornemmelse af, at han vil blive lige glad for begge dele. Jeg er simpelthen så vild med ideen, at jeg har lyst til at låne pengene, men altså... Jeg låner ikke penge bag hans ryg. Ganske enkelt. Det er et meget stort tillidsbrud, og vores forhold bygger på ærlighed og kommunikation. Ja, og så kærlighed, men det siger lidt sig selv. Så det kunne jeg aldrig finde på, selvom tanken har været der. Men det er vel meget normalt at tænke ting, man aldrig ville gøre, eller ved aldrig vil ske?

Der er sket det, at jeg har læst 373 sider i Bibelen. Er I mon helt klar over, hvor mange sider det er? Selvfølgelig, skal jeg da indrømme, har jeg læst det meste for over 7 år siden. Jeg kan ikke huske en skid af, hvad jeg har læst. Men heldigvis har jeg taget taget notater og markeret dem med det de gennemsigtige klistermærkeagtige... ja, klistermærker, med f.eks. gul eller lyserød i den ene ende. På de ender har jeg så skrevet, hvad det er, jeg har hæftet mig ved. Det er superheldigt. Så nu kan jeg læse videre og skal ikke nødvendigvis starte forfra - og så hjælper Jonna jo en hel del.

På fredag kommer mine svigerforældre til en kop formiddagskaffe, og det bliver rigtig hyggeligt - det gør det altid. Jeg har aldrig oplevet, at det ikke var hyggeligt, når de kom. Andet end dengang, de løj, og vi fandt ud af det. Vi havde brugt 50 kroner - 50 skide kroner - på noget fancy kaffe i en kaffebutik, og fået malet bønnerne, så de kunne bruges i vores stempelkande. Det var vores "jomfrukaffekøb" og de sagde at den smagte rigtig godt. Da de 500g var brugt op, købte vi noget nyt, med en anden smag.
 Så sagde de fandeme, at de ikke kunne lide den første, vi havde købt, men vi havde brugt så mange penge på den. Så de havde løjet os lige op i ansigtet - og hvad nu, hvis vi havde købt den samme kaffe igen? Renés forældre er altid ærlige, de siger tingene som de er, uanset hvordan de så end er. At de så sidder og lyver om KAFFE er simpelthen ubegribeligt, og både René og jeg er stadig ret skuffede over det, selvom det er en del år siden. Jeg mener... Kaffe? 50 kroner? Det er sgu for åndssvagt.

Så har jeg lige talt med min mor. Jeg fortalte hende, at jeg har fået meget ondt i ryggen, og at det kom, da jeg bevægede mit venstre ben, så jeg nu mærker en form for piskesmæld i lænden, når jeg går. Så snakkede vi lidt om min far, som også har ondt i ryggen for tiden, om min mor, som havde haft en lang og hård arbejdsdag, og min farmor, som vil give mig en gryde/kasserolle til mig som en slags bryllupsgave. Min mor og jeg skal selv finde ud af, hvem der vil have hvad. Hendes gryde er ved at stå af, og min kasserolle er ved at stå af - så det giver sig selv. Så siger hun "Var der mere, Musser?" og jeg svarer nej. Så siger hun "God bedring med benet" - What the fuck?! Hører hun ikke engang efter, hvad jeg snakker om?! Jeg gad ikke at rette hende, jeg sagde "tak" og lagde røret på. Hun gør det altid. Hun lytter ikke til, hvad jeg siger, medmindre hun ringer for at få svar på noget, hun ikke ved, men som jeg ved. Som regel, når jeg ringer til hende, snakker vi i under 1 minut. Så har hun fået nok af mig. Alligevel ringer jeg, jeg forstår ikke hvorfor. Jeg må se at komme videre. Min mor er ligeglad med mig, selvom hun foregiver noget andet. Hun er ikke interesseret i mig. Min svigermor spørger ind til mig hver dag. I hvert fald hver anden. Hun er nemlig interesseret i mig. Modsat min egen mor. Jeg er skuffet.

Regnskaber - de skal jo ordnes

Jeg sidder med oktobers regnskaber. De skal jo ordnes. I denne uge har vi endnu ikke købt noget.Jeg forsøger at udvikle et system for 2013. Jeg synes ikke at det, jeg har her, er fyldestgørende. Det, jeg havde i 2011, viste alle ting, vi købte. ALLE ting. Ned til den mindste detalje. Men så kom jeg frem til, at det var for omstændigt. Og jeg udviklede dette system. Som jeg ikke er tilfreds med. Der er selvfølgelig noteret de første 42 uger af dette år, det er først næste års regnskab. Men jeg er blank. Jeg har ingen ideer. Jeg vil gerne have, at nonfood bliver nærmere uddybet, så hvis vi f.eks. har købt en dvd, så står der på nonfoodlisten, hvad det er for en dvd, og hvad den har kostet. Eftersom det kun er mig, der sidder med regnskaberne, kommer René ikke til at se de eventuelle gaver, jeg køber til ham. Jeg plejer nemlig at købe dvd'er til ham. Men mit nuværende system ser således ud:
Som I kan se, er det ikke et særligt fyldestgørende regnskab, og jeg bliver nødt til at ordne det. Og jeg må også definere "Skønhed" bedre, for under "Skønhed" står også ting som f.eks. toiletpapir. Og det vil jeg mene hører under nonfood, og ikke skønhed.  Men i hvert fald skal jeg have udviklet et bedre system. Jeg har bedt René om hjælp. Han har mange gode ideer - han er meget kreativ.

I ain't evil...

... I'm just good lookin'

Det tænker jeg tit over, det der med ondskab. Jeg føler mig nemlig ret ond ret ofte. Jeg kan f.eks. godt finde på at tage den sidste tår sodavand, når jeg ved at René er lige så tørstig, som jeg er. Eller det sidste stykke af et brød. I ved, onde ting. Jeg burde gemme sodavandet til ham, jeg burde give ham det sidste stykke brød... Sådan er det bare. Det har jeg lært derhjemme. I en periode der strakte sig over næsten 10 år, var min mor undervægtig, hun fik ikke nok næring, fordi maden gik til min far og mig, fordi hun mente, at vi havde mere brug for det. Og jeg plejer som regel at sørge for at René får, hvad han skal have. Men... Engang imellem dukker den dér ondskab op i mig. Og det er egentlig ret skræmmende.

For hvis jeg kan være ondt på den måde - kan jeg så også være ondt på andre måder? Og hvor mange stadier skal der være før jeg ender som psyko-killer? "I sure as hell ain't Mickey Mouse, I'm a killer in disguise" (det er et citat fra "Madman" der handler om en... Ja madman, som går amok i Disneyland)

Jeg er bange for mig selv.

tirsdag den 23. oktober 2012

Alt har en ende

"This moonlit night - late october's swirling fog gloom"

 23. oktober. Klokken er 21:48.
Kurt er her.
Hamid har ringet. Han vil blive her til onsdag.
Det er ok med os - men jeg tvivler på at det sker.
Han er mystisk.
Dog flink.

Men efteråret er for alvor sat ind. Det har været efterår længe. Men først nu har jeg sådan rigtig "oplevet" det. Der er så mange røde, gule og brune blade overalt, hvor jeg sætter mine fødder. Det er mærkeligt at tænke på, at det lige har været sommer. Jeg glæder mig til vinterens komme. Bliver den til noget denne gang? Det gjorde den ikke sidst. Det var en dårlig vinter. Jeg savner de hårde, iskolde vintre. "Oh God I miss you". Kan I ikke huske den sidste, hårde vinter? Det må næsten have været i... hmm... 2009. Jeg tror ikke, at det var i 2010, og det var i hvert fald ikke i 2011. Men 2009. Det passer meget godt. Sne til knæene, snestorme, som man bare skulle ud i, mærke sneen lægge sig som et tæppe på ens hoved, mens det inderste lag smeltede og gled ned i både øjne og mund. Øjnene måtte man jævnligt tørre af, og al de snevand, der kom ind i munden, spyttede man ud... Ahh... Den tid savner jeg. Dengang det var RIGTIG vinter. Og det er jo ikke overdrevet lang tid siden. Det er ikke en "dengang jeg var barn, måtte vi gå barfodet i snevejr 10 kilometer for at komme i skole, og vi havde ingen jakker, for det var der ikke råd til, og når vi skulle hjem, kunne vi heldige, hvis det ikke var snestorm" - sådan en er det ikke. Jeg stemmer for at det bliver sådan en vinter igen denne gang. Men okay. Alting har en ende.

Everything dies...

Hooray for boobies!

Jeg vil gerne sige det her, for det er noget, jeg tænker meget over i dag. Jeg tænker på alle de vidunderlige mennesker, jeg elsker. Jeg vil ikke nævne dem alle. Tænk hvis jeg glemte nogen. Som min farfar f.eks. glemte hvad min mor hed, da han skulle takke sin svigerdatter for noget, i den tale, han holdt ved sit guldbryllup.

Jeg er vild med mennesker i dag, selvom jeg ikke ønsker at være i stue med andre end René - som er i stue med Kurt. I vores stue, altså. Kurt er... Ikke en af mine venner, for nu at sige det på en yderst pæn, respektabel måde. Derfor sidder de i stuen med lukket dør, og jeg i soveværelset med lukket dør. I hvert fald så lukkede de nu kan være, så wifi signalet stadig kan nå herind. Jeg har ikke trådløst netværkskort i min maskine, den for gammel, så jeg har tilsluttet min telefon og kører over den til internettet.  Af og til volder det ret mange problemer, men når enten telefonen eller routeren bliver genstartet, eller der bliver skiftet kanal, virker den som regel igen. Jeg GLÆDER mig til at komme ind i arbejdsværelset, så jeg kan få kabel igen. Det er langt, langt bedre.

Her lugter som et askebæger. Ja, undskyld mit franske. Men OK - René og jeg er 100% enige om, at folk ikke skal gå ud på altanen og ryge, når de besøger os. Vi lufter bare ud. I Herfølge, da vi boede dér, røg René meget vandpibe (han røg ikke smøger, kun vandpibe), og hvis man havde været ude i den friske luft og kom ind i lejligheden, lugtede der af... Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad det lugtede af. For det var jo tobak med smag, han røg. Primært æble eller cola. Til sidst i rygeprocessen valgte han at ryge tobak udelukkende lavet på urter, så det ikke indeholdt nikotin. Der var ikke tjære i det andet vandpibetobak, men der var nikotin i. Men det her urtetobak havde også smag, de samme flavours, som han ellers havde røget, der var bare ikke nikotin eller noget andet skadeligt i. Det røg han i 2 måneders tid. Men så glemte vi at bestille, for vi havde ikke helt tænkt over at der kom en påske. Så vi kunne ikke få fat i tobak, og René valgte at "holde pause" med at ryge. Det har han hele tiden sagt, og han siger det stadig, nu, 2-3 år senere. "Jeg holder pause". Han har ikke tænkt sig at begynde igen, men det er mere blødt end "Jeg er stoppet" og det inviterer ikke ligeså meget til at begynde igen - synes René. Men nu er det lang tid siden, han røg sidst, og i går fik min mor hans sidste kul.

Nå ja. Men de mennesker, jeg elsker, skal da helt klart lige have en hilsen, og det har de fået i dette indlæg. Jeg vil ikke skrive "jeg elsker dig, og dig og dig", men jeg tror, at de fleste af jer, ved hvem I er - og de fleste af jer, læser nok ikke med. Haha. Måske burde jeg sige det til folk, som jeg ved, ikke følger med. Men man skal passe på. Min svigermor, f.eks., synes at det er akavet, fordi "jeg elsker dig" er noget, der holdes i et forhold, og ikke fra børn til voksne. Der skal andre ord til. "Jeg holder meget af jer" kunne måske gå. Jeg ved det ikke. Måske er tankerne bare nok.

Der er en flue herinde, og den er totalt cool. Den er bange for mig, men den er ikke bange for René. En aften skulle vi se en eller anden dvd, og cd-rom drevet skulle åbnes. Fluen sad på den knap, der skulle åbne det. René stak hånden langsomt hen imod fluen, og så kravlede den op på hans hånd og blev siddende indtil cd-rom drevet blev åbnet. René siger: "Der var 'Hestehviskeren'. Så kom 'The Ghostwhisperer' - og nu er den her! 'Fluehviskeren'!" Til jer, der ikke aner, hvad helvede jeg snakker om, er "The Horse Whisperer" en amerikansk film fra 90'erne (mener jeg) og "The Ghost Whisperer" er en amerikansk tv-serie fra 90'erne (mener jeg - men ellers i starten af sidste årti) - og det er dem, René lavede "sjov" med.

Men! Som Anders Matthesen altid siger i sine shows:

"Ses på grillen"

(titlen på bloggen er titlen på en plade med The Bloodhound Gang og har intet med indlægget at gøre, jeg lytter ikke til pladen lige nu, men jeg fik bare lyst til at kalde indlægget det)

Hvad koster et stykke med glad på?

Jeg er faldet. Faldt i køkkenet. Kramper. Mine ankler... De er ømme igen. Det er altså ikke optimalt. Jeg havde lidt småondt i går, efter vi kom hjem fra vores sædvanlige aften (den dobbelt så lange) gåtur. Men jeg tænkte "Naarh... Det er væk i morgen." Og det var det også. Indtil jeg skvattede i køkkenet. Men jeg nåede da at opleve 20 smertefri minutter. Det er sgu da bedre end ingenting!

Der sker ikke noget her. Kurt kommer her i dag. En af Renés buddies. Han er lidt ældre i det (dobbelt så gammel som René) men han er mægtig flink. Han skal have hjælp med noget computerstuff, og han skal aflevere nogle penge, han skylder os. Jeg har fundet en ting, jeg meget hellere ville have købt til René. Eller nej; en ting, jeg ville købe SAMMEN med den ting, jeg har købt nu, men René har sagt, at vi kan se på det, og at jeg må give ham gaven lige så snart vi har råd til det - det er næsten 1.000 kroner, nemlig. Vi har råd til det i både november og december, men det er bedre til næste år - f.eks. i januar eller februar. Jeg glæder mig allerede! Jeg burde ikke koncentrere mig om alle de gaver, når det er så dyre gaver, men jeg kan sgu ikke lade være... Jeg ÆLSKER at give gaver. Jeg elsker mange ting, men at give gaver, det er numero uno. At se folks glade ansigter når de pakker en gave, som jeg har købt uden et ønske fra de pågældende personer, det giver mig bare et kick. Jeg er meget begejstret for det. Derfor er det lidt irriterende, at jeg ikke kan få lov at købe det nu, så han kunne få den i bryllupsgave, eller lade mig købe den i december, så han kunne få den i julegave. Det går mig ikke meget på, men lidt. Lidt irriterende er det da. Det må jeg da nok indrømme. Især fordi jeg ved, at vi har pengene.

Jeg er heldig, for jeg pakkede medicin i går. Pyha. Hvis jeg skulle have siddet med medicin nu... Haha. Ikke en god ide, for selvom kramperne kom for en times tid siden, har jeg stadig krampetrækninger,  der gør at jeg taber ting - eller skubber. Min mus har været på gulvet 2 gange nu. Uha uha.

mandag den 22. oktober 2012

Et stykke med glad på, tak

Jeg er bare... kastet tilbage, blodet bruser i mine årer, lykken får sneen til at dale på mit hoved, jeg bliver flået ud af min hverdag, jeg er rørt, jeg vil græde! Hvorfor? For første gang i noget der ligner 30 år har jeg ikke ondt et eneste sted på min krop! Hverken inden i eller uden på. Selv mit sind er godt tilpas i dag. Ved I, hvordan det føles? Ved I, hvor glad jeg er, for at have oplevet dette? Jeg troede aldrig, at det skulle ske! Men her er jeg, fuldstændig smertefri og lykkelig! Det er fantastisk! 

Sådan ser man ud, når man ikke har en eneste form for smerte i sin krop!
Det er da dejligt, ikke? Der er ikke noget junkie over det eller noget som helst. Jeg plejer at ligne en narkoman på nedtur, når der bliver taget billeder, men her ser jeg glad ud - for det er jeg! Det er bare awsome. Jeg elsker det!

Jeg har fået en e-mail fra Hamid'sen her ved 13-tiden, hvor han tilbyder mig alt muligt. Flag med Marilyn Manson på, cd'er han har og jeg ved ikke hvad... Hehe. Han er sgu så sød. Men jeg skal ikke have et flag hængende, selvom det er pænt (for det er det), og han skal beholde sine cd'er - jeg kan købe mine egne. Men det er bestemt sødt af ham. Han er sgu fin nok.

Kender I det, når I virkelig skal tisse, men virkelig ikke gider at rejse jer?
Nå. Men jeg må nok hellere se at komme afsted. Hvis jeg skal have heldet med mig. 

Ses!

Left in the dark

Kender I godt det, at man har en tanke, der stiller en selv i et godt lys, og man føler sig flov over at tænke den?

Jeg har "småtænkt" på, om Hamid mon stadig er lidt lun på mig, for indimellem kommer han med nogle vendinger, der får mig til at tro det. Men så tænker jeg samtidig: "Nej... Sgu da ikke MIG, jeg er sgu da ikke noget værd". Men i dag sagde René det. "Jeg tror at han stadig er lidt lun på dig". Til jer, der ikke ved det, er Hamid min første kæreste. 

Hvad skal jeg gøre ved det? Han kan jo ikke rende rundt og være nedtrykt fordi han er lidt smålun på mig... Men er det mig, der skal gøre noget? Jeg ved det sgu ikke... 

Jeg kender ikke svaret.
Left in the dark

søndag den 21. oktober 2012

Hahahaha!

For fanden! "Alle for én" er en GENIAL film, som Mick Øgendahl har skrevet manuskriptet til. Han kan fandeme noget, ham Mick! Han er simpelthen så skæg, altså, hans stand-up er genialt, og man kan ikke løbe fra, at en film som denne er... Jamen... YEAH! Og så har de fået Rutger Hauer til være med. Det er en klassiker, jeg er superglad for, at vi fik købt den - og så for en 50'er! Den er jo så heller ikke helt ny, men pyt med det. Den er stadig absolut fed. Åh, altså, hvor jeg morede mig. Den er så freaking sjov, at jeg stort set grinede mig igennem hele filmen. Haha!

Og nu lytter jeg til Lady Gaga. "You and I" - My GOD den kvinde kan synge! Jeg elsker hendes stemme, og især på en sang som denne. Det er en af yndlingssangene, der bare bliver der. En af dem, man aldrig bliver træt af. Åh... Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg elsker denne sang. Den er så freaking WOW at man bliver kastet tilbage i stolen og føler sig lille bitte i forhold til sangen og den store stemme. Man bliver vitterligt bare... jamen... YEAH!

Og hvor er humøret dog højt lige nu! Jeg er totalt glad, det har været en god dag, selvom jeg har sovet meget af den... Hmhm. Men de vågne timer har været skønne! Og Hamid'sen har ringet til mig og sagt at han og Sara (hans lillesøster) kommer her på søndag. Det bliver jo meget hyggeligt. Hvis det bliver til noget; Hamid er kendt for at aflyse i sidste sekund. Men OK - nu er Sara med, og så plejer han at kunne overholde aftaler. Det kunne ellers være hyggeligt at se ham igen. Det er ved at være MEGET lang tid siden. Flere år. Det må have været i 2008. Så er det da også på tide at hilse på hinanden igen. Og hans søster er rigtig flink, så det bliver rart at se hende igen, også.

Jeg har ondt i maven, men jeg tror måske at det er menstruationssmerter. Jeg er ikke helt sikker. Det kan også være noget tarm-halløj. Jeg ved det ikke. Det er nok snart væk igen, så det gider jeg ikke at bekymre mig om. Efter jeg har set "Alle for én" har jeg sat min afspilningsliste med Nahiba på, og der er lige den dér Lady Gaga sang på, men ellers er der 4-5 sange med Nahiba, og jeg kan skidegodt lide hendes musik. I hvert fald på den dér plade, som jeg ikke kan huske hvad hedder... Pinligt nok. Men jeg kan jo ikke huske alt! Selvom jeg gerne ville. Hæhæ.

Nå. Jeg ville egentlig bare sladre om "Alle for én", som er havnet i min samling. 
HAHA!
Sur røv for jer, der ikke har den 
(eller ikke kan lide den. Totalt dårlig stil - hehe)

Dybt kedelig billedblog

Min første "lejlighed" var i mine forældres hus. Den lå i forlængelse af deres hus, men var en selvstændig lejlighed, med egen indgang, køkken og bad/toilet. Jeg sidder og mindes tiden, fordi jeg faldt over billederne. Jeg husker godt den dag, jeg tog billederne. Jeg havde ikke ryddet op, før jeg tog dem, og alligevel er der fuldstændig orden. Hvorfor jeg er end, som jeg er, ved jeg ikke. Men jeg tog billeder af lejligheden, fordi jeg syntes at det var spændende med min første lejlighed, selvom den ikke var "rigtig". 

Dette billede er en kombination af min entré og mit fjernsyn samt den fabelagtige orden, jeg havde på mine ting.

Fra modsat vinkel, så stuen således ud:

Til højre fra dette billede, lå det næste værelse, som var en kombination af spisestue og "arbejdsværelse".

Modsat denne fabelagtige skriveplads, var mit spisearrangement.

Mit køkken var ganske enkelt, det havde både komfur og køleskab, og der var masser af skabsplads.

Tilsidst var der mit badeværelse, som er taget inde fra brusekabinen. Min reol derude var totalt kællinge-stil med parfumer, hårprodukter, makeup og meget mere. 

Jeg har ikke taget noget billede af mit soveværelse. Men jeg elskede at bo der. Det var dog endnu federe at flytte hjemmefra, selvom min lejlighed næsten var på størrelse med den blå stue - kun en anelse større. Der har jeg heller ikke nogen billeder fra. Øv. Jeg skal huske at tage nogen herfra, inden vi får købt de møbler, vi gerne vil have.

Kedelig blog, jeg ved det godt. 
Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg poster den.
Men det gør jeg nu.

Korttidshukommelsen er brændt af

Hm. Min mor kigger lige forbi i morgen for at hente kul til sin vandpibe. Jeg forklarede hende, hvor man kan købe det. Bagefter sagde René at hun kan få hans!!! Det er fandeme alligevel noget stort. Jeg ringede til min mor, og da jeg var færdig med det, sagde René, at hun kunne få al det vandpibegrej, han har, fordi han ikke skal bruge det mere!!! Hvad fanden sker der?! Jeg troede at René hadede min familie, og så siger han det dér? Wow... Om hun kommer ind er tvivlsomt pga min far (jalousi - han er IKKE velkommen), men bare det, at hun må få noget af hans... Det er sgu stort. Jeg er helt i benovelse. 


Man... Remember this? Så vidt jeg ved, har Leila Ks karriere gået op og ned, og denne sang var et kæmpe hit i... hmm... 1995 eller sådan noget, og senere hen er hun set rode i containere efter mad til sig selv. Ved ikke om det er korrekt, eftersom jeg kun har læst det på Wiki, og det er et sted, hvor "almindelige" mennesker skriver, hvad de har hørt, læst eller set, og man kan altid rette i det, hvis man ønsker det. Det er bare at trykke på et link. Det er ikke dér man finder informationer, hvis man skal bruge det til noget vigtigt. Nu synes jeg så ikke, at Leila Ks musik er så spændende at jeg bare MÅ finde andre kilder end bare Wiki, så jeg nøjes med den.

Jeg var 15 år i 1995, og jeg kan ikke huske noget som helst fra det år. 1994, 1993 og 1996 - jo. Men ikke 1995. Sært. I 1993 var jeg igennem Europa i en autocamper for at nå til EuroDisney i Frankrig - og det var ikke noget værd overhovedet. Når man er 13 år, er man nok for gammel til den slags. Heldigvis kunne jeg købe en halv million Guns N' Roses T-shirts. Året efter var jeg igennem Europa i en autocamper (en anden rute) for at nå til Rom. Det var også en spændende tur, og jeg tog en masse billeder, primært af Vatikanet og de forskellige ruiner. Og så kunne jeg købe en halv million T-shirts med Megadeth. I 1996 fik jeg det musikanlæg, jeg nogensinde havde ejet, og jeg ville gerne have det i dag, hvis det ikke var gået i stykker. Men det stod lige så langsomt af. Der var en forstærker, en båndoptager, en radio og en cd-piller. Tilsidst var det kun radioen, der duede. Det havde den smukkeste champagnefarve, og højttalerne var geniale. Til sidst tog jeg i min desperation ud i Bilka for at købe et anlæg. Jeg valgte det pæneste, det kostede 799 kroner, og jeg sagde til ham gutten, at jeg gerne ville købe det. Men jeg  havde ikke tænkt på at høre lyden, så han skruede op, så jeg lige kunne høre hvordan lyden var, jeg var ligeglad, så jeg købte det bare. Jeg kom hjem med det og satte det til, tog det med da jeg flyttede hjemmefra, og ligeså langsomt stod det af, så kun radioen duede. Så tog jeg sagen i egen hånd og smed min musik ind på computeren og hørte det igennem mine computerhøjttalere, som havde en god lyd. Det var i 2005.

Jeg husker meget fra fortiden, men min korttidshukommelse er brændt af. Tror det er på grund af den medicin, jeg får - ellers er det fordi jeg er blevet gammel. Hehe. Faktisk er det slet ikke noget at grine af. Det er hæsligt at blive gammel i en alder af 32 år. Men jeg er gammel. Min krop er gammel og jeg føler mig gammel. Sur røv. Men det går nok. Jeg har hørt et sted, at man godt kan have det sjovt, selvom man er gammel. Det vil jeg have. Yeah. Take that, you motherfuckers.

Kan I huske jeg har fortalt jer om dengang jeg kastede op, og i stedet for at gå ud på toilettet, åbnede jeg mit vindue og kastede op dér, ned af både skråvæggen og taget... Hehe. Jeg skulle starte min 15-års fødselsdag med at gøre rent efter dagen forinden. Min dengang veninde, Camilla, hold "nonfirmation" dagen før, og jeg var SÅ fuld. Min mor fulgte mig hjem klokken 23, og festen startede klokken 18. Jeg vågnende op til troen om, at bræk-scenen var en drøm. But nooo.... Haha. Gæsterne sad neden under og jeg gjorde min vindueskarm ren. Så lidt fra 1995 kan jeg da godt huske!

16? 24? Jeg har ret

Mine øjne svier af træthed. Det gør ligefrem ondt. Men jeg er ikke træt. Og jeg har sovet i noget nær 9 timer. Mine øjne er begyndt at løbe i vand. De ønsker at være lukkede, men jeg er som sagt ikke træt. Jeg har ikke lyst til at gå i seng. Eller sidde med lukkede øjne. 

Er et "pilledøgn" 16 eller 24 timer? René siger, at det er 16 timer, fordi de 8 timer, man  sover, ikke skal tælles med. Jeg har sagt, at det er 24 timer, og at der ikke skal gå 4 timer imellem man tager en dosis hovedpinepiller, men 6 timer. Det tror han ikke på. Jeg ved at jeg har ret. Jeg VED det. Så jeg er ligeglad med at han vil fylde piller på mig efter 4 timer, når jeg ved at der skal gå 6 timer. Der kommer til at gå 6 timer. Uanset hvad han siger. Hehe.

Jeg er begyndt at gabe nu, også. Stadig er jeg ikke træt, men mine øjne gør sindssygt ondt. Det er sgu da for åndssvagt. Øjnene? Come on. Jeg må sove. Der er vist ikke rigtig andre muligheder. Jamen, det var da godt, at jeg nåede at være oppe i en time og 40 minutter. Yeah.

lørdag den 20. oktober 2012

At miste

Jeg græder så meget lige nu, over noget, som skete for 8 år siden. Min bedste ven blev aflivet, fordi hun havde vand i lungerne. Hun blev kun 10 år. Jeg stod og så på, at dyrlægen barberede et stykke af Daniis pels på hendes ben og stak nålen ind i huden. Danii var stadig i narkose, og gudskelov for det. Ellers var jeg knækket meget mere, end jeg gjorde. Jeg så at hun fik sprøjten. Jeg stod derinde i 2 minutter, og så måtte jeg gå ud. Jeg kunne ikke stå og se på, at min bedste ven "sov ind". Det er det værste, jeg har oplevet. Min mor blev derinde, til Danii var død. Jeg betalte regningen og gik grædende hjem.
Dengang jeg fik hende... Hun følte sig hjemme med det samme. Dette billede er taget et par uger efter hun var kommet til sit nye hjem.

Jeg har faktisk en del billeder som det her, og jeg har valgt det her, som viser hende, mens hun forsøger at tage en morfar.

Ak ja... Minderne vælter frem, og de er ikke længere negative. Tak, René, for at få mig til at indse, at det er de gode ting, man skal huske. Jeg vil forsøge at kigge på billederne noget oftere, frem for at se hendes aflivning hver gang, jeg tænker på hende. Hun var bare... Det bedste. Den bedste, uden sammenligning.

Love is in the air

Jeg har en af de dage. En af dem, hvor jeg er hovedkulds forelsket i min mand. Er der noget skønnere, efter 5 år? Jeg elsker ham så meget, at jeg har lyst til at råbe det ud til verden. Jeg ved godt, at jeg "indimellem" virker lidt fanatisk omkring min kærlighed til René, men den er vitterligt meget, meget stor. Engang imellem er jeg efter ham. Men jeg elsker ham ikke mindre. Han er mit et og alt. Vi har sovet hver for sig i 2 nætter igennem vores 5-årige ægteskab, og det var, da han skulle opereres i ryggen. Det var de værste nætter i mit liv - fordi jeg var bange og savnede min elskede. Det var de værste nætter i Renés liv - fordi han savnede mig som en gal. Vi kan ikke undvære hinanden. Det er egentlig ret sygeligt. Hvis René eller jeg er væk fra hinanden i mere end 6-7 timer, begynder savnet at indfinde sig, og som timerne går, jo større bliver det. Det er fuldkomment sygeligt, faktisk. Men sådan er det altså. Vi skriver indimellem sådan nogle "jeg savner dig" sms'er til hinanden, selvom vi begge to hader at sms'e.

Jeg har lige set noget "Britain's got talent" og jeg kan ikke lade være være med at græde. Jeg er bare så fascineret af dem, der synger opera. Især ham den 17-årige. Han var virkelig fænomenal. Han var derinde med sin veninde, og hun sang med. Simon Cowell sagde bagefter, at Jonathan skulle droppe sin veninde, for at kunne komme videre. Jonathan sagde: "Vi kom som en duo, og vi går som en duo". Og så fik de begge to lov til at gå videre! Jeg er dybt imponeret over, at han sagde det, når man tager i betragtning at han fik stående bifald 2 gange, og man slet ikke kunne høre hendes stemme. Men han var tydeligvis forelsket i hende. Det var smukt. Det var en smuk ting at overvære. Jeg sidder helt og tuder igen. Det er skørt. Men jeg græder selvfølgelig over ret mange ting. Jeg bliver nødt til at få styr på mig selv. Bare sådan generelt.

335

Indlæg nummer 335 i dag. 
Ej. For det første har jeg kun skrevet dette ene indlæg "i dag" eftersom det er over midnat.
For det andet, skrev jeg vist  4 indlæg "i går".

- Jeg vil indskyde, faktisk, at jeg oplever bivirkninger ved Zonegran. Ellers er jeg bare  "heldig". Men normalt når jeg spiser, øser jeg mad op på min tallerken og spiser det som en normal person gør. Ganske almindelig størrelse portion, alt efter hvad jeg kan se, når jeg spiser sammen med mennesker som ikke er overvægtige (hvis I troede at jeg spiste mere). Men her den sidste... Hmm... Nok de sidste 2 uger, har jeg efterladt mad hver gang. Uanset hvornår og hvad jeg spiser, bliver jeg lynhurtigt mæt. Altså; vi taler om at jeg spiser et æble, og når jeg har spist 3/4 dele, er jeg så mæt, at jeg ikke kan spise mere. Det er ret vildt, for sådan har det aldrig været før. Men det er sådan set cool nok, så længe jeg stadig får mad indenbords. Og det gør jeg. Bare ikke ret meget. Men jeg har tilsyneladende ikke brug for ret meget, så hva' fa'en.

fredag den 19. oktober 2012

Skørt eller skørt?

1. Samuel 6:1 - 6:5

"Da Jehovas ark havde været i filistrenes område i syv måneder, (2) sammenkaldte filistrene præsterne og spåmændene  og sagde "Hvad skal vi gøre med Jehovas ark? Lad os vide hvad vi skal sende med den tilbage til dens sted." (3) Hertil sagde de: "Hvis I sender Israels Guds ark bort, må I ikke sende den bort uden gave, for I må afgjort bringe ham et skyldoffer til gengæld. Da vil I blive helbredt og det skal blive kendt for jer, hvorfor hans hånd ikke viger fra jer." (4)De sagde da: "Hvad slags skyldoffer er det vi skal bringe ham til gengæld?" Hertil sagde de "Fem guldhæmorrider og fem guldspringmus efter antallet af filistrenes forbundsfyrster, for I har alle, sammen med jeres forbundsfyrster, samme plage. (5) Og I skal lave afbilleder af jeres hæmorrider og afbilleder af jeres springmus. dem, som ødelægger landet, og I skal give Israels Gud ære."

Dette er et stykke fra Bibelen. Hmm...

"Jeg tror kun at jeg har set faster Rikke én gang"

Hjemmehjælperen kom sgu! Klokken 12, mens jeg var i bad. Hun vidste ikke, at vi ikke havde fået at vide, at hun ville komme senere end normalt.

Mand! René er bare superromantisk engang imellem. Da Jonna var her, sagde han, at han ikke ved, hvad der kunne være sket, hvis han var blevet en anden og havde mødt en anden kvinde - men at han havde mødt mig, og jeg er det bedste, han kan forestille sig. Aw... Måske virker det ikke romantisk på jer, men hvis man kender ham lidt, ved man godt, at det er et af de gode komplimenter. Men han har mange, og jeg bliver overøst med dem næsten hver dag.

Min bror og hans familie var på besøg hos vores farmor i dag. Da de skulle til at gå, kiggede Mads på hende og sagde "Jeg tror kun, at jeg har set faster Rikke én gang". Hehe. Han har nemlig kun set mig én gang siden de kom hjem fra USA for et års tid siden. Før det boede de 3 år i Princeton, New Jersey, og han var omkring 1 år, da de tog afsted. Så han må være noget hen ad 5 år eller deromkring. Jeg har besluttet mig for, at jeg hellere må møde op til et eller andet familiearrangement. Jeg orker det bare ikke. Det gør jeg seriøst ikke. Men jeg har altså svært ved at modstå det dér. 

Nå, men 4 julekort er skrevet, tegnet og ready to go - der skal bare adresse og frimærke på. Det sker sidst i november, så jeg kan sende dem omkring den 5. december. Katja og jeg plejer at sende vores kort ud 30. november - men jeg gider ikke at sende julekort ud den 1. december i år. Jeg venter til den 5. Det kan jeg bedst forholde mig til i år.

Og hvor har jeg dog ondt i ryggen. Pisselort. Jeg troede at jeg havde læst de første 4 Mosebøger. Men så havde jeg læst meget, meget mere. Yeah. Så nu er jeg på side 367 i Bibelen - det er fandeme mange sider, at I ved det. Måske ikke i en bog, men i Bibelen er det, mand, de sider er lede. De er tynde som... noget der er meget tyndt.

Jeg satser på, at vi skal se "Alle for én" som vi købte... Tja... For længe siden, men ikke har set endnu. Jeg håber at den er god. Det bliver totalt fedt at se en film frem for mystiske ting i tv, mens vi spiser. Men René skal lige have samlet sin computer først. Han er jo i gang med at skifte strømforsyning og grafikkort på den.

Jonna og teorier

Ih! Hvorfor kommer det kvindemenneske ikke?! Nu er der gået 20 minutter siden den aftale tid. Kommer hun overhovedet i dag? Jeg kunne godt tænke mig at vide det. Jeg skal i bad. Ja, altså ikke lige nu, for jeg har kramper. Jeg stod op klokken 9, og nu er klokken næsten 10:40. Så er hun 25 minutter for sent på den. Jeg hader at vente. Jonna venter. Hun ringer på dørklokken præcis på aftalte tidspunkt, ned til minuttet - hver gang. Det kan jeg godt lide - hun kommer i øvrigt i dag.

Jeg har fået lagt tøjet sammen og på plads. Det har ligget og grint hånende af mig siden jeg vaskede i mandags. Hvis jeg ikke får det lagt sammen med det samme,  går der altid lang tid, før det bliver ordnet. Men både René og jeg var helt  smadrede efter vasken, så vi orkede ikke at lægge tøjet sammen derovre. Og så har det altså ligget inde i stuen på et par stole. Men! Nu er det lagt sammen og lagt på plads - yay!

Og hermed er hjemmehjælperens tid hos os udtjent = hun kommer ikke i dag. De ringede til os i tirsdags, vi nåede ikke at tage telefonen, men vi kunne se på nummeret hvem det var, så vi ringede tilbage. Men de tog ikke telefonen. Og nu er det fredag, og vi har ikke hørt et eneste ord fra dem. Det er fandeme for dårligt, altså. Nå. Men så må jeg jo selv støvsuge. Andet er der vist ikke for. Nederen, når jeg også skal i bad. Der er en grund til, at vi har en hjemmehjælper, der skal støvsuge for os. For helvede, altså... Øgler.

Men det skal som nok gå. Jeg støvsuger, når klokken er 11:30, går i bad klokken 12:30, og Jonna kommer 13:30. Hmm... Måske er det bedre, hvis jeg går i bad klokken 12:00, selvom det bliver en hård nyser. Jeg kan også støvsuge klokken 11:15. Det passer nok bedre. så kan jeg, hvis der er tid, lige hurtigt køre gulvene med en moppe. Det er simpelthen så rart, når gulvene er vaskede og skinnende rene. Så det kommer de også til at være i dag, hvis jeg kan nå det, og kan jeg ikke, ordner jeg det når Jonna går omkring 15:30.

Jeg har besluttet, i samråd med René, at vi ikke nævner den teori med aberne, som Sisse kom med i et af mine tidligere indlæg, ej heller denne passage fra Satans Bibel, som jeg godt kan lide, selvom den rammer lidt ved siden af engang imellem:

"Satanisten erkender, at mennesket samt universet love for aktion og reaktion er ansvarlig for alt, og han lader sig ikke forlede til at tro, at der er nogen, der tager vare på noget som helst. Vi vil ikke længere sidde tilbage og acceptere ”skæbnen” uden at gøre noget ved det, bare fordi det står i bog det-og-det kapitel det-og-det, eller den-og-den salme – sådan er det!
Satanisten véd, at bøn absolut ikke nytter – tværtimod gør den chancen for succes mindre, for den religiøst hengivne bliver alt for ofte siddende tilbage i sit eget selvbehag og beder om noget, der ville kunne opnås meget hurtigere, hvis han selv gjorde en aktiv indsat for at nå det!
Satanisten afskyr udtryk som ”håb” og ”bøn”, fordi de giver udtryk for underkastelse. Hvis vi håber på eller beder om, at noget må gå i opfyldelse, vil vi ikke handle på en positiv måde, der vil få det til at ske. Satanisten, der erkender, at alt, hvad han opnår, skyldes hans egen indsats, tager magten over situationen i stedet for at bede til Gud om, at det må ske. Positiv tænkning og positiv handling er det, der giver resultater.
På samme måde som satanisten ikke beder Gud om hjælp, således beder han heller ikke om tilgivelse for sine forkerte handlinger. I andre religioner vil den, der har gjort noget forkert, enten bede Gud om tilgivelse, eller han vil skrifte over for en anden og bede ham om at bede Gud om syndsforladelse. Satanisten véd, at hvis bøn ikke hjælper, vil skriftemål over for et andet menneske, som han selv, hjælpe ham endnu mindre; desuden er det ydmygende.
Når en satanist gør noget galt, erkender han, at det er naturligt at begå en fejltagelse; og hvis han er oprigtig ked af, hvad han har gjort, vil han tage ved lære deraf og passe på ikke at gøre den samme ting igen. Hvis han ikke er oprigtigt ulykkelig over det, han har gjort, og véd, at han vil gøre det samme igen og igen, så er der ingen som helst mening i, at han bekender og beder om tilgivelse. Men det er jo netop, hvad der sker. Folk skrifter deres synder, så de kan få renset deres samvittighed og være parat til at synde igen – som regel den samme synd"

Det, jeg ikke synes passer, er at ingen kommer til tops uden hjælp fra andre. Det står der jo her, at de gør. Men den her passage er Jonna ikke parat til at høre, og om hun nogensinde bliver det, er tvivlsomt, men jeg har ikke tænkt mig at vise hende den. Jeg har ikke tænkt mig at stille spørgsmål ved hendes tro, jeg lytter bare.

Men nu er det stensikkert at hjemmehjælperen ikke kommer. Det er rart at de lige siger det. Dumme mennesker. Ej, jeg er virkelig irriteret. Men nu er det ved at være tid til at komme i gang med støvsugningen. Det er så rart, når det er gjort, og der er ingen der siger, at mit bad skal være i timevis. Jeg bliver nok rimelig ødelagt af støvsugningen - det plejer jeg. Og så et bad bagefter? Outrageous! Men jeg må klare den så godt jeg kan.

Rikke signing off for now

Se den liger

Jaja. Halv tre om natten, og jeg er i gang med at lave mad. Jeg er overdrevet sulten, det er René også. Så jeg laver lige en lille, let pasta-ketchup-parmesanost-ting og håber det ikke ligger for tungt i maven. Vi skal op senest klokken 8:30-9:00 i morgen, og jeg burde være gået i seng for længst. Men... Det er ikke altid verden fungerer sådan. Og - derfor laver jeg mad nu, sidder lidt og går i seng. Ganske enkelt.

Er I mon klar over, hvor stor en liger er? Det er voldsomt, altså, jeg er dybt fascineret af den, der er vist i denne video. Til dem, der ikke er en ørn til engelsk, er det en en parring mellem en hanløve og en huntiger.

Jeg er altså bare ikke træt, men jeg burde gå i seng, og så ordne resten i morgen tidlig. Jeg synes at det er uforsvarligt at blive oppe længere, når jeg SKAL være oppe senest 1 time, før hun kommer - dvs. jeg skal være oppe og parat klokken 9:15. Og når klokken er 3... Damn. 

Konklusion:

Jeg skal se at få min røv i seng.

torsdag den 18. oktober 2012

Du får en medalje, hvis du når til sidste sætning

Nogen af mine "aftenpiller" har en hæslig smag, og det har de ikke haft før. Derfor må jeg konkludere, at synderen er Glucosamin. Det er et håndkøbspræparat mod gigt. Jeg tager dem i stedet for Todolac, som jeg ellers skal tage. Jeg er ikke så meget for receptpligtige gigtpræparater, selvom Todolac ligger i den milde ende. Men jeg tror, at jeg vil stoppe med at tage Glucosamin. De smager bare ikke godt, og så er de alt for store. Jeg har nok af den slags i forvejen! Så når jeg har tømt det her glas om en uges tid, køber jeg ikke et nyt.

Jeg har siddet og grædt af glæde i dag, fordi René er så begejstret for sin nye strømforsyning og grafikkort. Jeg elsker at se ham glad, og jeg kunne bare ikke holde tårerne tilbage. Ligesom når han tager pis på mig. Her forleden blev han lidt "høj" af sin sovepille, frem for at blive træt, og han drillede mig helt vildt, og vi havde det virkelig, virkelig skægt, selvom klokken var 4 om morgenen. Dagen efter kunne han kun huske at han havde kildet mig på maven. Men jeg elsker den slags episoder. Faktisk elsker jeg bare René. Jeg elsker ham rigtig meget, og jeg er glad for, at jeg holdt ud i alle de mange år. Skægt at jeg havde på fornemmelsen at han nok skulle skifte mening. Det kom som en overraskelse for ham selv, men jeg gik rundt og vidste det i 6½ år. Ikke sagt, at jeg ikke flæbede hver dag fordi han ikke gjorde det på dét tidspunkt. Men hvor var det skønt alligevel, at jeg tog ind til ham på Hamlet den morgen. Haha. Jeg ville have overrasket ham, men han ringede til mig mens jeg var på vej ind til ham. Magen til frækhed! Hehe.

Jeg overvejer, om jeg skal gå i bad her om lidt, eller om jeg skal vente til i morgen, når hjemmehjælperen har været her. Jonna kommer klokken 13:30, og hjemmehjælperen klokken 10:15. Jeg har ikke hørt nogen tilbagemelding fra Jonna, så den kommer nok i morgen, medmindre hun har glemt det. Det vil jeg være ked af. Det er lidt sent at skrive nu, er det ikke? Ej, hun sender også sms'er til mig ved 22-tiden, så jeg smider hende lige en besked. Uh, og jeg skal have svaret Jørg'nsen, og have skrevet til Hamid. Det begynder at hobe sig lidt op, hm? Ej... Haha. Det klarer jeg nemt. Jeg skal bare huske, at jeg også lige skal have ordnet køkkenet, fordi hjemmehjælperen og Jonna (måske) kommer i morgen. Og fordi det bare er rart, når tingene er i orden!

Derudover skal jeg ud at gå, i dag bliver det en (forholdsvis) lille tur. Jeg skal faktisk alligevel en del ting... Jeg må sgu hellere se at komme i gang, men René skal lige være færdig med sit... toiletbesøg og have noget kluns på, så smutter vi. Jeg undrer mig over, at den mand går nøgen rundt hele døgnet, når vi er hjemme - han har tøj på, når vi er ude. Når vi har gæster, har han T-shirt, strømper og boxershorts på. Han har masser af tøj, som han sagtens kan passe, men han er bare... Han kan bedst lide at være nøgen. Det er da også fair nok. Jeg kan bedst lide at være pakket ind fra top til tå.

Jeg har også nogle kvitteringer, jeg skal have skrevet ind i regnskabet, og nu er vi snart i december, så jeg skal have udviklet et nyt system til næste år, for jeg er ikke tilfreds med det, vi har. Selvom det ellers er OK. Det er bare ikke, sådan... Det er svært at se, hvad der præcis er købt, fordi det hele bare står under kategorier som f.eks. "mad", "frugt" og "nonfood". Men det går vel. Jeg har stadig 2 måneder til at udvikle det perfekte system. Det er jo godt nok.

Det bekymrer mig lidt, at Jonna ikke har svaret... Er man gået i seng 21:45? Jeg ved det ikke! Men nu er klokken så 22:00, og jeg har ikke hørt noget - hun plejer at svare med det samme. Men det kan være, at hun skriver i morgen formiddag. Jeg har jo konfirmeret vores aftale én gang for en uges tid siden. Jeg vil bare gerne være sikker. Hun plejer altid at skrive dagen før. Eller er det samme dag? Nu bliver jeg sgu i tvivl... Nå. Jeg må se på sagerne i morgen. Det kan man jo også

I øvrigt er de første 2 julebreve i hus, og jeg har pakket dem i konvolutter og de er parat til at blive frimærket og sendt. Jeg har dog ikke lukket dem, hvis der nu skulle ske noget, eller jeg bliver utilfreds med det, jeg har skrevet. Det kan jo ske, den slags.

For pokker, jeg har dårlig mave, det er ikke en tur i det blå, jeg tænder på lige nu - men jeg må knibe balderne sammen og komme afsted (nu snakker han i telefon), så jeg kan komme i gang med vigtigere ting som f.eks. opvask. Min mave lyder som en kat på stoffer, og jeg har ondt i maven. Men jeg vil gerne gå. Jeg vil viiirkelig gerne gå. Det vil måske bare være meget rart, hvis vi lige venter en times tid, så min mave kan falde på plads. Ellers må jeg blive hjemme.

City of dreams. Eller noget.

Jeg har fået min jakke i dag, og jeg kan godt passe den. Men... Det er ikke sådan en jakke med uendelig plads, you know? Jeg vil mægtig gerne eje den. Hvis jeg ikke sådan rigtig kan bruge den nu - så gemmer jeg den, til jeg har tabt mig. Det drejer sig om 4-5-6 kg. Dem kan jeg sgu godt tabe relativt hurtigt. Men jeg har endnu ikke besluttet mig for, om jeg beholder den. Jeg kan jo, som sagt, godt passe den. 

Julebrevenes design er i hus, nu skal de bare produceres. Det kommer til at tage tid, for de skal jo laves med håndkraft, og jeg har faktisk kun lidt over en måned. De fleste af brevene er på over 1 A4 side, og siderne er mindre, nu hvor designet er færdigt. Sidste år krøllede jeg noget  papir, krøllede det ud igen, lagde det ned i vasken, som jeg havde puttet meget stærk kaffe ned i. Så tørrede jeg dem med en hårtørrer og skrev på dem, brændte kanterne lidt og rullede det sammen og lukkede det med silkebånd, og puttede det ned i en æske fra posthuset og sendte den ud til de 15 mennesker, der skulle have julebreve. Det, der er med det, er at de jo alle sammen er forskellige. De er ikke ens. Selvom de ikke skal sammenlignes, så er de alligevel ikke ens, for det er kedeligt for mig. Jeg har skåret kraftigt i antallet, men er kun nået ned på 13. Men sådan er det jo bare, altså. I år har jeg selvfølgelig fundet på noget andet.

onsdag den 17. oktober 2012

Oh dear GOD!

Ret cool, faktisk. Og der er mange flere!


Enjoy!

Træthed ud over alle grænser

Ræk hånden op, hvis I ved hvor træt jeg er lige nu.

Baby, don't you see? I don't freaking care!

I got a smokin' hand, nobody knows my plan

René er efter mig igen. Jeg gør ikke tingene som han gerne ser det. Det er med ting, der er fuldt ud forståelige. Som f.eks. det dér med at smide skraldet ud, når jeg alligevel står ved siden af skraldespanden. Jeg lægger det på køkkenbordet. Det er ikke noget, jeg gør med vilje. Det er noget, jeg gør uden at tænke over det - overhovedet. Jeg skænker det ikke en tanke. Jeg tænker vitterligt ikke over det. Jeg lægger det bare fra mig. Og det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil putte det ned i skraldespanden. Jeg tænker ikke over det, jeg vil ikke sige, at jeg er ligeglad, men jeg går ikke helt lige så meget op i, om der ligger en afklippet top fra en pose rundstykker på bordet, som René gør, selvom han da har ret i, at jeg ligeså godt kan smide den ud, når jeg står ved siden af skraldespanden. Jeg kan bare ikke huske det. Ganske enkelt. Min hukommelse er ikke kraftig nok til, at jeg kan huske komplet ligegyldige ting.

Og nu sidder han og bitcher over, at jeg ikke kunne gætte, hvad han skulle opdatere inde hos Blizzard, når nu jeg ved, at der er kommet en World of Warcraft expansion. Jeg er sgu da ligeglad, altså. Jeg kan ikke se, hvorfor han skal bitche over det. Nu er jeg blevet i dårligt humør. Øv. Og så fryser jeg i øvrigt stadigvæk. Hvor mon mine ragsokker er henne?

Ladies and gentlemen!

Consider me the duke as I dine in your dumpster

Goodmorning, ladies and gentlemen! Eller... God formiddag. Hvad man nu vil. 10:52 og jeg fryser like hell.

Jeg er sådan lidt småsulten, men jeg gider ikke at lave mad. Jeg er lige stået op, altså, jeg gider ikke at springe rundt. René skal vel også have mad, når han vågner? Han vågner om 5 minutter. For der vækker jeg ham. Han har sikkert sat sit vækkeur, men det må jo komme an på en prøve.

Hehe - jeg fik så ondt i maven i går, at jeg troede at jeg var i gang med at dø, så jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, og gik i seng. Så min computer har bare stået tændt hele natten! Den var nået fra "ug" til "wh" i mediebiblioteket. Det er alligevel ikke superlangt, er det? Jeg ved det ikke.

Og nu har jeg kramper. Haha... Pillerne flyver om ørerne på mig. Nok ikke tidspunktet til medicin!

Ses

tirsdag den 16. oktober 2012

2013 på karton

Yeah... Det er blevet aften. Klokken er 21. Tid til aftenmedicinen. Jeg har tænkt mig at gå ind og arbejde lidt på kalenderne til familien Aa. Eller... Nogen af dem. Der er 6, der hedder det som efternavn, og så mig, der har det som mellemnavn. Min farmor hedder Jensen. Aagren Jensen. Nå, men det er kun de to Aagren'er, som kan kalde sig for mine forældre, samt min farmor, der får en kalender, som jeg så smukt har fundet på at lave. Totalt spild af tid, for de kommer ikke til at bruge den. Måske min farmor. Men... Ikke mine forældre. Så har jeg da i hvert fald lavet noget, og så sidder de ikke og tænker på dengang, de voksne også fik gaver.

Der er 2 små børn i familien nu, min brors unger, og de får selvfølgelig gaver. Jeg tror ikke, at Mark og Anja får gaver af min mor og vores far, men jeg ved det ikke. Men det gør jeg. Forholdsvis store gaver...? Under alle omstændigheder har jeg forsøgt at få dem til at lade være med at give mig gaver, fordi jeg ikke er et barn, men de hælder gaver ned i halsen på mig. Det kan være fordi, jeg er deres eneste fælles barn? Jeg ved det ikke. Don't know, don't care.

Og nu laver jeg en kalender.

Ses

Just for fun

Goooood morning, y'all!

Lækkert nok at starte dagen ud med at vågne samtidig med, man skal ud af døren, er ved at skide i bukserne og falder oven på affugteren  fordi der pludselig opstår kramper. 

Ej. Haha. Det er lidt komisk. Affugteren... Jeg ved ikke, om den har ladet livet, men hvis den er, må man sige at den har udtjent sin værnepligt.

Jeg har sgu betalt min 6.000 kroner dyre telefon af, same goes for René, og vi har snakket om at købe nye, fordi dem, vi har, faktisk er ret dårlige. HTC Sensation. 

Jeg har fået lavet gaven fra René til mig. Den var svær at fremstille, og den er ikke så pæn - who cares! Just for fun.

Offerrollen ender her

Kender I det dér "Det var fordi Theis sagde at jeg skulle" (hvem Theis så end er)?

Det, at man skyder skylden på andre end sig selv, for at få sig selv til at se bedre ud, eller for ikke at komme i ballade? Eller at man bruger en simpel undskyldning hver gang? "Jeg kan ikke gå 500 kilometer fordi jeg har ondt i hånden, og det gør ondt når jeg svinger den"

Det gider jeg ikke længere.
Ja. Jeg er psykisk syg.
Ja. Jeg har epilepsi.
Ja. Jeg tager medicinske præparater, der øger min vægt eller trang til at spise.

Og? Hvorfor skal jeg gemme mig bag de tre ting, altid? 

SLUT MED DET!

Fra nu af vil jeg ikke længere være et offer. Det er ikke noget, jeg som sådan har tænkt over før. Men jeg faldt over et dokument på min computer, som indeholdt noget fra en engang kær veninde, som valgte at droppe mig. Jeg forstod ikke hvorfor. Det gør jeg nu, lige så tydeligt: Jeg whinede konstant. Jeg har tænkt på at kontakte hende, men jeg gør det ikke. Det er bedst at lade være, selvom det kunne være spændende. Jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunnet leve i 32 år uden at indse, at jeg har været et offer og gemt mig bag mine lidelser, hver gang, der var noget.

Men nu er det nok, nu skal det straks stoppe. Jeg skal tage ansvar for mine handlinger, og jeg skal stå bag mine holdninger, i stedet for at krybe bag f.eks. René. Hvis jeg ikke er enig med René, vil jeg ikke længere bare gemme mig bag ham, selvom det er trygt. Ja, sgu. Jeg er voksen, jeg har mine egne holdninger, og så skal jeg være ligeglad med, om andre synes at de er fjollede. Hvis jeg vælger at købe en blomme, selvom jeg egentlig hellere ville have haft en appelsin, men blev blændet af den lækre, lilla farve hos grønthandleren, så må jeg anklage mig selv for at have købt noget andet end det, jeg kom der for. Og hvis blommen smager bedre, end jeg forestiller mig at appelsinen vil gøre - så kan jeg takke mig selv for det, og give mig selv et skulderklap.

Det er et dårligt eksempel, men det er det eneste, jeg lige kunne finde på.
Og hermed råber jeg PIK og skrider.

Ses