Børn legede længere dengang jeg var barn

I dag skrev min veninde pludselig til mig, at hun ville komme og gøre mit køkken rent for mig. Aww... Det var så sødt af hende. Noget af tiden hun var, sad jeg og snakkede med hende. Vi kom til at snakke om vores tid som pre-teens.

Vi talte blandt andet om, at vi faktisk legede til vi var ret gamle - måske helt op til 11-12 år eller sådan noget. Vi snakkede også om, at nutidens børn, altså den generation, som er efter vores, er virkelig anderledes end os. Computere, Tablets og mobiltelefoner - der er sgu mange børn på 11-12 år, der har det. Også selvom vi som forældre siger "Nej, du skal være X år før du får en mobiltelefon" - lige pludselig har alle de andre i klassen en mobiltelefon. Så er man nødt til at købe en, og det kan ikke være hvilken som helst - det skal skal være den rigtige.

Vi kom til at snakke om en episode, vi havde, da vi var børn. Jeg havde tilfældigvis en pung fra Legoland, som ikke blev brugt, og vi bandt en snor i den (det var madsnor, men vi mente ikke, at det gjorde en forskel) og lagde den på fortovet og tog den anden ende af snoren med om bag en busk, hvor vi sad og fniste i flere timer. Og jeg mener vitterligt i flere timer. Vi havde det virkelig sjovt, og der var en cykelsti og det fortov og der kom ingen overhovedet - ingen ud over os selv. Men så havde vi fået 5 timer til at gå med det, og det var bare det bedste.

Jeg har ikke så stor erfaring med børn, men jeg har en idé om, at børn ikke leger så langt op i alderen længere. Har jeg ret, eller er jeg en komplet idiot? Der er altid undtagelser. Men jeg synes bare, at når jeg hører om børn, og har set børn i min familie, så er de lynhurtigt voksne. Min niece gik til cheerleading i 2 år. Hun startede da hun var 11 år... Wauw.... Da jeg var 11 år var jeg dybt begravet i musik og bøger, Barbie og Bauer Turbo 33... Samt mine lange eftermiddage med Katja, hvor vi havde vores mystiske lege som f.eks. at forsøge at narre folk til at samle en pung op fra fortovet, selvom den var bundet fast til en fat ass snor, og vi sad bag busken og fniste - og der skulle også være tid til at både at opfinde vores egne lege, men også at finde huler, kælke om vinteren, udspionere de drenge, vi godt kunne lide, bagtale de poptøser vi ikke kunne lide, vi havde havde travlt med at hade Take That og elske stort set alt andet musik, om ikke andet, så bare for at hate på poptøserne. Vi havde travlt med alt muligt andet end at blive voksne.

Og nu hvor vi er voksne, vil jeg sige: Jeg er glad for at jeg er voksen. Min barndom var ikke specielt cool. Katja hjalp meget på det, synes jeg, hun var en god veninde, det er hun stadig, men alle de sygdomme jeg slæbte rundt på dengang - no thanks. Jeg er glad for mit liv nu.

Men jeg har sagt det før: Det var Katja, som lærte René at kende, og hun introducerede os for hinanden. Jeg tror at det var "med vilje". Da jeg så kom tættere på René, og opdagede at mit første crush var hans bedste vens lillebror, at hans ven var en af de drenge jeg på et tidspunkt hang ud med (ikke en rigtig "ven", men jeg snakkede da med ham næsten hver dag), samme med 2 andre i den gruppe. Så har vi fundet ud af, at René godt kan lide musik, men ikke helt så meget den samme slags, og ikke helt lige så meget i det hele taget. Hvad film angår havde vi i starten stort set intet tilfælles, men som årene går, får vi flere og flere fælles "gode film" på listen. René har fødselsdag 05.04, og jeg har 04.05, og nu hvor han har langt hår, og jeg har farvet mit hår gult, kan man sige, at tilføjer man krøller til mit hår og skæg til min ansigt, kunne vi gå for at være en-æggede tvillinger. Folk spørger os ofte om vi er i familie med hinanden - vi er altid ens. Vores sko er ens, vores bukser er ens, vores T-shirts er ens, vores tasker (rygsække) er ens. Vores jakker er næsten ens -  Renés er helt sort, min er grå og sort. Og så har René en refleks hængende og dingle ned fra sin taske. Refleksen er formet som et snekrystal. Virkelig classy. Hehe. Men vi er ens!

Jeg er glad for, at jeg har fået ordnet mit køkken. Om lidt går jeg i seng. Klokken er 01:45, og det er ved at være på tide. Mine ben har fået "jeg er træt og vil ned at ligge"-følelsen nu. Men der mangler liiige en ting først.

Dårlig mor, men alligevel lidt stolt

I dag sker det. Emma skal til det årlige eftersyn. Jeg har naturligvis forberedt René på, hvad der skal spørges om, og jeg har endda skrevet det ned i hendes mappe:

Dette er hendes mappe som den ser ud, når man åbner den.

Som man kan se, er der til venstre en liste over, hvornår hun sidst har fået nyt grus i sin bakke. Der er også en liste over, hvad vi skal huske at spørge dyrlægen om, og en liste over hvor tit hun kaster op (det er nemlig ret ofte). Neden under de lister, ligger hendes vaccinationsbog. 

Til højre er hendes "dagbog". I den noterer jeg, hver gang der "sker noget ualmindeligt". Dvs. alt fra sær opførsel til opkast. Jeg gør meget ud af at beskrive opkastet, så jeg ved, hvad jeg har med at gøre, når jeg går tilbage og kigger. 

Miss Emma mappen ser bare således ud inden i:

Men det bliver rart at  få hende derned lige og blive tjekket igennem! Jeg er sgu glad for, at min svigermor gider at komme og hjælpe! Hun kommer faktisk om 40 minutter, så spiser vi lige morgenmad sammen først. 

Jeg lover, at I nok skal få en update på, hvordan min dejlige lille Miss Emma har det, når hun er sikkert hjemme igen. 

Okay. Back from the vet. Alt er IKKE i skønneste orden. Netop som jeg havde frygtet, at det ikke ville være. Hun vejer 200g for meget, og skal have en ny tid fordi hun skal under narkose så hun kan få fjernet tandsten. 

Men René sagde, at dyrlægen flere gange sagde, at man ikke kan se, at hun er 12 år gammel (næsten), at de fleste katte, som er indekatte vejer for meget, men at Emma teknisk set ikke vejer for meget - de foretrækker bare at katte i Emmas størrelse vejer 4 kg - og hun vejer 4,2 kg. Så det er mere sådan "bare fordi" - hun er ikke for fed eller flommet overhovedet. Hendes tænder er sådan set fine nok, men de bagerste tænder - det er dem, som trænger til en tandrensning. Dyrlægen har givet os en prøve på noget Hill's dental et eller andet, som er mere end begejstret for. Dyrlægen roste faktisk Emma for en masse ting. Man kan ikke andet end at føle sig stolt 😍

Så kom vores vejledere, og der var en ophedet diskussion, som var ligegyldig. Men de to damer var simpelthen så irriterende i dag. Da de kom, var det mig, som åbnede døren, og allerede der, begyndte mit knæ at skabe sig. Da jeg skulle smide dem ud, skete det samme. Så jeg gik i seng, og lagde mig godt tilrette, med hævet fodende og det hele. Men smerterne blev værre og værre. Jeg spurgte René om han kunne finde noget Ipren Gel til mig, samt lige give mig 2 Pamol. Han tjekkede mit knæ for sår (Emmas negle har lavet små sår overalt på mine knæ, fordi hun bliver så begejstret, når jeg skal fodre hende, at hun står med forpoterne oppe på mine knæ. Og eftersom jeg altid sidder ned, er det af og til ret slemt). Han sagde at min knæ var en anelse hævet. Men der var ingen sår på det ben, så jeg smurte lige hurtigt noget af det på. René må ikke røre ved det, fordi han er dybt allergisk overfor NSAID præparater. På grund af hævelsen, lagde jeg en frossen genstand (noget hvidkåls-et eller andet, som aldrig bliver spist), som var pakket ind i et viskestykke) på knæet i ca. 10 minutter, og lagde mig derefter til at sove. Da jeg vågnede, var det blevet en smule bedre, og jeg har taget 2 Pamol mere. Nu venter jeg på, at smerterne, hvad de så end er resultatet af, forsvinder.

Lidt af hvert. Jeg er her i hvert fald stadig

Ja. Jeg har bestilt mere makeup. Hehe. Jeg har fundet en "ny" side, for mig i hvert fald, som jeg vil prøve ud, og jeg helt klart straks gå i "GLÆDER MIG SINDSSYGT"-mode. De har 1-3 dages levering, så hvis jeg er heldig, får jeg det i denne uge. Det er ikke altid Post Nord er lige hurtige. Men de er sgu altid flinke! Vi skal næsten stoppe "drikkepenge" ned i deres lommer - de er ikke bare sådan villige til at tage imod dem uden videre. Når René er nede og købe ind, er han nødt til at hæve f.eks. 100 kroner over, og så få dem udbetalt i 20'ere, så vi kan stikke dem en 20'er, når de kommer med alle de tunge kasser. Vi får jo dagligvarer leveret ca. 1 gang om ugen, plus alle vores andre pakker (der er en del). De slæber så meget. I starten fik de, hvad vi havde, om det så var 100 kroner eller 50 kroner. Men de ville ikke have dem, og vi har så fundet ud af, at hvis vi insisterer lidt, tager de mod en 20'er. De fleste andre, som  kommer her og skal have drikkepenge, har Mobile Pay, og så får de drikkepenge på den måde. Samme i taxaer og den slags. I sidste uge kørte vi i taxa for 90 kroner. Men vi valgte at betale 125 kroner, så chaufføren kunne hive lidt ekstra ind. De bliver altid lidt gladere, og kan huske en næste gang, de henter en (det er generelt de samme, der kører rundt hernede).

Nu er det sådan, at jeg har haft min røde MAC-læbestift i et stykke tid. I ved, denne:

(Undskyld at jeg ikke smiler, men jeg sidder på Køge hospital og tager selfies, så jeg kunne få læbestiften i "rigtigt dagslys" for en gangs skyld. Den bløder lidt, men det er fordi jeg har drukket af en sodavandsflaske flere gange. Læbestiften var på daværende tidspunkt ca. 4 timer gammel, og for at det ikke skal være løgn, holdt den næsten helt indtil klokken ca. 23. Og jeg spiste både aftensmad, drak mere (dog af glas), og jeg tog mig en god, lang lur. Det er vitterligt den perfekte læbestift!)

Jeg er meget glad for den, og selvom jeg har andre, som f.eks. IDUNs "Björnbär", som jeg ikke er helt sikker på er så brombærfarvet som de selv synes, men den er meget pæn. Den er bare "all over the place". Jeg har også en Wet n' Wild, i farven "Vamp It Up", men den mørkelilla farve ser forfærdelig ud på mine læber. I mean REALLY. Så har jeg en Sleek MakeUp flydende læbestift, som er i serien "Matte Me", og farven hedder Old Hollywood. Den tørrer mens man putter den på, og det føles som om man har skorper på sine læber, plus at det ser virkelig idiotisk ud når den er helt knastør. Jeg skal se, om jeg kan finde et billede af det...

Nej, jeg har ingen billeder af det. Men ud over at den laver læber om til 2 store, lange skorper, efterlader den pigment i flagerne, som bliver siddende i et vel stykke tid efter - hvis man f.eks. fjerner læbestiften om aftenen inden man går i seng, kan man godt risikere at have pink læber om morgenen. Men det kan godt fjernes, med en almindelig lipscrub, eller man kan "omfavne looket" og lægge lidt klar gloss på. 

I øjeblikket rocker jeg denne:

Det er en - som du måske kan se - EOS læbepomade, som jeg har købt i Matas' webshop til 69 kr for 7g. Den har en "sheer pink and shimmering effect" Wauw. Det ser ikke for godt ud, men jeg skulle nok lige have tænkt mig om ingen jeg købte noget med perlemor i. Det er ikke min stil. Ikke desto mindre er produktet genialt. Jeg foretager en anmeldelse af det om lidt. Ikke her, men på anmeldersiden. 

Oh, by the way - er der NOGEN i denne kreds af læsere der ved om der er noget rigtigt i rygterne om at Marilyn Manson udsender "Say10" den 19. juni? Jeg driver mig selv til vanvid ved at gå rundt og vente på denne måde, jeg kunne umuligt glæde mig mere... Hvis den skuffer, græder jeg.

I næste måned har min lille misling fødselsdag, og hun bliver 12 år gammel. 12 år. Det er utroligt som tiden går...

Det kan ikke undgås, at man bliver lidt småtræt, når man skal være en smuk skønhedsprinsesse (det er ikke mig, der har kaldt hende det siden vi fik hende - det er hendes far. Det er næsten ærgerligt at I ikke kan høre René snakke til hende, for hans snak til hende er virkelig fænomenal engang imellem) hele tiden. Men se her - dette billede er blot et måneds tid gammel eller sådan noget - og hun fylder 12 år den 28. juni! Hun er den dejligste!

Men hun har alt! Hun har 2 tunneller og et helt system af tunneller, som er forbundet med terninger, så hun kan løbe rundt i et rørsystem og kigge ud samtidig, hun har en skinne med bolde med LED-lys i, som hun kan slå til, hun har en "Scratch 'N' Play", som er en rund tingest med en papplade i midten, en fjeder med en pompom på, som hun kan slå til, og en bordtennis-agtig bold, som kører rundt i skinnen omkring papskiven. Så kan hun slå til bolden, der kan køre hele vejen rundt, begge veje, og hvæsse sine kløer på pappet. Hun har sådan set også et kradsetræ, men hendes negle er for fine, og hænger fast. Hun har sådan en "Funny Dome", som er en tingest, der bar en kugle med en fjer, som stikker op i 3 forskellige huller, efterhånden som bunden på indersiden af kuplen, og så kan hun trække den op af Funny Domen. Den har også fjer, som kører rundt undt den, som hun kan prøve at fange. Så har hun sådan en bowling-kegle-agtig tingest, som skyder laserstråler. Hun har også en hængekøje. Faktisk havde hun indtil i sidste uge 2, men vi smed den ene ud. Hun har en kattehule, som har form som en mus. Hun har endda et lille sommerhus, lavet af pap, hvor der er et gulv af bølgepap inden i, lavet og designet til at kradse og hvæsse kløer. Hun har lige nu, til fri afbenyttelse, 3 papkasser, samt et aktivitetstæppe på et lille glasbord, som er placeret foran et gammelt computerbord, hvor hun får sin mad. Hun har hele to skuffer til rådighed til hendes behov - en i hver af de to kommoder vi har, og vi har 2 opbevaringstingester på hjul - den ene har vi haft i lang tid, eftersom jeg købte den, da jeg flyttede hjemmefra - og Emma har taget den øverste skuffe. Da vi købte nogle opbevaringstingester på hjul som var magen til, bare med en skuffe mindre og i hvid (faktisk er det de papkasser, hun ligger på, på det første billede) valgte hun bare, uden at få lov først, at hoppe ned i den nederste skuffe i en af dem. Så hun har to skuffer af den slags også. Ud over alt dette, sover hun konstant enten i Renes eller i min seng. Hun har ca. 25 forskellige slags smålegetøj form af knitrebolde, mus med haler i forskellige former, bolde med klokker, tøjdyr... Hun har ingen interesse i andet end aktivitetstæppet og hendes papkasser. Jeg kan godt få hende til at hvæsse kløerne på Sracth N Play-pladen engang imellem, hvis jeg putter katteurt på - det fulgte der med. Men generelt sidder hun bare på den.

Men hun skal have en fødselsdagsgave. Hvad giver man kat, som har alt? Når hun får en ny ting, sker der altid 1 af 2 ting: 1) hun bliver vildt glad og leger med det hele tiden, i ca. 1-3 måneder, så daler interessen ret hurtigt, eller 2) hun viser ingen interesse, og vi lader det stå i 6 måneder eller længere for at lade hende vænne sig til, at det er der, men til sidst bliver det pakket væk. Det kan også hænde, at hun viser minimal interesse, men at der sker et uheld, og at hun så kategorisk nægter al kontakt med legetøjet fremover. Jeg må finde på noget specielt...

Lækkert med rengøring!

HELLO TO YOU ALL! Jeg håber at I har en fantastisk dag! I sure do! Jeg er i gang med få gjort rent i min lejlighed! Det er årets "Ekstra Rengøring", som man får tilbudt, når man har rengøring fra Servicekorpset 😊 I hvert fald i Køge kommune.

Så vores rengøringsdame har været her siden klokken 10, det betydre 4 timer. Det er godt nok også meget, hvis I spørger mig. Men når hun går, er der rent, nyvasket sengetøj på min seng, og jeg lover jer for, at jeg skal have den mest lækre lur. Det allerfedeste i verden er at hoppe ned i nyt, nyvasket crispy sengetøj. Det er så lækkert. Hell to the YEAH!

Det er cool at jeg har ... Jeg vil ikke sige, at jeg er kommet "overens" eller endog kommet over "The hug", men jeg har i dag rykket så meget, at jeg har haft en hyggelig, komfortabel dag i min rengøringsdames selskab. Jeg har stadig mine "issues", men dem har jeg med alle. Det er et spørgsmål om at drikke af den samme sodavand (selvom man har hvert sit glas) og spise madder der er er smurt med den samme kniv, selvom der ikke har været kontakt med munden på noget tidspunkt. Nogle af dem, som kommer her, har jeg det virkelig slemt med. Der er en herre, som kommer her. Når jeg har serveret cola for ham, er det i et særligt glas, som jeg kan skelne fra de andre. Så når han går, sætter jeg glasset ned i vores køkkenvask, koger en kedel vand og koger glasset af før jeg putter det ind i min opvaskemaskine. Og når opvaskemaskinen er færdig, kan jeg godt, indtil jeg har tømt den, men så længe jeg bare går og "nipper til den", og derfor konstant bliver påmindet glassets eksistens, få det dårligt når jeg spiser med bestikket der er vasket af sammen med glasset, selvom glasset er blevet kogt af, og som regel 2 gange, før det kommer i opvaskemaskinen. Men den herre er også usædvanlig fæl. Selv René har problemer med ham, selvom de ikke er lige så store som mine.

Jeg ved ikke, hvad det er. Af og til har jeg lavet mad, og jeg er måske ikke blevet helt mæt, og René har måske ikke kunne spise op. Af og til sker det, at jeg spiser resten af hans mad. Men jeg vælger som regel af gøre 2 ting: lægge hans mad op på min tallerken/skål, eller fjerne hans bestik, hvis jeg ikke flytter maden. Jeg spiser aldrig med Renés bestik. Jeg kan ikke drikke af det samme glas som René. Men jeg har ingen som helst problemer med at kysse ham. Han må gerne kysse mig lige præcis hvor han vil, men hvis han slikker mig f.eks. på armen eller håndryggen, er jeg ved at dø fordi det er så klamt. Som regel når han ikke så langt, fordi jeg er sygeligt kilden, og en ganske lille, let berøring er nok til at jeg eksploderer. Jeg HADER at blive kildet. Der er bare ikke noget værre, når man ser på ting der har med den slags at gøre. Det er virkelig slet ikke noget, jeg nyder på nogen måde, og jeg kan ikke få ind i Renés hoved at det ikke er rart for mig at blive kildet, og at det, at jeg griner, nærmest er en forsvarsmekanisme. Det er IKKE et udtryk for nydelse.

Mønter. Dem har jeg det også svært ved. Sådan set kun 1-kroner og 50-ører, og dengang der også var 25-ører, var de især et problem for mig. Da jeg var barn var der også 5- og 10-ører, men de var aldrig et problem. Men 2-kroner, 5'ere, 10'ere og 20'ere kan jeg godt røre ved, uden at blive totalt grossed out. Jeg har problemer med små metaldele, dvs. visse typer skruer og søm, jeg har ikke knapper med på den liste, for de har en liste for sig selv. Det har smykker også, selvom mange smykker i sig selv er lavet af små metaldele og burde komme på denne liste. Men de hører ind under smykkefobien. Jeg har det dog allerværst med... (trommehvirvel)... min araknofobi. Det er ikke en "ad, de er fandeme ulækre".-ting, jeg har kørende. Det er en reelt fobi. Det første, jeg gør, når jeg træder ind i et rum, er lynhurtigt at scanne det for edderkopper på væggene på synlige steder, og jeg kigger efter edderkoppespind. Muligvis er der ikke aktivitet i spindet længere - men det er blevet lavet engang, ergo kan der muligvis være liv i det givne rum på et hvert givent tidspunkt. Jeg sidder ikke med bare fødder under et bord, fordi jeg ikke kan se, hvad der foregår. Der kan meget nemt kravle en edderkop hen over mine tæer mens jeg sidder og laver noget andet. Jeg tjekker naturligvis altid mit tøj inden jeg tager det på, selvom det kommer fra skabet, og jeg tjekker mit toiletbræt på undersiden for at se om der skulle have fundet en edderkop vej dertil. Jeg holder min lejlighed hermetisk lukket, bortset fra hoveddøren, hvis man hurtigt skal ind eller ud, efter mørkets frembrud, i de måneder, hvor edderkopper søger ind. De går efter varme, og det er der generelt i en lejlighed, som har været "beboet" hele dagen, og som er fuldt oplyst. Jeg lukker øjnene, hvis der bliver vist noget om edderkopper i tv, som er forbigående, og jeg undgår alt længerevarende i tv omhandlende edderkopper. Jeg læser ingen bøger, hvor der er billeder af edderkopper i, og hvis jeg ser et billede af en edderkop, går jeg rimelig hurtigt i panikangst, og jeg får opkastningsfornemmelser, hvis jeg kommer til at røre billedet. Der er ingen af mine andre forbier, der er så slemme.

Jeg har derudover en vis del angst for vampyrer, og jeg kan virkelig ikke spise, drikke eller tænke klart, hvis folk har klamme tænder. Jeg har en "ting" med øjne, og af og til har jeg endda angst for mine egne øjne i spejlet. Høje stemmer - det kan også være min egen - i rum, hvor der er musestille, gør mig skidebange. Meget støvede ting - ligegyldigt hvad det er - er også noget, der virkelig grosses me out. Især hvis der oven i købet er nikotin i.  Fuck, det er klamt. Jeg kan ikke røre ved tingene med bare hænder, og må have gummihandsker på.

NU! Nu er det på tide at komme i seng! Der er lagt rent sengetøj på, det er helt dejligt og crispy og jeg glæder mig SÅ skidemeget til at skulle hen og bare lure den for hårdt! Mmm.... 💓

Når det rocker på rockerborgen...

For en gangs skyld var jeg gået i seng før midnat, selvom jeg ikke skulle noget dagen efter. Jeg faldt i søvn før René, der tog en sovepille omkring klokken 1 og faldt i søvn kort tid efter. Jeg var oppe at tisse på et tidspunkt, og gik så i seng igen.

Pludselig bliver vi vækket af vores sindssyge nabo, som banker på væggen. Sådan, fuldstændig groggy, vælter vi begge to ud af sengen. Lidt desorienterede over, hvad der er sket, snakker vi lidt, og René går rundt i lejligheden, og hører pludselig musik. Der går ca. 10 minutter, så banker det på væggen igen. René trækker i noget tøj og går på opdagelse. Der er tilsyneladende ingen, som holder fest her, hvor vi bor. Men der kommer usandsynlig høj musik fra rockerborgen derhenne, og det er jo lørdag aften... Da klokken er 3, banker hun igen, og jeg ringer til René, som står udenfor, og netop har lokaliseret musikken. Han kan se, at hun tænder lyset kort før jeg ringer og slukker det kort efter jeg ringer.

Kælling er sur over, at vi hører musik, og så foregår det flere hundrede meter væk! Ikke alene får hun en klage - det bliver en skriftlig klage. Det er 3. gang, dette sker. Første gang var det vores skyld. Det påtager vi os. Anden gang var hun ophidset over at René gik "for hårdt på gulvet" en mandag aften klokken 23. Det ville nok ikke være så slemt, hvis hun ikke havde gjort som hun gjorde første gang.

Første gang skete klokken 4 om morgenen en mandag, hvor vores seng mere eller mindre brast sammen. Den allerede var "stablet op" med stolper i Renés side, men så røg der nogle flere lameller i min side. Det var en gammel seng, og oven i købet en, som vi havde arvet fra et andet par, som efter deres brug, havde haft delt den i to og havde haft stående til når mandens sønner var på besøg, og da de så fik nye, fik vi dem (sengene, ikke sønnerne). Og tilsidst kunne de bare ikke mere. Men da lamellerne blev ved med at falde ned, måtte vi stå op, trække klammerne lidt ud og banke dem forsigtigt ind igen. For Emma blev ved med at løbe ind under sengen, og vi frygtede for hendes liv. Naturligvis larmede vi, og hun bankede på væggen. Det havde vi ikke oplevet før, men vi tog det lidt sådan "nå ja, det er jo naturligt nok". Så gik der en uges tid, hvor René havde haft masser af smerter og ting at ordne, og så, lige så snart han kunne klare det, gik han ind for at sige undskyld.

Han nåede ikke at sige undskyld før hun svinede ham til og anklagede os for at snakke i telefon om natten, skreg om at vi skulle leve om dagen som almindelige mennesker (for mennesker med natarbejde er nemlig ikke almindelige mennesker) og alt muligt fælt. Og så valgte René at vende sig om at gå, fordi han ellers ville være eksploderet på hende.

Anden gang, hun bankede på, skete det fordi René og jeg sad og snakkede sammen ved vores bord. Vi var lidt ophedet i snakken, men det var ikke en diskussion, og der var ikke nogen "højrøstede stemmer" i forhold til, hvad vi normalt snakker. Men hun bankede på væggen. Det var en mandag og klokken var 23. Så gik han derind. Igen. Ringede på. Og fik smækket i hovedet, at han gik for hårdt i gulvet om natten, og derefter smækkede hun døren i hovedet på ham, så hårdt, at han kunne mærke vinden fra døren, men han stod også 5cm fra døren, så han var heldig han ikke blev ramt. Så kom han så hjem, og tirsdag morgen gik han over på ejendomskontoret og forklarede hvad der var sket, men gjorde det klart, at han ikke ville klage. 

Og så bankede hun så på igen i nat... Fordi de festede på en eller anden sidevej til en anden vej et stykke herfra. På rockerborgen. DUMME KÆLLING! Min nattesøvn er totalt fucked nu. Jeg er SÅ træt, men jeg ved bare, at hvis jeg går i seng igen og sover videre, får jeg hovedpine når jeg så vågner. Hele min dag er ødelagt på grund af den dumme kælling. Fuck, jeg hader hende og hendes træsko! Eller hvad helvede det er, hun banker med. Grrr....

Hvad værre er, at rockerne stoppede deres fest kort efter hun havde banket på her klokken 03:00, så hun tror sikkert, at hun har haft held med sin banken. Og det pisser mig endnu mere af.

SMUKKE MIG!

Drumsolo.... And the hair is YELLOW! Og det blev lige præcis som jeg havde udtænkt det! Nu skal jeg bare have fundet en flot frisure, jeg kan bære rundt på, når jeg har denne hårfarve, for den kræver lidt mere end en tilfældig hestehale. I ved, hvordan håret så ud før?

Vel, i går eftermiddags afblegede jeg det, og det fik en yndig, nærmest karamel-lignende farve. Jeg valgte at dokumentere det her:

Mit resultat blev, her til morgen, efter jeg havde lagt makeup, og brugt 10 minutter på at fundere over, hvordan mit hår mon skulle sidde, at en frisure, jeg virkelig godt kan lide, men aldrig har haft, vil være en fantastisk idé: Et hårspænde bag på hovedet, der samler håret fra toppen, siderne og lidt fra nakken, og så løst hår neden under og frit pandehår. Mit resultat er taget i billeder i flere vinkler:

 

Så dette er historien om det gule hår. Det var meningen, at jeg ville have det til at se lidt tilfældigt ud, derfor blev det ikke bleget ensartet, og jeg brugte to gule farver, af mærket Arctic Fox i farverne Neon Moon og Cosmic Sunshine. De er i øvrigt lavet på vegansk vis, og 15% af overskuddet pr. flaske går til at hjælpe dyr i nød. Jeg købte mine på amazon.co.uk, for £9.90 for Neon Moon (der var 118ml i) og £15.90 for Cosmic Sunshine (som havde et indhold på det dobbelte, 236ml - det er også den, der er mest dominerende, efter håret blev helt tørt).

Men jeg glæder mig til at sende billeder ud til dem, som har bedt om det. Det er ikke alle, som kender til denne blog. Det er vigtigt at de får tilsendt et billed pr sms, så. Synes de. 

Er Emma i gang med at kaste op, eller hvad sker der...? Virkelig sært...  Der kommer den der lyd, men jeg kan ikke se hende nogen steder. Jeg snatchede nogle billeder af hende i går. Dette er et af dem: 

Da pakken fra Matas var blevet tømt, og stod på gulvet, valgte Emma at flå alt det beskyttende papir ud og søge ly i kassen ved siden af mig. Hehe. Dejlige kat.

11 glas til blodprøvetagning!

Hey peeps! Guess what! Jeg fik taget 11 glas og et EKG! 11 glas! Wauw! Det er en rekord. Men okay - det var blodprøver fra 3 forskellige læger.

Nu er klokken 12:50, og jeg har taget en lur. Min svigermor hentede os på hospitalet efter blodprøvetagningen, og hun kørte herfra klokken 10. Så hun har været her i ca. 1½ time. Men efter hun gik, tog jeg mig en lur. René vækkede mig før, med kys på min mave. Han sagde at han ikke kunne modstå det. Jeg har fået supermange kys i dag. Mmm... 💓

Jeg kom i tanke om noget i går. René har sagt til mig, at han synes at jeg er smuk med og uden makeup. Han sagde faktisk, at jeg altid er smuk. Jeg sagde "Bare ikke når jeg græder", fordi jeg synes folk er uattraktive, når de græder. Han sagde, at jeg ikke ser uattraktiv ud, når jeg græder. Aww... Han er altid så sød. Han er bare en dejlig, dejlig mand! I love him so much! L for Love!

I går, da jeg var ved at rydde op i mit køkken, var jeg lige ved at smide min mobiltelefon i skraldespanden. Den lå på bordet, som jeg var i gang med at tørre af, og jeg tog den, åbnede skraldespanden og skulle lige til at dumpe den, da jeg kom i tanke om, hvad det var, jeg stod med. Hehe. Stupidity at it's best.

So - what are we eating today? Jeg ved det sgu ikke endnu... Jeg må lige se, hvad jeg har af muligheder. Men lige nu er det ikke "en relevant situation".

God dag til jer alle! Håber vejret er godt nok! 😉

FUCK! FUCK FØDSELSDAG!

Jeg er ikke så meget ked af det som jeg er skuffet. Jeg fældede måske nok en tåre eller tre tidligere i dag, men det er længe siden, og jeg har ikke sagt det til andre end jer. Det er vores lille hemmelighed.

For sandheden er, at INGEN - fucking ingen - udover min mand og min svigermor gider at fejre at jeg bliver 37 skide år. Siden jeg var 20 har mine forældre presset på med, at hvis jeg ikke tabte mig, ville jeg ikke leve til at opleve min 40-års fødselsdag. Og hvem ved. Det gør jeg måske heller ikke. Men i morgen er det 37. Og de "har meget om ørerne" og har ikke tid til at holde fødselsdag for mig, og min farmor, min fucking farmor, som jeg har ringet til stort set hver evig eneste dag siden min farfar døde i 2004, har det pludselig for dårligt til at blive hentet af min far og bragt ned til dem, sammen med mig, hvor vi fire - mine forældre, hende og jeg - skulle have holdt noget sammen. Det værste er, at de har "meget om ørerne" og "er syge" uden at vi overhovedet har fundet en skide dag! FUCK FØDSELDAG! Min mor sagde til mig, at jeg skulle ringe når jeg havde snakket med min farmor igen. Først sagde hun: "Jeg synes at René skal låne en bil" som om biler hænger på træer, og så var det at jeg tog beslutningen om at jeg ikke holder fødselsdag for andre end mig selv, René og min svigermor, som kommer til morgenmad i morgen tidlig.

Dette bliver min sidste fødselsdag. Altså, der bliver flere, men det bliver den sidste, der bliver fejret. Aldrig har jeg været så skuffet over min familie, og så kan det godt være, at jeg bliver 37 år ved 06:10-tiden i morgen. Jeg er virkelig faktisk ikke engang skuffet, jeg er vred, og hvis de nu skulle komme i tanke om at jeg har fødselsdag i morgen og tager telefonen og ringer til mig - så er jeg ikke hjemme. Uanset om de ringer på min mobil eller min fastnet. Jeg skal lige ud og have taget blodprøver også.

I morgen svarer jeg ikke på nogen telefonopkald, og jeg vil være meget selektiv hvad angår eventuelle mails og sms'er. Jeg har allerede fået flere "på forskud", og endda en fra Hamid, der skriver at han ikke har glemt min fødselsdag og nok skal huske at sende mig en sms.

Hvorfor er min familie så stinkeren? Det er som om at når tingene går godt, så er alt bare fine and dandy, men så snart noget går imod hårene, viser folk tænder og vender sig imod hinanden. Jeg har i lang tid følt at jeg passer bedre ind med Renés familie, men det gør jeg faktisk heller ikke. Hans mor, og sikkert også søster. Men det ender der. Det er ikke engang 75% dækket. Der er mange uenigheder. Den eneste, jeg føler at jeg virkelig kommer overens med, er René - manden, som er et af de få mennesker i hele den store gruppe af mennesker, som jeg har allermindst tilfælles med. Men det går alligevel. Jeg fortæller ham om mine sager, han fortæller mig om sine. Vi har de naturlige gnidninger der opstår når man mere eller mindre befinder sig i det samme lokale 24/7 året rundt. Men vi kan fejre vores 10-års punkt i år, hvilket jeg er stolt af.

Jeg tror ikke, at særlig mange regnede med, at vi ville klare den. Jeg tror, at de fleste regnede med, at det ville floppe, og vi ville være skilt inden for få år. Især Renés "venner". Jeg ved ikke, hvad min rolle var. Men jeg er medskyldig i, at de alle vendte ham ryggen, det er jeg overbevist om. René siger, at det skete fordi han var meget negativ pga. smerter, og at folk ikke tog hensyn til ham og sådan noget. Jeg har det mere sådan, at hans venner skulle komme til ham for at se ham, fordi han havde for mange smerter til at kunne tage nogen steder. Men vi boede i en ét-værelses på 32m2, og jeg var der altid. De har sikkert også ment, at det var mig, der sagde nej til at han skulle i byen og drikke sig stangvissen hver weekend, noget, han ellers havde gjort tidligere. Jeg havde intet imod at han tog i byen. Måske... Nu dukker der noget op... Den dag, vi flyttede mine ting hjem til René, snakkede jeg med en af hans venner. Han fortalte mig, hvad hans "buddy" havde planlagt. Jeg sagde til Renés ven, at René ikke kunne klare alt det der, blandt andet paint ball, og at han (Renés ven) var nødt til at sige til deres buddy, som stod for hans polterabend, at de nok skulle geare  lidt ned. Hans buddy havde planlagt en vild dag, der ville koste hver deltager 1.000 kroner, og det var ikke alle, der blev spurgt.

Men Renés polterabend var en succes. De valgte at de ville tage en ganske almindelig druktur. Da han skulle hjem, delte han en taxa med et par, som skulle af i nærheden af, hvor vi boede. Han ringede til mig og sagde "Jeg er på vej hjem nu. Kommer du ud og henter mig?" Jeg spurgte ham hvor han var. Han sagde "På stien." Jeg spurgte ind til hvilken sti han snakkede om, og han gentog "På stien". Så jeg tog sko og jakke på og gik ud, og i det jeg åbnede vores havelåge og kom ud på stien, råbte han "HEJ SKAT" og gik ca. 2 meter fra mig. Så jeg hentede ham, fik ham ind i sofaen. Han spurgte om jeg ville lave en pibe til ham (vandpibe - på det tidspunkt røg han vandpibe, konstant, i alle mulige forskellige flavours, f.eks. æble og cola, og det var mig, som stod og stoppede pibehovederne, lavede huller i aluminiumsfolien og tændte ild til kullene - HVER gang... Det blev lidt trættende til sidst. Jeg blev glad da han valgte at stoppe). Men jeg spurgte ham, om han ikke hellere ville i seng. Han sagde "Jeg er ikke træt, jeg vil ha' en pibe!" så jeg lavede en pibe til ham, fyldte glasset med vand, fandt den flavour, han ville have og ordnede det hele, satte den foran ham - og så pustede han i slangen i stedet for at suge, og der kom bare sådan noget nasty kulvand OVERALT! René var bare en happy camper som sad og smilede stort og fniste "Den bobler!" Hehe. Jeg tror, at han havde haft en dejlig aften 💓 Men hvis min indblanding i sagen er det, der har ødelagt forholdet mellem René og hans venner... Det vil jeg sgu have det skidt med. Mere end hvis det var det med de almindelige drukweekender.

I'm so vain - I problably think this blog is about me! Wait...

"Unormale drømme". Det er en af bivirkningerne ved Seroquel Prolong, som jeg tager mod skizofreni. Jeg steg 400mg i lørdags. Det var der, mareridtene begyndte. Jeg har besluttet at hoppe ned på 800mg igen. Det er noget, jeg har fået lov til af KBJ. Jeg er nemlig også vågnet af mareridt her i nat. For blot 15 minutter siden, efter sølle 2 timers søvn. Nope. Jeg får ikke sovet meget i nat. Men René og jeg har talt om, at vi evt. kan vende vores dag om til hans mors døgnrytme, fordi den faktisk vil være perfekt for os: hvis vi på daglig basis gå i seng omkring klokken 19:00 og sover 7-8 timer frem til klokken er ca. 2-3 stykker, så er vi begge to oppe om natten, når vores hjerner er skarpest, vi kan stadig nå at være oppe så det passer med omverdenen, og mange andre småting. Det er seriøst perfekt. Så jeg tror, at vi i dag satser på at gå i seng klokken 19 😀

I dag bliver slem. René har kun lige akkurat metadon nok til at dække sit daglige behov - han har ingen pn-tabletter tilbage. Det er mig, som fuckede op, og havde glemt at hospitalet (!!!) havde lukket 1. maj. Så det bliver en strid dag. Men vi klarer det nok. Det gør vi altid.

Jeg har supermeget brug for noget lækkert morgenmad lige nu, sådan seriøst. Hvor er det ærgerligt at jeg skal vente helt til torsdag for at få det! Jeg glæder mig supermeget til mine varer fra JYSK, Matas og Amazon kommer. Jeps, jeg har masser i spil her i maj. Men i JYSK er over halvdelen af varerne indkøbt til René - so we're good to go 😏 Men hvis der kommer bare en eneste pakke i dag, vil jeg være one happy camper, det kan jeg godt love jer for!!!

Jeg sidder og kigger på mit spejlbillede. Jeg har ikke noget makeup på, og mit hår er redt stramt tilbage. René siger ofte til mig, at jeg er smuk. Man skulle tro, at jeg var enig, eftersom jeg er så utrolig gavmild med at lægge selfies ind på min blog og sende dem til mine veninder. Af og til, hvis jeg har haft en krigsmaske på hele dagen, og jeg fjerner den om aftenen, min hud ser helt ny, fin og frisk ud - så kan jeg godt tænke at jeg er smuk. Men ellers kan jeg vitterligt ikke se det. Jo, hvis jeg har lagt noget virkelig flot makeup, og jeg bare er fine as hell, så forstår jeg det. Som f.eks. dette billede, som er et af dem, jeg elsker mest:

(ja, det er meningen at det skal have den størrelse)

Men der er også et som disse

Disse to sidste billeder er vist nok taget samme dag, bare senere, da jeg fik krøllet håret. Jeg kan ikke længere huske det. Men Det er den slags billeder, som gør, at jeg elsker at lægge makeup: af og til lykkes det, og det ser VIRKELIG godt ud. Så er det bare med at få taget nogen billeder i en fart. De sidste mange looks har jeg ikke haft så stort held med.

Jeg må nok hellere lave noget produktivt. Yeah, I'll do that. Tak fordi du læste med 👍

Fra lørdag morgen til mandag eftermiddag

Nu er det så blevet lørdag. Weekend. Weekend to the max! Det betyder ikke så meget, når man hverken har skole eller arbejde.

Jeg ringede til min farmor i går, for at snakke lidt om forskellige ting. Pludselig siger hun, at hun havde svært ved at høre mig, og at det nok var fordi hendes fjernsyn var skruet for højt op. Hun ville dog ikke skrue ned, fordi hun sad og så noget meget spændende i fjernsynet. Hun sagde rent faktisk til mig, at jeg havde ringet på det tidspunkt, hvor hun havde gavn af sit fjernsyn, så jeg sagde at jeg ville lægge på. Én gang i denne uge har jeg ringet, fordi der har været så meget larm pga. håndværkerne, og så ringer jeg igen, for 2. gang i løbet af 5 dage - og så får jeg den smækket i hovedet? Jeg var så negativ. Jeg ved godt, at jeg skal være tålmodig, og jeg arbejder på det, men det der pissede mig SÅ meget af! Hun vil hellere se fjernsyn end at snakke med mig, og dog beklager hun sig over at alle har ladt hende i stikken, bortset fra mig. Jeg magter hende simpelthen ikke.

Jeg har fået en totalt cool frisure i dag. Ved et rent held. Jeg havde siddet og bakset med spænder i noget der føltes som timer, og det ville bare ikke sådan rigtig lade sig gøre. Til sidst gjorde jeg det eneste, der egentlig var at gøre: lavede en hestehale og samlede en bunke af hår på toppen. Men hvad skulle jeg gøre med det? Jeg valgte at sætte det i en hestehale-kombination med den allerede eksisterende hestehale, men med et lidt touperet/viltert look. Jeg tror, at jeg, når jeg skal sætte det næste gang, vil samle samme mængde hår samme sted, og så  bare flette. Små, tynde fletninger. Det tror jeg nemlig kunne se rigtig godt ud.

Klokken er halv ni, jeg er tired as fuck. Og jeg har været oppe i 5 timer allerede. Altså, halv ni som i 08:30, ikke 20:30. Vi gik i seng omkring midnat. Mareridt vækkede mig, og jeg besluttede mig for, at det var en god idé at forblive vågen. And so I did. Men vi får dagligvarer leveret mellem 8-12, så jeg kan risikere at skulle vente til omkring klokken 13 med at gå i seng.

Pyha... Nu er det sgu blevet mandag! Jeg er utrolig overrasket over, at lørdagen gik så langsomt, mens søndagen forsvandt som dug fra solen. Men - mandag, og jeg har IGEN haft mareridt. Det er 2. nat i træk, og af uvisse årsager, har alle tre (jeg havde 2 i nat) været om Marilyn Manson. Ikke som han normalt er, men som en eller anden sick, twisted and perverted mand, og i alle tre mareridt var han "parred up with" Madonna, som også var i en eller anden sick, twisted and perverted udgave af sig selv. I går havde jeg ét mareridt og valgte at stå op. I nat havde jeg 2, som var identiske, før jeg valgte at stå helt op. Hvad mon dette skyldes? Alle de mareridt? Jeg er dødtræt!

Åh, jeg har fået en mail fra Amazon om at de ikke kan levere det der afblegningsmiddel, jeg har bestilt (til mit hår). Derfor har jeg netop købt to pakker hos Matas, samt nogle spænder (som hjælp til at holde håret), 2 EOS læbepomader og en af de der pensler, man bruger til at farve hår :) Jeg burde nok have købt to - men i det store og hele gør det nok ikke den store forskel 😀

Den ene læbepomade er en almindelig læbepomade, den anden er en shimmer pink perlemor. Jeg har tænkt mig at give den ene til min mor. Hun er afhængig af læbepomade. Det bliver man ganske hurtigt. Jeg har ikke besluttet mig for, hvilken en, jeg skal give hende. Det må jeg lidt se på, når de kommer. Se, om jeg har bestemt mig dér. Der er 1-2 dages leveringstid. Det betyder, at når min gule hårfarve kommer på torsdag, kan jeg farve mit hår PÅ DAGEN! Woohoo! Jeg glæder mig så meget! Mine mareridt omkring Marilyn og Madonna er meget farverige, og minder om den ekstremt farverige Lady Gaga med de afblegede øjenbryn i videoen til "Applause" (der hvor hun har den sorte bodysuit på). Er mine mareridt i virkeligheden et tegn på, at jeg er lidt angst for, hvordan min hårfarvning kommer til at gå?

I går aftes lavede jeg et skema over al vores medicin, talte alle piller, tabletter og kapsler, fordi det er meningen at René skal overtage, og jeg bare skal fylde op. I den forbindelse blev jeg enig med mig selv om, at det ville være en genial idé, hvis jeg skrev udløbsdatoen på de forskellige pakker, ned på papiret. Og da jeg gjorde det, opdagede jeg, at mine D-vitaminer ikke længere er holdbare. Og ikke alene var de for gamle - de var MEGET for gamle! Der var en mindst holdbar til og med september 2016. Det er alligevel oktober, november, december, januar, februar, marts og april for meget - mere end et halvt år. Yikes.  Jeg skal have taget blodprøver på torsdag!!!

Jeg er seriøst træt. Jeg holder mig vågen i dag. Hell yeah. I'm going all in for nothing! I have nothing to do tomorrow!