Moralen er...

Jeg ringede til min mor i dag. Vi snakkede om Emma. Kom til at snakke om store kattedyr, og folk som køber dem for at have dem som kæledyr, men som ikke har sat sig ind i, at store rovdyr ikke er ment som kæledyr, og at de ikke kan blive holdt som sådan. Så det ender med, at de dumper dem et eller andet sted, hvor andre skal tage sig af dem for deres egne penge.

Min mor nævnte problematikken med ulve i Danmark og hvordan folk har det med dem. Er jeg bange for ulve? Nej. Vil jeg være bange for en ulv, hvis jeg var alene, midt om natten, uden en mobiltelefon eller en lommelygte, i en skov, midt i Jylland, og jeg pludselig stod øje til øje med en ulv? SHIT YEAH! Men ved I hvad? Det scenarie sker ikke. For hvorfor skulle jeg befinde mig i Jylland? Og så alene, midt i en skov, om natten og uden en mobiltelefon?

Folk vil have ulvene hegnet inde. Jeg stemmer nej til det forslag (det det kommer til det). Indhegn fårene i stedet for. Hvor mange kamphunde (jeg mener ikke "muskelhunde", men muskelhunde der er trænet til kamp) er ikke lige så sultne efter blod som ulvene er? Lige nu er der er så meget mad i de danske skove, at ulvene kan gå mætte i seng hver morgen. Der er så mange af de der hjorte, eller hvad de nu hedder (flot, Rikke), at de bliver nødt til at "tynde ud i bestanden". De går efter de gamle og de svage. Ja. For det er der nemlig ikke noget i vejen med (i mit hoved).

Det, der er noget i vejen med, er  krybskytteri over for ulve, som INTET fejler, fordi man er bange for at de spiser ens nabos børn. Ulven er i øvrigt et fredet dyr. Hvordan kan det lade sig gøre, at det i Danmark kun giver 2 års fængsel at skyde en ulv?

Sidste år blev Naturstyrelsen tilkaldt 95 gange for at vurdere om det var en ulv der stod bag dødsårsagen på et husdyrhold, og heraf var en ulv dødsårsagen 24 gange. 23 gange var det en såkaldt guldsjakal, som er et dyr der er i familie med hunden. Der var 10 sager, som var uopklaret, og resten af dyrene var døde af naturlige årsager. Det betyder, at kun hver fjerde dødsfald skyldtes en ulv.

Og folk vil sikre sig, at de kommer væk fra Danmark - WTF?! Ja, det er ulve, det er scary as fuck, men ulve er en del af Danmarks historie, selvom det er 200 år siden der sidst levede ulve i det fri i Danmark. Lad os velkomme ulven tilbage, i stedet for at editere vores natur på den måde. Tænk hvis du, som familie - lad os sige at du hedder Hansen til efternavn, det er et navn, du deler med din mage. I har et kuld på ca. 5 børn, men beslutter jer for, at Danmark, det er sgu ikke stedet for jer. I vil hellere bo i Sverige. Så i vandrer hele vejen derop, fordi I hverken har råd til tog eller fly, og endelig når I frem til færgen. I sniger jer ombord, og begynder rejsen til det forjættede land. Men Sverige vil ikke have familien Hansen, og begynder at skyde efter jer, hver gang de ser jer, fordi de er bange for jeres udseende og jeres madvaner.

JAJA. Men I ved hvad jeg mener, ikke?

Mange steder i verden lever de med dyr, som man skal være varsom omkring. Det lærer man så at tilpasse sig. Man lærer af sine fejl. Lad være med at lade katten rende ude om natten. Den slags ting. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at naturen ændrer sig. Ulven var her, så udryddede vi den, og nu er den villig til at give os en chance mere! Oh sweet baby Jesus! Og så er der sgu endda kun 1 familie, samt 1 ensom han, der leder efter en mage.

Kom nu, venner. Vi  kan ikke blive som dem, der tager på Safari i et givent afrikansk land for at skyde dyr, så de kan få taget smukke billeder med dyr, de har slået ihjel. Elefanter, leoparder, løver... Føj. FØJ, blev der sagt!!! At ffolk kan få sig selv til det er simpelthen utroligt. Fy for ...

Nå. Sikke en spand lort. Måske er jeg i bedre humør senere 😊

Alt om intet

Aloha! Jeg har i dag fået min mand til at vandre hele vejen ned til Lidl for at  købe ind - til mit fjæs. Jeg bad ham om at købe en foundation, en læbestift som ikke er rød, en brun eyeliner, en ny mascara, en lipgloss, en flaske michellar vand og en rulle vatrondeller. Det gjorde han for min skyld, bare fordi jeg bad ham om det. Den dejligste man ever to have lived.

Jeg glæder mig supermeget til at prøve det i morgen! Jeg er meget spændt på det, ligesom jeg altid er, når jeg køber f.eks. en ny foundation. Denne er den mest lyse,  af dem de havde, fordi jeg er f****** træt af at ligne en der har elsket med spraytan en hel nat, når det eneste jeg i virkeligheden ønsker er virkelig lys hud. Der er ikke noget racistisk over det, jeg foretrækker bare det mere djævelske, der er i det.

Hvad angår min dejlige babygirl, som min veninde fødte 16. marts, så kiggede hun faktisk forbi i tirsdags, og vi hyggede os, mens René ikke var hjemme. Astrid, som de har valgt at deres datter skal hedde, er bare den smukkeste baby, jeg har lagt mine øjne på. Hendes hud har stort set samme farve som Katjas, som ser lidt solbrændt ud lige nu, men hendes far er fra Ghana, og er temmelig mørk. Hun har fantastiske øjne, helt mørkebrune med en tynd kant af blå alleryderst på iris på begge øjne. Fantastisk. Det holder nok ikke, det gør det sjældent i den alder, har jeg ladet mig fortælle, men Astrid er fantastisk. Jeg har jo lavet en børneopsparing til hende, som er fra både René og mig. Fordi jeg havde skrevet "Agnes" på (det var det navn, de havde besluttet sig for først), skulle det ændres, og det gjorde jeg i går. Jeg lavede designet om, lavede et kort, hvor jeg skrev en hilsen, som hun får til at åbne sammen med opsparingen når hun skal konfirmeres. Eller noget. I kortet har jeg skrevet en god, lang hilsen, og jeg har klistret indbydelsen til dåben ind i. Jeg har også vedlagt 5 ultralydsscanninger, som jeg har printet ud, og jeg jeg fiksede også lige et billede af Katja og Nana fra deres bryllupsdag, da de kom ud fra Solrød rådhus. Derefter forseglede jeg konvolutten, og nu kan vi så gå i gang med at spare sammen. Det kan godt være, at vi på et tidspunkt går over til at oprette en konto, og i stedet have et kort liggende, med hendes navn på, og så overfører beløb dertil via netbank eller MobilePay. Det kommer an på, hvad der sker med penge i fremtiden. Så vidt jeg ved stiler vi (ikke René og jeg, men det danske samfund som helhed) efter at blive et "pengeløst" samfund, og i stedet betale alt via kort eller MobilePay og tjenester som den, der eksisterer nu og flere af den slags, der sikkert dukker op.

Damn, jeg har bare så dårlig mave for tiden, og jeg har haft det i lang tid. Jeg spiser alt for dårligt, men det er ligesom om jeg ikke kan stoppe. Slik, frugt, juice, etc... Der er alt for mange fristelser i min hverdag. Jeg har haft meget voldsomme knæsmerter i 2 dage, men der var en dag, hvor der var ikke var noget. Så det var lidt ligesom at det var virkelig slemt hen over weekenden og fortsatte mandag. Tirsdag var der ikke noget, men onsdag kom det tilbage - with a vengeance. I dag har jeg kun haft lidt ondt. Det går supergodt med de nye strømper, og jeg har en fornemmelse af, at jeg snart kan lære at tage dem på selv, selvom jeg endnu ikke har lært det selv endnu. Jeg har ikke prøvet. Men jeg har remedierne hjemme nu, jeg skal bare have lidt hjælp den første gang, for instrukserne ser egentlig ud til at være nemme nok. Det er dog en belastning at de skal hives op flere gange om dagen, og at det er René, som er nødt til at gøre det. Men så længe han synes at jeg ser sexet ud, then I can manage.

Den nederste hylde i vores køleskab er faldet ud. Det er længe siden, men endelig tog René sig tid til at lave det. Det virkede dog ikke, fordi det viste sig, at den var revnet tværs over. Det var noget, der var sket med køleskabet før vores indflytning. Da vi flyttede ind, klagede vi over at køleskabet stod skævt, og at spurgte en af gårdmændene om han ikke ville hjælpe med at indstille fødderne på det. Men det var ikke noget som de gjorde. Ja, det sagde han. Men så blev ejendomsfunktionæren langtidssygemeldt, og alle de assistenter, han havde, har sagt op eller er blevet udskiftet, så der er et helt nyt team nu. I dag ringede René og sagde at vi ikke havde haft succes med det køleskab. Han kom op i dag for at kigge på det. Han sagde "I får et nyt" og ringede 2 timer senere og sagde at de havde bestilt et nyt til os. Wauw... Nu sker der måske endelig noget heromkring!

Jeg har stadig ikke modtaget min ishockeytrøje, og jeg er lidt irriteret over det, for de trak pengene for den for 16 dage siden. Jeg har indset, at den ikke kommer herfra, men sikkert fra USA, men det er fandeme fucked up irriterende. Det ender med at det er for varmt at have den på, når den endelig dukker op! I dag har jeg bestilt insektnet og 2 gulvventilatorer. Det er noget, der virkelig kommer til at hjælpe os, big time, tror jeg, for i denne lejlighed er der 28+ gader når klokken er ca. 14, og det bliver der ved med at være stort set indtil 2-4 timer efter det er blevet mørkt. Lige nu er her det 2 minutter i midnat, og jeg har lige sørget for gennemtræk. Men ingen vind rører sig, og vi smelter sgu! Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne sove i nat!!! Jeg bliver nødt til at sove i undertøj og... tage mine strømper af! Jeg kan gå med til at sove uden T-shirt, hvis jeg bare har bh på, men uden strømper?! Det sker max 5 gange om året! Jeg ved godt at jeg har klamme tæer, og René siger til mig konstant at jeg får amputeret mine fødder fordi jeg aldrig "giver dem luft". Men jeg kan ikke lide at have bare tæer! JEG KAN IKKE! Det er mig, der har sex iført bh og strømper, selvom René er nøgen. Jeg kan ikke undvære min bh medmindre det er strengt nødvendigt, og det samme går egentlig også for mine trusser, men mine strømper??? Hvordan kan sige at jeg skal tage dem af? Så derfor jeg er også hende du sikkert på et tidspunkt har set i nederdel, leggings, tennisstrømper og badesandaler. I denne farveorden: brun nederdel, olivengrønne leggings, hvide tennisstrømper og sorte bade sandaler. I just can't...

Wauw. Månen har været totalt hvid hele aftenen, men nu er den nærmest orange. Bare sådan en lille fin halvmåne. Mon det overhovedet er månen? Den har ikke ændret form, men jeg har aldrig set den i den farve før... Crazy shit: i byen ved siden af vores, ligger der mega gartneri, som har kunstigt lys kørende. Om natten, og især hvis det f.eks. sner, er himlen orange. Som om den stod i flammer -orange. Det er virkelig voldsomt. Jeg har været ude og kigge i retning af lyset engang, men det er så "dækkende" at man bare kan fornemme for det kommer fra. Det ser sgu meget godt ud, selvom den smukke, næsten sorte nattehimmel også er skideflot!

Men - jeg går i seng nu. René er startet på nogle nye antidepressive piller, som ligner edderkoppepupper. Eller ægposer, hvad man nu kalder dem. En kapsel ser således ud:

En enkelt kapsel ser således ud. I størrelsesforhold til et AAA-batteri, ser den sådan ud:

Det er vildt, ikke? En af disse basser hver dag. Venlafaxin, hedder det. 

Nå. Men godnat, alle sammen!

Kærlighed og nye tider

Er det mon ikke dejligt, når ens mand bare savler over en, 10½ år inde i ens ægteskab, og på trods af der reelt set ikke er et eksisterende seksuelt samvær, men at det kører på romantik og intimitet? Mmm... I love it. René er uden tvivl den bedste mand, der kunne være kommet ind ad min dør, so to speak. Hvad han ikke ofrer for mig hver eneste dag... Jeg er så taknemmelig, selvom jeg ofte bitcher over ham. Husk på, at vi er sammen 24/7, og når vi ikke er sammen, taler vi som regel i telefon. Vi er vokset sammen, smeltet sammen til én, og det er både skræmmende og dejligt, og hvor mange måske synes at vi er kvalmende, så kan vi egentlig meget godt selv lide det. Vi synes det er meget sjovt med vores interne humor og vores interne "sprog", som ingen andre sådan rigtig fatter. Nu, hvor jeg er kommet igennem denne forfærdelige dag, den 14. april, kan jeg ånde lettet op. René lærer mig altid nye ting, som jeg virkelig kan bruge, og han har også brugt oceaner af tid på at "lære" mig at det godt kan være, at Peter Steele døde den 14. april 2010, men at hans musik lever videre. Jeg behøver ikke at græder over at der aldrig kommer mere musik, for jeg kan glæde mig over den, der allerede er der.

Jeg vil aldrig bytte René for noget. Han er min helt. Min meget, meget sexede helt, som altid sætter mig og Emma foran sig selv, selvom han ikke skal. Men han er dejlig. Jeg synes bare, at jeg lige ville kaste det ud i verden.

Og nu vil jeg kaste mig over mit nye projekt. Jeg er ikke færdig med Himmler, men jeg mangler en pause. Jeg har brug for en pause, I really, really need a break from Himmler!!! Så jeg vil kaste mig over mit næste projekt. Jeg vil sætte min nål på katte, og udforske både huskatten såvel som andre arter af kattedyr. Panthera I'm looking at you! (Amongst others)

At hjælpe folk

God aften. Jeg har noget på hjertet. Det sker ikke så tit, men det sker. Jeg elsker at give ting væk, jeg elsker at hjælpe folk i nød, folk, som jeg har kendt tidligere i mit liv, har haft brug for mad, og jeg har sørget for 2 ugers madforbrug til dem. Jeg har været medlem af stort set alle velgørenheds-organisationer, indtil jeg fandt ud af, at de fleste af dem er lidt små-korrupte. Tidligere i mit liv sagde jeg aldrig nej når folk ringede til mig og tilbød mig et abonnement til deres avis eller blad, selvom jeg aldrig læste det, men smed det direkte ud, fordi jeg vidste at de ville få løn efter hvor mange abonnementer de solgte. Jeg har også forsøgt at hjælpe folk på andre måder end økonomisk. René har boet hos mig i længere tid, uden at lægge en eneste krone, fordi han var uvenner med sine forældre. Det er dog lidt "bias", fordi jeg var forelsket i ham. Men jeg havde ham hængende, sørgede for at internetforbindelsen var hurtig nok så han kunne spille World of Warcraft, jeg lavede mad til ham, og jeg betalte hans smøger. Da han endelig fik en lejlighed og flyttede hjemmefra, gik der ikke lang tid, før jeg uofficielt flyttede ind fordi han ikke kunne klare sig selv pga. rygproblemer. Jeg storforkælede ham. Jeg har givet mine forældre titusindvis af kroner. De har fået et fjernsyn af mig, en vaskemaskine og en tørretumler, og den cykel, de gav mig i 21-års fødselsdagsgave, var jeg så venlig at betale selv. Min familie er vant til at få meget dyre fødselsdagsgaver og julegaver af mig, det er først efter jeg indførte 18-års reglen, at det blev stoppet. Vi havde forsøgt at neddrosle det i flere år, men jeg kunne ikke lade være med at købe alt hvad jeg så, som jeg mente at folk ville blive glade for, og først da jeg fik en ekstra familie i min svigerfamilie, så det var dobbelt op på gaver, havde jeg styrke nok til at håndhæve reglen for mig selv.

Og jeg vil stadig gerne hjælpe. Det vil René også. Vi ser begge to mange YouTube kanaler, vi har begge to mange, som vi hver især følger, og så har vi nogle, som vi sådan er lidt "fælles om". Vi har snakket om, at vi kunne lægge 100 eller 200 kroner til side hver måned, og fordele dem til dem, vi følger, som har en Patreon. Jeg har det sådan, at der er nogen, som jeg virkelig tidligere i mit liv har elsket at se, virkelig meget, som har inspireret mig, men som nu har mistet al min respekt. YouTuberen Grav3yardgirl startede ud som en vlogger, der vloggede om sine paranormale oplevelser, hun led meget af angst og depression. Men hun er ikke længere angst og depressiv. Og er det ikke herligt? Jeg har nydt mange af hendes videoer, hvor hun har givet mig mange timer med latter. Men efterhånden er det blevet hauls, unboxninger og - af en eller anden grund - indkøb af "mystery boxes", som hun ikke aner hvad indeholder. Det har været en trend på YouTube, hvor de forskellige vloggere har købt mystery boxes på ebay. Men hun brændte virkelig nallerne på en, der kostede hende $ 950. Jeg synes at det er dybt useriøst. Jeg ser stort set aldrig hendes kanal længere. En anden er Mike Jevons. Han har en serie, der hedder "Infomercials", hvor han tester "as seen on tv"-produkter. Og i starten var det sgu meget sjovt. Men hvor Bunny (Grav3yardgirl) sådan lidt spiller (?) smådum og ikke gider at læse manualerne på de "As seen on tv"-ting hun tester og konstant fejler, er Mike typen, der konstant køber noget forkert, noget, som ikke er det originale produkt. Alligevel tester han det og gør nar af det, når det ikke virker.

Hvis jeg skulle vælge hvem jeg skulle give penge til, og jeg må indrømme, at jeg ikke pt. ved, om alle dem jeg ser har en Patreon, men i hvert fald ville jeg give noget til Techmoan. Jeg ville også give noget til 8-Bit Guy og Matthew Santoro. En person som Cosmic Skeptic kunne også være på min liste. Safya Nygaard for sure, og helt sikkert også FLuffeeTalks. Jeg tror også, at jeg ville smide H3H3 Productions på. Jenna Marbles tror jeg ikke har en Patreon, men jeg elsker hendes videoer. De andre, dog, kunne godt deles om 100 kroner.

Tidligere ville jeg have givet penge til TJ Kirk også. Men ... Dengang han var cool, og inden han solgte fuldstændig ud og blev sær og mærkelig, ville jeg havde givet ham noget uden at blinke. Jeg har hans "Douchebag Bible". Jeg har fået den af René i fødselsdagsgave, sammen med "God Is Not Great" af Christopher Hitchens og "The God Delusion" af Richard Dawkins. Han købte dem på Amazon, i sådan et "bundle"-tilbud, med ateisme som tema. Han plejede at gå under navnet The Amazing Atheist, men da YouTube lavede deres regler om, og han ikke længere kunne få det til at løbe rundt, fordi YouTube demonitized hans videoer konstant, og ingen ville have reklamer på hans kanal, ændrede han sit navn og gik over til at lave et helt andet indhold end det, jeg ellers havde elsket ved ham før. Han har lidt en tendens til at være en douchebag "just for the sake of it", og ikke fordi han som sådan får noget ud af det. Det er lidt irriterende. Men jeg synes at når han sidder med en liste, og fortæller hvad man kan få ham til at gøre for et vist antal dollars - så har man mistet gnisten. Men han er stadig på YouTube, han er der stadig - hvorfor er det, han ikke har et arbejde? Jeg kan ikke huske det... Jeg ved, at Bunny kom ud for et biluheld og er ude af stand til at håndtere et almindeligt arbejde. Men hvis de penge, også selvom det ville være et lille, beskedent beløb, jeg gav hende fast hver måned, bliver brugt på at købe ting som f.eks. mysteryboxes på ebay - så er jeg ikke en happy camper.

En YouTuber, jeg holder af, Peter Monn, har helt klart også fortjent lidt, og jeg ville så gerne give lidt til en YouTuber, som han ledte mig videre til: Emilia Fart. Hun er fantastisk. Meget specielt og excentrisk, men... Hun har noget. En overflade og en dybde, der viser sig parallelt med hinanden. Fantastisk. Hun er virkelig noget for sig. Jeg så denne video med hende i dag:

Hun uploadede denne video, og jeg kan ikke lade være med at more mig over den, selvom man sagtens kan følge det tragiske i situationen - for har vi ikke alle været der? Måske ikke lige med de snart "discontinnued boas", men med noget andet? F.eks. noget makeup, som er ude som "limited edition?

Jeg må hellere se at komme i seng. Klokken er sneget sig frem til at være et godt stykke inde over midnat, den er faktisk snart 1, og René er allerede gået i seng. Jeg bør gå med. Jeg er ikke træt. Mend et er bedst. Kan jeg ikke sove, må jeg stå op igen. Yeah, I can just do that, cause NOTHING will happen this weekend! 

I må have en fantastisk lørdag! Jeg er glad for, at der stadig er nogen, der hænger fast, selvom jeg skriver med store mellemrum nu. Tak. 

I'll print something good

Kender I det, når man skal rydde op i sine filer på computeren, og man falder over en mappe med gamle billeder, og man lige kigger dem igennem inden man flytter rundt på lortet, og man falder over et billede, der virkelig hypnotiserer en? I DID THAT! Jeg fandt et billede fra den 19. april 2008, hvor jeg deltog i en konfirmation. Jeg vil sige, at jeg er rimelig rystet over at se, hvordan jeg så ud den dag. Min hud ser forfærdelig ud, jeg har ingen foundation eller noget på, lidt øjenskygge og lidt mascara og så er det det. Men prøv at se farven på mine øjne.

Jeg ligner seriøst en junkie, men mine øjne er totalt... tegneserie-blå. Nærmest som hvis jeg havde brugt et filter, men nej. Desværre. Så var jeg måske blevet pænere at se på "all over". Den 3. eller 4. april 2018, så næsten 10 år senere, tager jeg så dette billede af mig selv:

Da jeg tog dette billede, startede jeg med at smøre mit ansigt ind i fugtighedscreme, og lagde derefter et tyndt lag pudder. Så fiksede jeg min øjenskygge og fyldte mine øjenbryn meget sparsomt (jeg synes de er meget kraftige i forvejen og at jeg ser dum ud når de bliver for fremhævede), og så lagde jeg lige hurtigt en farve på læberne. Så rettede jeg på håret, satte telefonen fast i selfie-stangen, satte den på gulvet, trykket på "tag billede", og brugte de næste 10 sekunder på lige at "posere". 

Og ud over forskellen på min øjenfarve, som er virkelig voldsom, ser jeg like... 10 år yngre ud på det nederste billede, selvom jeg har masser af grå hår... Ved I, hvor dejligt det er at opdage at man faktisk slet ikke ser så gammel ud, som man selv syntes? At man lige "got proven wrong" og ens mand siger "ja, du ser lidt mere pornoagtig ud på det nederste billede" og uddybede det til "mere sexet", når man selv tænkte at man lidt var en øgle. Yay! 

Jeg ved godt, at det kan fremstå som kvalmende at jeg er så selvfed hver gang jeg får taget et selfie, som jeg synes er godt. Men når man normalt synes at man er en øgle, så er dage som denne faktisk utrolig værdifulde, og hvem har sagt at man ikke kan fejre sig selv? Jeg har tænkt mig at fejre mig selv. Hell Yeah.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har skrevet sidst. Men I tilfælde af, at det er før Renés fødselsdag: Han havde købt en hemmelig gave til sig selv, som jeg simpelthen bare ikke måtte vide hvad var. Jeg var sådan set ret ligeglad med, hvad det var, det var jo ikke til mig. Jeg syntes bare at det var sært. Men hvad var det? En Epson WiFi trådløs printer med individuelle farvepatroner. Dvs. en gul, en magenta, en cyan, en sort og en stor sort. Så kan man skifte dem enkeltvis, efterhånden som man får brugt farverne op. Supersødt af René og hans mor at give mig den printer, jeg har virkelig manglet den. 

Jeg er på Surlid i gen, skal være det frem til søndag, så jeg snupper lige en 10-dages kur. Det er virkelig ikke særlig fedt at være på antibiotika konstant. Og Surlid er et flerspektret antibiotikum, så det er lidt risky business, for det er det, jeg får hver gang jeg har rosen på benene, hvilket er ca. hver anden måned. 

I morgen skal jeg have pakket vasketøj, for Birgitte kommer på onsdag og hjælper med at vaske. Vi skal have bund i det lort, så vi kan få en mere fast vaskeplan op at stå. Jeg skal bare lige have aftalt tiden med hende, for hendes ankomst og vasketiden stemmer ikke helt overens. 

Menøh... Når klokken nærmer sig kvart i 1 om natten, er det nok på tide at gå i seng. Jeg skal have tømt Emmas bakke, og have hældt medicin op, til i morgen. Det skal jo gøres. Hav en dejlig tirsdag, alle jer!

The power of music

Nogen gange er musikken bare alt. Af og til er der følelser, der er så store, at der skal musik til at sige dem, enten fordi en melodi siger mere end man ellers selv ville kunne, ellers fordi en anden har skrevet netop de ord, man har brug for at sige, Jeg elsker musik, og af og til tænker jeg da også på, hvilke sange, jeg ville bruge i situationer, der kunne opstå i mit liv. Jeg er glad for, at jeg har musikken i mit liv, selvom jeg ikke kan spille på et eneste instrument, og selvom min sangstemme lyder som kattejammer. Men sig mig, med alvor i stemmen, at der ikke findes en federe følelse end at være forelsket, glad, lykkelig, høre den perfekte sang, danse rundt og synge med for fulde lungers kraft og skide hul i at alle kan høre det? Jeg har behov for at være lidt lykkelig, og jeg ved, at jeg ikke kan græde, når jeg synger med på musik. Og René vil gerne høre meget musik for tiden, så vi hygger os med det. Vi har det rart sammen. Jeg elsker det lige nu.

Også selvom vi nærmer os den 14. april. The dreaded day. Jeg tror, at jeg må koncentrere mig om at lave noget andet end at tude over Pete, men det er nok ikke noget, der bliver aktuelt - René plejer at være utrolig støttende på denne dag. I love my man.

Nå, jeg ville bare lige "signe in". Jeg er her stadig. Min awesome bluse er på vej, tror jeg, og jeg regner med at den kommer i den kommende uge. Oh yeah! I've waited for a long ass time. Emmas pakke kommer også i morgen. Måske kommer de sammen? Kan man mon være så heldig?

Don't judge a book by it's cover

Af og til må man indse, at man aldrig bliver for gammel til at lære/indse at man ikke altid har ret. Jeg tænkte, at Prins Henrik var en snobbet franskmand, som ikke engang gad at lære vores sprog. Da han døde, og jeg ingen computer havde, brugte jeg min telefon til at gå på nettet, og efter en uge eller sådan noget, kom jeg ind på DRs hjemmeside og læste Prins Henriks nekrolog. Og jeg blev sådan helt flov over mig selv, over hvor fordømmende jeg havde været, om ting jeg intet vidste. I flere dage snakkede jeg ikke om andet end Prins Henrik og alt det, han havde udrettet.

Her tidligere på ugen så jeg en video på Youtube, på kanalen TopTenz, en video om George W. Bush. En mand, som jeg mere eller mindre altid har gjort nar ad. Han kunne ikke gøre noget rigtigt. Men da jeg fik serveret 10 ting, han havde udrettet, især i de afrikanske lande, blev jeg virkelig rørt. Selv nu, hvor han ikke længere er præsident, arbejder han utrætteligt for at gøre verden bedre for mange mennesker i de forskellige afrikanske lande. Og pludselig indså jeg, at alle de sære taler, der har fået ham til at fremstå som en smule dum, måske er resultatet i, at manden dybest set ikke er god til at tale foran store mængder af mennesker. Man skulle tro at det var nødvendigt som præsident for et land - men den video chokerede mig, og ændrede faktisk min holdning til ham.

Ja, der skal ikke så meget til. Men han er faktisk bare et bedre menneske, end jeg troede.

I weekenden så René og jeg "Terkel i knibe", og på et tidspunkt nævner Terkels lillesøster noget om påklædningsdukker. I går snakkede René om, at han ville bygge sin egen 3D printer. Jeg sad og spekulerede på, hvor awesome det ville være, hvis René havde sin egen actionfigur. Men ingen 3D printer, ingen René-action figur. Efter jeg var gået i seng, slog det der med påklædningsdukker pludselig ned i mig. Jeg tænkte, at René er ked af sin størrelse, så jeg ville ikke tegne ham som han ser ud, selvom jeg nu meget godt kan lide ham som han ser ud. Så jeg stod op, klokken 1 om natten, og brugte 1½ time på at finde og "trace" den perfekte bodybuilder ned fra min skærm til et stykke ternet papir, farvelægge den, og min plan var, at imens han er væk i dag, ville jeg tegne noget tøj til den. Dude, that's hard! Jeg har tegnet et sæt "hverdagstøj", et sæt "bøf-tøj", som han aldrig ville gå i normalt (skinny jeans, en hvid undertrøje og et sort bælte med et gigantisk ovalt bæltespænde), og jeg har brugt ca. 1 time på at tegne et jakkesæt - det vil bare ikke lade sig gøre! Jeg tror, at han får dukken, de to sæt jeg har tegnet, og at jeg i stedet vil lægge mere vægt på præsentationen... Det er nok det bedste, jeg kan gøre. Han skal jo have den i morgen... Det kan også være, at jeg forsøger igen senere.

Nå ja, det har jeg helt glemt... I torsdags, da jeg klippede Renés hår, blev Emma fornærmet. Der gik 1½ dag før hun ville komme i nærheden af ham igen. Tal om at være tryghedsnarkoman! Hehe. Lige nu sover hun (håber jeg) mens jeg skråler med på INXS' "Disappear" og flere af deres andre sange. Men lige nu spiller "Disappear".

... because Jesus (I've used this title before)

Jeg har tænkt over tingene. Jeg har, i anledning af den sidste dag i dette års påske, fundet 10 sære/pinlige ting, som er sket for mig i min barndom/tidlige ungdom. Som listen i går (eller hvornår den nu blev lagt op), er der ikke en speciel rækkefølge.

• Jeg var nok 16 eller 17 år før det gik op for mig, at noget så simpelt som "nældefeber" ikke er at sætte sig ned og tisse i en busk med brændenælder. Det troede jeg vitterlig, at det var. Men så læste jeg, at det var en allergisk reaktion, som viste sig med samme reaktion som hvis man havde brændt sig på brændenælder, og den derfor havde fået navnet nældefeber. Rimelig pinligt. Men jeg har aldrig haft nældefeber. 
• En anden ting, jeg aldrig har haft før, er kyssesyge, eller mononukleose. Hvis nogen havde spurgt mig, da jeg var 14 år, havde jeg jeg nok hørt det som "mundogklovsyge", for jeg troede vitterlig at det var det, der var tale om. Ikke at det decideret var mund og klovsyge - mennesker har jo ikke klove. Men jeg kunne ikke høre forskel på ordene.
• Jeg kyssede engang en rigtig, levende, breathing frø, der ikke havde gjort mig noget. Men min farfar udfordrede mig. Lad mig sige dette: Der kom ingen prins. Men den sprøjtede gift på min T-shirt. Jeg tror det var gift. Måske tissede den i bar' rædsel.
• Jeg var engang nødt til at lade som om jeg havde en kæreste. Dette skete fordi jeg elskede at gå ture efter skole, bare mig og min walkman. Min mor blev ved med at forsøge at udfritte mig, og til sidst gav jeg efter og sagde at jeg havde en kæreste, som hed Kasper. For ikke at "afsløre" mig selv, skrev jeg om Kasper i min dagbog. 
• I en periode, da jeg var ca. 11 år gammel, var Elvis Presley virkelig bare THE King for mig. Eftersom min mor ryddede op på mit værelse, støvsugede, samlede vasketøj sammen, vaskede det og lagde det på plads igen, faktisk helt frem til jeg flyttede hjemmefra, skete det, at der indimellem forsvandt ting. Og en dag var mit hygge-projekt om Elvis blevet smidt ud. Jeg havde brugt en hel uge på det, lånt bøger om Elvis på biblioteket, og da jeg indså, at jeg pludselig ikke havde mit projekt længere, for jeg ud til papircontaineren, og jo, der lå de mange papirer, som jeg havde skrevet. Men containeren var kun lige tilstrækkeligt fyldt til at jeg ikke kunne nå det, og min mor, som ellers havde nøgler til alt, kunne ikke skaffe adgang til papircontaineren. Bye bye Elvis.
• Da mine forældre og jeg flyttede til Solrød og mine forældre dermed fik deres første have, skulle der ske ting og sager. Min far planlagde haven meget grundigt. Langs hækken var der et blomsterbed, der lidt mindede om Den Gyldne Måge fra McDonald's. Græsset blev delt ind i små felter, og der blev gravet brosten ned i græsset. Det betød NUL græsslåmaskine, men derimod Rikke og mor med køkkensakse, når der skulle klippes græs. Mit marsvin måtte ikke gå på græsset, og hun måtte ikke spise af det friske græs - jeg er sikker på, at min far kunne se det, når han kom hjem fra arbejde, for han kommenterede det altid.
• Min mor havde slem, og jeg mener virkelig slem, paradentose, og fik derfor udskrevet noget fluortyggegummi med en lakrids/mentol-agtig smag, som var skøøøøøn! Det var ikke ment til børn, som ikke engang kunne læse hvad der stod på labellen. Men det kom i en dåse, der lignede en malerdåse. Den blev åbnet på samme måde. Heldigvis havde jeg som 10-årig virkelig lange og stærke fingernegle og kunne sagtens brække den op, og det tog alligevel lidt tid før min mor opdagede at alle hendes tyggegummier lige så stille forsvandt. 
• Jeg var 11 år, mindes jeg, da jeg pludselig fik den indskydelse, at fregner - "don't have any, just make some". Så jeg tog en brun tusch og tegnede en masse prikker hen over min næse. Og så gik jeg i skole. Jeg blev trængt op i en krog, naturligvis, for ingen troede på, at jeg havde udviklet så mange fregner over natten, og de "populære piger" maste mig ud på badeværelset, hvor de tvang mig til at fjerne dem. Nu hvor jeg tænker efter, havde mindst 2 af dem selv fregner. 
• Engang blev jeg hyret til at være babysitter for en ... ja, veninde var hun vel egentlig ikke, men hun var da med til legene, når vi alle sammen legede uden for. Denne piges far, som var alene-far, hvad så mange gamle, tunge møbler, og der var meget mørkt i huset. Vi sad i køkkenet, det eneste rum med lys i, og vi havde hver en skål med vaniljeis og cola i, hvilket smagte fortrinligt. Jeg kan ikke huske hvilken cola det var. Men jeg har prøvet at sidde med vaniljeis med cola ud over som ældre, og det smager bedst når det er uden sukker. Nå, men for at komme på WC skulle vi igennem denne mørke stue, som kunne gemme på hvad som helst. Derfor tissede vi i køkkenvasken. 
• Den russiske rockgruppe Gorky Park havde i 80'erne nogle hits, blandt andet "Bang!", som jeg syntes var fed, når jeg hørte den i radioen. I omkvædet synger sangeren "Bang! Say da, da-da, da. Tell me yes and lets feed the fire". I min version, og helt frem til jeg hørte sangen igen i midten af 10'erne, troede jeg, at de sang "Bang! Zidadadada! Tommy yes, lets beat the fire". Det giver absolut ingen mening, men det lød bare så skide godt. Men i 90'erne og frem til jeg fik del i Renés musikbibliotek, har jeg faktisk ikke spekuleret over den sang overhovedet, og derfor har jeg ikke tænkt over at undersøge hvad der bliver sunget.

Men apropos det der med Gorky Park - de har også lavet "Moscow Calling", som er en ret fed sang, i min verden. Eller... Det var den. Indtil jeg så videoen i dag. Nu kan jeg kun tænke på, hvordan musikerne ser ud. Damn.... Why didn't somebody call the fashion police?!

Men i det mindste er det da noget, der kan rettes op på! Hehe. Naturligvis ejer jeg ingen rettigheder til denne sang, video, what so ever, den er bare fundet på YouTube. 

Nyd jeres sidste dag her i påsken - i morgen er det slut! THANK GOD for det. Jeg har gjort dette

ved min mand. You ALL said it couldn't be done. And yet I have a man who looks like the leader of North Korea! Ha! Take that, haters! I'll shoot you down on my way up. Ej, seriøst, så ser det ikke for godt ud lige nu, fordi håret på "toppen" er en centimeter for langt, og det voks, han har, teknisk set ikke er helt så holdbart længere. Men jeg har købt noget nyt til ham, som jeg satser på, at han kan lide. Men han er alligevel gået fra dette:

til dette, som teknisk set lige var et "tjekpoint", inden jeg færdiggjorde projektet. 

Gutten, der normalt står ved kassen om aftenen på Shell her, synes at jeg havde lavet et godt stykke arbejde. Men som sagt sidder det ikke godt af sig selv - det kræver noget, og det tror jeg ikke var Renés hensigt. Han ville gerne være skaldet. Jeg fik bare lov til at "lege", kom han kaldte det. TAK SKAT! I luv U BIG! 💗💋💋