Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 26. februar 2014

Here we go!

... Jeg er megatræt. Virkelig. Jeg synes, at jeg har været på farten hele dagen, men det har jeg faktisk slet ikke. Hehe. René og jeg har snakket økonomi, og mere hensigtsmæssige måder at købe ind på. Hvis vi f.eks. har... lets just say 700 kroner om ugen til at leve for, og han så har en indkøbsliste med hjemmefra, men at jeg sidder i røret med en lommeregner, så vi kan holde os inde for de 700 kroner - hele ugen igennem. Og så skal jeg have taget mig sammen til at få lavet en pris-sammenligningsliste over de ting, vi køber til daglig - så vi ved, hvor de er billigst, når de ikke er på tilbud :) Det må jeg starte på i marts.

Men helt klart en mere struktureret økonomi. Vi har brugt 4 kroner for meget i denne måned. Vi har minus 4 kroner på vores konto. Altså, vi har 20 kroner i pungen, men der er lang vej til banken, når ingen af os kan gå. René har for mange smerter, jeg tør ikke. Fedt, ikke? Hehe. Kaos. Men der går penge ind på fredag og uuhh, det bli'r fedt... (Snuppet fra en Østkyst Hustlers sang, "Penge ind på torsdag", tror jeg faktisk, at den hedder)

Nu går jeg sgu i seng, altså klokken er sgu næsten halv to om natten, jeg burde være gået i seng for længst. Og nu begynder Emma og lege model derude i køkkenet med formål at få udleveret godbidder ved kasse 1. Det er utrolig så lækker hun kan gøre sig. Jamen, det skulle næsten have været videooptaget, det er fantastisk - den kat er fantastisk! Men hun har da fået narret René til 4-5 små godbidder. Jeg har sagt at hun ikke skal have mere end 2 ad gangen. Hm-hm.

mandag den 24. februar 2014

Det med at ynke sig selv...

Aahh... Roxette. Fandeme længe siden, jeg har lyttet til dem! Jeg har samlet en håndfuld sange, som jeg lytter til, og det er bare totalt back in the good ol' days.

Jeg har, siden i torsdags, udviklet en eller anden form for nervøsitet for, at her udbryder brand. Derfor er jeg begyndt at sove med mine nøgler i den ene lomme, og en mini LED lommelygte i den anden.

I dag skal jeg intet. Nothing. Det føles rart. Næsten som en weekend :) Jeg har endnu ikke fået en indkaldelse til Medicinsk afdeling på Køge sygehus, hvor jeg faktisk skal have undersøgt mine forhøjede levertal. Er det mig, eller er det ikke sådan lidt trættende? Hm.

Jeg har fået vand i venstre fod - big time. Altså, vi snakker at det gør ondt når jeg går, selvom jeg ikke har sko på! Det er altså værre end det var til at starte med. Fuck mand, hvor er Renés selvynk ved at gå mig på nerverne. Hans nye yndlingssætning er "Jeg ved ikke om du ved det, men jeg har altså ondt" Denne samtale har lige fundet sted:

"Klokken er 8, du skal ringe til X" (ejendomsmester)
"Det kan jeg ikke nu, jeg har simpelthen så ondt"
"Det er helt okay, det er bare fordi du har snakket om at du har glemt det i en hel uge"
"Jeg ved ikke om det er gået op for dig, men jeg har altså ondt!"

Jeg er pænt irriteret. Jeg VED sgu godt, at han har ondt. Han har ondt hver eneste skide dag, altså, jeg bor sammen med ham, jeg kan SE at han har ondt. Hvorfor skal han nedværdige mig på den måde? Tror han at jeg er latterlig? Psh. I dag får han fingeren - He. Is. On. His. Own.

søndag den 23. februar 2014

Så skræmmende, at jeg dårligt tør tænke på det!

Jeg kom sgu ud i går, men jeg gik ikke så langt som jeg forventede. Pyt med det - jeg kom ud. Det er en sejr i sig selv.

Jeg har oprettet en "Ubesvaret mail" mappe i Outlook. Jeg har haft den i et stykke tid, men jeg har ikke brugt den. Da de "passede poter" vandrede rundt på mit keyboard (vi passer en kat), trykkede hun på alt muligt, og blandt andet et eller andet, der gjorde, at den mappe kom til at ligge lige under "Indbakke" - Cool? Oh hell yeah! Så nu vil jeg forsøge at bruge den, så de mails, jeg får, ikke forsvinder i mængden. Lige nu har jeg  418 e-mails liggende i min indbakke, og ca. 100 af dem er fra coop eller Matas. Jeg har tænkt mig at rydde op i dem i dag. Jeg kan godt lide at have orden i dem.

I dag laver jeg minipizzaer til aftensmad, for vi har en pakke pitabrød, en pose revet mozzarellaost og en pakke skinkestrimler i fryseren, og en dåse  tomatkoncentrat i skabet - så jeg smækker lige hurtigt 6 minipizzaer sammen. Så er der også en eller to til senere, så behøver jeg ikke at stå og lave mad til René. Så kan jeg bare smide en minipizza i mikro'en, give den et minut, og så kan han spise den. Cool :)

Der er ved at være seriøst lavvande i min sodavandsbeholdning. Virkelig noget lort, for man kan kun bestille fra nemlig, hvis man bestiller for over 400 kroner - og vi har... like... 500 eller sådan noget, og der skal være plads til andre ting. Jeg skal ikke drikke sodavand for 400 kroner inden fredag. Slut.

I morgen kommer Birgitte og ser på operationssåret. Jer er ret spændt. Jeg burde have været i bad i dag. But I didn't. Det er for sent nu, i forhold til udluftning.

Nå, men jeg har i hvert fald fået opdateret mine skemaer. I dag drejer det sig om mit CTR-saldo-skema, mit menstruationsskema, computerspilindkøb, medicinændring, SEAS-NVE, det månedlige regnskab og lægebesøg. Så jeg har brugt et kvarters tid på det. Det skal jo gøres - og heldigvis er det noget af det, jeg elsker allermest! Skemaer er fucking cool. Tænk engang, hvis jeg ikke havde skemaer! Jeg ville gå psykisk ned. Hvordan skulle jeg ellers holde styr på alle mine ting?! Åh, gud, det er en skræmmende tanke!  Jeg må straks fokusere på noget andet. Jeg har et lille bitte skema over de forskellige skemaer, jeg har, siddende på min computerskærm, så jeg kan se, hvad jeg skal huske at opdatere. Et skema over skemaer. Bliver det meget bedre?

lørdag den 22. februar 2014

Frisk brise!

Jeg har sådan en craving efter at komme ud og få frisk luft. Bare... ud.  Mærke vinden i håret. Kulden i ansigtet. Jeg har meget ondt, men det må slås ned. Jeg må eventuelt tage en pille. Jeg har fået syg kløe i hovedbunden. Frygter faktisk lidt, at jeg har fået lus. Det kan også være et pludseligt ophør med Bettamousse. Eller en opblussen af eksemen. Måske kan jeg ikke  tåle shampooen, måske har jeg ikke skyllet den ud godt nok. Jeg kan eventuelt få René til at tjekke. Jeg ved ikke helt, om jeg magter lus. Jeg har aldrig prøvet at have lus, men det er vist sådan noget med at alt ens tøj og sengetøj skal i fryseren, ikke? Jeg forstår det ikke sådan rigtigt...

Min støvle er gået i stykker. Det øverste spænde er løs. Dvs. hele velcrobåndet er til at pille af. Sur røv. Jeg overvejer at gå i bad. Det er et godt tidspunkt at gøre det på, nemlig. Når nu jeg absolut skulle vælge et mørkt tidspunkt :/ Klokken er knapt 20 i 19 :)

Jeg ved ikke, hvad jeg skal bagefter, men senere - der skal jeg ud og gå! :)

fredag den 21. februar 2014

Scrappy :)

Jeg er glad i dag. No reason. Jeg kan bare godt lide denne dag. Jeg stod tidligt op - vi har rykket vores daglige opvågnings-tidspunkt fra 08:00 til 07:30 i stedet for. Og sengetid inden midnat som absolut sidste udkald. Det er lidt hårdt, når vækkeuret ringer, og man trænger til at sove videre, men når først man er oppe og i gang, kommer der faktisk langt mere energi - og især om aftenen, hvor jeg ellers burde sidde og hænge. Aftenen har altid været mit domæne. Det er der, hvor jeg bliver frisk og liver op.

Susanne er her i dag, hun er i gang med at vaske vores tøj. Jeg glemte morgenmedicinen i dag - ret kaotisk. Men jeg fik den sgu da taget. Det er lige som det, jeg gerne ville. Lige nu, mand, kæft hvor er her koldt! Det er selvfølgelig for Emmas skyld. Men det er altså sgu for koldt til mig. Nu må jeg tjekke, hvor varmt her er. 23,6? No fucking way der er 23,6 grader i den her lejlighed. Eller i det her rum.

***
Ja... Fik ikke lige gjort bloggen færdig. Sorry. Men der kommer en blog nu! Yay! Hold gerne en fest. Det fortjener jeg, synes jeg - nu, hvor jeg skriver så sparsomt. Jeg har færdiggjort min ekstremt smukke (hehe) scrapbog, som skal indeholde billeder, tekst og tegninger fra Renés og mit liv. I tænker "Ej, den er sikkert herre grim", men det er den faktisk. Det gør dog ikke noget, for det var meningen, at den skulle være mærkelig at se på :)
Den har naturligvis fået et kaldenavn, for det er for besværligt at sige alt det dér hver gang. Så nu hedder den bare Scrappy. Jeg har ikke fået taget et billede endnu, men det skal som nok komme - jeg kan jo f.eks. tage et netop i dag. Godt nok færdiggjorde jeg Scrappy i går, men jeg kan jo bare holde det sammen alligevel :)

Jonna kommer i morgen, jeg en overraskelse til hende, men hun når nok ikke at få den inden hun kommer, så desværre kan hun ikke opdage den før mandag eller tirsdag. Men så er det stadig en overraskelse. Det er noget, jeg elsker!

Jeg skal have forberedt mig lidt på i morgen, når hun kommer, for vi skal til at starte på et nyt kapitel, og det er rart at være lidt forberedt. Jeg ville gerne have at René var lidt med i det, men jeg kan jo bare selv læse det, og tage notater, som han kan læse :)

Men nu vil jeg hygge mit lidt med at svare på ubesvarede e-mails og læse kapitlet i den dér bog, og jeg har også billedet af mig selv, som jeg skal have taget :)

tirsdag den 18. februar 2014

Scrapbogen helt hjemmelavet!

Oh no! Jeg fik fortalt Anja (svigerinde) at jeg har fået pagehår. Det er ikke problemet. Problemet er, at de vil se et billede af det. Fair enough. De har ikke set mig i et års tid eller sådan noget. Måske 1½  eller 2 år. Og jeg er blevet super gråhåret i al den tid. Det ville have været til at bære - men det sidder stort set kun i pandehåret! Nej, mand... Det er totalt øv. Ej. Haha. Jeg er temmelig forfængelig. Det er min last. Det har jeg altid været. Man skulle ikke tro det, vel? Mit udseende er det vigtigste for mig. Jeg lægger makeup, når jeg skal til genoptræning eller undersøgelse på hospitalet. Eller når jeg skal købe ind. Eller ikke lave en skid, og bare være alene hjemme. Det, jeg lægger aller, allermest vægt på, er mit hår. Det gør sgu ikke noget, at det sidder grimt - så længe det ikke er FEDTET.

Men jeg var jo til fysioterapi i dag, og stikmodsat af, hvad jeg havde regnet med, brød jeg sammen i tårer og måtte trøstes af både René og Pia. Jeg blev bare så overvældet af, at det INGEN fremgang med det fucking lorteben er. Det er ved at drive mig til vanvid. Jeg magter det seriøst ikke længere, kører på sidste reserver. Men jeg skal som nok klare det... Det gør jeg generelt, ikke? Denne tager jeg bare med. Der må bare gerne snart ske noget positivt. Men undersøgelse på torsdag, akut, og jeg ved jo godt, at de siger, at der ikke er infektion i, og at jeg ikke behøver mere penicillin. Det ved jeg, fordi det skal være sådan. Det skal det bare, sådan er det.

Scrapbog-planerne er lige på hold lidt, fordi der er dukket andre og vigtigere ting op. Men jeg har tænkt tanker om, hvordan jeg kan lave et - helt selv! Jeg kommer bare til at mangle billederne, og de er ikke så dyre at få fremkaldt hos f.eks. Bilka. Det har det ikke været de andre gange. Jeg skal bare samle indkøbene til større forsendelser ad gangen. Man kan måske lave det, så jeg bestiller 1 gang om måneden - f.eks. den 1., hvor der stadig er penge på kontoen! Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre :) Jeg kan eventuelt indhente tilbud fra min far, som har en printer, så jeg ikke behøver at bestille fra Bilka, men måske kan få det billigere hos ham - det må jeg lige prøve at regne ud. Nu må vi se :) Hos min far er det både farvepatron og fotopapir. Hos Bilka betaler jeg... hvad... lige knapt 1 krone pr. billede. Det er nok billigere hos Bilka, selvom der kommer forsendelse oven i. Jeg ved ikke, hvad deres forsendelse er. Men hvis jeg f.eks. siger at jeg får taget 3 billeder på én måned, er det virkelig spild af  tid/penge at få dem fremkaldt hos Bilka. Så kan jeg ligeså godt hive fat i min far :)

mandag den 17. februar 2014

Ønskeliste!

Jeg har været på shopping hos Creativ Company (www.cchobby.dk) og jeg har bestemt hvad jeg skal bruge af ting til min scrapbog. Jeg har desværre ingen penge. Så jeg må pænt vente til marts måned. Men jeg har købt ind for 265 kroner i det hele, og så kommer der fragt oven i, samt nogle ting til René, så det løber op på 478,75 kroner. Men det er egentlig også fint. Jeg skal have 3 forskellige Vivi Gade Designpairer, som jeg har valgt, nogle stickers og nogle forskellige kuglepenne i flere farver - og selvfølgelig selve scrapbogen :) Jeg skal også have noget at sætte billeder og den slags fast med - men jeg har vist allerede en ret god idé - og ellers har René en masse materiale, og selvklæbende tape er i hvert fald et hit! Så bliver prisen bare banket lidt op. Men nu må vi se! Jeg har ikke sat noget i "ønskekurven" eller hvad pokker det hedder, men jeg har skrevet varenumrene ned, så de er lynhurtige at finde.

Der er en del ting, faktisk. jeg har i alt 10 varenumre på sedlen som det ser ud nu. Men det bliver skægt at komme i gang med. Haha.

Puh... Klokken er lige akkurat lidt i 22, og jeg er sgu blevet sulten! Oh shit, for vi har INTET i huset, jeg kan spise. René kom ikke ned at handle i dag, fordi han havde sindssygt travlt med andre ting. Jeg har 2 muligheder: lav varm mad eller spis intet.

Well... Jeg fik vasket mit hår. Jeg kom ikke i bad, fordi jeg fik nyt plaster på i morges. Så skulle jeg gå i bad... Hmm... Onsdag. Men det er i morgen jeg skal noget, så jeg har ikke tid til at vente. Så den står på etagevask i dag. MOR kommer ved 9-tiden i morges. Jeg er ikke spændt på at se hende, hun har været ved at dø 3 gange pga en hofteoperation, hun har tabt 60kg og har mistet meget af sit hår. Jeg er lidt skræmt alene ved tanken... Jeg ved ikke, om jeg vil se hende, eller bare huske, hvordan hun så ud. Men... Jeg har selv sagt god for, at hun kan komme i morgen. René skal i øvrig til tandlægen på onsdag. Han har et hul, han skal have lavet. Det skal man jo også engang imellem. René skal i hvert fald - den medicin, han tager, er dårlig for hans tænder. Sur røv, for han har altid haft gode og sunde tænder. NO MORE! Jeg har ondt af ham. Det må være svært at indstille sig til i en alder af 37 år.

Hey, og hvornår mon jeg kan få en akut tid på hospitalet? Det skal jeg jo helst have...Tror næppe de udskriver penicillin uden at have kigget på såret først. Som jeg har nævnt i en anden blog, er der vist ved at gå infektion i min operationssår. Jeg ringer til dem i morgen tidlig :)

Tror at det er alt her på falderebet. Det bliver rart at komme i seng, selvom jeg faktisk ikke er træt. Jeg trænger til at ligge ned og slappe af, og som alle ved, betyder det, at jeg falder i søvn. That's life.

Hav en god nat, alle sammen, og nyd jeres tirsdag!

En god idé!

Nej. Det går altså ikke sådan helt for mig... Jeg kan simpelthen ikke magte det længere. Mit liv er slut, efterhånden, alt drejer sig om hospitaler og læger. Hjemmesygeplejersken har talt. Der er ved at gå infektion i såret, hvis ikke der allerede ER infektion i, og hun mener at jeg skal starte på penicillin.

I dag = hovedrengøring. Jeg er i gang med at gøre vores totalt mugne og skimmelsvamp-angrebne altan pæn igen. Det er en lukket altan, men vi bruger den aldrig. Vi er blevet enige om, at der kommer solfilm på vinduerne. Altså, ikke hele vejen op, men måske 30-40 cm, for vi kan godt lide privatliv, men vil gerne have lys. Men det bliver virkelig fedt!

Cecilie har sendt mig et link til en bog, som jeg virkelig har fået glæde af, selvom jeg ikke har købt den, og heller ikke kommer til det. Det er en skidegod idé, nemlig. En scrapbog med billeder, små tekster og tegninger - og med datoer, selvfølgelig. Sådan en vil jeg lave. Jeg vil starte i dag, tror jeg. Tage nogle billeder, og dokumentere hvordan lejligheden ser ud uden solfilm, og i morgen hvordan lejligheden ser ud med solfilm!

Det kunne faktisk gå hen og blive virkelig morsomt! Jeg kan virkelig godt lide ideen. Når jeg har fundet en passende bog, vil jeg sætte tingene ind. Lige nu tænker jeg, at jeg faktisk bare kan bruge et ganske almindeligt fotoalbum med papsider. Sådan et har jeg nemlig, og de ting, der sidder i, er nemme at pille ud. Der sidder ikke særlig mange billeder i. Gør der - så kan jeg købe et nyt! Jeg kan også købe noget på nettet :) Der er masser af gode ideer!

Lige nu er jeg dog ikke rig, fordi René - bag min ryg, som en gave - har købt det ur, jeg virkelig gerne ville have - det, som støtter aidsramte børn.
Jeg håber på, at det kommer i dag, eller i morgen formiddag - for jeg skal jo til fysioterapi i morgen. Det bliver pinligt, for jeg har ikke lavet nogle øvelser. Overhovedet. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt i hovedet på mig, altså, men den er da helt gal...

Men uret må hjertens gerne komme i dag! :)

søndag den 16. februar 2014

Smerter ud over det acceptable. Uh, og det er stadig lørdag - for mig

Hold kæft, mand, hvor har jeg ondt i mit knæ! Det er ulideligt! Og de smertestillende virker ikke! Jeg er muligvis ved at dø. Og nu går jeg snart i seng, det er natten til søndag. Klokken er 00:36, og der er ikke længe til jeg går i seng. Jeg har simpelthen for ondt til at være oppe!

fredag den 14. februar 2014

Cher - oh hell yeah!

Hej. Klokken er snart 19:30. René er med Katja på indkøb. Det er superlækkert, at hun vil hjælpe os. Det hjælper os rigtig meget.

Mit sår gør superondt. Det har da også sivet lidt. Men jeg tror ikke, at det er noget alvorligt, og det er i hvert fald tørt. Det er jo hovedsagen. Jeg kan kan jo tage nogle smertestillende.

Elsker vi ikke Cher? Hun laver virkelig cool musik.


Oh hell yeah!

onsdag den 12. februar 2014

God påske. Eller noget

Hellooooo Dolly!

Jeg har taget en lur, jeg var så træt at jeg faldt i søvn mens René viste mig videoer på Youtube. Haha. Jeg tog hele 2 timer på langs - under en dejlig varm dyne. Og så vågnede jeg og spænede ud på wc'et, alene for at indvie mine nye joggingbukser. Så ja, de hænger til tørre nu, og jeg har skiftet min "ble". Ha. Hvor åndssvagt. De vanddrivende går mig på nerverne. Men - de virker.  mine ben er smukke nu! Eller... Det ville de være, hvis de ikke var dækket af bjørnepels. Jeg har ikke villet barbere dem, fordi de har været fulde af vabler, relateret til vandet i benene. Men de er vist væk nu, siger René, og jeg har på fornemmelsen, at jeg snart kan barbere ben igen. Se, det er jo noget, jeg ser frem til, og som jeg også har set frem til i lang tid. Det er på tide, at det sker. Men jeg må lige få René til at tjekke dem helt for vabler. Og så ryger pelsen. Det lyder perverst, gør det ikke? Let me assure you: it's just you who's a pervert

Jeg havde supermeget at fortælle. Men intet have det i. Så nu er det glemt, væk, spredt for alle vinde. God påske. Eller noget.

Tillykke!

Det er virkelig shitty shit at min knogle ikke helt vokser sammen, som den skal. Det fik jeg jo at vide i går, ude på ambulatoriet. Men såret heler fint - positivt. Jeg fik taget blodprøver, da jeg alligevel var derude.

Dem har jeg så fået svar på i dag. Mine levertal er alt for høje. Så nu skal jeg til kontrol på medicinsk ambulatorium på Køge sygehus. Arh mand! Jeg render på det hospital konstant!

Jeg har det ellers godt, synes jeg. Den visitator, der skulle være kommet i dag, har meldt afbud, og kan først komme den 27., hvis det skal passe med vores planer om fysioterapi. Så... Det går.

Jeg vil gerne sige tillykke til alle jer, som har fødselsdag i dag. Jeg håber I får en alletiders dag!

tirsdag den 11. februar 2014

2 og 4// 4 og 2

Pyh... Så er dagen kommet. Den store dag. Dagen hvor de snupper stingene og jeg (højst sandsynligt) skal smide støvlen. Jeg skal også have snuppet et par billeder for at se om knoglen heler, og jeg skal have taget blodprøver. Dette skulle have fundet sted sidste tirsdag, men der havde jeg kramper. Det har jeg faktisk også nu? Bare i langt mindre skala. Disse skal nok nå at forsvinde. Nu har jeg fået taget min medicin, så går alt i orden igen :)

Det her, det er nok det sygeste shit: det skum, jeg har brugt til min hovedbund i 4 måneder, skulle jeg faktisk kun have brugt i 2-3 uger! Faktisk må man slet ikke bruge det i så lang tid, ud fra, hvad jeg har forstået fra indlægssedlen (Bettamousse). Jeg har ringet til hudlægen i dag, men der er lukket i dag, når jeg har mulighed for at ringe. Ellers skal jeg ringe fra hospitalet. Det kan jeg selvfølgelig godt. Og ellers har de åben i morgen mellem 8-10.

Jeg er meget spændt. Nervøs. Men jeg klarer det. Det skal jeg jo, ikke? Haha (hysterisk latter) Jeg er så bange for de sting... Når huden nærmest er vokset ind over. Alle bliver ved med at sige til mig, at "det nok kommer til at nive lidt" og det var jo netop det, det gjorde første gang - nu er der hud henover... Oh the pain! Jeg ville sådan ønske, at de lige kunne smøre et eller andet på, så jeg ikke kunne mærke det. Det bliver også spændende med røntgenbillederne. Blodprøverne får jeg jo nok først svar på i morgen, når det er så sent på dagen.

Jeg glæder mig til alt det, jeg skal i dag, er overstået!

mandag den 10. februar 2014

Nul hår

Jeg vil have et nyt ur. Jeg ser helst, at det er et ur med digitaltal, da jeg er vant til den slags. Og heldigvis, da, har jeg fundet MIT ur. Det ser således ud:
Det er anderledes - det kan jeg lide. Jeg støtter, når jeg køber det (for det gør jeg nok) økonomisk til 8 behandlinger af børn med AIDS. Grunden til, at jeg ved det, ses f.eks. i nederste højre hjørne på displayet. 1 face. De har en hjemmeside, hvorfra de sælger ure, der støtter forskellige ting, alt efter hvilken farve, man vælger. Jeg vælger rød. Jeg vil have det røde ur, fordi det er pissefedt. Det er megapænt. Jeg har ikke et specielt forhold til AIDS eller nogen af de andre grupper. Men det kan være at I har.  1facewatch.com

Og jeg var i bad i går, og jeg vaskede mit hår så grundigt, at jeg kunne forestille mig, at hovedbunden nærmest måtte føle sig voldtaget med en rive. Det dejlige var, at da jeg var færdig med at bade, og jeg kom ud af badet, havde jeg stort set ikke tabt noget hår! Endelig går det i den rigtige retning! Jeg er meget begejstret. Også fordi det går så let med pillerne! Jeg har intet problem med dem i øjeblikket. Ingen af dem. Jeg ville ikke sige, at jeg spiser dem som slik - det er i overkanten. Men jeg kan tage dem uden at få opkastningsfornemmelser. Det er en vældig god ting. Før sad jeg og græd fordi jeg skulle tage pillerne, men det er ikke sådan længere. Ikke pt., i hvert fald. Og det er jeg ekstremt glad for!

lørdag den 8. februar 2014

Somewhat intense! - Hehe

Mmm... Thebirkes... Sådan et par stykker kunne jeg dæl'me godt spise!

Jeg havde kramper i morges. Jeg faldt heldigvis ikke. Jeg var klog - for en gangs skyld. Satte mig ned, frem for at skynde mig hen til min computer - jeg stod helt ude i køkkenet. Det var en forskel på ca. 1 meter fra da jeg faldt og brækkede benet. Dumbass bitch.

Jeg hader mig selv i dag. Jeg er træt af mig selv i dag. Jeg er en nederen person, som egentlig bare... What the hell. Just beam me up. Jeg har skrevet til Sarah. Savner hende egentlig. Jeg læser ikke hendes indlæg ret ofte, men jeg ser, at hun skriver. Så er hun i live. Det er fint. Hun har store problemer. Hun besøgte mig, for mange år siden. Før denne blog, så vidt jeg husker. Jeg tror at det var i 2008. Hun bor i Jylland. Det gjorde hun også dengang. Hun tog med toget herover, og jeg hentede hende på Københavns hovedbanegård, og så tog vi til Herfølge. Det var en hyggelig dag - og aften. Jeg husker ikke, om jeg fulgte hende helt ind til KBH igen, eller om jeg bare "satte hende" på toget i Køge, da hun skulle hjem. Men jeg tror faktisk, at vi aftalte, at jeg bare skulle følge hende til Køge, fordi hun havde en ven i København, hun skulle mødes med, som ville tage sig af hende dér. Det er altså ikke fordi hun er mærkelig eller noget - hun er blind.

Jeg har fået så fedtet hår, at det ligner dreads, og jeg har ikke mulighed for at komme i bad - yay! Der er ikke noget varmt vand. Ingen vagt, vi kan ringe til, så hvis vi vil have varmt vand her i weekenden, skal vi selv hoste op med pengene. Men jeg tror, at hvis der ikke er gjort noget ved det i morgen, ringer jeg til ejendomsmesteren personligt. Det er ikke velset hos mig, sikkert heller ikke hos ham, men jeg kan ikke leve uden varmt vand, og jeg har ikke penge til en VVS installatør, og jeg har faktisk heller ikke pligt til det, når jeg bor i en lejebolig.

Køkkenet er blevet ordnet her for lidt siden; jeg har skyllet af efter madlavningen og spisningen, og jeg er så færdig, fuldstændig kaput, og jeg magter ikke at være oppe længere, selvom jeg ikke magter at gå i seng kvart i elleve om aftenen. Men jeg finder nydelse i, at jeg ikke skal gøre det i morgen. Det er virkelig rart. Jeg har brug for at slappe af nu, og jeg overvejer at læse. Men... Jeg vil gerne læse noget af betydning, noget, som jeg kan bruge til noget, så jeg er lidt interesseret i, hvilket emne jeg mon skal kaste mig ud i. Jeg tror faktisk, at jeg vil fortsætte lidt med kristendommen, for der er faktisk meget godt, og mange spørgsmål, som jeg ønsker svar på. Det kunne jeg jo passende læse om.

Jeg lytter til Type O Negative nu, det føles skønt. Som om intet er hændt. Men det ligger konstant i mit baghoved. "Pete er død". Jeg hader den tanke. Jeg prøver at forkaste den. Er eller andet sted er det også godt. For det får mig til at "leve mig ind i" musikken på en anderledes og mere intens måde end før. Ikke fordi den er anderledes. Den har altid været der, sort på hvidt. Men nu er det som om der er langt mere liv i det, det er ikke længere blot sort på hvidt. Farver er kommet til, og de er intense, flammende, erotiske, melankolske, romantiske, smukke, skræmmende...  Jeg så ikke alt det i deres musik før, selvom jeg troede at jeg forstod den til fulde. Det gjorde jeg på sin vis også. Den har bare fået et spark op af stigen til kærlighed til musikken. Jeg så den til fulde før, men jeg så ikke bag den, jeg så ikke skyggerne, jeg så kun det, der var lige til. Mærkeligt, egentligt, min tid som lytter taget i betragtning.

Det viser sig faktisk, at lytningen til Type O Negative har løftet mit humør og gjort at jeg ikke længere sidder her og hader mig selv. Jeg er sgu for stolt til at sidde og ynke mig selv. Det burde jeg i hvert fald være. Haha.

Sov godt!

fredag den 7. februar 2014

Respekt!

Jeg drømte for nogle måneder siden, at min svigerfar havde sagt til René, at han syntes at jeg lignede en luder, fordi jeg havde for meget makeup på. Af uvisse årsager sidder det fast, og jeg kan ikke lade være med at tage det, som om han har sagt det i virkeligheden, selvom René siger, at han ikke har. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at det er en drøm.

Jeg har stor respekt for min svigerfar. Så da han i går sagde at min mad var perfekt, var jeg en lykkelig kvinde. Jeg ved ikke, hvorfor hans anerkendelse er så vigtig for mig. Men det er den. Det betyder meget for mig, at han kan lide mig. Jeg laver ikke om på mig selv, altså, men jeg gør ting som f.eks. at invitere dem på frokost og håbe, at det er noget, han sætter pris på, for jeg er jo glad, bare det, de gider at komme.

I onsdags snakkede jeg i telefon med min farmor i 1 time og 40 minutter. Om ingenting. Vi sad bare og snakkede. Haha. I dag ringer jeg også til hende. Jeg plejer at kalde hende et eller andet. "Gamle sørøver", "Gøgler" eller noget andet. Lige i øjeblikket siger jeg bare "Det er fandeme altid dig, der tager telefonen, når jeg ringer på det her nummer" - hun har boet alene i 10 år. Men i dag vil jeg tage fusen på hende. René kalder mig altid "Conny" når jeg gør noget mindre klogt. "Flot, Conny". Så i dag ringer jeg til hende og siger "Det er Conny Poulsen fra Borgerservice på Rødovre kommune" - Haha. Det bliver simpelthen så skideskægt. Men jeg bliver selvfølgelig nødt til at vente en times tid. For om 5-20 minutter kommer ham assistenten og støvsuger og vasker mit gulv. Og René har lige lagt sig til at sove. Flot Conny. Haha.

I dag har lavet en masse små "hængesedler" (små stykker karton med en snor i, så de kan hænge) med en besked på. "Din venstre brystvorte er sexet" er f.eks. en af dem. Altså komplimenter om komplet åndssvage ting. "Dine knæhaser er virkelig lækre" og "Din højre lillefingernegl er pæn" er noget af det, der har fundet vej til mine sedler.

Nøj, hvor skal jeg tisse! Jeg kan ikke gå derud før ham der er kommet, medmindre René står op...! Kæft, mand, hvor irriterende! Nej, jeg bliver nødt til det!

Bogmærker!

Hæhæ. Jeg har snydt med posten. Jeg har tegnet et frimærke på et brev og smidt det i postkassen. I brevet ligger der 5 kort i A5 størrelse, som jeg selv har klippet ud, og har skrevet på. Jeg har skrevet 5 ting, René gør ved mig. Som f.eks. at han får mig til at føle mig som verdens smukkeste kvinde, og at han er den eneste grund til, at jeg står op om morgenen. Og den postkasse, jeg har smidt det i, er vores egen.

Her til aften har jeg lavet bogmærker. Til mig selv, altså, og til René, hvis han skulle få trang til at læse :) Jeg har lavet i alt 9 bogmærker. Jeg har forfattet en tekst til hver af dem. Det har været lidt svært at finde på 9 ting, men jeg har skrevet dette:

1: "Læsning er vejen til visdom - og som Kim Larsen engang sang: Wisdom is sexy"
2: "Hvordan kan det være, at du har valgt netop denne bog? Er emnet af særlig interesse for dig? Det er altid nemmere og hyggeligere at læse, når det er noget, men interesserer sig for :)"
3: "LÆS! - Du kan kun blive klogere!"
4: "Findes der mon en dejligere duft end den man oplever når man bladrer i en bog?"
5: "At lære om nye ting, om personer, religioner, elektronik, pilefletningsteknik, skønlitteratur og videre i den dur - det er da fantastisk!"
6: "Sig mig... Hvor længe har du været i gang med denne bog? DU ER DOVEN!  - Men den skal nok blive læst. Med tiden ;)"
7: "HUSK AT PASSE PÅ BOGEN! - Den skal holde i mange år endnu"
8: "Oplev bøgernes magiske verden ... eller noget. Ej. Seriøst. Det er altid spændende  at læse. De burde det i hvert fald være!"
9: "Tænk dig om. Gider du egentlig at læse denne bog? Ja? Godt valg. At læse er indgangen til en verden af både glæde og sorg. Det er også perfekt, når når man bare gerne vil slappe af - eller lære noget"

Jeg ved ikke, om jeg laver flere i morgen, men egentlig synes jeg, at 9 er fint nok. Jeg tror ikke, at jeg får brug for 9 på én gang, men jeg kan sgu aldrig vide. Jeg må nok hellere lave nogle flere igen i morgen :)

Om lidt skal jeg i seng. Jeg skal jo op. Jeg har taget en lur i dag. Jeg vågnede klokken... 18, eller sådan noget. Klokken 17- noget. Jeg stod op morges, at klokken var 05:36, og jeg sad og gloede frem til klokken 8:00, da jeg kastede mig ud i oksestegen. Jeg har haft Renés forældre på frokost i dag, og vi skulle have oksesteg. Det havde jeg lovet dem. Det fandt maden god - det var yderst tilfredsstillende for mig.

Og hermed - off to bed. Sov godt, jer alle!

tirsdag den 4. februar 2014

Jaloux trailer trash bitch

Yeah. Jeg har inviteret de sviger-gamle på oksesteg på torsdag. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget, for jeg er ret god til at lave gammeldags oksesteg. Jeg håber at det bliver en succes på torsdag, så! Haha - det skulle lige være, at det blev en fiasko!

Jeg har noget, jeg har gået rundt og tænkt på i lang tid. Men det er så fjollet. Jeg VED godt at det er fjollet, jeg ved det godt, for sådan er det jo bare. Men jeg har alligevel... Nej, jeg er egentlig ikke i tvivl. Jeg ved godt at det er fjollet. Men der er da et lille stik af jalousi, og jeg føler at det vokser jo mere jeg tænker over det. Jeg burde gribe fat i ham og sige "skat, hvad mente du, da du sagde det dér?" - men der er også lidt stolthed, der spiller ind. Jeg vil ikke degradere mig selv til at være en jaloux trailertrash bitch. Jeg synes bare.. Nej. Jeg må skyde det væk.

I dag skulle jeg have været på hospitalet, men måtte aflyse pga kramper. Øv.

Dette indlæg er fra mandag - jeg var doven og nåede det ikke inden midnat

Jeg har simpelthen haft så ondt i mit lår. Hele mit lår gør så fucking ondt, at det ikke er til at bære. Det er det altså bare ikke. Aahh... Lucky me. Men det jo nok. Det skal det bare :)

Jeg skal i gang med at lytte til L.O.C.s seneste album. Jeg er blevet spurgt om min mening, og derfor vil jeg lytte til det, selvom jeg normalt ikke er til den slags musik. Det er skægt, dog, med L.O.C. - han har en interessant stemme, han rapper helt anderledes end de andre "ligesindede", der udgyder deres meninger og følelser på deres modersmål. Jeg må nok give Cecilie ret i, at L.O.C. er anderledes end de andre. Der er noget særligt over musikken, over teksterne, og især over hans vokal. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville kunne genkende hans stemme,  hvis jeg hørte den i radioen uden at kende sangen først. Men chancen er forholdsvis stor. Han er ret speciel. Hvis jeg ikke lavede noget, men bare sad og lyttede til radioen, ville jeg straks kunne genkende hans stemme, men jeg laver som regel alt muligt andet samtidig med at jeg lytter til radio, og så ville jeg ikke have opmærksomhed på det, og ville nok ikke høre det.

Men den er faktisk ganske fed, den plade, "Sakrilegium" - jeg håber at det er den rigtige, for ellers lytter jeg til den forkerte plade, men det går vel nok - selvom jeg nok ikke vil købe den. Jeg har købt den hos TDC, men jeg køber den nok ikke sådan... For real, som er min intention med alle mine andre yndlingsplader. Jeg ved godt, at jeg er gammeldags, og jeg har faktisk ikke engang en CD afspiller. René har et gammeldags anlæg, med separat forstærker og alt muligt - og der er en CD afspiller. Så jeg kan sagtens høre dem, og de er jo blevet hørt flittigt dengang jeg selv havde et anlæg. Jeg kan godt savne de dage. Men nu har jeg jo det, René har, i stuen, så jeg vil bruge det mere. Lyden er pissegod i de højttalere, der er sat til det. Man kan selv sætte diskant og bas. Det er virkelig cool, omend gammelt. CDer udgår nok snart, men det er stadig interessant for mig - nok som LP'er er for folk som var unge da musikken ændredes med bands som Elvis, Beatles, Stones, Animals, Moody Blues og mange flere. Der var jo så mange. Og de gamle motownplader. CDer er bare min tid. Jeg har som sagt en plan om at samle alle de fede plader, jeg har købt hos TDC på CD og sætte på min cd reol. Det vil være så cool :)

Jeg skal snar i seng, jeg skal op i morgen. Eller; ja, selvfølgelig skal jeg op i morgen, jeg dør forhåbentlig ikke i løbet af natten. Men jeg har en fornemmelse af, at den pakke, jeg har bestilt, kommer mens vi ikke er hjemme - og det er altså bare ikke særlig fedt. Vi skal have inviteret Renés forældre til frokost på torsdag. Jeg har lovet dem at lave oksesteg, og det vil jeg helt klart gerne. Men jeg vil gerne lige have undersøgelsen i morgen overstået - så jeg kan se, hvad den videre plan er. Den videre plan fra nu af og de næste 3 uger. Jeg skal - efter nuværende plan - til kontrol hver 3. uge i et stykke tid fremover :)

Men nu må det vist være på tide at hoppe i seng. Klokken er kvart over midnat, og det er vigtigt for mig at se dyner nu. Jeg skal også lige have skrevet til Cecilie. Måske skal jeg bare sende hende et link til denne blog. Det er måske nok nemmere, tidspunktet taget taget i betragtning.

Godnat alle jer, som også skal tidligt op i morgen, og som er kommet lige en tand for sent i seng. Sov godt.

søndag den 2. februar 2014

Tanker før jeg begynder at tælle får, eller... Zzzz

Jeg har haft en hyggelig dag, men jeg blev lige fanget af noget i Mattæus evangeliet, mens Jonna og René sad og lavede noget på iPad'en. Jeg vil undersøge det nærmere. Jeg regner med at gøre det i morgen. Ja, altså, det er så søndag, for jeg kører stadig på lørdag. Jeg har bestilt dagligvarer til levering mellem 9-10 i morgen formiddag, så jeg skal op klokken 8 - og det er ganske essentielt, at jeg ikke har kramper. Og at René kommer op, samtidig med mig, så han i det mindste kan tage imod varerne, hvis jeg ikke kan. Jeg har bestilt mange varer denne gang, for næsten 1.500 kroner, og jeg regner stærkt med, at René går ned og køber nogle af tingene, jeg ikke kunne få, ind i morgen, ellers mandag. Så vil jeg lave de retter, som jeg kan, og stille til opvarmning i køleskabet. Så kan vi bare tage dem frem og smide dem i ovnen eller mikroovnen, når de skal spises - for det sker alt, alt for ofte, at jeg ikke har overskud til at lave mad, og nærmest tuder mens jeg rører rundt i gryderne derude. Det går jo ikke. René har ikke mulighed for at overtage pga. hans smerter, så at lave flere retter på én gang, er en god løsning, tror jeg, men næste uge er kun en test. Hvis det fungerer, vil vi benytte os af det fremover. Det tror jeg i hvert fald. Jeg har bestilt nogle plasticbokse, og jeg håber at de kan holde på maden i køleskabet. Dem, vi allerede har, slutter nemlig ikke helt tæt. Der kan selvfølgelig smides en frostpose omkring, som bliver lukket med en poseklips - det skal jo fjernes, når retten skal varmes. Jeg håber at det er en god idé.

I morgen, når jeg sådan er "kommet til mig selv", efter eventuelle kramper og morgentræthed er væk, vil jeg læse det kapitel i Mattæus evangeliet, som fangede min interesse. Kapitel 25. Jeg bliver muligvis nødt til at læse 24 og 26 også, men indtil videre kun 25. Jeg vil skrive mine specifikke spørgsmål ned og sende dem til Jonna, der kan komme med et svar.

Og nu, nu går jeg i seng. Sov godt, alle jer, der også er på vej i seng :)