Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 30. november 2012

Min ikke helt oprigtige undskyldning

Jeg skrev det her til min far i går aftes. Jeg glæder mig at læse, hvad han mon har af svar til det, for min mor sagde at det var min skyld det hele.

"Hej!

Det var altså virkelig ikke for at skabe rav i den, at jeg fortalte dig det med mobiltelefonen. Jeg ringede til Anja onsdag aften og sagde "Jeg hører at Iben skal have en mobiltelefon i julegave, og det kan jeg jo slet ikke hamle op med. Er der nogen andre ønsker?" Anja svarede mig: "Jeg har ikke hørt noget om nogen mobiltelefon. Det tror jeg ikke, for vi har aftalt at hun får min gamle, og at vi køber et abonnement til hende" og hun spurgte Mark, der sad ved siden af, og han svarede Anja, at der havde været tale om det, men at det ikke var blevet til noget. Jeg tænkte ikke videre over det.

Men senere på aftenen kom jeg til at tænke på, at det ville være enormt ærgerligt hvis I skulle ud og købe en julegave 23. december, og jeg tænkte på, om jeg skulle sige det, men besluttede mig for at gøre det, fordi jeg regner med, at I ville gøre det samme for mig. Så jeg ringede til dig i dag for at sige det, og da jeg snakkede med mor, var hun meget vred, og sagde at jeg har lavet rav i den, hvilket jeg slet ikke kan forstå, eftersom jeg bare forsøgte at være venlig.

Men måske har jeg tolket Anjas eller Marks udtalelse forkert, så det er nok bedst at I får det udredt, hvis det ikke er blevet det allerede.

Jeg er ked af, at jeg har skabt problemer for jer.

Kys fra Rikke"

Det er det bedste, jeg kan gøre, for jeg har vitterligt intet forkert gjort. Det var måske en dum idé at sige det, jeg kunne jo bare have sagt at de lige skulle tjekke med Mark og Anja vedrørende den gave. Men jeg gik ud fra, at de var voksne nok til at kunne snakke om det. Hvorfor skal der mailes og ikke bare snakkes, og hvorfor skal jeg skældes ud, for noget jeg bestemt ikke har gjort forkert? Jeg gider ikke det dér. Det er derfor jeg bedst kan lide at finde på mine gaver selv. Bare gå og browse lidt, og finde det helt rigtige. Men fordi jeg ringede til Anja og sagde "Hey... Jeg kan ikke hamle op med en mobiltelefon" har jeg tilsyneladende ødelagt hele julen. Psh.

Måske er det meget godt, alligevel, at jeg skal holde jul hos svigerfamilien. Jeg ville da være så indebrændt på mine egne forældre, at juleaften ville være negativ. I stedet får jeg en rar aften, masser af hygge og en familie, som rent faktisk godt kan lidt mig. How about that!

Jeg har bestilt Ibens og Mads' gaver her til morgen. De kommer med posten i løbet af næste uge. Cool.

torsdag den 29. november 2012

MIG?! What the...

Mig? MIG?! Har jeg skabt rav i den, ved at fortælle mine forældre, at Iben ikke får en mobiltelefon, at hun får Anjas gamle, og at de køber et abonnement til hende. Jeg ringede og snakkede med Anja i går, som sagde, at hun ikke ikke havde hørt noget om en mobiltelefon i julegave, hun spurgte Mark, som sagde at der havde været tale om noget, men at det ikke var blevet til noget. Jeg var så VENLIG at ringe og fortælle mine forældre, at den mobiltelefon, de ville bidrage til, ikke var der, og så får jeg den her: "Hvorfor har du skabt rav i den? Du har jo fået Mark og Anja væk fra mobiltelefonen" - What the... ?! Mark og Anja ville ikke give Iben en mobiltelefon, fortalte Anja mig, og jeg sagde det til mine forældre så de ikke står den 24. december uden en gave. Og så bliver de sure på mig. PÅ MIG! Jeg har fucking gjort dem en tjeneste! Jeg sagde til min mor, at de skulle RINGE til Mark og Anja, i stedet for at sidde og maile frem og tilbage. Det svarede hun ikke på. Jeg er ret skuffet over det her. Jeg gad rent faktisk at fortælle mine forældre det, og så bliver JEG til den syndige? Ej. Det er fandeme for groft, altså. Men nu kan de selv få lov til at ordne den slags fra nu af. Det sagde min mor jo også. "Lad være med at rav i den igen" - så er dét ligesom sagt.

Lidt kortere

Ja. Så er det ude. Siden 29. oktober har jeg tabt 4cm.  Og jeg har ikke prøvet. Jeg har spist lige præcis som jeg plejer og som jeg har haft lyst til. Og ja. 4cm. 

Jeg snakkede med min mor i går. En god, lang samtale på hele 6 minutter. Det er faktisk utrolig sjældent at hun gider at snakke med mig i så lang tid. Og hun var kun lige akkurat så ligeglad at hun kunne svare på, hvad jeg sagde. Normalt hører hun ikke efter, eller svarer ikke på de ting, jeg siger.

Men jeg snakkede med hende. Og jeg ønskede bagefter, at jeg ikke havde ringet. Hun irriterer mig.

Nå. Det er min mor.

onsdag den 28. november 2012

Ideen var god

Jeg gjorde det. Jeg ringede til min svigerinde for at spørge hvad min niece ønsker sig. Hun ønsker sig en smartphone, men Anja og Mark har sagt, at hvis hun får sådan en, får hun ikke andre gaver. Så hun vil hellere have flere gaver. Derfor får hun Anjas gamle, og så køber de et abonnement til hende. Alle de andre piger i hendes (Ibens) klasse har nemlig en smartphone. Så det er min mor og far, der har hørt helt forkert. Anja sagde, at de ting, jeg havde valgt ud, var rigtig gode, og at de helt sikkert nok skal blive et hit - Iben får læst H.C. Andersen eventyr op hver aften, inden hun skal sove, og Anja sagde, at hun selv elskede "Vinden i piletræerne", så hun vil i hvert fald selv læse den, hvis Iben ikke bryder sig om den. Det gjorde mig superglad. Jeg går med tanken om at ringe til min mor i morgen og fortælle hende, at der altså ikke er nogen mobiltelefon i sigte. De skulle nødigt stå 23. december uden en gave. Det har de gjort alt for tit. Så er det en virkelig skodgave, man får, for det er en "sidste øjebliks gave" - og de er generelt bare ikke særlig gode. 

Nu skal jeg finde noget fra min farmor. Jeg ved sgu ikke, hvad hun skal finde på. Men jeg har lovet at kigge efter noget, der kunne være interessant. Tror at jeg først kigger i BR. Der må da være noget, de unger kan bruge derindefra. Jeg regner bare med, at min farmor giver gaver i samme prisklasse som jeg gør. 300 kroner. Jeg kunne godt ringe og spørge, men klokken er 22. Jeg ved, at hun er vågen, men jeg kan lige så godt spørge hende i morgen. Bare lidt øv, hvis jeg sidder og kigger i dag. Men 300 kroner er et godt prisleje. Hverken for dyrt eller for billigt. Ej, jeg tror sgu lige, at jeg ringer til hende... Også selvom René bliver dybt forarget. Jeg skal lige vide det.

Has-been - at indse

Jeg mener det her seriøst. Hvad sker der for flotte jakkesæt, hatte, solbriller og alt muligt mærkeligt gejl og smukke kvinder ved sin side?

HVAD SKER DER???

Jeg kan slet ikke forstå det... Engang - engang var han cool. Lavede tekster med følelser i. Hvad så, om han ikke ser sådan ud længere - men han er gået for vidt. Ikke i, hvordan han ser ud, det må han selvom, men de sidste 3 plader, har det været "Nå ja. Jeg er jo i gang med det, jeg kan da nok godt lige tjene lidt ekstra til julen". Han er fesen. Der er ikke noget "fanden i helvede" over ham længere, han slår ikke i bordet og siger "Det er fandeme bare i orden, det her lort"... Der er intet tilbage. Alt er væk.

"Yesterday everything I thought I believed in died, but today is my birthday" 
- det er ikke min fødselsdag, men alt det, jeg troede, jeg kunne regne med, er dødt:
Marilyn Manson er en HAS- BEEN.

Jeg er lige ved at græde, bare ved at tænke på det. Han har altid været en af dem, man kunne se på og sige "hell yeah, det har han sgu ret i" - hvad det så end var. Men nu kan man se forfald. Musik, der lige så langsomt dør ud og bliver til støv. Bandet "Marilyn Manson" har været dødt i flere år. I gamle dage vidste man, hvem der var med og hvem der var hvem. Jeg har INGEN idé om, hvem der er med lige pt., jeg koncentrerer mig om Marilyn Manson, sangeren. Men han er efterhånden intet værd længere.

Jeg savner den gamle Marilyn Manson, og det, der står her, er selvfølgelig min mening. Andre synes måske at han er mere cool nu. Fair nok. Der skal være plads til alle og deres meninger.

Nej! Nu sætter jeg fand'me foden ned!

Jeg ringede forleden til min farmor. Jeg sagde "Jeg har tabt mig" og hun svarede "Så er det også lettere for dig at komme rundt i butikkerne" - WTF?! Så snakkede jeg med hende i går, hvor jeg sagde at jeg har tænkt på at skære båndene til mine forældre. Så siger hun "Du må ikke lade din mand gøre sådan noget imod dig".

1. Jeg kan sagtens komme rundt i butikker, og det kunne jeg også før jeg tabte mig!
2. Min mand er ikke skyld i alt jeg gør. Min familie opfører sig grimt overfor mig, det har intet med René at gøre.

Og nu gider jeg fandeme ikke det pis længere. Ja, gu' fand'me er hun en gammel dame og så videre, men det giver hende ikke ret til at disse mig. Jeg er træt af det, og jeg har tænkt mig at ringe og sige det til hende. Lige nu er klokken så 02:45, men når kokken bliver omkring 8, ringer jeg til hende. Nu kan det fandeme være nok, altså. 

Og folk (min familie) der forsøger at få mit ægteskab til at gå i stykker, for det gør de, selvom de påstår noget andet, kan fandeme rende mig i røven. Alle de dér stikkende kommentarer om René. Jeg gider det ikke længere. Nu vil jeg sige min mening i stedet for bare at smile kikset af det og lade som om det ikke går mig på. 

No more! Jeg vil ikke finde mig i mere. Hvis nogen skal svine René til, skal jeg nok selv påtage mig jobbet.

GODT SÅ!

tirsdag den 27. november 2012

Jeg er den lede

Jeg kører på 2. døgn med tung hovedpine. Hvorfor? Jeg gør, hvad jeg plejer at gøre, når jeg har hovedpine, men den vil bare ikke gå væk. Hvad fanden sker der? Jeg er ved at få spat! 

Renés og mit "selv-opfundne" parforholdsterapi ser ud til at virke, men det er vist mig, der er synderen. Jeg kan godt se det, når René påpeger det. Jeg er ret led ved ham. Men vi får da udarbejdet tingene. Der er ingen snak om at gå hver til sit endnu. Men så langt ud kommer det ikke. Det skal jeg nok sørge for. Også selvom jeg i raseri over at blive anklaget for aldrig at spise noget, åd 8 skiver toastbrød på en... yderst ucharmerende måde. Jeg fik det ret dårligt bagefter, kan jeg så afsløre. Men vi blev da gode venner igen.

René er bedre til at sige, når jeg går over stregen end jeg er til at sige, når han går over stregen. Hos mig ophober det sig,og eksploderer i et ukontrolleret raserianfald. Det må jeg ændre.

Hamid har ringet mens jeg sov. Jeg ringede ikke tilbage, og nu har fået en sms, hvor han spørger, om jeg ikke gider at snakke med ham længere. "Skat". 

Aflyst - igen i dag

Skulle have været til KBJ i dag, klokken 13. Men jeg har en ond, ond hovedpine, så jeg har aflyst det. Efter jeg lagde røret på, har jeg fået en smule ondt i halsen, men det går sikkert væk om nogle timer. Hvis det ikke var fordi jeg har ondt i ryggen, var jeg gået i seng igen. 

Jeg overvejer om jeg skal gå ned og købe ind, men tanken er ikke tiltalende. Bare tanken om at tage skridt med denne hovedpine virker ikke særligt tiltalende. Kan man sidde her, bare her, og bare "være"?

mandag den 26. november 2012

Det eskalerer i takt med timerne indtil det er færdigt

"For Jehova elsker ret og forlader ikke sine loyale"

- det kommer der til at stå på det efterhånden latterlige bogmærke. Det er utroligt at vi kan komme så meget i diskussion over et komplet ligegyldigt bogmærke! Det er virkelig... Wauw... Men vi kan ikke bare købe den border, vi gerne vil have, og tegne på den med en egnet tusch. Næh. For det skal jo limes fast om karton og dækkes af et meget tyndt lag epoxy. Det begynder at gå lige en tand for vidt til mig. Jeg synes da efterhånden, at det skal pakkes ind i glas og ramme, for intet mindre kan da gøre det. Men jeg skal finde et vers mere. For René vil lave hele TO bogmærker. ...Yay... Så jeg læser lidt i Bibelen og håber at finde et cool vers. Men for fa'en...
 
Latterlige bogmærke!

søndag den 25. november 2012

Splinten er ude igen!

Åh nej... Nu er den HELT gal med Hamid... Han er blevet satanist, er blevet biseksuel, og skal klippes skaldet på fredag... Jeg ved godt, at han tror at han er "verdens største satanist", som han skrev til mig, men... Alle vi andre ved jo godt, at det er en periode i hans liv, som han skal igennem. Han har lige været kristen med hele sit hjerte. Han har været satanist cirka 10 gange i de 15 år, jeg har kendt ham. Jeg gider ikke at forsøge at få ham til at se i øjnene, at han er ustabil og ikke burde kaste sig ud i alt muligt, før han er HELT 100% sikker på, at det er det, han vil. Han hører ikke efter, hvad jeg siger alligevel. Derfor er han nu "on his own" nu. Jeg vil ikke blande mig. 

Men jeg har lige været ude at gå en tur. Det gjorde så pikkeondt at det var til at dø over - men det gjorde ikke mere ondt, end det gjorde herhjemme. Og det gør ikke mere ondt, efter jeg er kommet hjem. Så alt i alt har turen gjort mig godt. Det er jo noget at være glad for. Her er simpelthen så koldt herinde. Utroligt. Mine fingre er iskolde. Da vi var ude at gå var de dejligt varme selvom jeg ikke havde vanter på. Sært. Men sådan er det jo bare. 

Den dér splint af teflon, der var kommet ind i fingeren, og som René fjernede, blev jo ved med at gøre ondt. Men nu gør det ikke ondt længere, og fingeren er ikke hævet eller noget, der er ikke noget at se. Cool. Og nu ryger den åndssvage gryde ud! Jeg har jo fået en ny kasserolle af min farmor. Heldigvis!

Smerte og tårer - God I hate it

Jeg græder. Ja. Jeg sidder og græder fordi jeg har ondt. Så ynkelig er jeg. Jeg ved sgu ikke, om det er det hele værd længere. Måske jeg bare skulle tage ortopædkirurgens tilbud og få sat en protese ind. Han sagde det jo lige ud. At han gerne ville sætte proteser ind. Jeg valgte selv at sige nej. Idioti. Og nu sidder jeg så her og græder, og jeg forsøger at holde det hemmeligt, fordi det er pinligt.

Og lige om lidt skal vi ud at gå aftentur. Jeg har et seriøst problem. Jeg kan muligvis godt gå en tur, men kan jeg stoppe med at græde? Kan jeg rent faktisk klare at gå den tur? Nå, men jeg bliver nødt til det. Jeg kan ikke kan klare at fortsætte med at græde. Jeg er opløst, og jeg er sgu nødt til at gå den tur. Jeg må tage en dyb indånding og så se at komme afsted.

Countdown







lørdag den 24. november 2012

36 - here I come!

Det er så dejligt, ikke? Så vidunderligt. Skønt. fænomenalt. Eventyrligt. Fantastisk.
Hvad?

Jeg HAR rent faktisk tabt mig. Det var ikke et tomt kompliment fra René. 
Jeg kan se det selv, i dag hvor jeg kiggede ordentligt efter. Og mit tøj sidder løsere.

Jeg ved ikke hvor meget. Men nok til, at man kan se det. Sådan skal det være.
Way to go!

Jeg er stadig i gang med at vaske op, for jeg bliver forstyrret af en masse ting. Telefonsamtaler, f.eks. Og jeg er blevet tvunget til at spise, fordi jeg var svimmel. Det er jeg ikke længere, men jeg er 100 på, at det ikke er pga. manglende mad. Sådan er dét. Men jeg spiser da, når jeg skal. Selvom det er irriterende. Grrr...

Så har jeg sør'me regnet vores strømforbrug for denne uge ud. Wauw. Det her er ikke sket siden maj måned: Vi ligger under 70 kWh. Godt nok kun med 1 kWh, men op i røven med det. 69 kWh er fandeme godt, når vi plejer at ligge oppe i midt-firserne. Men vores affugter kører ikke så tit i øjeblikket, og det er stensikkert derfor. Fedt, ikke? Den her vinter bliver god! Bortset fra en kæmpe varmeregning. Men okay - sådan er det jo bare.

Jeg regner med at læse i Bibelen når jeg er færdig med at vaske op, for det er længe siden, jeg har læst i den sidst, og jeg er kun nået til 2 Samuel, jeg er i gang med at læse om David. Det er faktisk utroligt spændende. 

Men for nu at komme tilbage til det VIRKELIG spændende, så har jeg faktisk ingen bh på i dag (det er ikke det, der er det spændende), for jeg har ikke flere rene, og jeg har i stedet taget en top på. Jeg ved ikke, hvad sådan en hedder. En bh-top uden bh i, men bare en "overgang" fra det gennemsigtige stof på maven, og hen over den bh, der hørte med. Men lad os bare kalde den for en top. Den spænder mine bryster ind. Det kan jeg godt lide, for jeg bryder mig ikke om at de er løse. Normalt, når jeg har spændt brysterne ind, buler maven kraftigt ud neden under. Men det gør den faktisk ikke nu. Jo, altså..., jeg er jo ikke størrelse 36 overnight, Den buler ud - men jeg kan stort set ikke se den under brysterne, når jeg kigger ned af mig selv. Der er altså tale om, at brysterne er spændt ind, og ikke at de sidder i en bh, som gør dem større at se på. Det er lidt awesome, ikke? Jeg føler mig helt lettet, fordi jeg rent faktisk får noget ud af de aftenture, jeg går. Det gør godt for noget - det er noget, jeg kan lide!


Devil Woman! Yeah!

"Devil Woman" - yeah! Det er en af de bedste sange, jeg længe har lagt ører til!

Jeg (vi) har haft besøg af Jonna i dag. Jonna er begyndt at kramme mig meget intenst. Det er lidt mærkeligt, men samtidig rart.  Hun er en god veninde til mig, selvom hun er ældre end mig. Hvem fanden går op i det. Det er sikkert kun 12-13 år, eller sådan noget. Maks. 

Hamid er kommet med nye guldkorn: 
"... og hader alt og er ligeglad med hele livet i sig selv. så lægger der sig noget satanist over det. jeg er vel født satanist."

Jeg har tabt  min telefon på gulvet. Yikes. Men den er ikke gået i stykker. Pyha. Iben, min niece, skal have en mobiltelefon i julegave. Mark og Anja har sat en grænse på 10 år, men nu får hun altså en, selvom hun er 8 år. Min mor fortalte mig, at de har store problemer med Iben, fordi hun bider, sparker og slår, når hun ikke får sin vilje. At hun er meget hidsig. Hun er blevet bortvist fra skolen 2 gange. Tænk engang på, hvordan hun bliver når hun er teenager... Uha uha. Godt hun ikke er min datter! 

Mine ører har stadig ikke produceret ørevoks. bare så I ved det. Jeg plejer jo at "rense" dem 3-4 gange dagligt med et papirlommetørklæde, bare sådan i "yderøret", fordi det klør, når jeg har headsettet på. Men det gør det ikke med det her billige lort. Cool.

Jeg glæder mig til om 1 måned, når René skal have sin julegave 
- og jeg glæder mig til i morgen, når den første kandidat skal stemmes ud fra min countdown,
"The Hottest Of Them All". Jeg smider et link ind i morgen, når afgørelsen er truffet.

Hm. Al den snak om renlighed giver mig lyst til at vaske op.

Rikke signing off for now

Problematisk problem

Ja! Ja, for pokker! Jeg har fundet ud af, hvad de unger skal have! Tænk engang, og så var det endda så let! Bedre bliver det ikke. Jeg synes bare at jeg har ramt lige præcis hvor jeg skal. Iben får "Balladehistorier" (bog) og "Vinden i piletræerne", både som bog og dvs. Mads skal starte i skole til næste år, tror jeg, så han skal klart have en blikmadkasse med Yoda fra Star Wars, samt en drikkedunk fra Star Wars. De må få for 300 kroner hver, og hvis jeg kan finde den Star Wars væglampe, som jeg gerne vil købe til Mads, får de for præcis 300 kroner hver. Så kan det ikke gøres bedre! Haha! Genialt. Og det var jo hurtigt, jeg fandt på dem.

Og så er der opstået ret problematisk problem i mit liv, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal overvinde. Mit vidunderlige headset, som jeg har fået af René, får mine ører til at producere KÆMPE mængder ørevoks. Jeg renser øret med et papirlommetørklæde, bare sådan "uden på" og ikke med en vatpind, men bare overfladisk. Så tager jeg headsettet på, og dejligt nok, 3 timer senere, kan jeg gøre det igen, fordi ørerne er begyndt at klø. Og 3 timer senere, og 3 timer senere... Jeg er næsten sikker på, at det er headsettet, for det er med lukkede kopper (undskyld, jeg ved ikke, hvad det hedder), så de sidder rundt om øret, og selve lyden kommer ud inden for gummikoppen.  Det eneste andet headset jeg har, er med ledning - det headset, jeg taler om, er trådløst. Det er virkelig en bitch. Suk. Men sådan er det jo bare. Enten må jeg leve med et headset med ledning, og med det trådløse når jeg skal lave mad eller vaske op, ellers må jeg leve med uanede mængder ørevoks. 

Jeg skal tjekket BR ud her i Køge, det vil jeg gøre på lørdag eller søndag. Hvilken dag er den første december? Det er en lørdag, er det ikke? Jo, lørdag den 1. december. Der, hvor man bliver mast halvt ihjel af folk, der skal købe julegaver... Suk. Måske man skulle søge om bevilliget overtræk og købe det på fredag? Nårh.. Det er dér, folk får penge. Men så på torsdag? Torsdag er en meget god dag at kaste sig ud i at købe gaver i en butik som BR, er det ikke? Dagen før lønningsdag, ingen har nogen penge. Men det har jeg, og jeg er set for the kill. Jeg går målrettet ind i BR og hiver det ud, jeg skal have hvorefter jeg forlader butikken igen (efter jeg har betalt). Derefter går jeg i Fona og bestiller dvd'en hjem, og så går jeg hjem og bestiller bøgerne. Og så er MIN families juleærinder klaret! Så må vi ordne Renés families juleærinder, når de får ønskelisterne i orden. Deres ønsker plejer at komme midt i december, men min svigermor hjælper, har vi aftalt. Jeg må hellere huske hende på det.

Jeg er nødt til at smutte nu - opvasken skal tørres af. Jonna kommer i morgen. Cool. Vi er ikke gået i gang med bogmærket endnu, og jeg tror, at det er droppet igen. I hvert fald medmindre jeg laver et i morgen. Men så bliver det af papir - eller hvidt karton - for jeg har ikke sådan rigtig råd til at købe fancy ting. Haha. Engang imellem er det enkle måske også godt?

fredag den 23. november 2012

Romantik på højdepunktet! (synes jeg)

René sagde spontant til mig forleden dag:
"Din makeup er pæn" og da vi kom ned i Kiwi var der to piger, måske sidst i teenageårene, der fik sig en ordentlig stirrer. Normalt fanger jeg folk i at stirre på min mave. Men de stirrede på mit ansigt. 
Jeg sagde til René: "Er du sikker på, at min makeup er pæn?" 
Han sagde:  Ja, Hvorfor?" 
Jeg svarede: "Fordi de der to piger i køen i Kiwi gloede mærkeligt på mig"
Han svarede: "Det er fordi de er misundelige over at de ikke kan finde ud af at lægge makeup"

Her til aften skulle vi ud at gå. Da vi kommer ned af trappen, og jeg står og venter på, at han tømmer postkassen, kigger han på mig og siger:
"Har du egentlig ikke tabt dig?" 
Jeg grinte og svarede: "Jeg tror nu nærmere at jeg har taget på"
Han svarede: " Du ser bare så slank ud"

Han er simpelthen så sød for tiden. Jeg er glad for, at det allerede går bedre mellem os. Jeg føler virkelig at det går rigtig godt.

Iben (min niece) ønsker sig "film" eller "bøger" i julegave. Hun er... hmm... 8 år, tror jeg. Hvad fanden ser man, når man er 8 år? Hvad læser man? Jeg kender absolut INGEN jeg kan spørge om det. Måske kan jeg spørge om det i den bogbutik, jeg går ind hos. Hvis jeg vælger en film, er jeg lidt... "On my own". Hun har en Macbook og en iPad, men jeg ved ikke, hvad hun laver på lortet, og hvad det koster, og jeg ved ikke, hvilken version det er. Mads (min nevø) er 5 år nu, har også en MacBook og en iPad. Men Mark (min bror) siger bare, at Iben ønsker sig film eller bøger, og at Mads ønsker sig alt i en legetøjsbutik, men især Star Wars gear. Måske kan man købe tegnefilm for børn på 8 år i BR? Så kan man måske spørge ekspedienten om gode råd. Mads skal vel bare have det sidste nye Star Wars inden for et 300 kroners budget. 

Jeg kan jo også kigge lidt på nettet. Af og til er der nogle virkelig gode ting på nettet!

Uden titel

Jeg fandt naanbrød i skabet. Natural. Det var ok at spise. Så det lavede René til mig, og jeg fik noget at spise. Nu er det så dagen efter og... Hmm... Jeg kan ikke vurdere det nu, det er 1 time siden, jeg stod op. Lige nu... Nej. Men sådan er det jo bare. Det kommer nok om et par timer. René skal til fysioterapi i dag, i Herfølge, han skal være der klokken 11, så jeg sidder bare her og kigger imens. Jeg kan ikke rigtig lave noget imens, fordi han sikkert ringer. Jeg kunne ellers godt bruge et bad, og køkkenet kunne godt bruge en kærlig hånd. Jaja. Men jeg kan jo ordne køkkenet MENS han er til fysioterapi, så venter jeg med badet til han kommer hjem - han er alligevel ikke så glad for, at jeg går i bad, når han ikke er hjemme, fordi jeg har en tendens til at glide på gulvet. Men det er jo ikke sikkert, at han rent faktisk tager afsted. Måske har han for ondt. Han ville lige se tiden an, sagde han før, for han skal først gå 10:10.

Jeg er begyndt at sove meget. Ja, altså, jeg sov meget i forvejen, så det er en forkert formulering. Men hvis jeg går i seng f.eks. klokken 24, kan jeg stort set ikke vækkes før ved 9-tiden. Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg plejer ikke at sove natten igennem, og slet ikke så lang tid. Plus at jeg tager flere lure, men af kortere tid, så det egentlig går op i sig selv. Men jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg sover bare. Vildt.

Jeg har ikke fået nogen mén af pis i øjet, tror jeg. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men der er ikke nogen problemer med det. Til gengæld er der noget galt med det andet. Det er som om der engang imellem kommer en hinde på øjet, så det bliver en anelse tåget. Det gør stadig ondt.

Hovedpinen er ved at være godt deroppe af. Der er en risiko for, at den bliver en af de monstertunge hovedpiner, der giver en en følelse af, at man muligvis er ved at dø.


Når familien ikke gider en længere

Min mor interesserer sig slet ikke for mig. Overhovedet. Hun er skideligeglad med mig. Det er faktisk temmelig arrogant af hende, for hun er ikke bedre end mig. Hun er ikke "mere værd" end jeg er. Det er sgu rigtigt, når jeg siger at de er ved at presse mig ud af familien. De gider mig simpelthen ikke længere. Hvordan kan man være bekendt at sluse sit barn/barnebarn ud af familien på den måde?! Jeg ved slet ikke, hva' fanden jeg har gjort de mennesker. Seriøst. Jeg kan kun se én grund til, at de skulle skubbe mig ud: at jeg har valgt René i stedet for dem. Min mor har i en brandert bedt mig om at vælge. Hun græd til min far, fordi jeg smækkede røret på, og min far skrev en e-mail om, at jeg skulle holde mig fra familien. Jeg har den faktisk stadig.

"Hej mussepige

Så er det endt her igen og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor ?
Men når man bliver gammel har man ikke det samme overskud som tidligere
og din mor som altid, mere end nogen anden har båret dig i hjertet,
har ihverfald ikke fortjent det her én gang til.
Vi har i lang tid "levet" på din dømmekraft, men nu er vores lille familie
ødelagt tilstrækkeligt. Lad os allesammen være i fred og meddel din
storsindede ægtemand at han har sejret utilmativt og så er det det.
Mor ved ikke at jeg skriver dette og hvis du en dag skulle komme i tanke
om at du har brug for hende - så vælg for Guds skyld en dag hvor jeg ikke
er hjemme, for jeg er nok efterhånden lidt utilregnelig hvad jer to angår.
Det er helt slut Rikkepige jeg kan ikke ta´det mere.

Far"

Rar e-mail at få af sin far, ikke sandt? Hvad fanden sker der oppe i hovedet på ham? Jeg fik den d. 10. februar sidste år. Han skrev undskyld dagen efter, da min mor var blevet ædru igen, og vi tog en snak. Min far fortalte, at min mor var blevet rødglødende da hun fandt ud af, at han havde sendt den mail, for som hun sagde; "Mor og datter har konflikter af og til". Og nu er hun jo så lidt utilregnelig fordi hun er alkoholiker. Lidt derhenad, i hvert fald.

Men nu er de så begyndt at sluse mig ud. Stille og roligt. Jeg bliver ikke inviteret med til noget. Jeg får under 5 minutters snak, når jeg ringer til hende. Hun er ikke "tilstede" når jeg siger noget til hende, hun sidder og ser fjernsyn og glemmer mig. Jeg er bare irritation for hende. 

Jeg er træt af deres opførsel. Træt af deres måde at være på i det hele taget. 
Og hvorfor har René sejret? Hvorfor er det en sejr for René, at jeg ikke har en familie længere? I kan nok se, at min familie er skør.

Der er en midtvejsevaluering ang. "The Hottest Of Them All" på:

torsdag den 22. november 2012

Pis mig i øjet - eller lad være

Jeg tror, at det var pis, jeg fik i øjet. Jeg ved det ikke. Men jeg drypper det med kogt, lunkent vand. Så taget jeg det andet øje med det samme - der er jo også ved at dukke noget mystisk som muligvis, men ikke sikkert, er et bygkorn. Sidder bygkorn ikke kun i øjenkrogene? Ej, jeg har ingen idé om, hvad det kan være. Men ondt gør det.

Jeg har ikke fået spist endnu, jeg er virkelig sulten, men jeg synes tanken "Mmm... mad!" er virkelig ulækker, og når jeg tænker på mad, synes jeg faktisk ikke, at det er lækkert overhovedet. Det frastøder mig, selvom jeg er voldsomt sulten. Jeg ved ikke, hvad man gør ved det. Hvad gør andre, der har det sådan? 

Jeg er rent faktisk så sulten, at det gør ondt, når der kommer væske ned. Men mad frastøder mig. Det her kan kun ende galt! Måske jeg skulle tage min aftenmedicin 2½ for tidligt, inden maven  bliver helt ødelagt, og så lade være med at drikke noget resten af aftenen.

Jeg har dryppet øjet 5 gange nu, og det burde være renset. Så jeg stopper nu.

 

Flextrafik og ulækkert mad - men lækre æbler

Jeg venter. 
Flextrafik kommer med en bil, der skal transportere mig og min mand til Roskilde sygehus. Jeg skal jo på neurologisk ambulatorium. Jeg slår dem ihjel på præhospitalcenteret, hvis de IGEN sender en bil, hvor der ikke er plads til René. Så kan de se at komme afsted og ...

***

... Bilen kom, og der var plads til René. Neurologen var simpelthen så dejlig. Nøj, hvor var hun skøn. Hun sagde en masse ting, som jeg har svært ved at huske. Men blandt andet at hun gerne vil have, at vi lige tjekker ud, om jeg kan blive på 200mg af Zonegran, og i stedet smide Delepsine. Og hun sagde, at  hvis man tager for mange hovedpinepiller (håndkøb), hun sagde 10 om måneden, dvs. 5 gange, hvis man er en af de "stærke" og tager 2, som jeg gør, gør man faktisk hovedpinen værre. Hun sagde at hvis der er mulighed for at sove hovedpinen væk, er det en bedre idé. Hun sagde, at hvis jeg har slemme hovedpiner 2-3 gange om ugen, er der tale om kronisk hovedpine, og det kan der godt gøres noget ved, men at det er en god idé at få epilepsien på plads først. Derudover sagde hun, at en EMU ikke er nødvendig, fordi EEG'et har vist, hvad de ville have at vide. Det er jo positivt alt sammen! Jeg er i hvert fald positivt indstillet, og jeg kan supergodt lide Marianne. Og ikke kun fordi hun er positiv. Men fordi hun er dygtig. Tror jeg, jeg kender hende ikke så godt endnu.

Jeg har fået et bygkorn et andet sted på øjet (tror jeg), og i dag har jeg fået pis (eller noget andet ildelugtende væske) i det andet øje. Jeg skulle op ad en trappe på Roskilde station, og tog fat i gelænderet, og fordi det var vådt, gav jeg slip igen. Da jeg sad i toget på vej hjem, skulle jeg lige klø mig i øjet, og da jeg tog hånden væk fra øjet, lugtede jeg på mine fingre. Og det var IKKE en lækker lugt. Så jeg har kogt noget vand, jeg venter på at det køler ned, og så må jeg rense øjet med det. Der er bare så meget kalk i vandet. Det kan være, at jeg skal købe noget kamillete. Jeg ved det sgu ikke...! For fa'en! Jeg må ringe til min svigermor. Hun ved den slags. Jeg synes fandeme det er ved at være nok med de øjne! Christ!

Men ellers en positiv dag indtil videre. Jeg har ikke fået spist noget endnu. Jeg gider ikke. Jeg har ikke lyst til at spise. Det er fandeme så klamt. Uadr. Jeg skal jo også finde styrke til at komme igennem aftensmaden. Den slipper jeg nok ikke uden om, medmindre jeg kan bevise, at jeg har spist 45 æbler i dag. Måske jeg skulle spise et par nu. De smager jo godt, de satan'er, og det er noget af det eneste, jeg synes er spiseligt.

Æbler, here I come!

onsdag den 21. november 2012

Okay, jeg ER fesen!

NØJ, hvor er jeg fesen!!!

Nu har jeg også afsløret at René får en boremaskine i julegave! Overfor René!!! Jeg tror, at jeg nåede at redde den, men... Nej, jeg nåede ikke at redde den. Men vi blev ret stille begge to, så der bliver ikke talt mere om det før til jul. Jeg kan ikke forstå min trang til at fortælle folk, hvad jeg har købt til dem. Irriterende. Jeg skal i øvrigt lige skrive til Mark og spørge hvad ungerne ønsker sig.

Det er som om, jeg lige så langsomt bliver sluset ud af familien. Min farmor husker kun minder fra tiden med Mark, mine forældre tilsidesætter alt for Mark og Anja, og jeg bliver ikke inviteret med til noget længere. Jeg er mere eller mindre ikke en "Aagren" længere.  Jeg hører mere til i den anden lejr. Jeg synes bare, at det er for dårligt. Hvad med mig? Jeg er også en datter, jeg er også et barnebarn. Hvorfor skal jeg mases ud i kulden? Engang imellem tænker jeg, at min familie er temmelig fesen. Mark og Anja er ikke skyld i noget. Det er de andre.

Det går mig egentlig ikke på, jeg synes bare at det er mærkeligt. Det er først i dag, jeg er kommet i tanke om det. Jeg synes at det er pinligt for mine forældre og min farmor at de fuldstændig glemmer mig. Men hvem ved? Måske er jeg ikke til rådighed, når de på et tidspunkt får øjnene op for mig igen. Så er jeg måske et helt andet sted i livet. Lige nu er jeg sådan set lidt familieløs, for jeg har lidt svært ved at finde min plads i Renés familie, som har ændret sig (ellers har jeg), og den eneste, jeg som sådan føler mig rigtig godt tilpas sammen med, er gemalen. René har også lidt svært ved at være sammen med sin familie for tiden. Vi er for meget alene.

Men jeg vil bare have frem, at jeg er fesen. At jeg IGEN har sagt hvad en gave var, og at jeg ellers  havde lovet mig selv at det skulle holdes til jul. Men i dag var en ægte fejltagelse. Det var ikke fordi jeg følte mig presset. Det var en overtalelse.

Parterapi... Vi prøver uden

René går amok. Alt, hvad jeg siger, bliver lavet om. Så snerrer jeg, så er jeg spydig, så skælder jeg ud... Og jeg opfatter det slet ikke sådan, jeg mener at han helt seriøst mistolker mit toneleje. For jeg kan slet ikke genkende det dér. Men han siger det samme om mig. Og jeg synes at HAN er spydig, snerrer og skælder mig ud. Det er simpelthen rent kaos her. Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme ud af den dumme cirkel. Vi plejer at komme videre ved at snakke om tingene og så tage det derfra. "Hey. Det sårer mig, for det er ikke med vilje at jeg stillede toastbrødet på det forkerte bord, jeg gjorde det ikke for bevidst at irritere dig. Jeg glemte det." Så snakker man om det. Alt andet er sgu latterligt. Lige nu føler jeg, at René skal stige lidt i den medicin, han får mod depression. Så må jeg konferere mit problem med KBJ. Andet er der vist ikke helt at gøre.

Vi har været her før. Når vi bider af hinanden konstant. Det er ikke ok, og vi må ud af det igen. Vi har klaret det før, og vi klarer det igen. Der skal bare lidt mere kommunikation imellem os. Det er jo også noget af det, vi bygger vores forhold på. Kærlighed og kommunikation (og ærlighed). Derfor har vi taget en snak om det, og vi er blevet enige om, at vi skal sige til hinanden hvis den ene eller anden snerrer, hvis et simpelt spørgsmål  får en af os til at hidsige og gå i forsvarsposition. I ved. Tale om tingene MENS de sker, og ikke lade dem bygge sig op over flere dage. Snakke roligt om tingene uden at hidse sig op, når det er en ligegyldig ting, der gør os vrede.  Det har vi klaret før, og det kan vi godt igen. Og det prøver vi, for ellers skal René stige i medicin, jeg er nødt til at have en samtale med KBJ om, hvad der kan gøres med mig. Grunden til, at René får den dér medicin er, at han sygt hidsig, og ikke kan kontrollere det. Det var derfor jeg skaffede ham en psykiater, der så valgte at sætte ham på medicin. Jeg vil helst undgå at tage mere medicin. Så hvis vi kan skabe vores egen, private og selvopfundne parterapi, så skal det nok gå!

Jeg er fuld af gode forventninger!

Minder - ja, hvorfor ikke?

Jeg er kommet i tanke om noget.
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil nedfælde alle de minder, jeg kan huske, og ikke dem, jeg har fået fortalt.
Og et af de minder kommer pludselig til mig. Som barn boede jeg hver 2. uge hos min farmor og farfar. Altid. mens min farmor lavede mad, sad jeg på skødet af min farfar, og vi sang "Jutlandia" af Kim Larsen. Vi sad og sang indtil vi kunne synge helt med, og så spillede vi huskespil bagefter. En gang om ugen brugte min farmor og jeg eftermiddagen på Anders And. Min farmor købte det, og så sad jeg på hendes skød, mens hun læste højt for mig, og jeg kiggede på billederne.

Men jeg vil lave sådan en fil, eller måske snarere et hæfte, med forskellige minder fra min barndom, ungdom og frem til nu, og videre i fremtiden. Det kunne faktisk være ret sjovt at læse om flere år! Men jeg vil lave sådan en. Den bliver ikke i kronologisk rækkefølge. Det er sjovt, for Mark har altid fået titlen som den, der ikke kunne underholde sig selv. Men nu er det pludselig mig. Jeg tror ikke, at huskeren fungerer helt hos min farmor. Mark er i øvrigt min storebror.

Hm. Men jeg venter på, at René skal ringe. Han er til samtale på Jobcenteret.

Rikke signing off for now.


Er jeg virkelig så fesen?

René er skuffet over mig.
Fordi jeg er overfladisk når jeg laver "The hottest of them all".
Det havde han ikke forventet af mig.

Og et sted tænker jeg... Måske har han ret? Måske jeg skulle basere det mere på evner? Udseendet kan jeg jo ikke sammenligne alligevel. Jeg tror, at jeg vil lave konceptet om. Eventuelt kan jeg finde andre artister at sætte på. Skaden er sket. I know.

Fuck det. Det kan godt være, at jeg er overfladisk. Men jeg kan ikke gå rundt og se på "det indre" i folk konstant - og han skal ikke bilde mig ind, at han ikke tjekker lækre kællinger ud, når han sidder på nettet. At han kalder mig overfladisk, er jeg ligeglad med. For jeg er det ikke til daglig.

Ha! Snydt igen.
-----------------

tirsdag den 20. november 2012

Vindruer og heavy metal lover

Vindruer! En hel bakke, kun til mig. Mums!

Jeg hører "Dirty Sticky Floor" og "Heavy Metal Lover" og jeg F*CKING elsker de to sange! Det kører på repeat her, og - dudududu, I'm lovin' it! (jeg forsøger at skabe et MacDonald's reklame-agtigt flow her)

Jeg kan slet ikke få nok af at høre det, det er musik for guderne (sammen med MM, TON og Deth), jeg elsker det, jeg kan slet ikke leve uden at høre det her musik, det føles som om det får blodet til at bruse hurtigere igennem mine årer end det ellers gør, det gør min vejrtrækning lettere, jeg bliver nødt til at danse, omend jeg sidder ned, og jeg sidder selvfølgelig og synger med. Eller hvad man kalder det. Haha. Jeg elsker det! ÅH GUD! Jeg elsker Lady Gaga for at have skabt "Heavy Metal Lover" - Lady Gaga er i sandhed en af de bedste - en af dem, der ligger højest af alle! Hun er så freaking awesome at jeg næsten må bøje mig i støvet. Plus at hun er guddommelig at se på. Så bliver det ikke meget bedre. Det skulle da lige være Marilyn Manson. 

Jeg er simpelthen så ked af, at jeg snart skal i seng, for jeg kan slet ikke se mig selv stoppe med den her musik nu... Men René skal til møde i morgen klokken 11, og det er alligevel noget af en gåtur. Så han skal være på benene seneste 8:30, derfor skal vi nok i seng om en times tid. Halv et. 

Åh! Men musikken...

Hmm...



Vi dyrker sex ved at spille den af
og laver børn på flasker

- Kim Larsen



Rent tøj - elsker det

Hm. Jeg har lagt makeup. Det er sådan en makeup, man ikke skal se, men som fremhæver øjnene. Det gør den. Mission accomplished. Og jeg har været i bad. That's right. Endelig fandt jeg overskuddet. I 6 dage har jeg grædende stået og gloet på brusekabinen og tænkt på, hvor klam jeg var. Men i dag, i dag har jeg været i bad. Og jeg skal sør'me i bad igen i morgen eller i overmorgen. For jeg skal jo på neu.amb. på torsdag. Det bliver spændende at se, hvad hende Marianne har at sige. Jeg har aldrig mødt hende, men det er hende, jeg taler med, hver gang jeg ringer derind. Jeg burde faktisk lige lave en seddel over, hvordan mit liv foregår. Jeg spiser uregelmæssigt og sover uregelmæssigt. Men i det mindste tager jeg min medicin i 99,9% af alle dage. Det er fand'me sjældent, jeg glemmer det. Jeg har ikke glemt dem en eneste gang mens vi har boet her. Dvs. lidt over et år. Det sker ofte, at jeg tager den for sent. Men jeg tager den.

Jeg er simpelthen så træt, at jeg føler at jeg er ved at blive syg. Sådan, helt ør i hovedet og ondt i øjnene. Det havde jeg også i går, men jeg synes at det er værre i dag, og jeg har sovet endnu mindre i nat/dag. Derfor formoder jeg, at det er derfor. Men for fa'en, jeg er træt. Jeg har lyst til at lægge mig ned og sove lige nu. Men det går ikke, det er alt for sent - klokken er jo halv tre, hvis vi skal ned og handle eller noget, skal det være nu. I går aftes var René nede for at købe ind, og var tæt på at blive kørt ned - en bil strejfede hans jakke med sit vindspejl. Han har ellers reflekser på og en gul taske. Den dejlige bilist skyndte sig at køre videre, men René kom heldigvis ikke noget til. Men jeg vil gerne handle i de lyse timer fremover. "Just in case". Og det er jo efterhånden allerede ved at tage lidt af med dagslyset, synes jeg.

Hm. René siger, at vi ikke skal handle. Men så kan vi jo gå en tur. Det er tilladt. Heldigvis. Så kan vi gå igen i aften. Det er rart. Ellers kan vi gå over og vaske vores tøj i aften - det ville være supersmart, eftersom ingen af os sådan rigtig har noget rent tøj, og René skal til sin jobvejleder i morgen, og der jo så er mit møde på torsdag. Meget rart med rent tøj - you know?

En tidlig (eller sen?) morgenhilsen

Kender I det, at I går i seng allerede klokken 1, fordi I har for ondt til at sidde op, falder i søvn og vågner klokken 3, og ikke kan sove længere? Jeps. Klokken er kvart over fem tirsdag morgen, og jeg sidder bare her og sidder. Jeg har været vågen i 2 timers tid, og jeg har bare siddet og fedtet lidt rundt på Youtube, og jeg har skrevet nogle profiler til "The Hottest Of Them All". Jeg er ikke specielt træt, men mine øjne er trætte, fordi jeg sidder foran en computerskærm i mørke. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal foretage mig. Jeg overvejer at hoppe i seng igen. Jeg keder mig nemlig. Det er kedeligt, når man ikke kan lave nogen lyde. Så jeg burde nok gå i seng, eller sætte mig ind i stuen og læse. Jeg tror, at mine øjne er for trætte til at læse, dog. Måske er det bedste at joine René i sengen. Det vil jeg så gøre. Men godmorgen til alle jer, som er ved at skulle op. Jeg håber at I får en god dag.


(der kommer flere deltagere på i løbet af i dag)

Trælaster

Oh my God!

2 skide colaer. 4 liter sukkerholdig sodavand på 2 dage, og bumserne springer frem i mit ansigt. Farvel kvinde, hej teenager.  Jeg ved sgu heller ikke hvorfor jeg har drukket det. Det er ikke noget, jeg vil fortsætte med, det har bare været i stedet for slik, når vi har hygget med film. Jeg må straks finde mine remedier frem, så jeg kan få fjernet de bumser, inden de springer ud i fuldt flor.

Min dejlige svigermor har tilbudt at køre René ud at købe træ. René skal have skåret lortet ud på trælasten. For han har jo ikke selv nogen stiksav. MEN JO HAN HAR! For jeg har jo købt en til ham, den ligger i skabet og gemmer sig til den 24. december. Hvad fanden gør jeg så? Hvis han beder om at få skåret det ud, og det koster mere (hvilket det selvfølgelig gør), må jeg sige det til ham - og der er jo stadig den anden gave... Hvis jeg kan kende forskel på lortet... Jeg skulle nok ikke have pakket det ind i samme farve julepapir. Hvorfor tilbyder hun ham at køre ham til en trælast, når hun ved at der ligger en stiksav her og venter på at blive brugt til det formål? Måske ved hun ikke, hvad svigerfar og jeg var ude og købe i Harald Nyborg den dér dag, hvor det skulle ordnes. Jeg synes i hvert fald at det er ret mærkeligt, at hun tilbyder ham det. Men som sagt; hvis hun ikke ved det... Så er det vel okay. Og under alle omstændigheder er det jo sødt af hende.

Signing off for now

mandag den 19. november 2012

Verden som den er nu

Jeg har fået blærebetændelse. Det er jeg ret sikker på. Jeg ved det ikke med sikkerhed. Måske er det svamp. Men det klør ikke. Det svier. Det er sådan, at det gør ondt, når jeg sidder på en bestemt måde, og det svier når jeg går. Det svier ikke, når jeg tisser, men jeg kan ikke få tømt blæren ordentligt, hvilket resulterer i, at jeg ofte sjattisser i mine trusser. Jeg skifter dem ofte flere gange dagligt, og jeg får bleer fra kommunen. Men jeg bruger dem ikke hver dag fordi jeg gerne vil give det lidt luft dernede. Det er ikke meget luft, det får, men jeg håber at bare lidt baner sig frem.  

Jeg har overvejet at aflevere en urinprøve hos lægen. Der er bare så fandens lang vej... Jeg kan jo altså bare ikke sende den med posten, selvom jeg har et urinprøveglas herhjemme. Men hvis det bliver ved eller bliver værre, må jeg kontakte lægen.

Og hold sgu da op, hvor jeg fryser! Gennemtræk er en bitch! I hvert fald om vinteren. Eller... Efteråret. Det er først vinter den 1. december. Hm. Jeg skal huske at købe toiletpapir i dag.

René siger, at man sagtens kan have makeup på, selvom man har joggingtøj på. Derfor vil jeg dyrke det lidt mere. Jeg elsker makeup, og jeg synes at det lyder cool, at jeg kan have makeup på til joggingtøj! Altså, ikke festmakeup, men ganske almindelig.

Jeg ved i øvrigt godt, at min "The Hottest Of Them All" er temmelig grum, men når alle andre kan, så kan jeg nemlig også, for sådan fungerer verden nu.

Tanker om utroskab

”His tongue down your throat, his hand up your skirt – yeah, I'm a man, but it still hurts!”

Hamid skrev til mig: ”Jeg er ligeglad med, om min hustru er mig utro, fuck det, jeg ejer hende ikke”. En gut, jeg kender, havde en kæreste, som var utro med guttens bedste ven. Han fyrede kæresten – men vennen var helt okay, for det var jo kæresten, der havde begået fejlen. Hvorfor skulle vennen få skylden for det? René siger, at han ville tæske ham, jeg havde knaldet med, bagefter ville han tæske mig, og så ville han skride (han siger, at hvis han nogensinde bliver så vred, at han kommer til at slå mig, går han selv, for han vil ikke leve i sådan et forhold, selvom det ikke har noget med ovenstående eksempel at gøre). Min far har været min mor utro. Min mor tilgav det. Men var flink nok til at fortælle det til mig.

Masser af mennesker er i forhold, hvor den ene er utro, en eller gentagne gange. Jeg er ikke hellig. Måske møder jeg en, som charmerer trusserne af mig. Det kan ske. Men det sker ikke ”tilfældigt”, som Jonatan Spang forklarer i ”Damer”. Og jeg ville sige det til René. Det har vi en aftale om, at vi gør inden vi knalder med andre. Ikke fordi den anden så kan ”vænne” sig til tanken, men fordi det handler om at gå fra hinanden. Hvis jeg nu mødte Dave Gahan, som jeg har været ret lun på et stykke tid, og jeg tænkte ”ham vil jeg sgu da knalde” og han tænkte ”Hende vil jeg sgu da knalde” - så ville jeg miste ALT. Det kunne være, at mit engangsforhold til Dave Gahan ville udvikle sig, men chancen er lav. Jeg ville miste alt – og ikke mindst kærligheden, som jeg har ventet så længe på.

Jeg går ikke rundt og regner ud, hvordan jeg kan være sammen med andre, uden René finder ud af det. Men det er der måske andre utro partnere, der gør. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Jeg kan godt forstå liderlighed. Af og til bliver man sgu mere liderlig, end kroppen kan klare. Men så er det bare med at melde sig syg, ringe til kæresten, komme hjem og knalde igennem, måske i flere timer. Man skal ikke smutte ud på wc'et med en af de andre medarbejdere, medmindre den anden medarbejder er ens kæreste.

Utroskab er sårende. Jeg har aldrig prøvet det. Aldrig. Men jeg ved hvordan tanken, bare tanken, om René med en anden kvinde, får mig til at føle. Jeg får ondt i maven, lyst til at kaste op, min hals snører sig sammen, og mit åndedræt bliver let og overfladisk, som om jeg ikke kan trække vejret ordentligt.

Jeg vil tro, at det var sådan, Peter følte det, da han skrev det citat, denne blog starter med.

De gamle dage - er jeg den eneste?

Jeg sidder og lytter til musik, noget, som jeg ofte gør. Og jeg tænker... Er jeg den eneste, der savner disse dage? 
De gode, gamle dage? Jeg er også glad for de nye. Jeg er glad for den seneste plade. Men tænk på energien dengang, tænk på, hvor meget "passion" der var for musikken, han brændte for den, han ville den, han levede for den. Nu virker det lidt lidt som "nå ja, jeg er jo startet" - og sådan skal det sgu ikke være, altså. Det er som om "DET" er væk fra ham. Det forsvandt ret hurtigt, synes jeg, omend pladerne stadig er virkelig exceptionelt fede. Det er nok en smagssag. Men jeg mangler engagement, jeg mangler bål og brand - jeg mangler liv. Ganske enkelt. Det virker som om han er død inden i. Kan det passe? Manden, som brændte for musikken, for teateret, for skuespillet... Det hele er væk nu. Ja, sgu, man bliver ældre. Og jeg har selv sagt, at det ikke er så smukt for 40-årige mænd at se ud som han gør. Men denne mand, som vi ser ovenfor... Hvor er han? Ham vil jeg have tilbage. Han skal ikke lave det samme musik, det er slet ikke det, jeg siger. LÆS det, jeg skriver. Jeg skriver at der mangler engagement, liv, passion... Ikke bare "når nu jeg alligevel er i gang" - han har jo stadig stemmen, den er jo ikke væk. Han har stadig den mystiske stemme, som ingen kan  hamle op med, og som ingen bør prøve at hamle op med. Han er The Man. Den ubestridte Konge af Metalmusik. Jeg vil gerne have "metal" tilbage og ikke bare "lala rock". Eller, måske ikke "metal", men bare noget med følelser i. Noget stærkt, noget der siger "Det her føler jeg fandeme!" Og det behøver ikke at være vrede følelser. Gode følelser kan også bruges. Bare de bliver serveret med en overbevisning om, at man sgu mener det.

søndag den 18. november 2012

The Hottest Of Them All

Jeg har lige set "Julefrokosten". Af uvisse årsager, må jeg nok indrømme, at ham "prettyboy" Anders Bo, som han hedder i filmen, faktisk er temmelig lækker. Thomas Voss. Han er sgu da lækker. Normalt synes jeg, at de lidt "anderledes" mænd er mere attraktive, men ham her... Han har "det". Han kan i hvert være en god kandidat til mit X-factor, selvom Dave Gahan nok vinder. Nu må vi se, hvem den næste, der bliver stemt ud, er. Hvor mange kandidater skal der være? Skal vi sige 5? Så må jeg stemme 1 hjem ad gangen - men hvor ofte? Skal vi sige én om ugen? Godt. Her er mine kandidater:

1. Dave Gahan
2. Bruce Willis
3. Lady Gaga
4. Jack Black
5. Wes Scantlin

Det er mine kandidater, ikke i den rækkefølge, men bare på min liste. Den kommer så til at foregå over 5 uger, hvis jeg husker det. I den her uge skal ingen stemmes hjem, men på næste søndag skal en af disse lækre-smækre mænd/kvinde sendes hjem. Jeg har selvfølgelig flere, der kan komme med på listen, men det er kun en top 5, så det er bedst med dem, der er hoppet ind for nylig - som f.eks. Thomas Voss, som jeg først har tjekket ud i dag, og oven i købet først her til aften. Det bliver en hård nyser.

Serien med mine kandidater kan jo ikke hedde X-Factor, eftersom noget andet hedder det. Jeg spekulerer på, om jeg måske hellere skulle gå med noget musisk talent - jeg ved ikke, om Thomas Voss spiller et instrument (vær nu ikke så perverse) eller synger i et band - men ellers er alle de andre jo sangere... Jeg tror, at jeg skifter Thomas Voss ud med en, som laver musik. Uh, men det gør Bruce Lækker Willis. Derfor ser listen anderledes ud end den blev beskrevet før. Det bliver nogle rigtig svære valg. Så til på søndag den 25. november vil jeg tænke over, hvem der mon skal stemmes hjem først.

Hm, men det var det dér navn, jeg kom fra... Hvad med... "The Hottest Of Them All" - det bliver ikke bedre, for jeg har absolut ingen ideer.


At give slip på sine drømme

Don't dream it's over …

Tænk engang over alle de drømme, man havde, har og får. Der er så mange i løbet af et liv, både ting, man drømmer om i vågen tilstand, og de af og til bizarre drømme, man sover med. I vågen tilstand har jeg haft mange drømme. Drømme om, hvad mit liv skulle blive til, om job, person og kærlighed. Jeg skulle blive til noget stort. Være journalist, flytte til USA, få et vildt fancy job, have en Harley og være kærester med kendte personer, indtil jeg fandt mit livs kærlighed i form af Dave Mustaine. En guitarist/sanger i et heavy metal band, som var mit yndlingsband på daværende tidspunkt. Jeg var hovedkulds forelsket i Dave, og jeg så ingen grund til, at vi ikke kunne være kærester, selvom jeg var 14, og han var 34. Jeg var jo voksen i mine drømme. Jeg skrev denne drøm ned på papir, og skabte den største kærlighedshistorie, verden havde set. Men ingen fik lov at se den.

Jeg drømte om at blive bandets manager. Jeg ville være soldat, bokser og forfatter. Jeg gav slip på disse drømme én efter én, efterhånden som jeg voksede op og så hvordan mit liv ændrede sig og hvor mine valg tog mig hen. Jeg ville være dansklærer, eller jeg ville være forfatter. På et tidspunkt opgav jeg alle drømme, men begyndte at interessere mig for teologi, og overvejede at starte på universitetet for at studere teologi. På et tidspunkt var psykolog, eller måske psykiater et hit. Men det gik ikke sådan, og drømmen om forfatterskab blussede op igen. Til sidst smed jeg den væk. Nu har jeg ingen større drømme. Jeg har de små, dagligdags drømme. Dem, man går rundt og tænker på som ”Det kunne fandeme også være rart hvis...”

Det at miste sine drømme er egentlig som at miste et stykke af sig selv. Jeg kan huske mine drømme fra da jeg var 14 år, fordi jeg har beholdt historien, og fordi den tid, '94-'96, bare var noget helt specielt. En tid, jeg nok (forhåbentlig) aldrig glemmer. Jeg får flere drømme. Jeg opdager nye ting hver dag, som jeg godt kunne tænke mig at opnå, men det er ikke store og vilde ting som at starte på en universitetsuddannelse. Jeg synes at det er vigtigt at have noget at stå op til. Noget man gider at vågne op til, tænke ”mon det er i dag, jeg kan komme i gang med...” og så se dagen lidt an og fornemme på sig selv, om man er klar til det elastikspring, man har tænkt på i 2 uger.

Jeg er glad for mit liv. Mit ganske almindelige, kedelige liv uden nogen former for udfordringer, fordi udfordringer i sig selv skræmmer mig. Alene ordet kan få mig til at ryste. Men måske er det noget af det, jeg skal overvinde for at kunne opnå den eller de drømme, jeg nu har? De ting, man ønsker sig af livet, dukker sjældent op af sig selv. Man er nødt til at lægge bare lidt energi i det, lige hive sig selv op af stolen og gøre noget, for at noget andet skal komme til virkelighed. For sådan er det.

Mit liv er kedeligt, jeg er bange for andre mennesker, jeg er bange for dyr, jeg er bange for alverdens ting, og så er jeg bange for udfordringer. Kan I se, at der er noget, der skal kæmpes for at komme af med? Jeg må lære at komme ud blandt andre mennesker. Jeg ligner en zombie, når jeg kører i tog i myldretiden. Jeg opfører mig også sådan. Stift, målrettet blik, ikke se nogen i øjnene, grå i ansigtet, stiv i alle lemmer og mekaniske bevægelser, når jeg skal ud af toget. Først når jeg kommer ud i den friske luft og får luftet den indre krop lidt ud, kan jeg slappe af igen, men adrenalinen kører stadig, for der er rundt regnet en million mennesker på stationen. I gågaden er der lige så mange, men når jeg kommer væk derfra... Så kan jeg slappe af. Rolig igen. Træk vejret dybt. Og så er det klaret. Sådan skal det da også være med det andet, selvom jeg nok aldrig kommer til at se udfordringer som en god ting. Jeg vil dog kæmpe for at modet til at komme igennem dem, frem for at læne mig tilbage i stolen, ”Det kan jeg ikke finde ud af”.

lørdag den 17. november 2012

jeg er syg, så jeg er væk for nu

øhm. jeg har det ik så got så jeg er her ik lie nu.
jeg er på den anden side. den med sygoser.

Slutning eller begyndelse?

Jeg sidder og spekulerer på verden. Jeg skrev en e-mail til Hamid i går, fordi han ikke længere er kristen-muslim, men nu er satanist, og vi snakkede lidt om verdenssituationen. Og jeg tænker stadig på, hvordan verden ser ud, når vi ikke er her længere. Er det hele ét stort bombekrater, eller vokser planterne op omkring de efterladte bygninger, vejskilte og lygtepæle. Snor de sig langs asfaltvejene og dækker de efterladte biler med lange tentakler af grønne grene med de smukkeste blomster i farver, vi ikke engang har hørt om nu. Vil der være spiselige frugter for f.eks. flyvende dyr, som har overlevet vores selvdestruktion? Fugle, som flyver på himlen - vil de lande på de lange, grønne grene og spise af de smukkeste bær, der nogensinde har eksisteret? Jeg mener ikke, at der er et paradis, som mennesket er rykket videre til. Den Nye Verden. Bla bla bla. Vi dør. Og så er vi døde. Intet andet. Men hvor meget forurening vil der ligge tilbage? Tomme flasker, slikposer og andre ting, som skulle have været i skraldespanden, men aldrig kom det. Og hvad med lossepladserne? Vil den destruere sig selv, eller vil planterne vokse hen over den, overtage den og fylde alle de brugte bildæk, knækkede klinker, tomme dåser og plasticaffald med smukke blomster? Vil kravlende og krybende insekter stadig leve? Havene? Hvor mange oceaner vil være tilbage, og hvor store vil de være? Vil oceanerne bringe os tilbage - fra starten?

Eller verden som én stor, kæmpe ørken uden en eneste ting, andet end grus og småsten. Bombe- og patronaffald. Kratere med mellemrum, mærker efter landminer. Hvad mon er mest sandsynligt? Den voksende have og smukke oceaner, eller en gold ørken med spor af krig, død og ødelæggelse? Jeg tror på det sidste. Hvis det drejer sig om kort tid, vil vores hus være forfaldne og der vil være spor efter en engang så smuk verden, som langsomt gik i forfald på grund af noget så åndssvagt som dem, der levede i den smukke verden. Krige, religion, politik og forurening gjorde, at vi udryddede os selv. Det er de mest åndssvage ting, som vi udrydder os selv for. Hvorfor skal man have ret i, hvem der er den sidste profet? Kan det ikke være ligegyldigt? Man tror jo på sin egen religion, som siger dét, og så må man jo respektere, at andre tror noget andet. Og politik? Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan komme så meget til enighed, at man i det mindste ikke behøver at slå hinanden ihjel. Og hvorfor skal vi køre rundt i benzinslugende biler, smide affald i naturen og være skideligeglad med vores elforbrug?

Jeg kan bedst lide den første slutning - eller begyndelse?
... So unreal, but I like it anyway

"Og det hemmelige kodeord er...?"

Rikke: "Hej mor, jeg er blevet inviteret til fødselsdag i den weekend, hvor vi skal holde jul, så kan du ikke sige præcis hvilken dag, I har tænkt på?"
Mor: "Jamen øh... Vi holder ikke jul."
Rikke: "Okay?"
Mor: "Ja, Mark og Anja sidder alene juleaften, så vi tager derind i stedet for."

- Mark er min bror. Han og hans hustru Anja skulle holde jul med Anjas familie, som så åbenbart er bakket ud. Normalt har mine forældre deres børnebørn en weekend, og så holder vi jul dér.  Men nu skal vi så ikke holde jul alligevel. Fair nok, det var ikke lysten, der drev værket. Men at de ikke lige ringer og siger "hey, forresten..." - jeg skal fucking selv finde ud af det! Hvad nu, hvis jeg havde holdt den weekend fri for at holde jul, og de så bare ikke skulle lave noget? Selve juleaften er jo ligegyldig, for der er jeg hos mine (pålidelige) svigerforældre, det er også ligegyldigt med min mor og far. Men at de ikke bare åbner kæften og siger det - det gør mig VRED. Jeg snakkede med min mor om det i går! I går! Men hvis jeg ikke siger koden: "Jul hos jer", kan man åbenbart ikke få dørene op. Det er fandeme for åndssvagt. Jeg bliver mere og mere indebrændt.

Lige nu hader jeg mine forældre.
OG min farmor. For hun har heller ikke sagt noget.

Jeg er træt

Hvor mange har læst om den skandale med juletræsfesten i beboerforeningen, hvor muslimerne nedstemte køb af juletræ? Hvor mange har aktivt deltaget i debatten? Her, hvor jeg bor, er der ingen, der gider at møde op til generalforsamlingerne. Derfor er det de samme 10, der bestemmer hvordan reglerne skal være - år efter år. Mon ikke det er sådan i den beboerforening? At danskerne var mindretal, og det derfor var indvandrerne, der havde de fleste antal stemmer, og derfor fik deres vilje? Jeg ved det ikke. Tusindvis af danskere var i oprør, det kunne ikke være rigtigt, og hvad var det for noget, racisme, politi, juletræ og jeg ved fandeme ikke hvad. Det prydede alle forsider.

Og når en kendt dansker har snydt i skat, eller har foretaget sig ting på kommunens regning, som vist ikke er helt i orden, rydder det forsider og sagen bliver trukket i langdrag. Alle vil læse om manden, der snød en hel kommune for 800.000 kroner, og folk elsker at læse om skandaler - der kan dårligt blive skandaler nok, og er der ingen, skaber vi dem selv. 

Men hvor mange interesserer sig for, at i en afrikansk by i et afrikansk land, voldtager AIDS ramte mænd spædbørn, fordi der er en myte om, at de kan blive helbredt, hvis bare de kan dyrke sex med et spædbarn. Hvor mange af jer vidste det? Hvor mange af jer er oprørte, men har glemt alt om det i morgen? En kvinde skrev om det til mig for 4 år siden, og jeg har ikke glemt det. Hvis jeg vidste, at jeg kunne gøre noget, ville jeg straks gøre det. Jeg donerer ikke penge til nogen som helst. Ingen, der ringer på min dør, får nogen penge. Men hvis jeg vidste, at mine penge gik til at hjælpe de børn, og ikke mindst de vildledte mænd, ville jeg donere alle de penge, jeg havde i overskud hver måned. Jeg ville endda spare så der kunne komme ekstra mange penge ud af det. Jeg synes at det er en skandale, at ting som det her ikke bliver smidt på forsiden af de danske aviser. Men hvorfor skulle de dog det? Det vedrører ikke danskerne. Det, der vedrører danskerne, det, som vi går op i, er om skatterne stiger eller falder, om en borgmester har snydt i skat, eller om L.O.C er dømt for vold. Det er det, der er vigtigt for os. Tænk engang, hvis vi tænkte på andre end os selv? Tænk nu, hvis vi tænkte på alle de ofre for krig, hvis liv er slået i stykker. Enten fordi en forælder eller et barn er dødt eller bliver mishandlet, eller fordi ens hus er brændt ned eller alt, hvad man engang ejede, nu er væk. Hvad ville vi gøre, hvis krigen rykkede herop? Kunne vi holde til det, de mellemøstlige mennesker skal holde til hver eneste dag?

Jeg synes ærligt talt, at Danmark efterhånden er lige en tand for navlepillende. Og jeg kan se det, for jeg er selv navlepillende. Man kan godt genkende hinanden. Egoisme og havesyge er ikke en god egenskab, og Danmark burde lære mere om - ikke alene hvem der skal have økonomisk støtte eller fysisk hjælp - hvad vi står for, hvad vi er for et land og samtidig kunne sige: "Det kan vi gøre, for vi er danskere" og så være stolte af at være danske. Vi er stolte af at være danskere nu - men hvorfor?

Den samme, gamle historie

Mine smerter er ved at aftage, vil jeg lige indskyde (fra start), så jeg tror sgu, at jeg overlever. Nu skal jeg jo så holde den dér fest, jeg lovede... Yikes. Jeg har ingen penge, og jeg er kan ikke lide andre mennesker. Jeg skulle nok have været mere åben for chancen for at overleve.

Jeg regner endda med, at jeg kan klare at gå en tur her om lidt. Det glæder jeg mig til. Frisk luft er et must! Jeg ved godt, at jeg har siddet i gennemtræk hele dagen - men det er IKKE det samme! Just saying.

René har fortalt mig den samme historie 40 gange siden i går. Jeg ved godt, at han er dybt forarget over det, men for fa'en, altså... Jeg får muligvis spat. Næste gang jeg hører den historie, siger jeg det altså til ham, for NU er det fandeme nok, altså.

Jeg synes at René spiller for lidt computer. Jeg har købt "Diablo III" og "Dishonored" til ham, og han spiller dem ikke. Men OK, han kan ikke spille på grund af ryggen. Jeg ved godt. at han gerne vil, men ikke kan. Jeg har købt de åndssvage spil så han kan lave noget andet end at se Youtube. Men sådan er det så ikke. Måske en dag, når vores arbejdsværelse er færdigt.

Out. 
For nu.

fredag den 16. november 2012

Jeg græder ikke over i går

Hvad skete der i går? Er det ikke ligegyldigt? Er det ikke vigtigt, hvad der sker nu? Ikke i går, ikke i morgen, men nu? Det tænker jeg på lige nu. "Man skal ikke græde over spildt mælk" - det er jo mere eller mindre det samme som "Jeg græder ikke over i går" eller "Hvad der sker i morgen, er der ingen, der ved". Og hvad så? Hvad så, hvis jeg ikke ved, hvad der sker? Jeg er styret af kontrol. Mine dage skal planlægges, de skal ikke bare "Tages som de kommer" for det kan min hjerne ikke klare. Uventede gæster, uventede invitationer, uventede breve fra kommunen - uventede hvad som helst gør mig stresset. Jeg er nødt til at planlægge min hverdag, planer senest dagen før, men jeg kan godt strække mig til 5-6 timer før. Min hjerne skal "omstille" sig til at der sker noget, der ikke plejer at ske. Kontrol. Men hvad nu, hvis jeg bare levede mit liv og tog tingene som de nu kom? Jeg ville ikke sidde her, hvis jeg havde gjort det "fra starten", men hvor mon livet tager mig hen, hvis jeg gør det fra nu af? Lige nu? Bare flår mit vindue op og skriger ud til hele verden '"Dirty Sticky Floor" er fed, og Dave Gahan er lækker!' Hvad hvis jeg tager telefonen og ringer til ... Katja, en fælles veninde, og udbryder "Hell yeah, jeg har knaldet René", eller hvis jeg danser og skråler med på musikken, der kun er i hovedtelefonerne, mens vinduerne er åbne, og jeg står og vasker op? Hvad nu, hvis jeg bare for en enkelt dag tager min bh af og bare har en T-shirt på, og hvis vi skal nogen steder, så tager en frakke ud over og råber til verden "JEG HAR INGEN BH PÅ" (det har jeg faktisk gjort en enkelt gang), hvad nu, hvis jeg valgte at spise noget, som er virkelig klamt - rejer, f.eks., bare for se, om jeg vitterligt ikke kan lide dem, eller om det bare er noget, jeg tænker fordi de ser klamme ud.

MEN! Det er sgu alligevel fedt at tænke på, ikke? Tag noget tøj på, som er så røvgrimt, at du griner mens du tager det på (det har jeg faktisk gjort adskillige gange) og tag på rundtur med en veninde, hop på forskellige toge, tag evt. chancen (hvis du har råd - 750 kroner) og kør uden billet - det kaldes "living on the edge". Haha. Skab en sær hårfarve, sæt en sær frisure, sy dit eget tøj i mærkelige farver og stoffer, og så gå ned i Kvickly og tåg rundt mens du gladeligt råber "I'm high on life, man!", spring ud af vinduet (hvis du bor i et hus eller i stueetagen), gerne splitterravende nøgen - bare gør noget, du ikke er vant til! Det burde jeg gøre. 

Jeg kan ikke. Jeg VIL så gerne. Men jeg kan ikke springe barrieren. Når jeg er psykotisk kan jeg - så er jeg skideligeglad. Men René er ikke. Jeg er jo ikke psykotisk lige nu. Lige nu er jeg kvinden, der tager alting med sygelig ro, fordi dagene bliver sovet væk, jeg bliver bange så snart jeg skal ud, bare ned og tømme postkassen. Jeg er den kedelige kvinde. Hende, der aldrig tør at tage nogen chancer. Andet end at råbe "Jeg har ingen bh på" på vej ned og købe ind, og sige det ind i Renés mikrofon, når han snakker med sin mor. Hun grinte godt nok den dag, jeg gjorde det. Jeg var vitterligt "high on life, man!" den dag, for jeg gik rent faktisk uden for en dør uden bh. Jeg går ikke engang ud, ned, hen (alt efter hvor jeg har boet) og tømmer postkassen uden at smide en bh omkring kasserne.

Med andre ord:

Jeg er kedelig. Det kan godt være, at jeg ikke græder over i går - men jeg har nerver på for i morgen.

Undskyld

Jeg har lige sovet. Jaja, det er forbudt and all that, men jeg tog en lur, og jeg drømte, at min hustru (jeg ved ikke, hvem jeg var, så jeg kan have været mig selv eller en anden - følelserne var bare mine) var gået fra mig, fordi jeg havde sagt lede ting til hende. Ikke som i psykisk terror, men som i "lige nu og her" efter en fest. Hun var taget på et kvindehjem, og jeg ventede med at besøge hende. Da jeg endelig kom, stod hele hendes familie der, og skyndte på hende, så hun kunne komme ind på værelset og lukke døren. Jeg fik hende overtalt hende til at komme ud, men hendes familie blev stående. Hun kom hen til mig. Jeg satte på en bænk, men hun satte sig ikke ned. Jeg tog hendes arm og trak hende blidt hen til mig, Da hun stod foran mig, knugende jeg hende ind til mig, havde mit hoved liggende på hendes mave og knugede hende så hårdt at hun måtte skubbe mig lidt væk. Jeg rejste mig op, og jeg sagde "undskyld" og forklarede hende hvorfor jeg havde sagt de ting, jeg havde, og gentog "undskyld flere gange. Til sidst lagde hun armene omkring mig og gav mig et knus.

"Ingen sætter grænser
Ingen ved hvor langt vi kan nå
For det liv vi har
Bli'r aldrig mere værd
End det liv vi lever lige nu og her
Så lev livet nu"

Jeg vågnede. Jeg tænkte straks på "undskyld", fordi jeg for få dage siden så "Undskyld" af Mick Øgendahl. Jeg tænkte ikke på showet, men på det han sagde om, hvor vigtigt det er, at sige undskyld. Og den drøm gav ham ret. Jeg følte ikke noget, da Øgendahl sagde det, men nu, hvor mine egne følelser i drømmen blev berørt af det, forstår jeg pludselig hvor vigtigt det egentlig er. Og grunden til, at jeg har sat citatet fra Dodo & The Dodo's' "Lev livet nu", er at jeg nu ved, hvor stort et undskyld kan være. Det kan betyder alt, det kan afgøre alt. Det har så stor betydning, sådan et lille bitte ord. Og det er jo det. Det er netop det vers, jeg tænkte på, da jeg vågnede fra drømmen, og havde tænkt på Øgendahls show. Så jeg fandt Dodo & The Dodo's frem, og satte netop denne sang på. Det passer ikke bogstaveligt til drømmen, men ikke desto mindre var det netop det, der gled forbi mig, da jeg lå halvvågen.

Men det er sgu noget, vi alle kan lære noget af, ikke? Et ganske almindeligt ord som "undskyld" kan betyde SÅ meget, det kan redde adskillige ting, fordi de fleste bliver glad for et "undskyld", hvis man har såret dem eller på anden måde har gjort skade på dem. Bare husk det.

 "Undskyld"

Neu.amb!

Bare rul den røde løber ud, kom med trompeter og fanfarer, folk der klapper og tilbeder Ibuprofen i store mængder (600mg), for det har taget mine menstruationssmerter fra 9 til 8 på en skala fra 0 til "Av for helvede, bare begrav mig med det samme" - så jeg kan rent faktisk bevæge mig nu, uden at få store smerter. Det var godt, at jeg fandt de piller i skabet. Jeg har godt nok fået dem udskrevet mod slidgigt i knæene, men det gør nok ikke så meget.

Og de søde, søde sekretærer fra neurologisk ambulatorium har netop ringet og givet mig en tid på torsdag klokken 11:30. Sådan, Kalle! Den har jeg ventet på siden september. Det er sgu alligevel cool, for jeg står først til kontrol i december. Så I kan nok se, at det er fedt, at jeg får en tid allerede den 22. november! Jeg elsker neu.amb., selvom jeg normalt disser dem. Det fortjener de tilsyneladende ikke.

Renés "Alvorlige snak" i går, var i øvrigt bare pis. Der var ikke nogen "alvorlig snak", han tog bare pis på mig. What the hell??? Han ved hvordan jeg har det med den slags, og så laver en sådan en på mig? Han er fandeme en æselrøv, altså.

Mit hår er faktisk ret fedtet, men det sidder ret godt. Sært. Det plejer ikke at følges ad. Nå nå. Én gang skal jo være den første. Sidder og venter på hjemmehjælperen, der skal støvsuge min lejlighed. Eller... Vores lejlighed. Det er ikke løgn, det dér med, at når man er et par, så er alting pludselig "vores" og der er ikke noget "mit" - i hvert fald ikke særlig meget. Det er faktisk pinligt. René og jeg har sådan set lidt ens frakker - min er en uldfrakke, Renés er en regnfrakke, men formen er lidt den samme. René har sorte bukser på, det har jeg også. Vores sko er ens. Vi har forskellige vanter, men ens refleksbånd. Vi har ikke ens halstørklæder, og René går med hue. Han har en rød hue, faktisk. Vi er sådan lidt... Hr. & Fru Danmark. Der er ikke ret meget "Mit" eller "Min" her. Det er "vores".  Hvis man kommer til at sige f.eks. "Det er min dvd", fordi man selv har købt den, så siger man bagefter "eller, det er vores, ikke" - for lige at redde den.

Mit internet er pisseirriterende.
Jeg hader det.
Jeg kan ikke leve uden det.

Shit... Hader alvorlige snakke...

Ibuprofen. Lykken. Bare... Lykken. 600mg. Lige ind i kæften, skyl ned og vent på paradisets komme. And so I have. For jeg fandt et pakke Ibuprofen i mit skab, som jeg fik mod... Who cares, de kan også bruges mod menstruationssmerter. Det står der i hvert fald. Og det er jo ikke stærk medicin. Overhovedet. Det virker bare en lille smule bedre end det andet. En lille smule, ikke? Ikke fantastisk, men lidt gør også godt - især i en situation som denne.

Hm, nå men jeg skal da gerne sige, at jeg er parat til at gå i seng lige nu, selvom jeg ikke er specielt træt, jeg synes bare, at sengen har sendt  flirtende blikke efter mig i lang tid. Den kigger forførende på mig, og den ved jo, at jeg ikke kan sige nej. Nej til at gå i seng? Det sker stort set aldrig. I går morges vågnede jeg med at sæt og troede at vi var kommet for sent op, indtil jeg så, at klokken var 16:34. Så det var ikke helt morgen længere. Men jeg kan godt høre dens forførende kalden. "Rikke... Rikke... Rikke..." - og jeg vil, ja, jeg ved at jeg vil, men... klokken er ikke engang 1, og jeg kan ikke gå i seng nu. Jeg skal op klokken 8:30, og det er fandeme lang tid at skulle sove. Hvordan kan man dog ignorere en flirten som den? Det virker som om den aldrig har gjort andet end at flirte med lige præcis mig. Det er oprindeligt Renés seng, men jeg er den eneste kvinde, der har ligget i den. Det er en led seng, men den gør det jo i en god mening. 

René vil have en alvorlig snak med mig. 
Åh nej.
Hvad har jeg nu gjort?

torsdag den 15. november 2012

Some goooood lovin', click here!

Jeg elsker jer. Jeg fucking elsker jer. I er skønne. Jeg vil sige det til jer, fordi jeg sjældent får det sagt, og jeg skal sgu sige det. Man skal sgu sige det, for selvom man kan vise det med kropssprog (ikke sex, men almindelige bevægelser og gesturer), så er det vigtigt at sige det også. Min svigermor sagde i dag til mig, at hun elsker mig. Det er virkelig stort. For en del år tilbage sagde jeg til hende "jeg elsker dig sgu" og hun blev helt akavet og pinligt berørt og sagde, at det var et ord, man holdt mellem sig selv og sin partner. Og i dag sagde hun det. "Farvel, søde, jeg elsker dig" - jeg blev så glad. Men jeg jublede ikke af lykke, for jeg ville ikke gøre hende forlegen. Jeg synes bare, at det er stort. Og derfor vil jeg gerne sige til alle jer, at jeg elsker jer. Måske mere sådan i overført betydning, og ikke sådan "rigtig" elsker. Jeg vil sige at jeg er mægtig glad for den opmærksomhed, jeg får, som jeg teknisk set ikke har fortjent. Men jeg elsker opmærksomhed, det gør de fleste mennesker, og i og med jeg elsker opmærksomhed, kan jeg jo ikke sige, at I ikke er nogle superlækre mennesker. I er så cool, og jeg er taknemmelig for, at så mange rent faktisk gider at følge med. Jeg er klar over, at folk indimellem trykker på et forkert link. Det kan ske for enhver. Jeg tror at jeg har 16 faste læsere, jeg kan faktisk ikke huske det, for jeg er aldrig på startsiden. Jeg har den her blog på fastdial i Firefox. Men sidst jeg var derude, var der 16 faste læsere. Det er jo ingenting i forhold til mange af jer andre, og derfor kan jeg kun konkludere, at mange klikker forkert. Men hvor er det dejligt at vide, at der rent faktisk er NOGEN, der gider at læse med! Og I er superlækre, alle som en.

Og ja, jeg elsker stadig "Dirty Sticky Floor" med Dave Gahan, jeg synes stadig at det er den mest fede sang, jeg har hørt længe, og jeg synes at videoen er lækker, fordi Dave Gahan er lækker, og fordi kvinden, der nynner lidt med danser på en ekstremt forførende måde - i hvert fald i mine øjne. Så gør hendes uheldige makeup ikke så meget. Det er simpelthen bare... WAUW! Jeg elsker den! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor cool den sang er. Jeg elsker hvert eneste aspekt i den, bortset fra kvindes makeup. Hendes eyeliner er ikke så heldig. I hvert fald ikke den under øjnene. Den ligger for langt ude. Men hendes dans er forførende, det kan jeg godt lide. Jeg har spist take away fra en indisk restaurant, som er åbnet på den anden side af gaden. Nice. Jeg blev lidt skuffet, men det var nu meget rart lige at prøve den.

Out.
For now.

Feel sorry for me or beam me to the ship

Jeg vil gerne ynkes. Rigtig meget. For jeg har sindssygt voldsomme menstruationssmerter, det er ligegyldigt om jeg sidder, ligger, går eller står - det gør voldsomt ondt uanset hvad jeg laver. Mine Pinex-Ipren-cocktail virker ikke, og jeg har lyst til græde af smerte, men det gør jo ikke noget ved smerterne. Og jeg er ikke engang gået "rigtig" i gang endnu - jeg har blodbadet tilgode. Jeg hader det her. Jeg skulle ikke være stoppet med P-piller! Åndssvage P-piller! De hjalp ikke en skid. Det var godt jeg stoppede med dem! Fuck, jeg ved det ikke, jeg er desperat lige nu! 

Så jeg trænger til at blive ynket. Af andre end René. Min mor er bare skideligeglad. Øv. Men sådan er det jo bare. Jeg kan jo finde nogen andre at finde ynk hos. Min farmor, f.eks., hun elsker at ynke mig. Min veninde også, og hun hænger på mailen netop nu.  Jeg føler at jeg burde krybe sammen under min dyne, men samtidig er det skørt, for jeg falder i søvn, og det er snart spisetid. Hvilket betyder snarlig madlavning. Åh! I dag hader jeg at lave mad. Jeg plejer at elske det. Men lige nu - og undskyld mit franske - er jeg totalt fucking ligeglad med madlavning, jeg vil bare gerne slappe af med min ynkelighed.

JUST BEAM ME UP!!!

I want more!

Åh! Jeg er SÅ meget brændt varm på "Dirty Sticky Floor" af Dave Gahan! Sangen er bare genial - og hvor er manden dog blændende lækker! Hende, der nynner lidt med, er ikke så smuk, men hun er sgu ret forførende alligevel. Det er i det hele taget en god fornøjelse at lytte til den sang! Pt. ligger den på min liste over sange, der burde høres. 

Min menstruation slår mig ihjel, hvilket er lidt ærgerligt, eftersom jeg så går glip af en masse musik. Jeg ville ikke være klare over det, fordi jeg var død, men det er en skræmmende tanke, at der ikke er mere musik!

Jeg har siddet og lavet en indkøbsliste til René, som skal handle med sin mor i dag, jeg har omhyggeligt nedskrevet tingene i den rækkefølge, de er i inde i butikken. Men tror I at han gider at læse den?! Nej, nej, for han har ondt i maven (i går), og nu sidder han og lytter til en samtale, han optog mens han var på BOMI. Jeg sidder og venter på, at han bliver færdig, så han kan se og godkende indkøbslisten. Måske skal noget fjernes, måske skal noget tilføjes. Hans mor kommer om ½-1 time, og den dér samtale, han har optaget, er lang, fordi det er den afsluttende samtale. 

Jeg tør næsten ikke at sige det af frygt for, at det så sker - men jeg har fået lange negle på tommelfingrene. Det er sgu cool! Det er meget sjældent, det er sket. Er det sket før? Det tror jeg sgu ikke. De plejer sgu at flække ret hurtigt. Det gør de garanteret om 5 minutter, nu hvor jeg har nedskrevet det.

Jeg tror i øvrigt at betændelsen i tårekanalen, som jeg vist nok skrev om i går, er et bygkorn. Svigermor har i øvrigt været her i dag, hun syede hægter i min frakke, som har et elendigt design, så den blæser op fra under brysterne - og det gør den jo så ikke længere. Det er fedt nok. Lige nu er hun på shopping med René. De skal købe dagligvarer, så helt shopping er det måske ikke. Jeg er lidt svimmel, men har dog formået at rydde op i køkkenet, som René spurgte mig, om jeg gad, og jeg er i gang med at lufte ud, luftfugtigheden er faldet med 10%, så det er en herlig ting. Den var også helt oppe på 62%. Alt, alt for meget. Den skal ligge under 60%. Nogen siger 70. Mellem 40-70. Men det er mellem 30-60%. Så I kan nok se, at gennemtræk er et must, og det er så det, jeg sidder i nu. Jeg håber ikke, at jeg bliver syg. Jeg sidder ikke direkte i gennemtræks-stimen, men i det ene af de rum, hvor vinduerne er åbne. Vi har 3 rum med vinduer, og jeg har åbnet 2 af dem.

Hm.  Denne dags visdomsord må komme fra Dave Gahan:

Ask me what I want - easy, that's just more!

- Dave Gahan, "Dirty Sticky Floor"

onsdag den 14. november 2012

Led aftentur

Jeg tror, at jeg har fået betændelse i min venstre tårekanal. Øv, ikke? Min svigermor har foreslået, at jeg lige dupper den lidt med noget lunken kamillete når jeg kommer i tanke om det. Med vat, altså. Det vil jeg så gøre. Er det ikke blevet bedre sidst på ugen, får jeg en tid hos lægen i næste uge.

Svigermor kommer i morgen. Hun skal hjælpe med indkøb og sy hægter i min frakke. René vil gerne på tanken nu, faktisk, men jeg tror ikke, at vi kan nå det længere. De lukker klokken 22. Nå. Det er alligevel for det bedste. Det tror jeg også godt, at han ved.

Mega hovedpine, mega menstruationssmerter.
Aftentur.
- Great.

SMILEY! Epilepsi og hovedpine

Hm. Gik i seng klokken 6, stod op klokken 12. Sådan. Slut færdig. Jeg har udfærdiget en julekalender til René, så skal den bare udfærdiges. Det er en slikkalender, så jeg tænker at putte f.eks. 4-5 M&M's i en pakke, og så lave små poser. Den idé kan jeg nemlig godt lide. Han har ikke godt af en slikkalender, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Jeg synes at han fortjener en god julekalender!

Jeg har fået hovedpine her for 2 minutter siden - det er nok for lidt søvn. Hovedpinen sidder i venstre side, som normalt, og lidt over øret og op mod tindingen. Mærkeligt. Min hovedpine plejer at sidde i baghovedet. Den hovedpine, jeg har nu, er fandeme led, altså, den arbejder hurtigt. Den sidder 100% i venstre tinding nu. Måske jeg bare skulle sove lidt mere, altså, jeg føler bare ikke for at sove, selvom den dér tunge, tunge dunken i tindingen bliver ondere og ondere. Jeg ved faktisk ikke, hvad der så er bedst at gøre...

Smiley'en (undskyld hvis jeg har stavet dit navn forkert, men jeg pludselig kommet i tvivl) - hvis du læser med, og læser at jeg har sovet 6 timer eller mindre og har fået en tung hovedpine fra minut til minut - hvad mener du så er det bedste, jeg kan gøre, i henhold til epilepsien? Jeg har brug for et råd, så hvis du læser med, må du VIRKELIG gerne kommentere! Jeg overvejer nemlig at skrive en e-mail til neurologisk ambulatorium for at spørge dem, hvordan jeg skal forholde mig til det. 

For rodet til at blogge

Har I lagt mærke til, at jeg vrøvler usandsynligt meget, når jeg skriver indlæg? Haha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det. Det er som om jeg er for ivrig for at skrive, så halvdelen mangler. Haha. Totalt fjollet. Jeg er nok lige en tand for rodet til at blogge. Jeg elsker det bare så forbandet højt!

Anholdt af Sexpolitiet klokken 17:20

Hvad mon René tænker, når nu jeg har vasket op HVER dag i 4 dage? Han må føle noget. Han har det pissedårligt med rod i køkkenet, så jeg har virkelig gjort en indsats for at holde orden i de har 4 dage. Jeg synes selv, at jeg har klaret det rigtig godt.

Mmm... æbler.

Jeg har købt 4 Herstal skåle mere, af dem der er sorte uden på og lime eller lilla inden i. Det er supercool, for lime er min yndlingsfarve, og lilla er Renés. 2012 har virkelig bare være de to farvers år, altså. Vi har også købt hver vores medicinkurv i ovennævnte farver. De skåle fra Herstal er supercool, og vi bruger dem hver dag. Derfor har vi besluttet at stille de almindelige skåle lidt væk, og så bruge Herstal skålene i stedet for. De er større, nuvel, men det behøver ikke at betyde større portioner. 

Jeg er altså vild med "Ta' og fuck af" - jeg har, ærligt, ikke hørt andet i dag. Jeg elsker den. Jeg elsker sangen, jeg elsker teksten, jeg elsker stemmen! Det er den fedeste sang længe!


Hvorfor har jeg egentlig ikke set "Alle for en" 3 gange i stedet for kun 2? Gabriel Iglesias' show kommer også snart på dvd. Yay! Det skal så meget i samlingen! Sgu cool! Han er en af de sjove, altså. Bedre end MANGE af de danske. I LOVE YOU, GABRIEL! 

Okay. Klokken er halv tre, og jeg fucking gider ikke at gå i seng, jeg er ikke træt, jeg er på festniveauet, og jeg kan næææsten ikke klare at skulle i seng, når den her cool sang spiller i mine hovedtelefoner. Godt nok har jeg den i musikafspilleren, but still. Jeg elsker den så højt, at jeg sgu da ikke bare gå i seng, altså... Psh!

Fuck for fanden i helvede jeg fryser om fødderne = jeg fryser over over det hele. Jeg synes altså, at her er koldt. René sagde, at han er glad for, at jeg gerne vil putte med ham oftere end før, når vi skal sove, for "så føles det mere som om vi er sammen" - aww... Min mand er sød. Han blev anholdt af Sexpolitiet i dag klokken 17:20, men jeg var nødt til at løslade ham, fordi han ikke havde været i bad. Han er den dejligste. Det synes alle andre også om deres kærester, koner og mænd - og det er FANDEME sådan, det skal være. Man skal synes at ens partner er den bedste i verden for en selv - ellers er det sgu ligegyldigt. Eller er det bare mig? Der er nedture. Hehe. Men René er bare min yndlingsnisse. Især her til jul, med den perfekte julegave, han skal tage imod! 

Mmm... Kys. Lækkert!