Shit just got real REAL fast! Jeg har en kat, som bider i absolut alt, muligvis har allergi, min krop er ved at bryde sammen (ellers er jeg bare blevet meget ældre meget hurtigt), og jeg har mistanke om at en jeg kender smider de selfies (altså, vi taler almindelige selfies, jeg er en gift kvinde, jeg sender ikke nøgenfotos til andre. Ja, jeg sender dem faktisk heller ikke til René) jeg sender ham, videre til andre han taler med, som jeg ikke kender. Hvorfor tror jeg det? Fordi han konstant sender mig billeder af alle dem, han snakker med på Facebook... Så nu har jeg bedt ham om at vi udarbejder en aftale om, at ingen af os viser andre hinandens fotos uden at bede om lov først.
Men det er cool at han har fundet denne kvinde, for hun er satanist. Det betyder, at han kan få afløb for alt det pis, vi plejer at blive uvenner over, til hos hende. Hun er ikke fra Danmark, og hun er allerede "taget". Jeg har naturligvis stort set alle andre oplysninger end lige hendes navn - men jeg er lige glad. Jeg føler mig bare så afslappet nu.
Jeg elsker ellers meget godt den indretning, jeg har fået skabt mig her i mit "hjørne". Men jeg føler ikke, at det er helt færdigt. Med en kat, der konstant gnaver i kabler, er jeg nødt til at "begrave dem" så godt som muligt. Jeg har arbejdet på det i et stykke tid, men jeg har en idé om, at jeg i morgen går i gang med sidste del af min omflytningsplan.
Mit følelsesliv er kørt af sporet. Jeg græder virkelig ekstremt meget, mere end sædvanligt. Normalt græder jeg over reklamer, lykke som ulykke, glæde som sorg, akavede ting, virkelig gode tilbud, jeg ikke har råd til, samt når jeg er syg og har ondt. Men nu græder jeg også når jeg bevæget over noget andre siger til mig, eller når jeg bliver pinligt berørt over at være blevet snuppet i at græde. For ja. Efter 15 års ægteskab, synes jeg stadig at det er pinligt, selvom jeg af og til græder så meget snot, at jeg bare opgiver ret hurtigt, og sidder med køkkenrullen parat til både tårer og snot.
15 år. Wauw... Til november har jeg været gift i 15 år... Det er godt nok vildt...
Apropos at føle sig gammel: jeg var inde på Megadeths hjemmeside fordi jeg skulle tjekke efter noget bestemt merchandise (nej, jeg fandt det ikke), men opdagede, at det album, der udkommer den 2. september, "The Sick, The Dying and the Dead", har forskellige release-muligheder. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Der er de sædvanlige LP/vinyl muligheder. Der er cd'erne. Men de har sgu bragt kassettebåndene tilbage! Wauw! Jeg har ikke set sådan et i... Fra ny tilstand, altså købt med et pre-recorded album på, siden engang midt i 90'erne. Det er lidt vildt. Og anderledes. Man kunne næsten fristes til at bruge en formue på en Walkman, ikke? Hehe. Så vidt jeg ved er de ikke i masseproduktion længere, og det er mere når man kan finde en her eller der på ebay, og de er ikke billige. Jeg glæder mig til dette nye Deth album. Jeg har hørt de første to singler, og jeg kan helt klart bedst lide den første. Men det er fordi den lidt kører på et riff samt noget fra omkvædet fra "Black Friday" fra "Peace Sells... But Who's Buying?", der udkom i 1986. Det bliver fedt at høre noget virkelig cool igen. Nu har jeg jo kun hørt disse to sange, men indtil videre er der gang i den, det er noget virkelig heavy shit. I LOVE IT! Ville putte sangene på min hitliste, men hverken teksterne eller videoerne er noget, der burde blive vist herinde.
Jeg håber at I alle har haft en dejlig weekend, at vejret har været, som I godt kan lide det, og at I ikke har haft uforklarlige sår på maven, der blev gjort værre fordi I fik kemiske forbrændinger af limen på et antibakterielt plaster, I åbenbart ikke kunne tåle! HAPPY WEEKEND!
