Drænet og slavearbejde

Jeg har set mange forskellige dokumentarprogrammer her de sidste par dage eller 3, og jeg har lært en masse om Bibelen og Jesus. Det er fascinerende, at der kan være så meget hokus pokus over det, og at Jonna tilsyneladende er blevet stødt over det, og føler at hun ikke kan hjælpe mig, fordi mit fundament vakler - det er jo vildt ærgerligt. Så jeg har sagt farvel til Jonna.

Og nu studerer jeg "on my own". Jeg studerer stadig Bibelen, og jeg vil gøre det mere nu, tror jeg, og igennem dokumentar mere end igennem læsning. Men jeg glemmer ikke læsningen.

Mine forældre kommer på søndag. Jeg glæder mig. Det bliver rigtig hyggeligt. De skal fejre Renés og min bryllupsdag sammen med os. Det er noget jeg har valgt. Jeg blev så rørt over min mors reaktion, da jeg inviterede dem. Hehe.

Jeg køber de Poul Pava plakater i morgen alligevel, selvom jeg havde planlagt at jeg ikke ville gøre det, af respekt for René og de penge han aldrig får lov at bruge, men han siger at jeg skal købe dem, samt to hovedpuder, fordi vi mangler dem. Han er et sært, men dejligt menneske. Gaven til ham bliver færdig til tiden, men dvd'en kan ikke nå at blive brændt inden. Jeg har besluttet at det er sagen uvedkommende, eftersom han alligevel ikke kan se den. Han har jo heller ikke noget cd-rom drev. Så skal han se den via en USB stik. Og sådan en ligger den på allerede, plus at jeg stadig har den på telefonen :) Han får nok bare telefonen at se på. Så brænder vi den ned senere. Jeg har gjort plads til den i bogen.

Ellers synes jeg, at det måske lidt står i stampe. I går, da jeg tog strømperne af, var min ene ankel (den jeg har fået opereret) dobbelt så stor, og jeg underdriver ikke. Jeg havde ellers haft støttestrømper på hele dagen. Men det var "de lette", fordi jeg har haft svært ved at iføre mine ben "de rigtige" nu hvor jeg har så store knæsmerter. Men i dag var der ingen vej uden om. De støttestrømper skulle bare på. Koste hvad det skulle. Det var også temmelig smertefuldt, men ikke så meget, som jeg havde frygtet.

Så... Men jeg har en dårlig dag. Jeg er egentlig ikke deprimeret, det er ikke "dårlig" på den facon. Det er mere sådan en... jeg er drænet for alt. Jeg ved godt, at jeg ikke har lavet en skid, og har sovet med hovedtelefoner på med relativ høj musik i, mens kvinden fra Servicekorpset har støvsuget min lejlighed og René har været nødt til at "underholde" hende. Jeg har sovet og hun har lavet sådan noget slavearbejde, jeg føler mig ret ussel. Jeg sad herinde i stuen, René kaldte på mig og sagde, at hvis JEG var den første, som skulle ligge med mit sengetøj, måtte jeg hellere krølle det lidt sammen. Emma er nemlig lige så vild med crispy sengetøj, som jeg er, og hun var begyndt at cirkle omkring min hovedpude. Så jeg tog en hurtig beslutning og gik i seng, jeg havde ikke tid til at gå ind og slukke musikken, og jeg synes at den er så god, at jeg ikke ville gå glip af den - jeg var godt klar over, at jeg kører på en playliste, jeg selv har lavet og gemt, og jeg vidste også, at den jo bare kører på repeat. Men musikken vandt. Og jeg faldt hurtigt i søvn. Men jeg er faktisk ret træt stadigvæk. Jeg tror godt jeg kan smutte ned under dynen og tage en lille bitte lur mere inden jeg skal lave aftensmad. Det bliver jeg nødt til. Ellers klarer jeg det ikke!

Jeg har i øvrigt fået lagt en rigtig pæn makeup i dag. Meget neutral, dog synlig, og den komplimenterer mig rigtig godt. Og selvom jeg har sovet efterfølgende, sidder halvdelen af ansigtet ikke på puden, so yay on that! Så i øvrigt "Big Stan" til morgenmaden. Genial film. Haha. Jeg grinte ekstremt meget. Jeg skal huske at anmelde den til min hjemmeside. Jeg har en masse andre anmeldelser liggende, som skal op, jeg skal bare have Renés hjælp, og vi har ikke fået koordineret det endnu :)

Hav en god dag, a'll :P

I am coming for you!

Hmm... Jeg har udviklet en stor interesse for seriemordere. René virker bekymret, og jeg har tolket det som at han følte at det var dårligt for mig og min psyke på grund af de drømme, jeg fik, da jeg fulgte med i tv-serien "Criminal Minds". Men i dag, da jeg sad på toilettet og filosoferede, kom jeg pludselig til at tænke på dette: Jeg er skizofren. Teknisk set kan jeg få en psykose, der kan gøre, at jeg gør skade på HAM. Er det, hvad han i virkeligheden er nervøs for? Jeg har ikke fået snakket med ham om det endnu, men det gør jeg senere i dag. Jeg kom bare til at tænke på, hvordan han så ud i hovedet da han sagde "Du må love mig at sige til hvis du begynder at få det dårligt igen".

Det hele er kommet sig af, at jeg har downloadet en masse dokumentarfilm fra Youtube om de seriemordere, jeg finder interessante. Jeg har også downloadet en masse dokumentarfilm om religiøse kulte og religion i det hele taget, og det er jeg faktisk måske nok mere interesseret i lige nu. Jeg har i dag set en udsendelse om Jesu slægtslinje og det var en god udsendelse, fra BBC. Jeg har tænkt mig, efter dette indlæg, at se en udsendelse, der hedder "Lilith - Demon and firsth Wife of Adam". I går så jeg "The history of The Devil" - det var et utrolig godt program, faktisk. Meget lærerigt. Jeg har mange programmer, jeg skal have set. Glæder mig rigtig meget! Af seriemorderne glæder mig ikke sådan specielt til noget særligt, men jeg tænker umiddelbart at jeg vælger Jeff Dahmer eller Richard Kuklinski. Jeff Dahmer havde tilnavnet "The Milwaukee Cannibal" og Richard Kuklinski er også kendt under navnet "Iceman". Men jeg vil spørge René om lov først, tror jeg, af respekt.

Jeg skal naturligvis også have en lur. Jeg er monstertræt. Jeg kom i seng 01:32, som jeg havde forudset, og jeg blev vækket her ved 8-tiden fordi René havde nogle spørgsmål ang. Emma og hendes mad. Men det er fikset nu. Jeg tror bare, at jeg måske bør tage luren inden jeg ser det næste program? Eller skal jeg gøre det omvendt? Jeg føler mig træt, men er jeg for træt til at kunne koncentrere mig? Det er det evige spørgsmål.

Nej, jeg må hellere lige tage et par timer på langs. Jeg lytter til denne sang lige nu, og jeg synes den er pissecool!

Men denne sang nyder jeg lige så meget, bare på andre tidspunkter

Og denne sang er så dejlig, at jeg slet ikke kan beskrive det :)

Nu vil jeg gå ind og tage den lur, jeg har tænkt på i nogle minutter, og så vil jeg håbe at I lytter til disse sange. Megadeth og Kygo med henholdsvis Ella Henderson og Parson James. Jeg skal nok opdatere min musikliste, men jeg ved ikke lige hvornår. Skal nok prøve at få det ordnet i dag :)

Hasta la vista babies!

An "all day long" post

Jeg er blevet nødsaget til at lave et skema til Emma. Hun er en anelse flommet, men hendes vægt er ikke for høj, og hun grovæder. Så nu må jeg "rationere" hendes mad. Jeg har delt det ind i tidspunkter. Fra i dag får hun mad klokken 10, 14, 18 og 22. Det bliver sådan, at hun får 10g tørfoder om morgenen, ½ dåse mad klokken 14, den anden halve klokken 20, og klokken 24 får hun 14g tørfoder til natten.

Jeg havde briller på hele dagen i går, og bortset fra, at de glider ned det meste af tiden (de er lidt løse i det - det er de sorte briller, jeg har på, på det billede jeg i indlægget før dette omtaler som mit yndlingsbillede af mit selv), har det været superrart. Jeg er vant til, at jeg ikke kan se ret meget, og det var faktisk helt naturligt for mig at have brillerne på. Jeg tænkte over det, men det var fordi jeg skulle skubbe dem på plads ret ofte. De generede mig ikke, og for første gang i længere tid, har jeg ikke haft hovedpine. Jeg fortalte til min farmor, rigtig stolt, at jeg havde haft briller på en hel dag. Hun troede så, at jeg bærer briller fordi jeg som barn altid ønskede mig briller. Hun troede med andre ord ikke, at jeg behøvede briller, og at der var styrke i overhovedet. Hehe. Men hun glemmer ting hele tiden, så det undrer mig ikke. Jeg er så helvedes træt lige nu. Vækkeuret ringede klokken 9 pga. Emma, men vi kom først i seng 2:30 i går. Det føles ikke som pokkers meget søvn. Og slet ikke når man er ved at dø, som jeg er. Dø af træthed. Eller alderdom. Eller fedme. Whatever you like.

Jeg har set nogle afsnit af serien "Falling Skies", sådan ind imellem, og så hele 5 sæson, og det er en fantastisk serie. Jeg har besluttet mig for, at jeg godt kan lide "Bones", og at alle karaktererne i "CSI: Cyber" er dårlige (bortset fra Raven), men at de alligevel tilsammen formår at skabe en god serie. Når jeg spiser morgenmad om lidt, vil jeg se "Criminal Minds", tror jeg. Jeg er "on a roll"! Awesome!

Jeg skal faktisk lave aftensmad nu. Jeg gider ikke. Jeg gider vitterligt ikke. Det er ikke fordi jeg ikke har overskud, eller har for ondt. Jeg gider virkelig bare ikke. Men det holder jo ikke i retten, og jeg er nødt til at tage mig af René. Han sover lige nu, så jeg er "secured" og behøver ikke at bekymre mig om at skulle i gang LIGE nu. Men jeg er vanvittigt tæt på.

I går købte jeg næste års kalender. Den er ikke lige så pæn som dette års, men det er vel egentlig ligegyldigt - den er aldrig lukket, den er altid slået op på den givne dag. Jeg købte den i går, fordi jeg i går lavede min første aftale næste år, i januar, og så er det rart at skrive den ind i en frisk kalender. Så jeg har videreført alle relevante fødselsdage, og skrevet hvor mange år, folk bliver denne gang. Det har jeg forholdsvis styr på. Kalenderen er derfor fuldt opdateret på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig sygt til at komme i gang med at fylde aftaler  den! Det er min last. Kalendere. Blandt mange andre laster af den art. Men af og til er det sket, at jeg på tidspunkt inde i året er blevet utilfreds med den måde jeg har holdt min kalender på, og derfor køber en helt ny kalender og overfører alt - også alle de gamle aftaler, som jeg allerede har været til, men jeg skriver dem bare pænt ind denne gang. Fjollet, ikke? Nu har jeg besluttet mig for, allerede i år, faktisk, at jeg kun vil bruge blyant i min kalender, fordi jeg så kan viske fejl ud. Det har fungeret fint i år, det kommer det nok også til, til næste år :)

Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg vil sende julekort ud i år. Jeg har planen, og det er sådan set fint nok, men de skal skrives, og de skal også sendes. Pyha... Og Emma slikker sig i røven bare ved tanken om hvor hårdt det bliver. Det er fandeme klamt. Men okay; det er hendes eneste mulighed.

Jeg trænger SÅ meget til en lur. Men jeg er lige vågnet fra en. Det er nok ikke så godt, så. Arh, men jeg har da været oppe i 40 minutter. Det må sgu da tælle som en form for rekord. Min farmor troede at jeg bærer briller fordi jeg synes det er pænt, og ikke fordi jeg er stærblind. Haha. If she only knew!

Hvis René stadig sover, kan jeg måske snige mig i seng igen. Ellers vækker jeg ham og skal i gang med madlavningen - det er noget af en satsning! Haha. Men jeg kan ikke holde ud at sidde her længere, jeg er ved at falde i søvn.

Billeder af mig - jeg er en navlepiller af værste skuffe

En veninde til mig, som er blind, skrev dette til mig i går, at vi på et tidspunkt snakkede meget i telefon. Vi har kun mødt hinanden i den virkelige verden 1 gang, hjemme hos mig, og det var en hård nyser. Ikke på grund af hende. Men jeg skulle med bussen fra Herfølge til Køge og derfra ind til Københavns hovedbanegård for at hente hende - hun kom mere eller mindre direkte fra Jylland. En af hendes venner, som var svagtseende, men ikke blind, sørgede for, at vi "fandt sammen", og han sørgede for at hun blev hentet på Københavns hovedbanegård, så da hun skulle hjem, skulle jeg bare tage bussen med hende til Køge station. René var med på den sidste tur, mindes jeg, og jeg kan huske, at jeg havde lavet hjemmelavet pizza. Vi havde en hyggelig dag/aften.

Men vi skriver e-mails til hinanden nu. Da jeg læste i går, at vi havde talt meget i telefon, blev jeg sådan lidt underligt tilpas, for jeg kan faktisk ikke huske det. Vi snakkede ikke sammen i 3-4 år. Jeg var vred på hende over noget ligegyldigt. Men pludselig fik jeg den idé, at jeg kan prøve at tage fusen på hende og sende hende et lydbrev. Jeg tror ikke, at hun læser denne blog, og gør hun, så er der ikke noget at stille op nu. Nu har jeg afsløret mine planer. Jeg er gået i gang med at planlægge,hvad jeg vil sige. Vi har en mikrofon i huset, og der findes gratis programmer, som man kan downloade og bruge til at optage lyd. Jeg mener faktisk, at der er et indbygget i Windows, men det er jeg IKKE sikker på, så hold mig ikke fast på noget. Jeg har bare lavet lydbreve før, til folk der har svært ved at koncentrere sig om at læse, og jeg mindes bare at det program allerede lå indbygget i Windows. Men der kunne man kun optage 3 minutter ad gangen, jeg har ikke helt sat mig ind i det endnu, for denne gang - jeg er stadig i gang med at samle brevet. Eller; jeg er i gang med at skrive det, så jeg kan læse "løseligt" højt op af det.

Ha! Jeg har ENDELIG fundet en løsning! Emma er så irriterende lige nu, hun hopper rundt på ting, hun ikke skal hoppe rundt på.

Hun hopper fra hendes papkasse, over på armlænet på sofaen, over på den dér vogn med skufferne og hen på mit bord, jeg sætter hende tilbage på papkassen, og hun hopper op på armlænet på min stol, op over ryglænet og ned på den anden side og derefter op på den side af bordet. Nu har jeg hende. Hun skal indfanges i en af hendes turneer, og så skal hun holdes fast, sådan, "cuddly", mens jeg bare sidder og synger. Men det skal ikke være en hvilken som helst sang. Det skal være hendes sang. Bare en sang, hvor man  lukker virkelig crap ud, bare for at sige noget. "Emma er en værre ballademager, hendes mor og far vil ellers gerne have at hun var en mønstermis, men hun kan slet ikke holde op med at lave narrestreger, hun er så irriterende og nu bliver mor nødt til at nusse hende på maven indtil hun kan opføre sig ordentligt... " Ikke alene stopper balladen  et par timer - hun falder også til ro og lægger sig til at sove. Dejligt. Så nu kan jeg slappe af. Jeg har haft en hård dag. Sovet den væk, og da jeg vågnede klokken 17:00 (ja, faktisk præcis, og vækkeuret ringede ikke engang. Jeg havde heller ikke sat det. René sov også) gik jeg straks i gang med at lave aftensmad - vi skulle have mørbradgryde. Køkkenet lignede en slagmark, så jeg skulle rydde op samtidig. Det var bare ikke særligt effektivt. Men nu er køkkenet ryddet op, vi har spist og jeg har gemt resten til i morgen. Eller senere. Det kommer an på, hvornår vi går i seng. Det er nok ikke så sent, for René for besøg af en fysioterapeut i morgen klokken 11:00. Så vi skal op klokken 9:00. Damn... Det er alligevel sent, i forhold til, hvad vi har været vant til de sidste par dage.

Jeg har modtaget en skriftlig "forklaring" på, hvad der er gået galt fra endokrinologisk ambulatorium, fra lægen, der afsluttede mig. Sært. Som om han vil sørge for, at jeg ikke har noget at klage over. Jeg havde nu ikke tænkt mig at skrive en klage. Jeg får næsten lyst til at gøre det nu! Men jeg kan naturligvis godt finde ud af at opføre mig ordentligt.

Bortset fra, at jeg ved et uheld er kommer til at overtale min farmor til at give min mor og far penge fordi de skal have en ny varmtvandsbeholder. Jeg sagde til hende, at jeg havde det dårligt, fordi jeg følte skyld fordi jeg ikke havde tilbudt dem et lån, men at jeg stadig betaler af på et lån, som de har været med til at skabe, men at jeg har René nu, som er med til at betale af på lånet, og jeg ved, at jeg aldrig får pengene igen. Min farmor sagde, at hun, når vi når til november, vil se hvor meget hun kan undvære, og så give dem alle de penge. Jeg sagde "Det gør du fandeme ikke!" og hun sagde "Det er mine penge, jeg må vel selv bestemme" og det er jo rigtig nok... Suk. Jeg skulle ikke have nænt det.

En god nyhed er dog, at jeg er blevet bekræftet i, at jeg kan se dvd-film på min bærbare computer (den er af seriøst ældre dato), så jeg kan se flere film, og dermed anmelde flere film. Det kan være, at der kan komme lidt mere liv på min hjemmeside, så :)

I går filmede jeg en lille video til René, til vores bryllupsdag. Det var en "one-take" video, jeg havde simpelthen ikke tid til at lave den om. Jeg havde en times tid til at vaske mit hår, tørre det, sætte det, lægge makeup, sætte kameraet, starte kameraet, starte den sang, jeg ville synge, og starte med den lille snak, jeg ville lave til sidst. Jeg ville også have brændt filen, men jeg kunne ikke nå det, fordi den fyldte 1,14GB og derfor skulle brændes på en dvd, og ikke på en cd, som kun kan holde 700MB. Jeg havde overført den til den bærbare - og det var jo så der, jeg opdagede at den kun kan brænde cd'er og ikke dvd'er. Cd-rom drevet i min egen computer er ude af værk.  Jeg har ikke fået sat den nye computer op endnu. Men det skal ordnes inden den 1. november, for den video skal brændes :) Jeg kan muligvis hive fat i min far - han kan nok hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Han har en velfungerende computer og bor i nærheden. Jeg kender ingen, som bor i nærheden af mig. Mine forældre er nok det tætteste. I hvert fald det mest bekvemme.

Men da jeg så mig selv på den der video, ikke, jeg mener seriøst... Bortset fra at jeg synger som en kat der bliver hevet i halen, så er min makeup virkelig bare så kikset, at det var nødvendigt for mig at kommentere i videoen, at jeg godt var klar over, at jeg lignede et sminket lig. Til mit forsvar var mit søvnindtag fra mandag eftermiddag til tirsdag formiddag ret minimalt, så jeg forstår skam godt selv, at jeg så træt ud, men at jeg kunne lægge så dårlig en  makeup og alligevel gennemføre videoen, er alligevel lidt utroligt. Men jeg havde også mange "sammenbrud" af grin undervejs. Jeg sad der og sang, Emma kom og sang med, jeg kommenterede lidt på min djævlesang ind imellem, men det var sgu så hyggeligt alligevel.

Mere uheldig makeup får man vist ikke... Og så på en bryllupsvideo! Haha... Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete, for dagen før havde jeg lagt en awesome makeup. Jeg skulle have gået med den igen, i stedet for at satse på nogle andre farver. Makeuppen i mandags var gul, brun og sort, hvor denne er lyserød, lyselilla,  mørkelilla og sort. Jeg har bare "blendet" det rigtig meget, og ikke puttet ret meget på, fordi jeg ville have et mindre ekstremt look. Jeg ville have lavet et look som jeg skabte på dette billede, men uden at se så... Ja, ung ud, nu hvor jeg ikke er det længere.

Det er faktisk meget pudsigt, for jeg kan ikke huske, om min makeup til selve brylluppet blev pæn. Jeg kan godt huske farven - kobber. Eller var det bronze? Nej. Kobber. Jeg er sgu lige pludselig kommet i tvivl. Jeg har stadig tuben. Den virker stadig, jeg har brugt 3/4 af den, den blev købt i 2007, og jeg burde ikke bruge den. Men indimellem gør jeg alligevel, for den er god at arbejde med, og den er rar at have på. Clarins. Til gengæld kan jeg huske, at jeg, lige omkring hvor ovenstående billede blev taget (af mig selv - yeah, jeg er bedst til at tage billederne af mig selv. René fanger ikke "mig") dyrkede dette look:

Det ser sådan ud med lukkede øjne:

Jeg har fundet et billede, nu, med den der Clarins øjenskygge. Bedøm selv om det er kobber eller bronze. Jeg synes at det er et meget godt billede - jeg håber da, at jeg så lige så okay ud, da jeg blev gift.

Min 1-års bryllupsdag er stadig den bryllupsdag, der har det smukkeste billede af mig. René er altid skidelækker, men jeg var bare så ... Jeg har set de par billeder, der blev taget til festen, vi holdt (vi holdt ikke festen samme dag som brylluppet. Vi blev gift en torsdag og holdt festen om lørdagen), og det er ikke noget, man bare tænker "WAUW! over.

Jeg havde klippet mit pandehår aftenen forinden, og det var totalt skævt - ikke med vilje! De sko, jeg skulle have på, havde jeg ødelagt på vej hjem fra brylluppet, mens jeg stod i kø på apoteket. Jeps, en forkert bevægelse, og pludselig faldt hælen på den ene støvlet af! Den faldt freaking af! Så jeg måtte tage begge støvletter af og løbe ned til smørrebrødsforretningen, hvor resten af min familie holdt og ventede, mens de hentede smørrebrød.  Det var den 1. november 2007, jeg havde godt nok tennisstrømper på, men det var da koldt om fødderne alligevel. Derfor havde jeg kun ét par sko at tage på til den fest. Og "sko" kan man ikke kalde dem. Det var mine H2O badesandaler. Jeg havde så også en dejlig aften, uden at få ømme fødder. Men se mig lige. Jeg ligner en jubelidiot. Da der var gået 1 år, og vi skulle fejre vores 1-års bryllupsdag, satte vi vores digitalkamera (et oldtidsfund, som vi havde fået af Renés far, fordi vi ikke havde et og han havde to) på vores emhætte og tog et billede. Jeg har skåret René fra, fordi han ikke vil være med på nettet, og så skal han heller ikke. Men jeg har hans arm om livet.

Det er mit yndlingsbillede af mig selv.

FUCK SYSTEMET!!!

Jeg er... meget vred. Jeg vil sige, at jeg er holdt op med at ryste og græde. Men jeg er meget vred. Pludselig, out of nowhere, fik jeg en besked fra Køge sygehus om, at jeg ikke var mødt op til aftalt tid, og derfor er blevet afsluttet hos endokrinologisk ambulatorium. At min fortsatte behandling kan fortsætte hos egen læge. Nå? NÅ?! HVAD MED AT GIVE MIG EN TID FØRST!? Og hvad med de nye piller? Jeg har ikke engang fået taget en kontrol - de ved ikke, om pillerne virker! Hvor er det fucking useriøst, og hvor er jeg fucking vred! Jeg er så glad for, at de havde lukket for deres telefoner, da jeg fik beskeden i min e-boks, for ellers havde sekretæren - om i øvrigt også kiksede i den med blodprøverne, da jeg skulle indkaldes til at starte med - fået en sviner. Nu har jeg haft tid til at tænke, men jeg bliver bare så oprørt og vred hver gang jeg tænker på det. De røvrender mig fandeme IGEN! ARGH!

I'm going insane! For real, this time. De ting, jeg ser ...

Jeg må hellere lave aftensmad. Klokken er 21:40, og vi er blevet sultne.

Stay calm until tomorrow. Så skal jeg have en ny henvisning og vente forfra - for sådan fungerer systemet.  

FUCK SYSTEMET!!!

Just to let you guys know

Er det ikke pudseløjerligt at jeg dropper et indkøb på 800 kroner, så René kan få sin harddisk, og så, når jeg køber ind hos nemlig, vælger at købe en friskbagt drømmekage (som er hans yndlings) til 79 kroner, går han helt amok og siger at han slet ikke kan tro, at jeg har brugt så mange penge på en kage, fordi Amo er lige så godt? Når Amo slet ikke ER lige så godt?

Anyways; jeg sidder her, tirsdag aften, og jeg er næsten lige vågnet fra min aftenlur. Den handlede om noget med, at jeg var gået "amok på turné" for at tæske mine indre dæmoner ud, men at jeg ret hurtigt var blevet tæsket halvt ihjel, og mine forældre skulle komme på hospitalet og hente mig. Jeg så mig selv i spejlet. Det var... Skræmmende. Endnu mere, end når det ikke er tæsket i smadder.

Jeg havde håbet, at de gamle kunne komme i morgen. Status: min mor er syg, og Renés smerter i morgen er uforudsigelige, fordi han har foretaget sig en masse i dag. Så vi har indtil videre udsat det til sidst på ugen.

Sutsko. Jeg skal have købt et par sutsko, men det skal være gode sutsko, ordentlige, velproducerede sutsko og ikke nogle "Made in Taiwan" til en 20'er nede i Netto. Mit gulv er sygt koldt, og mange af de lure, jeg tager, er simpelthen fordi jeg fryser, og så bliver jeg også træt, og så går jeg i seng.

Lige nu skal jeg nok have mad, for jeg er lidt sulten, og det er René også.

Araknofobien har stadig overtaget

Lige nu er følelsen af kedsomhed OVERVÆLDENDE. Klokken er 12:18, det er 40 minutter siden jeg vågnede, og jeg sidder og gør mig klar til at spise morgenmad. Ja, den slags skal jeg gøre mig klar til. Det er ikke noget, der bare sker.

Men det går fremad med bogen til René. Jeg har fået skrevet en del, og det ser ud til at blive meget sjovt. Jeg skal nok bare huske at have lidt flere adspredelser med, og ikke KUN beskrivelse af følelser.

Nå. Babu-babu. René skal til lægen. Han går åbenbart på ferie i dag, og René skal snakke med HAM og ikke en af de andre, inden alt for kort tid - han har jo stadig mange smerter. Så jeg har ringet til lægen. Han har fået en akut tid klokken 14:50 - en indpresset tid, som får hele korthuset til at falde dernede. Screw that. Min far henter ham om en time og kører ham derned. Han tager min mor med, så hun kan hjælpe mig med at udfylde nogle papirer, som vi skal have udfyldt og sendt.

Så har vi fået leveret medicin i dag. Det er første gang, vi har prøvet det. Det fungerede fint. Fordi jeg har en "konto" på apoteket, bliver leveringsgebyret trukket via betalingskontoen. Eller PBS. Hvad de nu kalder det. De trækker det i hvert fald automatisk, vil jeg tro, om det er sammen med de 320 kroner, jeg skal betale til november eller om det er i dag, ved jeg ikke. Men det er også en kæmpe pose medicin. Der er 14 kasser medicin i posen, og vi har ikke engang fået det hele. Renés smertemedicin skal hentes på Køge sygehus.

Damn, her er koldt...! Men jeg har åbnet altandøren, så Emma kan få lidt frisk luft. Så det er jo klart, at her er skidepissekoldt.  Jeg tror helt sikkert, at jeg skal have et par ekstra strømper på. Men når min mor kommer, vil jeg som det første spørge hende, om hun vil hjælpe mig med at gå ned med skraldet.

Jeg har meget skrald, efterhånden, og jeg tør ikke at gå ned med det, fordi der er så mange store edderkopper, og min araknofobi er helt ude af kontrol i øjeblikket. Men jeg synes at jeg har grund til det. Jeg har ikke turde at kigge op i loftet i flere uger, fordi jeg har haft en formodning om, at de sad deroppe. I dag glemte jeg at lukke øjnene, da jeg skulle drikke den der ingefærshot, og jeg kiggede op i loftet, og der kravlede en edderkop. Og straks gik jeg kold og blev forvirret, begyndte at gå i panik og tude og alt muligt. og den var lille. Den så i hvert fald lille ud. Men René måtte humpe ud og få den væk. Jeg kunne slet ikke magte det.

Det er vildt, ikke? At en lille edderkop kan have sådan en stor indvirkning på et stort menneske som mig? Jeg bør faktisk rydde op, nu hvor jeg lige tænker over, at min mor kommer om 30 minutter. Jeg skal også have sko på. Det er nok i sidste ende mere rart end varme sokker, fordi mit gulv er fandeme så glat. Jeg skal også lige have overstået toiletsagerne.

Lovely Love

Hold da op... Jeg har godt nok været fraværende! Det er sådan engang imellem, at man godt kan lide at sove... Hehe... Eller noget.

Men der er sket det, at jeg pludselig, da jeg havde besluttet at jeg ville købe film for 400 kroner, kom i tanke om filmen "Mad Love" fra 1995 med Drew Barrymore og Chris O'Donnell, og jeg jeg kunne huske, at jeg syntes at den var skidegod, da jeg så den dér i slut-90'erne på Canal Digital. Men jeg kunne ikke få den hos den butik, jeg havde købt de andre øvrige 4. Jeg handlede på nettet, hos Laserdisken.dk, men jeg opdagede så lige at de havde fået "Donnie Darko", som jeg har ledt efter i flere år. Så den bestilte jeg i stedet for. Nå, men jeg fandt "Mad Love" på Youtube, og vi så den. Kæft, hvor ... havde jeg bare husket forkert. Den var godt nok dårlig! "Kedelig" er måske et bedre ord, men den varer lidt over 1 time og 58 minutter, og vi var nødt til stoppe halvvejs og holde en pause for at sove. Ja, så kedelig var den. Godt, jeg ikke fik købt den! Nu er jeg blevet lidt i tvivl med Donnie Darko. Jeg husker også den som god, nemlig, og det er også en film, jeg har set på Canal Digital på et tidspunkt for mange år siden. Jeg har vist den til René, han syntes at den var røvdårlig. Men det kan være, at han vil give den chance mere? Ellers må jeg se den alene. Det kan jeg godt.

Jeg er i sidste øjeblik blevet velsignet med en idé til en gave til René. Den skal afleveres 1. november, men jeg kan først lægge afsluttende hånd på den den 31. oktober, så det er er med at holde tungen lige i munden. Eller hvordan det nu er, talemåden lyder. Vi tilbringer ikke så meget tid sammen pt., fordi han ser "Castle" konstant. Det er da også en meget god serie, indrømmer jeg, men jeg blev lidt udelukket til at starte med, selvom han efter relativ kort tid nærmest forsøgte at tvinge mig til at følge med, sammen med ham. Jeg ved faktisk ikke helt, om jeg bør hoppe på den nu, men det virker som om det er lidt for sent. Men jeg savner ham. Ham, min dejlige mand.

Jeg er blevet meget sikker i min sag, hvad angår mine følelser omkring vores ægteskab. Jeg ved godt at René er en sur stodder, men - efter min veninde er gået fra sin mand af samme årsag, har det slået mig, at det bare ikke er en grund, jeg vil benytte. Jeg elsker René, og selvom jeg hader hans surheder, så kan jeg ikke undvære ham. Lige nu, hvor det er ca. 57 minutter siden jeg sidst så ham, savner jeg ham som en gal, jeg kan mærke savnet rive og flå i min sjæl, og jeg ønsker at gå ind til ham, men han laver jo noget andet lige nu. Ak ja. Følelser er en svær en. Men selv hvis  min veninde havde valgt at blive hos sin mand, var jeg kommet frem til samme svar. En skilsmisse i Renés og mit tilfælde er ikke en god løsning. Vi har brug for hinanden, vi er en del af en hinanden. Det er det der med at "gro fast på hinanden", alle ser det som noget dårligt, men ikke jeg. Og heller ikke René. Det er som det her, det skal holde. Og der er modgang, jo der er. Men det er okay. Det sang Thomas Helmig jo også engang. "Vi er i modvind, babe. Det' okay, ja det er". Eller noget i den stil. Sangen hedder i hvert fald "Modvind", så kan I selv lytte efter. Den er fra "Løvens Hjerte", så det er en gammel sag.

Jeg vil spise noget .... jeg ved ikke... A38 med müsli på, og så vil jeg gå i seng. Jeg håber at min dag i morgen bliver lidt nemmere, idet Elif kommer allerede klokken 9:00, og jeg i dag først stod op klokken 13:00, selvom jeg havde vækkeuret til først klokken 9, og så 11. Men jeg gik også¨først i seng klokken 5 om morgenen. Det var nok ikke det smarteste, set i bakspejlet. Men i dag går jeg i seng før 23, så kommer jeg måske op klokken 7, som jeg skal.