Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 31. august 2012

Forfulgt af en ulv

OH MY GOD!!!

Jeg er lige kommet hjem fra Kiwi, og og René og jeg blev nok så venligt eskorteret hjem af en ulv! Ja, sgu, en ULV. Hvem fanden lukker en ulv ud? Den gik bare rundt på parkeringspladsen. Vi gik så hurtigt vi kunne uden at se os tilbage. Den fulgte os næsten helt til dørs! Først troede vi, at det var en schæfer. Men det var det ikke!!! Nøj, hvor var vi bange! En ulv? En fucking ulv! 

Jeg ryster stadig. Hvem fanden lader sin ulv gå løs, når man ikke engang må have dyr i bebyggelsen???

Bule i panden og hævet overlæbe

Jeg havde kramper i morges. Altså, ikke et anfald, bare kramper.
Jeg faldt 25 gange (overdrivelse fremmer) mens jeg kravlede ind i seng. Jeg slog min overlæbe, men heldigvis skete der ikke noget med mine tænder. Jeg faldt også og fik en bule i panden. Og jeg kravlede hele vejen ind fra wc'et, så mine knæ er ømme.

Haha.

Det er fandeme så tragisk...

Bruce??? Hell no! I already got myself a man

Jeg ville...
... sige nej, hvis lækre Bruce W. kom og spurgte mig, om jeg ville være hans.
Hvorfor? 

- Jeg har en lækker mand i forvejen, som jeg elsker højere end... alt.

Jeg er forelsket i dag. Og især her til aften, hvor vi har ligget og holdt om hinanden mens vi har set Youtube computer-videoer. Ahh... Det er lige før computere virker sexede på mig, når René ligger og forklarer mig de forskellige ting, og vi griner sammen, når der kommer en video frem med en, der taler viiirkelig dårligt engelsk og tydeligvis er dansker. Jeg elsker det. Jeg elsker at være sammen med René. Om lidt skal vi se en film, men vi har ikke besluttet hvilken. Det er så dejligt... Min yndlings-alt, og mig. Mon jeg nogensinde får skrevet mit kærlighedsdigt? 2 måneder. Det er den tid, jeg har tilbage! Haha. Det skal helt sikkert nok gå!

Jeg vender mig konstant om for at se på René, og han er så smuk. Selv bagfra. Selv hans skøre, lidt for lange, krøllede, lyse hår. Jeg elsker at ruske op i det, når vi ligger i ske og ser fjernsyn, eller når vi kysser hinanden. Jeg elsker når han kysser mig og siger "har jeg sagt at jeg elsker dig i dag?" Og selvom jeg svarer "ja, det har du" siger han "der sker ikke noget ved at sige det igen. Jeg elsker dig, Musen" - Åh! Jeg elsker det. Selvom han siger det 2-3 gange om dagen, er det specielt hver gang. Det giver en kilden i maven hver gang, selvom det er hver eneste dag i 5 år... Det er et minimum på 3.500 gange. Wauw... Sikke en masse kilden i maven, jeg har fået! 

Jeg elsker den mand.
3.500 kys til dig, René

torsdag den 30. august 2012

Gud og latterlighed

Hej. 
Det er mig, Rikke, jeg er blevet normal igen.
Engang imellem bliver jeg mærkelig når jeg får menstruation.
Det er i hvert fald hvad René og hans mor synes.
Haha.

Jeg vil gerne komme med et statement
 Jeg bryder mig normalt ikke om folk, som er kristne. Der er selvfølgelig undtagelser. Det vil der jo altid være. Men nu har jeg hørt Manson synge (oooh! Shocking!!!), og han synger:
"I never hated one true god, but the god of all the people I hated"

Det synes jeg er ret interessant. For jeg tror ikke, at der findes en gud, men jeg synes at folk der er kristne, er latterlige. Men jeg må jo revurdere den måde at tænke på. Jeg kommer aldrig til at tro på Gud. Det kan jeg sige, som noget af det eneste i verden (for mig). Men man behøver jo faktisk ikke at være latterlig fordi man er kristen. Jonna, f.eks., som kommer her i morgen, er Jehovas Vidne (en af dem). Og jeg kender andre, der tror på Gud, som jeg ikke finder latterlige. Så måske er mit statement:
"Jeg hader Gud, men ikke (nødvendigvis) dem, der tror på ham"

Det var, hvad jeg havde at skrive for nu. Jeg stod op for 1 time siden, klokken 14:45. Hehe

Peanut butter

"I put a spell on you, because you're mine. I can't stand the things you do. No, no, I ain't lying, I don't care if you love me, cause I'm yours anyhow. I love you..."

Marilyn Manson, "I Put A Spell On You"

Jeg har taget en bluse med lange ærmer på, fordi jeg savner at have ærmerne rullet op. Skørt, ikke? Haha. Jeg ser hele tiden skygger af edderkopper på min væg, men når jeg kigger er der intet. Jeg har mange ord. Altså, sådan bare ord. Jeg har behov for at klistre dem op på min væg. Kender I det? Små sætninger. I går så jeg et billede af... You know what... Og det hele kom tilbage til mig. De små, flænsende... Ja. Jeg vil ikke skrive eller udtale ordene. Jeg er sindssyg. Vidste I det? 

Scabs, Guns and Peanut   butter
- Marilyn Manson

(efter larmen af MM der skriger)

Minus på idé kontoen

[klokken er 01:54]

Jeg lytter til musik, jeg har lige spist aftensmad, og René begynder at snakke hver gang jeg tænder for musikken. Hehe. Nu er det sgu snart 1. september - så  er der 2 måneder til, René og jeg kan fejre 5 års bryllupsdag, og i den forbindelse vil jeg gerne skrive et smukt digt til ham. Men for engangsskyld er jeg fuldstændig blank. Minus ideer. Det er så ærgerligt. Men sådan er det jo bare. Jeg har to måneder til at finde på noget.

Jeg har fået det dårligt.
Oppe i hovedet.

Jeg må smutte. Sov godt y'all

onsdag den 29. august 2012

Juletid og elendige hårelastikker

Jesus Christ!!!

Når man har købt de forkerte hårelastikker, så har man fandeme et problem! Man kan ikke få håret ind i dem, kan man endelig får al håret ind i det, går der ½ time, så begynder det at glide ud igen. Hvorfor? Fordi man kun kan vikle den to gange rundt om håret, da den ellers springer eller flækker ens negle. 



Dem her... Køb dem ALDRIG medmindre I har tyndt hår eller jeres unger har. Jeg må ind i Matas og købe dem, jeg plejer. De brune. Så ved man fandeme, hvad man har. Det er kvalitet. Det her... Bæ. Seriøst bæ. 

Men ellers har jeg fået skrevet julebrevet til KBJ og omslaget til Renés gave. Det er genialt. Jeg elsker det, jeg har skrevet. Jeg synes selv, at jeg har lavet en god "grundtekst". 


"Masser af julemænd med slikposer, som er fyldt til randen med klementiner, fordi ungerne skal være sunde. Mænd rundt omkring, der sælger brændte mandler. Kæmpe juletræer med lys på, lys over alle gader, myldretid i alle butikker – og alle med lange åbningstider. Pebernødder i massevis, klejner på tilbud, kravlenisse-attack, gavepapir, klisterbånd, til og fra kort. Mennesker i julehumør, der stresser sig selv halvt til døde, fordi det er den 23. december og de endnu ikke har fået købt en speciel gave, som er udsolgt i alle butikker. Masser af gaver, som man sidder og siger ”Neeeeeej” til, og lader som om man er vildt glad for dem, men allerede inden de er helt pakket ud, ved man, hvad de skal byttes til. Skuffede mænd, der har købt sexet lingeri til deres partner, som viser sig at være at for stort."

Der er ændringer i teksten, alt efter hvem den er til, og så er der alt det andet i julebrevet, personlige ting og ting fra det år, der er gået. Jeg synes at det er rart at have en grundtekst :)
Men nu skal jeg lave mad. Hvad pokker jeg skal finde på, er jo en gåde i sig selv. Men måske kommer der en idé til mig, når jeg står ude i køkkenet og kigger på, hvad vi har.

Nogen der kender det problem?

Suk...

[klokken er 02:00]

Jeg er i gang med at vaske op. Jeg plejer at sidde ned og vaske op, og det gjorde jeg også i dag. Men benene vil ikke makke ret. Hvordan et par ben kan blive så medtagede af en lille tur ned til Kiwi og Fakta, fatter jeg bare ikke. Javel, ja, jeg har svær ved at gå hurtigt pga. hypermobilitet i anklerne, så jeg konstant skvatter, og jeg havde det yderst dårligt, sådan synsmæssigt. Svimmel. Og og jeg bar 10kg på ryggen, og rundt regnet 3kg i hver hånd, og der vel en kilometer eller noget derned, måske 1½. Så 16kg i helvedes flammer, jeg kunne ikke nå over fodgængerovergangen og måtte stå på midterrabatten (eller hvad de nu hedder). Jeg sad 5 minutter på hver eneste bænk, der var på min vej, dvs. hver 15. meter. Selvom jeg klarede turen og kom hjem før René, ha jeg ødelagt mine knæ fuldstændigt. Der er alvorlig slidgigt i begge to, og en ortopædkirurg på Køge sygehus har tilbudt at skifte begge to. Jeg sagde nej. Lige nu ville jeg gerne have andre knæ. Eller nogle piller.

Oh... and here we go. Svimmel igen.

SUK!

tirsdag den 28. august 2012

Der er ikke kun mig

Jeg har tænkt.

NOOOOO!

Ej. Hehe. Jeg blev jo muggen over at neu.amb., ikke havde ringet til mig, fordi det jo er vigtigt.
Men!
Hvor mange mennesker siger ikke det samme - netop om neu.amb.? De kan sikkert ikke hamle op med alle de opkald de får. Alle tænker "Hvorfor ringer de ikke til mig?" Det gjorde jeg jo selv. Men svaret er: Der står hundredvis i kø. Så enkelt er det. Alle vil snakke med en neurolog, og der er kun så og så mange. Det er forståeligt :)

Jeg burde måske kontakte egen læge? Han ved det nok ikke... Haha. Skøre læge. Men måske ved en af de andre læger det? Jeg kan jo bestille en tid dernede og gå ind hos den læge, jeg nu bliver tilbudt - det kan være at han (der er kun hanner dernede) ikke sender mig videre, som min egen læge konsekvent gør. Jeg vil bare gerne have svar på: hvorfor sker det her, er det medicinen eller er der noget i vejen? På interaktionsdatabasen er der ingenting at komme efter. Men NOGEN må vide det! Det kan ikke være mit job at sidde og sammensætte min egen medicin. Psh! Der er en læge der kan gøre det - det skulle man mene. Haha! Jeg håber det. Jeg ringer til lægen i morgen. 

René bliver ved med at sige at jeg ikke behøver en kalender, fordi vi bruger Hotmails kalender. Men stort set hele mit liv har jeg haft en kalender. Og nu har jeg været kreativ og lavet en selv! Ha! Jeg har brugt noget ternet papir og tegnet streger ved hver 3. centimeter.  Så har jeg klippet arket midt over, samt klippet "hullerne" af. Så har jeg taget mappe og klippet til i størrelsen, skrevet dato, måned og ugedag på hver side i kalenderen, der selvfølgelig er lavet så man kan skrive på begge sider! Jeg er helt igennem genial!

Titel på indlæg

Jeg nåede ikke at tage telefonen i går, da jeg lavede mad. 
Klokken var næsten 22:30, og det var på fastnetten. 
Nummeret var ikke til at finde på De Gule Sider.
Men kort tid efter jeg en e-mail, hvor Hamid oplyste sit fastnet nummer.
Og det var det nummer, der havde ringet til mig klokken 22:30.

Så ringede jeg selvfølgelig til ham for at sige at man altså ikke ringer til folk efter 21. Han sagde at Birthe Kjær laver total fed musik, og at Kim Larsen laver hård rock. Og så ville han i seng.

Der blev jeg lidt vrissen.

Men nej, neurologisk ambulatorium har stadig ikke ringet tilbage. Hm. Så må jeg ringe derind igen. Hvorfor er alle offentlige instanser i Region Sjælland så elendige? Jeg sagde til sekretæren at det vigtigt. Og alligevel har de ikke ringet tilbage? Dumme Roskilde hospital. Dumme neurologisk ambulatorium. Dumme sekretær. Dumme neurolog. Dumme Region Sjælland!

Ej. Jeg gider ikke at være sur. Jeg vil være glad. Det er sådan, det kommer til at være fremover. Jeg vil ikke tænke negativt, og jeg vil ikke gå og vente på den næste psykose med angst. Jeg vil være glad. Glad, overbærende og ikke nærtagende. Det er nemlig sådan, jeg vil være. Så sådan er det. - hehe.

I må have en god aften. 
Jeg kan forestille mig, at I får en hilsen senere.
Så "I må have en god aften" gælder måske ikke fra nu af, men fra senere. Ha! Snydt igen.

Tak fordi du læste med

Smertefuld aften

Jeg vil gerne påpege, at mine knæ er så medtagede af den tunge last fra indkøbene i dag, at jeg næsten ikke kan gå, og er nødt til at spise piller og smøre knæene ind i smertedræbende gel (Felden). Fedt, ikke? Jeps, tid til selvmedlidenhed igen. Haha.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg dog skal lytte til af musik. På den ene side er der 3 sange fra MDNA jeg virkelig elsker, men samtidig er der Rize of the Fenix og Tenacious D. Det er svært at vælge. Måske kan jeg høre begge dele? Nej, for mine playlister er fede som de er. 

Puha... Jeg har lige gabt, og jeg kunne ikke lukke munden - min kæbe låste i åben stilling.  Men jeg fik rykket den, så den lukkede. Engang slog jeg en flig af kæben og tillage mig en vane med at gabe i den anden side - så derfor gør min kæbe sådan. Det er også grunden til, at jeg af og til ikke kan tygge overhovedet. Det er i hvert fald hvad kæbespecialisten på Roskilde sygehus fortalte mig.

Hvad skal jeg lave til middag i morgen? Jeg er fuldstændig blank. I dag har vi spist det samme, som vi spiste i går (*i dag er mandag, og *i går er søndag). Jeg har den vildeste lyst til ovnbagte pomfritter med remo. Det kunne være så lækkert lige nu. Men vi skal snart i seng, jo. René har taget sovepillen, så nu går der kun 45 minutter før vi skal i seng. Jeg er så træt af, at han er vågen i så lang tid. Men det er jo selvfølgelig fordi han kun tager en ½ og har gjort det i et år. På et tidspunkt har man brug for mere - og der er han så nået nu. Nu skal han have 1 tbl., men han tager stadig kun ½. SUK! Men bare jeg kommer i seng på et tidspunkt inden for overskuelig tid.

Jeg tror, at jeg lige tager et kig på julekortene.

Sov godt, folkens!

mandag den 27. august 2012

Parterapi på egen hånd?

Hvorfor mon jeg er aggressiv overfor René? Snerrer og går konstant i forsvarsposition? Jeg kan ikke selv genkende det. Det er helt fremmed for mig. Jeg føler mig på ingen måde aggressiv, og jeg synes bestemt ikke at jeg snerrer. Jeg forsvarer mig selv når han gang på gang sviner mig til. Han gør det på en lusket måde. Så jeg ikke skal opfatte det som en sviner, men bare sådan tilfældig snak. Men efter så mange år, kan jeg godt kende forskel. Og han jeg kan godt høre, når han sviner mig til. "Jeg kan bare slet ikke klare at komme ud og se køkkenet i den stand, jeg vil gerne hjælpe dig med opvasken, men når der ser sådan ud, bliver jeg skør, og vender mig om og går. Det er derfor jeg ikke har fået morgenmad i dag. Vil du ikke smøre et par madder til mig?" Så siger jeg "Der er ingen der har forhindret dig i at skylle af efter dig selv, og du kan selv smøre dine madder." Så svarer han "Det er sgu da dig, der skal ordne køkkenet. Og madderne smager altså bedre, når du har smurt dem." Og hvad gør jeg? Smører hans madder og ordner køkkenet. Jeg gør alt, hvad han beder mig om, selvom jeg ofte siger til ham, at jeg ikke er hans slave. Han siger "Jeg ville gerne gøre det selv, men jeg har altså rigtig ondt i dag" Og så gør jeg det alligevel. 

Men aggressiv? Nej. Han mistolker mine signaler. Og jeg snerrer ikke af ham overhovedet. I så fald har vi i hvert fald forskellige definitioner af "snerre".  Jeg har til gengæld de samme følelser overfor René. Han er aggressiv og snerrer. Måske det er på tide at få snakket om det? Jeg hiver ham med op til KBJ når jeg skal derhen den 10. september. I hvert fald, hvis vi ikke kan løse problemet på egen hånd. Men mon ikke vi kan klare det selv? 

Jeg er sikker på, at vi nok skal løse det her.
Enten selv, eller med KBJ i baghånden
Ja. Sådan bliver det.

Svimmelhed! - Så hjælp mig dog, skøre neurolog!

I dag har jeg ringet il neurologisk ambulatorium for at snakke med min neurolog. Men han er på ferie. Sekretæren sagde, at hun vil finde en anden, der kan snakke med mig. Først ville hun give mig en tid, men jeg har brug for hjælp her og nu. Det er mit problem med svimmelhed. Det kommer pludseligt, uden nogen forvarsel og det varer i vilkårlig styrke og tid. Den eneste forskel, der er, er at jeg er blevet sat op i Frisium. Alle de præparater, jeg får, har svimmelhed som bivirkning. Men er det en bivirkning, der  styrkes af Frisium? For jeg kan ikke fokusere, det hele kører rundt, det kilder i maven, men jeg har ikke kvalme. Jeg får medicin af min psykiater og min neurolog. Hvis jeg beder min praktiserende læge om at undersøge det, vil han sende mig videre. Jeg er sikker på, at KBJ er villig til at kontakte Kurt, men jeg er samtidig ret sikker på, at Kurt ikke har lyst til at snakke med KBJ. 

Jeg har ellers ikke noget at fortælle. Jeg har ikke fået bestilt tid hos lægen endnu. Jeg går stadig og spekulerer på, om det er nødvendigt at få tjekket brystsmerterne. Jeg har ikke haft ondt siden i fredags. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid der ellers er gået imellem. Men det føles ikke som om der er en knude. Jeg ved ikke helt, hvordan man mærker efter, men det er sikkert ikke noget alvorligt, jeg har. Gynækologen, som sagde at jeg ville få tilsendt en e-mail med svaret fra undersøgelsen uanset hvad, her i august. Der er ikke kommet noget, så der er nok ikke noget galt i livmoderhalsen, i hvert fald.

søndag den 26. august 2012

Gift dig med mig, René! - Nå ja...

Det, der stinker mest, er at vi havde masser af mad i denne måned. Den var som alle andre måneder. Så kom de åndssvage melorme og overtog vores madskabe og tvang os til at smide alt mad ud. Så havde vi pludselig ikke masser af mad, og vi har købt en lille smule ind igen, når der har været tilbud, plus, selvfølgelig ting som hakkede tomater. Men altså... Ja.Vi har ikke flere løg. Vi har ikke mere kød (det er længe siden vi løb tør for det), vi har ikke mere af rigtig mange madvarer, vi ellers bruger hver dag.

På torsdag begynder vi altså at bruge penge igen. Så det er mandag, tirsdag og onsdag, vi skal klare os igennem.  Det skal nok gå.

Jeg regner med, at Katja kommer på arbejde i morgen, så må vi lige finde ud af en dag, hun og Holst kan komme til kaffe og kage. Vi er blevet enige om, at vi ikke gider at lave mad hvad gang vi skal være sammen, så nu vil vi i stedet byde på noget at drikke og en kage.

Jeg elsker Tenacious D.
Jack Black - gift dig med mig!!!
Ej, jeg vil hellere have René. Han er dejlig.
Det er nok også tvivlsomt, at Jack er sjov, når han bare går rundt derhjemme. I øvrigt er han vist gift allerede. Hehe. 

Saftevand?

Franskbrød. Yes sir. Jeg har formået, tror jeg, at bage 2 franskbrød i ét, så nu bliver det bare... noget værre juks. Suk. Meeen... Nu kan jeg jo bare skære det fra hinanden!

Jeg elsker sodavand. Jeg ved det, jeg ved det, dårlig last. Men hvis vi ikke køber sodavand "på kortet"  på tanken i dag, har vi NUL kroner at leve for resten af måneden. Dvs. nul saftevand. Det er ret shitty, men der er ikke noget at gøre ved det. Vi skal bruge 8 sodavand for at få 2 saftevand, og så er der ikke råd til brød. Damn. Hader at være fattig. Det ender nok med, at vi må tage fra opsparingen. Det var bare ikke det, der var meningen! Men nu må vi se. 

Åh! Svimmel igen.

Godmorgen midt om natten

Monster mega hovedpine.
Jeg... Ja. Renés sovepille virker ikke endnu. Jeg har en halv time til at se frem til sengetid. Ja, klokken er 03:04. Vi har gået en tur, René skulle lige have en mission i Diablo, og bagefter så vi "The Prophecy III".

Jeg har ondt i øjnene. Det er fordi jeg er så træt. Men jeg skal jo vente på René. I hvert fald, hvis jeg kan. Jeg har fyldt mig med hovedpinepiller i dag, så jeg kan ikke tage nogen nu. Great. Just... great. Og der går omkring ½ time før de virker. Dumme piller. Jeg hader dem. I det mindste er de lette at sluge. Og nej, der er ikke noget perverst i det. Shame on you!

Jeg synes egentlig at savnet "Danyael" er pænt. Og "Damien" (begge navne er drengenavne). Det er næsten synd, jeg ikke skal have børn. Men hvad mon pigen skal hedde? Hmm... Det ved jeg ikke. Jeg synes ikke om nogen særlige pigenavne. Jo! Nadia. Det er et pænt navn. Måske også Julie... Men den er jeg ikke helt sikker på.

Nu er der gået 33minutter siden jeg startede denne blog, og siden René tog sovepillen. Han er ikke træt endnu. Suk. Jeg skal garanteret være oppe helt til klokken 4. Det er nederen, når man er træt.

I øvrigt har jeg fundet på et husmoder råd - et af dem, man hørte ud af det ene høre for 45 år siden, og efterfølgende har glemt. I formiddags bagte jeg et franskbrød, der bare ikke VILLE gennembages. Så til sidst slukkede jeg ovnen og lod det stå derinde, mens ovnen kølede ned. Resultat? Megahård skorpe, der var umulig at skære igennem. Men! Så kom husmoder rådet op i mig: Vikl et fugtigt viskestykke rundt om brødet i nogle timer, så bliver det som friskbagt.  Og sør'me om det ikke virkede. Genialt.

Nå. 03:43. Nu går jeg i seng. jeg kan ikke vente længere.

lørdag den 25. august 2012

"Bestil venligst tid"

Jeg har fået svar fra min læge. 
Eller... "svar og svar". Han har skrevet at jeg skal bestille tid. Jeg har smerter i højre bryst, der er ingen knude, af hvad jeg kan mærke, men det gør skideondt, når de kommer. Så nu må jeg ringe på mandag og bestille tid hos lægen. Irriterende, men hellere det, end at være alvorligt syg. Det tror jeg ikke, at jeg er, men man kan sgu aldrig være sikker.

Jeg har været nede og købe ind i dag. Da vi var på vej over fodgængerovergangen i det store kryds, blev jeg pludselig meget svimmel, og kunne dårligt gå. René greb fat i mig og vi kom over. Så gik det væk, men det er her stadig - i hvert fald en lille smule. Hehe.

Jeg håber, at vi kan komme over og vaske i dag, men ellers i morgen. Damn, jeg har ondt i hovedet! Jeg tager en lur, når mit brød er gennembagt. Jeg går ud og putter det i formen nu, og så er det færdigt om 15-20 minutter.

Have en god eftermiddag.

Don't wanna

Myoklonier. Igen i dag. 
Hva' fa'en - jeg overlever nok! (håber jeg!)

Jeg drømte om min store kærlighed i nat. Det gør jeg hver nat. Og hver nat er det en ny "store kærlighed". Jeg undrer mig over, hvorfor jeg drømmer om alle andre end René? Forleden var jeg pissesur hele formiddagen fordi jeg havde drømt at René ikke stolede på mig, når jeg sagde at jeg ikke havde haft sex med "Taco" (en spanier). Så jeg var sur hele formiddagen, indtil jeg fandt ud af, at det havde været en drøm.

Men jeg gør det tit, for tiden. Drømmer mærkelige ting, abnorme drømme om alt muligt sært, og det gør mig bange, når jeg vågner. Jeg hader de drømme. Jeg må fejle noget. Men hvad? Jeg gider stadig ikke psykologen, og KBJ er ikke manden der analyserer drømme.

Ved I hvad? Jeg gider faktisk ikke at blogge lige nu, jeg ved ikke, hvorfor jeg gik i gang med det... abstinenser efter at skrive, gætter jeg på.

fredag den 24. august 2012

S+S

Jeg bliver nødt til at bide i det sure æble. Jeg må ringe til min sagsbehandler på mandag og spørge, om jeg kan få et bestemt antal gange hos en fysioterapeut. Det kan ikke gå længere. Jeg sidder og falder mod højre, jeg sidder skråt og skriver, men denne stilling er blevet normal for mig. Når jeg retter mig op og sidder med ret ryg, føles det som om min rygsøjle bliver flået i stykker allevegne fra.

Jeg har jo sådan set diagnoserne i orden. Jeg har S-formet rygsøjle til begge sider. Min rygsøjle er vind og skæv, men nu går den ikke længere - jeg ødelægger vores møbler, for slet ikke at tale om, at hvis jeg falder for langt til højre, begynder det også at gøre ondt. Jeg magter det snart ikke længere. Hvis jeg kan få f.eks. 5 timer fysioterapi kan det være, at jeg kan få nogle gode fifs til at holde ryggen lige. 

MDNA

Øv. Jeg nåede ikke ud fra området før mine knæ blev sure på mig, og jeg blev vildt svimmel igen, som jeg var i formiddags. Så René ringede til KBJ og vi gik hjem. Så nu sidder jeg her. Hader den slags. Her er gennemtræk = koldt, og jeg sidder og mailer med Katja. Mit hår sidder perfekt, men resten er bæ at se på. Derudover har jeg sindssygt ondt i venstre hofte? Christ, jeg er godt nok gammel, efterhånden! Jeg har altid ondt et sted. Det er simpelthen så gammel-kone agtigt. Desværre har jeg ikke nogen ammestueråd, så jeg er ikke helt gammel kone. Det skal man have. "Det hjælper på smerten ved hvepsebiddet at smøre rå løg på" - den slags. Ting, der ikke har hold i virkeligheden, men som man siger alligevel, fordi man tror at det er rigtigt.

Jeg har - udover perfekt hår - formået at få jeansene på. Det plejer jeg at kunne, men de plejer at glide ned. Jeg har fundet løsningen! De dér "gudetrusser" man kan købe, hvis ens lår gnider mod hinanden, så man får gnavesår. Så har jeg taget et par trusser på, derefter mine gudetrusser og har hevet dem op over maven og sat jeansene fast der! Så nu bliver de siddende. Ej hvor er det bare skønt, og hvorfor har jeg dog ikke tænkt over det for længe siden? Haha! Bare kald mig genial!

Jeg har sådan en trang til at smukkesere mig, men jeg kan jo ikke engang vise jer, hvor smuk jeg er, for jeg synes at der ligger nok billeder af mig på google - haha! Tænk at jeg slet ikke havde tænkt det igennem inden jeg smed billederne op! Hehe - sikke en bommert!

Jeg lytter til Madonna - fik sådan en lyst til at lytte til MDNA - det er en af de bedste plader med Madonna længe. Ej, okay, Confessions of a Dance Floor var nu også meget cool. Jeg har lyttet til Madonna i mange år, for før jeg opdagede det geniale ved rockmusik, var jeg en Madonna kind of girl. Alt musik, alle dvd'er og interviews, billeder - ALT - blev gemt, så jeg altid kunne se på og lytte til Madonna. Hun var så cool! Det er hun stadig, selvom der har være noget uheldigt imellem. Sådan er det altid. Hehe!

Ej - jeg bliver nødt til at smide noget makeup på ansigtet! I behøver jo ikke at se det. Det er bare for mig selv og min samling af billeder af mig selv - yeah, for sådan en har jeg! Ha!

KBJ - inden for kort tid

KBJ

Jeg skal være der om lidt under 2 timer. 13:30. Jeg har ikke sådan noget særligt at snakke om. Men René går med, og hvis han ikke gør, kan jeg altid bar få nogle tips af ham, inden jeg går. Men han siger at han regner med at gå med. Det bliver spændende. Jeg går ikke med René til hans psykiater, men René går med til KBJ stort set hver gang. Det er som regel også rart, fordi han er bedre til at se, hvad der foregår med mig. Problemet er så bare, at han kommer væk fra emnet, og René og KBJ snakker godt sammen, så de begynder at snakke, og jeg er nødt til at afbryde. Det er lidt irriterende. På de plan er KBJ måske ikke den bedste psykiater i verden - men når det drejer sig om mig, er han vitterligt den bedste psykiater, jeg har haft. Og der har været en del.

Jeg skriver når jeg kommer hjem - I er nok ligeglade, men jeg tror ikke, at alle af jer er. (hehe)

Snakkes!

Satans

"You're too old to rock, no more rocking for you - we're taking you to a home"

Jeg har været rockfan siden jeg var 12 år. Bliver man nogensinde for gammel til at være rockfan? Og hvor gammel kan man være, hvis man forblive en totalt sej kunstner? Kan Marilyn Manson styre verden om 30 år? (om 30 år er han 73 år) Hvor ung skal man være for at blive en rock'n'roller? Er der nogen grænser til nogen af siderne? Jeg elsker rock, jeg tror jeg har fået det fra opdragelsen. Min far er - var - kæmpe rockfan. Nu er han kæmpe P4 København fan. 

Jeg har lige set "The Prophecy II" - jeg så 1'eren i går. Men jeg tænker lidt på det dér med engle og den slags. Lucifer var jo den første engel, der blev skabt. Satans søn er antikrist. Er der nogen, der set "Tegnet"? "The Omen"? Gammel film, men jeg har da set den. Dengang var antikrist skildret som en dreng, der hed Damien. Han havde de 3 6-taller og alt det dér. Hans mor var en sjakal. Nå, men dengang jeg så den film, for ca. 15 år siden, var jeg vild med navnet "Damien" fordi det i den film var navnet på antikrist. Jeg besluttede mig for, at min førstefødte søn skulle hedde Damien. Hehe. Det er mærkeligt at jeg bliver draget mod Satan, antikrist og helvede i den grad, jeg gør. Det er derfor kristendom virker så tiltrækkende på mig - jeg føler at jeg har brug for at vide det, der står i Bibelen. Nu tror jeg jo så ikke på Gud, og er (derfor) ikke Satanist. Alligevel drages jeg mod Satan... Nærmest som en forelskelse. Jeg ved godt, at det er komplet skørt og at I tænker at jeg er blevet sindssyg (det skal lige siges, at det er jeg i forvejen). Men jeg føler en form for kærlighed til Satan, og jeg ville vælge hans side til hver en tid, hvis jeg dog troede på det. 

Jaja. Loonie. Haha. Jeg elsker det faktisk så meget, at jeg har fået tatoveret hans tegn



Jeg plejer at sige til folk, at det er en hyldest til MM, fordi han har det gedehoved, der plejer at sidde i dette pentagram, tatoveret stort set samme sted som min sidder. I virkeligheden er det mit intense kald, der har fået mig til at få den her - jeg elsker den. 

Men: Ingen tro, ingen satanisme. Så hvad det præcist er, jeg bliver draget mod, ved jeg ikke. Men det er lidt som et kald. Og jeg ved - som før nævnt - godt at jeg er en fuldstændig rablende tosse, som ikke engang kan undskylde sig med en psykose. Det her er bare noget, jeg ELSKER. Ikke det onde. Mens som LaVeys måde. Den var god. Læs om den i Satans Bibel. Den er god. Jeg har været interesseret i det her siden jeg var 15 år, og jeg læste alt, hvad jeg kunne finde. Til sidst fandt jeg Satans Bibel. De havde den på biblioteket, men den var låst inde, og jeg skulle skrive under for at kunne låne den.

Jeg er ikke satanist. Jeg bliver det aldrig.
Men engang imellem, ville jeg ønske, at jeg var.

torsdag den 23. august 2012

Er det varmt eller koldt?

I min ungdom, sagde alle "Fuck hvor gustent" når noget var fedt. Jeg måtte til sidst fortælle, hvad "gusten" betyder. Men det er sjovt, som man bruger ordene. "Det var en kanon fødselsdag" - kanon? "Det kan han da ikke mene, mand, totalt stiv græker". "Er hun virkelig sammen med ham nu? Total syg høne"

Der er tusindvis af andre ord, der bliver sat sammen på en helt mystisk måde. Jeg synes at det er morsomt at høre de udtryk, som man brugte, da jeg var yngre. Ikke fordi de er cool længere, men fordi de er så tilpas latterlige, at man kan grine af dem.

Jeg har ikke umiddelbart nogen mærkelige ordsammensætninger. Ja, altså, det har jeg nok, det har alle - men jeg kan ikke huske nogen lige nu. Jeg siger engang i mellem "for fuck's sake fuck Satan i helvede" og jeg har ingen idé om hvorfor. Det giver ingen mening. 

Af og til dropper der ord op, som irriterer mig så grænseløst at jeg får lyst til at slå folk. "Galmatias" - det bruger René om noget virkelig åndssvagt. Og "Tju hej hvor det går" - det bruger Hamid når noget går ham godt. Jeg ved ikke, hvorfor de ord går mig så sygt meget på. Jeg bliver virkelig arrig når jeg hører/læser dem.

Jeg sidder og hører D, det har jeg gjort den sidste uge eller sådan noget, det er så freaking fedt! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor cool de to geniale de mennesker er. Jeg elsker deres humor. Den er simpelthen så cool. 

Det er i øvrigt et slangord.
"Den er simpelthen så kold" - giver ingen mening. Men siger man "That's hot" får man Paris Hilton på nakken (hun søgte "patent" på "That's hot" fordi hun udgav T-shirts med de ord på, fordi hun altid sagde dem) - og oversætter man "That's hot" til dansk, "Det er varmt", er det noget, der er stjålet, som man forsøger at sælge.

Fuldstændigt latterligt.

Derfor kan jeg konkludere, at de fleste menneskers slangord er mærkelige og ikke kan hænge sammen.

Når det er sagt - hav en god aften.

Upassende sted at lægge sit hoved

Sikke en dejlig dag at stå op til. Her er lidt varmt, men ikke for meget. Jeg vågnede klokken 7, men sov videre til klokken 8, fordi vi først gik i seng klokken 4. Jeg kan god mærke, at jeg har sovet for meget. Mine muskler er helt ømme på den side, jeg har sovet.

         Jeg har overvejet at sætte en film på, her på computeren, men jeg ved ikke hvilken, og vores dvd'er er stablet vilkårligt. Så det bliver svært at finde en, jeg gider at se. Nu må vi se. Muligvis er der andet, der skal ordnes.

Vil I høre noget virkelig fælt?
Sådan viiirkelig fælt?
I går svedte jeg seriøst meget. Sådan at sveden løb ned af mit ansigt.
Til sidst fik jeg nok...
... Og tørrede mit ansigt i Renés boxershorts 
- og jo, de var brugte.

DET ER FANDEME KLAMT
- men skægt alligevel!

God's Army? I will protect you however I can

"God's Army"

- Den film har jeg netop set. Den var faktisk en ret stor skuffelse, men jeg forventer at 2'eren og 3'eren hiver den op. Det er faktisk også mærkeligt, for jeg gider kun at se komedier. Men lige pt er tanken om en komedie bare ikke noget for mig. Forleden så vi "Ghost Rider", i går så vi  "Sin City" og i dag har vi så set "God's Army".  Tja. Jeg havde regnet med langt mere God-stuff i den, men det var der ikke. Til gengæld var Viggo Mortensen en ret sej Lucifer.

Jeg har lige bagt det motherfucking største franskbrød i verden! Ej, okay, men i mit liv. Jeg har aldrig set et større franskbrød.  Jeg har bagt det med ca. 6dl mælk, og jeg plejer at bruge 3-4 dl. Det er så vildt, altså. Det er næsten større end spækbrættet. Jeg har ingen steder at gemme det lort.  Jeg bliver nødt til at putte det ned i de dér hvide skraldeposer, som man vist nok ikke må putte madvarer i. Men jeg har ikke andet.

Jeg har ret voldsom hovedpine lige nu, så jeg håber at de Ipren, jeg har taget, virker - og helst snart. Men det dummeste er, at jeg er NØDT til at høre musik. Jeg visner, hvis det ikke er der, og TD har kælet for min øregang i 3-4 dage nu, og de fortsætter.  Jeg venter med regningen til hovedpinen er væk, men jeg er i gang med at øve mig i at regne. Jeg skriver beløbet ind for hver regning, vi får (boner fra indkøb) - der er forskellige kategorier, og det kører på ugebasis. Derfor prøver jeg at regne det ud, og så regner jeg det ud med lommeregneren for at tjekke, og jeg er blevet en smule bedre til det, end inden jeg begyndte at regne. Regning og tysk har altid været mine værste hadefag. Jeg har lovet mig selv (da jeg gik ud fra den sidste eksamen - som var tysk. Jeg fik i øvrigt 6. Jeg vil tro, at det svarer til et.. hm... 02) at jeg aldrig vil udtale et tysk ord igen. Det har jeg nok gjort, og jeg kommer nok til det igen - men så er det fordi det har været en livsnødvendig handling. Regning vil jeg gerne kunne finde ud af. Matematik (det er ligninger og den slags - det fatter jeg minus af) er ligegyldigt for mig. Men det kunne være totalt fedt hvis jeg kunne finde ud af det. Jeg behøver ikke at være god. Bare middelmådig. Men det kommer nok. Jeg har fundet ud af, at den, der først udtalte "Øvelse gør mester" faktisk havde ret. Bare jeg kunne klare det med dansk grammatik! Haha. Det bliver aldrig min stærke side. Men det går nok. Jeg skal ikke bruge det til noget. Jeg skal ikke være journalist eller forfatter, så op i røven med, om jeg kan dansk grammatik. Teknisk set vil jeg gerne være forfatter, men jeg er ikke god nok. Mine ideer er ikke værdige til at blive til en bog, så jeg holder mig bare til det, jeg kender. Det er helt klart bedst for mig.

Men jeg har været på tanken i dag, sammen med René. Jeg er stolt af mig selv. Det er første gang i 3 uger, jeg har været udenfor. Jeg har jo haft problemer med ryggen, som jeg havde slået ved et fald. I dag valgte jeg selv at gå med, og vi gik ned og købte sodavand, og gik hjem igen - der kørte en bil forbi os, og dem, der sad i den, rullede vinduet ned på både forsædet og bagsædet og råbte noget med "fede svin". Jeg hørte ikke resten, men det er jo også ligegyldigt. Jeg synes bare, at det er utrolig barnligt at råbe efter folk, når man kører forbi dem i en bil. Men de kørte jo i en bil, så de har nok ikke teknisk set været børn. Haha. Dumme idioter. Det gør heldigvis ikke så meget, når René er med. Da vi kom ud fra tanken, så jeg Ekstra Bladets forside, hvor der stod noget med "indvandrerbøller" og jeg kom sådan til at grine. Det lyder som en sur morfar der har skrevet det. Hvem fanden bruger ordet "bøller" nu om dage, hvis det ikke er ment i sjov? Morfar? Guess so. "Puha, sikke nogle bisser!" - haha.

Hende sækken på kommunen, som gav os afslag på rengøringshjælp, har måttet æde sit afslag. Vi sendte en klage til hende, med samtlige af vores lægeerklæringer, og hun måtte omstøde sin afgørelse. Ha! Sæk. Men nu venter vi så på Britas vurdering af Renés arbejdsevne, det er noget, vi ser frem til - for at få lukket sagen af. Enten flexjob eller førtidspension. En af delene. Vores liv bliver MEGET bedre, når vi finder ud af, hvad der kommer til at foregå i fremtiden. Hvordan sagerne står. Det bliver en del nemmere.

Husk:

 "Nobody knows what's gonna happen tomorrow
We try not to show how frightened we are
If you let me I'll protect you however I can"
- Duran Duran

onsdag den 22. august 2012

Når sandheden skal frem

Hej. Det er mig, Rikke, der skriver for at fortælle jer, at jeg har fundet ro. Jeg behøver ikke længere at være trist over studenter.

Hvorfor? Det spørger du sikkert dig selv om. Der er en ganske ligetil og nem forklaring. Jeg er klar over det, og jeg har accepteret det. Jeg forstår godt, hvorfor jeg er sådan, og det er fint med mig. Jeg ville gerne have været det modsatte. Men sådan er det bare ikke. Det må jeg lære at leve med, for jeg er jo selv skyld i det. Jeg kunne have "sprunget ud" noget før. Jeg kunne have kæmpet imod. Andre skizofrene har gjort det. Andre skizofrene har taget en uddannelse. Så jeg konkluderer at det er MIG, den er gal med. Og siden mit forrige indlæg, har jeg tænkt. Det er på den måde, jeg har forstået og accepteret det. Jeg ER vitterligt dum. Ikke sagt for at få trøstende ord med på vejen, men sagt fordi det er sandt.

(undskyld, Cecilie)

tirsdag den 21. august 2012

Bla bla bla

"Every 1's a winner, baby..."
 
Det er en sang med Hot Chocolade. Jeg synes at det lyder bedre med "Everyone's a winner, baby"
 
Jeg er ked af det, igen. Over det, der altid gør mig trist og dårligt tilpas. Min intelligens. Eller mangel på samme. Når jeg hører om, ser vognen med studenter, bryder jeg sammen. Jeg kan ikke engang tænke på det uden at blive ked af det. Af og til bliver jeg sur på studenterne, fordi de går så meget op i, at alle skal vide det. At de er KLOGE. At de er INTELLIGENTE.  De smører ud i ansigtet på mig, at jeg kun fuldførte første år på HTX. Alle siger "Jamen, du var jo syg, du var indlagt og havde det skidt" - Det er bare IKKE en god undskyldning. Jeg er ynkelig fordi jeg skriver den her blog. Jeg er ligeglad. Jeg er ynkelig alligevel. Du tænker HUN ER FULD AF SELVMEDLIDENHED - og ja, sgu, det er jeg. Jeg skammer mig over at jeg ikke har en uddannelse. Jeg skammer over at være så uintelligent, at jeg ikke kan finde ud af at tage en simpel uddannelse. "Tag en uddannelse, hvor du kan sidde derhjemme" - har du ikke fattet det? Jeg kan ikke fuldføre noget. Ikke alene er jeg snotdum, jeg har også minus på koncentrationskontoen. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse bøger, jeg er vild efter at læse. Min far, min tysklærer og min hjemkundskab-lærer havde ret, dengang for så mange år siden:
 
Jeg er dum.
 
(det er selvmedlidenhed, og jeg behøver ikke at blive påmindet at det er selvmedlidenhed)

Jeg elsker alle - også mig selv!

Åh!

Jeg har fået at vide, hvor værdsat jeg er.
Masser af andre ting, men de er personlige.
Jeg elsker den slags!

Kærlighed all over!

Jeg elsker enhver, der læser denne meget korte blog!
Hvorfor? 
Fordi I gad, og fordi det er på tide at sprede kærlighed! Hehe

Bare føl dig elsket! Jeg elsker dig,
og et eller sted sidder Cecilie og er ked af, at jeg glemte at svare på hendes smukke ord.
Jeg elsker også Cecilie - ekstra meget!

SPREAD LOVE ALL OVER THE WORLD

JB & KG

Jeg elsker film. Jeg så "Sin City" i går, for første gang, og det er en virkelig, virkelig awesome film! Jeg er dybt betaget og jeg elsker den. Jeg har aldrig oplevet noget så cool! Eller... Jo, det har jeg, men den her film er i eliten. 

Noget andet:


Tenacious D
"39"

- DER ER UPASSENDE ORD I TEKSTEN

JB er en af de bedste sangere outthere, men han kan ikke klare det uden KG. Det er genialt at de har fundet sammen

De har humor i verdensklasse! JB er et godt træk. Hans humor er så utrolig fed!

Engang imellem...

... Ja, engang imellem bliver tingene bare for meget.
Prøv at forestille jer, at I ringer til jeres mor og siger "Jeg ville bare lige ringe og sige at du er den smukkeste mor i verden" og man så får at vide at ens far ikke ved, hvad han skal svare på mails, som er skrevet netop så de ville være nemme at svare på. Prøv at forestille jer, at I skal afslutte samtalen med "mor" med at sige til jeres far, at han ikke skal svare på ens mails, fordi det gør ham utilpas.

Prøv at forestille jer, at jeres far mere eller mindre er ved at dø af et hjertestop. Så prøv at forestille jer, at alle i familien ved det - bortset fra jer. Hvorfor? Grunden, de kommer med, lyder jo enormt smuk: "Du har så meget at slås med, og vi ville ikke bebyrde dig, det endte jo godt". Så tænker man lidt over det og bliver så skidesur over at man som den eneste ikke vidste noget. Så bliver I sure over, at jeres farmor, som er den eneste fortrolige i familien, ikke har sagt noget, og lader være med at ringe før arrigheden er væk. Så går der en uges tid, så snakker man med sin mor, og nævner det. Så siger jeres mor "Hvem har fortalt dig det?!" på en anklagende måde. Så kan man godt regne ud, at hun havde en brandert kørende, da hun fortalte jer det. I snakker lidt om det, og det går fint, men får at vide at ens farmor har haft det dårligt med at snakke med jer, fordi hun kunne høre, at I ikke vidste det. Bagefter ringer ringer I til jeres farmor og fortæller, hvad der er sket og hvad der er blevet sagt. Jeres farmor siger, at der ikke var noget farligt ved det, der skete med jeres far, og at hans far også havde fået sat en ballon og en fjedr i en af venerne, og at han levede 10 år længere. Så siger I, at det er OK og at I ikke er sure mere. 2 dage senere ringer I til jeres mor, der siger at hun er irriteret på en, fordi man har ringet grædt og skabt til ens farmor, og at ens far havde fået det dårligt. Så siger man, at det har man ikke gjort, og ens mor siger "Godt. Så lader vi det ligge". Så ringer I til jeres farmor for at spørge hvorfor hun har løjet. Jeres farmor griner lidt, for jeres far havde været der, og hun havde fortalt ham at I har snakket lidt sammen, og jeres far griner lidt, og tager så hjem. Så ringer I til jeres mor for at spørge hvad fanden der foregår og får at vide "Vi har aftalt at lade det ligge, en aftale er en aftale"

Hvad fanden sker der i min familie for tiden?
Jeg er pissed, selvom det ikke er noget, der er sket i sidste uge. Jeg ved godt, at der er gået et godt stykke tid - men jeg er stadig arrig over at jeg bliver behandlet på den måde!

Det er en dum ting at være sur over, men det nager mig big time, og jeg kan ikke bare lade det ligge. De fucking lyver for mig - og jeg forstår bare ikke hvorfor? Hvis det er en standard procedure at blive opereret for en blodprop i hjertet - hvorfor må jeg så ikke vide det? Og hvad finder jeg så ud af, flere dage senere? Min mor siger "Ja, og du ville jo bare ringe til os hver dag hvor at tjekke hvordan han har det - lige som du gjorde da jeg fik konstateret rygerlunger på medium niveau" What?! Er det ikke okay at bekymre sig for sine forældre?! De må gerne bekymre sig om mig, men ikke omvendt? Faktisk tror jeg ikke, at jeg har den helt store prioritet  hos dem længere, efter jeg flyttede hjemmefra - eller måske efter de opdagede, at jeg har valgt René og ikke dem i sagen om skænderiet, der splittede familien dengang for 3 år siden. Min svigermor spørger til mig hver dag, når René ringer til hende, og hvis han ikke har ringet i 3 dage, ringer hun og "skælder" ham ud fordi han ikke har ringet og fortalt hende, hvordan  jeg har det.

Jeg synes ærligt talt at det her er noget forbandet rod.

mandag den 20. august 2012

Julekort - de skal jo skrives, så...

Jeg drikker Faxe Kondi Free og har fået skrevet 3 af de 13 julekort, der skal sendes ud. Det vil sige; jeg har skrevet et udkast til dem - jeg gider ikke at sidde og skrive 13 julekort på papir med kuglepen, for derefter at skulle lave det om. Det er jo 13 forskellige julekort. Eller; det er faktisk breve. Jeg skriver breve til folk, fordi jeg synes at et julekort er fesent.

Men selvom jeg gerne vil lave hvert julebrev forskelligt, er der jo ting, der går igen. Irriterende, men det bliver nødt til at være sådan.

Jeg har fået kramper, så jeg holder lige en pause med at skrive. 

René og jeg har aftalt at se film i aften. Det bliver sikkert rigtig hyggeligt, selvom filmen er fransk. Hehe. Heldigvis er der opfundet undertekster. Man må jo gå glip af stort set hele filmens handling, hvis man ikke forstår sproget. Se, nu er det jo lidt ærgerligt, at jeg har drukket min Faxe, for den kunne være lækker, iskold med klumper af is, at drikke til filmen. Men ved I hvad? Jeg har en mere. Ha! Snydt igen. Jeg kan bare smide den anden i fryseren. Jeg er sgu alligevel smart, hm?

Jeg glæder mig sådan til 1. november. Det bliver en dejlig dag. Jeg går stadig og spekulerer omkring mad. Hvad søren skal vi finde på? Vi spiser  normalt lækre retter. Jeg spekulerer på, om vi skal gå med en af de retter, vi plejer? Ikke bøffer, det får vi altid på vores bryllupsdag. Men der kan være retter som f.eks. gormeh sabzi eller retten med kartofler, som jeg har glemt hvad hedder. Der er egentlig mange retter, vi kan lave. Måske er det nemmere, hvis vi snakker om det, i stedet for at jeg skal bestemme hvad det skal være - det er jo også Renés bryllupsdag. Vi skal også bestemme om desserten som sædvanligt skal være is, eller om vi skal finde på noget andet, spændende. Den 1. november er en torsdag, så vi kan købe en kage, og vi kan købe ingredienserne ind samme dag. Det gør det lidt nemmere.

Og gaven. René bliver totalt og fuldkommen glad for den, det ved jeg, og jeg ser frem til at opleve ham pakke den op. Det bliver bare alletiders og fantastisk dag! Jeg håber at René kan klare det, og ikke er ødelag på grund af noget arbejde. Jeg håber at han i det mindste har ferie. Hvis han er på arbejde eller sådan noget, kan han ikke sidde ved bordet, og så skal vi sidde i sengen og spise. Jeg vil helst have en romantisk middag med stearinlys og det hele. Men hvis han ikke kan, må vi jo rykke stearinlysene ind på bordet ved siden af René i soveværelset. Det er vel også hyggeligt, I guess. Det vigtigste er, at vi er sammen, you dig?

Anyways; Jeg skal lige høre "Rize Of The Fenix" og "Tenacious D" færdig, og så står den på læsning af Dave Mustaines selvbiografi. Han har gjort et godt stykke arbejde. Love you, man. Jeg fik den i bryllupsdagsgave sidste år, og jeg har ikke fået læst den endnu - så jeg er gået i gang nu. Yeah.

Gamle dage

Antikrist.
Det vil jeg være. I'm just saying...

I dag, den 20. august (klokken er 0:10), har jeg tanker. Ja, det plejer jeg sådan set at have, men... Jeg tænker på, hvordan det var dengang. Den gang i den sorte middelalder, hvor kvinder som jeg blev brændt på bålet for kætteri. Ikke nødvendigvis fordi jeg var kætter eller heks, men fordi jeg var en tosse. Bøger beskriver, at nogen meldte sig frivilligt til afbrænding, fordi de var psykisk syge.

Helvede. Det er skabt af præsterne dengang, i middelalderen. De kunne ikke få folk til at gøre ting for dem, fordi menneskene ikke troede på Gud. Magthaverne - eller præsterne, som de uden tvivl selv ville kaldes - sørgede for, at folk ikke turde andet end at gå i kirke. Der er intet "helvede" nævnt i Bibelen. I Bibelen står, at I de første årtusinder, vil Gud lade Satan herske. Gud havde engle, der steg ned fra himlen og giftede sig med kvinder af kød og blod, de fik afkom, som var ekstremt onde. Gud smed de engle ud af himmelen og de blev til dæmoner, sammen med deres afkom. Men stadig? Ikke noget helvede. Præsterne må have været lykkelige, da de opnåede al den magt, de havde sat sig for. Alle var slaver af præsterne. Man kan jo endda se det portrætteret i gamle bøger.

(mærkelig slutning, men jeg er i gang med noget andet)

søndag den 19. august 2012

Written in water

"We know who we are and what we wanna say
and we don't care who's listening.
We don't rebel to sell, it just suits us well.
We're the bright young things"

- Marilyn Manson, "Bright Young Things"



Der kommer en af dagene en blog med musik.
Bloggen kommer til at hedde "Written in water" - det er en sang fra D:A:D

Adressen på siden kommer til at hedde
www.everythings-smooth.blogspot.com

- Rikke

Undskyld

Jeg har skrevet en blog her, som virkede stødende på mennesker, den ikke var henvendt til.

Derfor sletter jeg den, og beklager at der har været tvivl om, hvem den har omhandlet.

Fortsat god aften.

No! Fucking no!

Hvorfor lyttede jeg ikke efter René?
 
Hvorfor ignorerede jeg ham? Det, der er sket nu, er at jeg har søgt på "Antichrist Superspar billeder" og har fundet adskillige billeder af mig selv på google. Det kan ikke gå, men der er intet at stille op. Når først mine billeder ligger på google, er der no chance in hell for at jeg kan få dem fjernet igen - heller ikke selvom jeg sletter billederne fra mine blogs. Det er en skandale! Nu kan jeg aldrig sætte billeder ind igen. For nu ved jeg, hvad der sker. Derfor har I set det sidst billede af mig, jeg stopper her. Om jeg helt stopper med bloggen, ved jeg ikke endnu, lige nu er jeg bare i chok. Jeg synes at det er skræmmende, at alle billeder, jeg smider op, er frit tilgængelige på hvilket som helst søgeord, men min blog er lavet med henblik på blandet andet billeder. Det her...

Jeg magter det ikke.

lørdag den 18. august 2012

Hell yeah!

Oh my freaking God!

I dag er der sket noget fantastisk! Jeg havde så sindssygt ondt i ryggen, da Jonna gik. Så jeg lagde mig i sengen og sov i en times tid. Og da jeg vågnede... Havde jeg stadig ondt. Men ikke lige så meget. Så jeg besluttede mig for at prøve at gå med ned og smide skraldet ud. Og det kunne jeg! Det gjorde ondt, men jeg kunne fandeme! Hvor sej er jeg!?!?

Derfor vil jeg i morgen gå en tur, sammen med René. Jeg er vildt stolt af mig selv. Tænk at jeg klarede det! Plus at jeg lige har fanget en kæmpe edderkop på væggen - og det er normalt René, der fjerner dem, fordi jeg er overdrevet bange for dem. Yeah. Bare kald mig sej! For det er jeg. Hehe...

Jeg skal ud og bage om lidt, for René og jeg skal holde filmaften. Jaja, klokken er 22. Men det er sgu da ligegyldigt. Vi skal se "Ghostrider" - det bliver spændende nok. Den kommer med  på listen over film, jeg allerede har anmeldt, som venter på at komme op på hjemmesiden. 

Jeg kan slet ikke komme mig over, at jeg har gået så langt! Det er altså alligevel temmelig sejt. Jeg er så ufattelig stolt af mig selv. For jeg havde ondt, og jeg troede faktisk ikke, at jeg ville kunne klare det, men jeg var stærk og holdt ud - René var meget støttende og opmuntrende. 

Jeg har skrevet en e-mail til min far. Han svarede ikke på den sidste, jeg skrev, så nu har jeg skrevet en ny. Ha! Snydt igen. Hehe. Ej, den handler om noget andet. Muligvis har han slet ikke fået den anden? Hotmail er temmelig uberegnelig. Ja, det er Gmail også, for den sags skyld. Jeg har overvejet at lave en @rapoulsen.dk - for jeg kan lave en e-mail fra min hjemmesideadresse. Men... Hvad nu, hvis jeg ikke gider at have min hjemmeside? Eller at jeg skal ændre min e-mail så mange steder? Den jeg har, er jo brugt adskillige steder. Vil det være lige så nemt at tjekke den, som det er med Hotmail? Kan jeg oprette en e-mail fra hjemmesiden til brug på hjemmesiden? Jeg regner ikke med, at folk vil skrive til mig på hjemmesiden, så det er lidt omsonst. Men det kunne nu være ret fedt at have sin egen adresse. Jeg må jo tænke over det.

Marilyn Manson synger for mig. Det er dejligt. "I'll kill myself just to make everybody pay" - det er min ungdoms password, havde jeg nær sagt. Men det er faktisk et okay ord, for jeg lukkede ikke andre ind. Der var mig. ME AND ME ALONE. Ingen "kendte" mig sådan rigtig, selvom mange troede det. Jeg vil ikke sige, at jeg vildledte folk. Jeg lukkede dem bare ikke ind. Så "password" er vel rigtig nok. Der var bare mere end det ene ord, man kender "password" fra. Der var flere ord i mit password, og det fungerede fint.

Men nu er jeg voksen, og jeg har ikke længere brug for at gemme mig bag facader. Jeg vil dog sige, at jeg stadigvæk ikke lukker folk ind - men folk på nettet... Det har altid været anderledes. Nok fordi der ikke er tale om at mødes. Det er bare en form for "pseudo"-venskaber. De kan blive rigtig tætte, og det er sikkert fordi man ikke skal ses i virkeligheden. Hm. Men jeg lytter til Marilyn Manson, det gør mig glad, og min kage er færdig.

Glattejern er min fjende (tror jeg)

Wow...
Vi har brugt 78 kWh på en uge! Det er fordi vi har en ventilator kørende døgnet rundt, for 30 grader er fandeme meget i et lokale, hvor man befinder sig hele dagen. Jeg sidder foran computeren, og jeg ser fjernsyn og sover herinde. Det samme gør René. Så vi har en affugter og en ventilator kørende døgnet rundt - det er derfor, det er jeg temmelig sikker på. 

Jeg har redt mit hår, selvom det ikke var vådt. Det var nemmere end jeg troede, og der ikke flere krøller i. Det er jo det, jeg gerne vil have. Men det kan jo ikke være rigtigt, at jeg skal have tørt hår for at undgå krøller, og jeg giiider ikke et glattejern.

Kæft, jeg har ondt i ryggen! Jeg er fuldstændig ødelagt. Jeg har siddet for længe på stolen, mens Jonna har været her.  Hvilket i øvrigt var hyggeligt.

Yeah. Men ellers... Nå.

Igen. Jeg er fuldstændig skør

Jeg har set denne biografi, som jeg egentlig synes, at alle skal se, hvis de gider. Det er selvfølgelig ikke mig, der har lavet den, men den er fantastisk.


Jeg synes at det er en fantastisk biografi/interview, og den skildrer ham godt. Den er meget ærlig og hudløs - jeg synes personligt, at det er det er et af de bedste programmer, jeg har set med Marilyn Manson. Jeg har set en del, som fan i så mange år.

Min personlige mening er, at han er utrolig intelligent, samtidig med at han er "lidt ved siden af" - han er ikke som andre, og det er noget, jeg kan lide, nok måske fordi jeg ikke selv er som (de fleste) andre. At han gør de ting, han gør, er naturlige for mig, og jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men det er sådan, det er. Jeg ville nok også gøre de ting, han gjorde, hvis min udkårne sagde nej til mit frieri.

Se det her. Jeg tror ikke, at du vil fortryde det.

fredag den 17. august 2012

You know who

Super ego bitch I've been evil a while

Jeg er totalt forført. Jeg er forelsket. Jeg er blevet taget med en storm - alt på samme måde, som dengang vi "mødtes" hjemme hos mig.  Han sang lidt for mig, men jeg forstod det ikke. Pludselig en dag, ganske tilfældigt, opdagede jeg, hvad det var, jeg reelt hørte. Jeg forelskede mig straks, og var det i mange år. Så begyndte det at dø lidt ud. Men nu... Nu er han tilbage med fuld storm, forfører mig, overtager mit hjerte og bruser igennem mine årer.

You are the church, I am the steeple - when we fuck, we're all God's people

Det var som at elske med musikken, det var som at elske med et himmelsk væsen, trods det snarere var det modsatte. Han betog mig totalt, gjorde mig levende, gav mig den gnist, jeg havde manglet. Han gav mig det liv, jeg desperat havde brug for. Og igen døde det lidt ud, det var som om hans kærlighed til mit hjerte engang imellem blev overtaget af andre. Men han vender altid tilbage. Altid. Hans stemme suger mig i hans retning, og hans sang gør mig i stand til at være menneskelig. Jeg finder mit liv i ham, jeg finder min stil i ham, fordi jeg relaterer til ham 100% - noget, som jeg ellers kun har oplevet en enkelt gang før dette. Og måske er dette en bedre relation, i og med at jeg ser mig selv i ham, på alle punkter, hvilket jeg ikke har gjort med andre. Tæt på - men aldrig helt. Når jeg elsker med musikken skabt af denne fantastiske mand, føler jeg mig forstået, jeg føler mig høj, jeg føler mig i live. Han forstår at sætte skub i brusen i mine årer. Jeg kan kun sige, at jeg elsker hvert et stykke af de følelser, han og hans musik vækker i mig.

Når ret skal være ret

Ej. Spedalskhed tror jeg ikke, jeg har.

Men jeg undrer mig over, at mange ting på min krop er mærkelige.

Men jeg ved godt, at jeg ikke er spedalsk.

Marilyn Manson

Jeg har set interviewet med Marilyn Manson, jeg er lige blevet færdig, og... Jamen... Jeg tror faktisk, at jeg elsker ham mere. Altså ikke sådan... forelsket-agtig, men jeg har stor respekt for ham, jeg har stor sympati med ham, og jeg beundrer hans evne til at lave musik, både musik- og tekstmæssigt, og jeg beundrer hans evne som maler. Jeg synes også, at han er en dygtig skribent, både som journalist og forfatter, vurderet på, hvad jeg har læst i "The Long Hard Road Out Of Hell". Jeg vil sige, at jeg ser ham som en form for mentor eller noget i den stil. Han inspirerer mig, han får mig til at føle mig som et menneske, ved selv at være det trods hans "fremtræden". Jeg vidste jo selvfølgelig godt, hvordan han er, før jeg så programmet. Men jeg bliver alligevel altid overrasket over, hvor følsom han er, selvom jeg kan høre det i hans tekster.

Jeg føler ofte, at jeg ikke er et menneske som andre, fordi jeg er mærkelig. Men jeg har fundet normaliteten i Marilyn Manson. Det har jeg fordi hans tekster og de ting, han siger, går ind og viser mig at det er okay for mig at være lidt anderledes, og at jeg har ret til at sige hvad jeg vil. At jeg har ret til at være, hvem jeg har lyst til at være, og at jeg ikke skal være bange for, hvad folk tænker. Jeg skal ikke lade andre få mig ned med nakken, blot fordi jeg ikke er som dem.

Jeg elsker ikke alene Marilyn Mansons musik.
Jeg elsker også Marilyn Manson...
... og alle hans evner.

Spedalskhed

Jeg har fået vabler. På det ene bryst. 
Det højre bryst er fyldt med små vabler. Hvad fanden er det?  Er jeg blevet spedalsk? Mine tånegle flækker spontant og falder af, mit hår falder af i totter, jeg får vabler på mærkelige steder... Jeg må sgu da fejle noget. Kan det være medicinen? Nej, det tror jeg sgu ikke. Der er ikke ændret i den, og det har ikke hele tiden været sådan. René siger, at jeg ikke er spedalsk. Men han kan ikke komme med en sandsynlig diagnose. PSH! 

Jeg er ved at dø af begejstring for at se "God's Army", "Genopstandelsen" og "The Prophecy 3". René bliver ved med at sige, at det muligvis ikke er noget for mig, sådan rent psykisk, men ÅH! Jeg vil bare så gerne se dem! De lyder så fantastiske, og vi har alle 3, så jeg kan jo bare sætte dem på. Se dem på min computer. Men... Hvis de nu er for uhyggelige til mig... Jeg er jo en ret sensitiv person. Jeg tror ikke, at de er for uhyggelige, men jeg har jo så heller ikke set dem. Vi har en masse film, vi skal have set, og de her 3 ligger langt nede på Renés liste, og de film, han gerne vil se, er nogen, han mener jeg vil synes om. Men jeg er bare så betaget af "God's Army" og de to andre. Jeg kommer til at se dem på et tidspunkt.

Jonna kommer lørdag. Det bliver hyggeligt. René vil ikke være med, for min skyld. Han siger, at han altid snakker så meget, at jeg ikke kan få et ord indført - og det er rigtigt. Men vi siger det ikke på forhånd. For vi vil begge to gerne have at hun kommer, og at jeg så "har" hende alene - "på tomandshånd" lyder måske bedre. Hehe. Jeg havde egentlig tænkt mig at studere lidt inden hun kommer, men jeg ved ikke, om jeg kan nå det. Et eller andet sted kan jeg jo gøre det nu? Hmm... Spørgsmålet er bare, hvad jeg skal studere, jeg har jo en del bøger. Jeg vil gerne stille nogle - ikke kritiske - spørgsmål som ikke sætter Gud i en åbenbaring af lys. Jeg har f.eks. dette spørgsmål, jeg gerne vil have svar på: 

Man siger at kun mennesker, der har levet et godt liv, kommer i Paradis. Hvem bestemmer, hvad der er godt, sådan helt konkret? Kan vi med sikkerhed sige, at Hitler og Moder Theresa ikke ender det samme sted? 

Spørgsmålet er ikke et, jeg har fundet på, men er et, jeg gerne vil have svar på. Spørgsmålet kommer fra Peter, men jeg synes at det er yderst interessant. Jeg har flere ting  a la det her, men jeg vil skrive dem ned og gemme dem til lørdag, når Jonna kommer. Det kan godt være, at det er mærkeligt at lave Bibel-studier med Jehovas Vidner, når man er ateist. Det er faktisk nok rigtig meget mærkeligt. Men jeg vil så gerne læse Bibelen, og jeg har måtte se i øjnene, at jeg aldrig får den læst. Men når Jonna er her, kan vi snakke om ting, jeg synes er interessante, og så får jeg læst de ting alligevel. Det er til gavn for mig og min interesse i kristendom/Bibelen.

Jeg sidder og ser en koncert med Tenacious D fra Rock am Ring 2012, og jeg er rørt til tårer over alle de mange fans. Jeg vidste godt, at mange mennesker kan lide Tenacious D, men der er simpelthen så mange, der synger med på sangene. Det rører mig bare så meget. Det er så smukt. Jeg ønsker ikke, at jeg selv havde været der, jeg er glad for at se det på Youtube. Der er SÅ mange mennesker, og når der bliver sunget "Tenacious D" igen og igen, af hele det ekstremt voldsomt store publikum, kan man sgu ikke lide lade være med at blive rørt. Jeg er bare... Jeg mener... Wauw! Om lidt skal jeg se et interview med Marilyn Manson, som jeg har hentet ned fra Youtube. Den her koncert er også downloaded fra Youtube, så jeg har den liggende - jeg glæder mig til at lytte til Mr. Mansons visdomsord. Han plejer i hvert fald at sige virkelig intelligente ting, så mon ikke, han også gør det her?

Hav en god nat!

torsdag den 16. august 2012

Viden

Radio Køge!

Jeg hørte rigtig meget Radio Køge, da jeg var yngre. Vi taler måske... hm... 22-23 år. Jeg elskede især at lytte til musikprogrammet med "Kim Shaky Petersen". Jeg skrev engang ind til programmet for at høre KWS med "Where Did You Go?", og sør'me om han ikke spillede den. Jeg hørte Radio Køge hver dag. Der blev spillet totalt fed popmusik hver dag. Men en dag stoppede Kim Shaky Petersen. Der var ikke flere fede programmer til mig. Øv bøv.

Jeg fandt så ud af, at Kim Shaky Petersen var stoppet på Radio Køge, fordi man ikke længere måtte ryge i studiet. Det er en ærgerlig grund, men sådan var det. Omkring 4 år senere, tager jeg med René på besøg hos Kim og Majbrit. Og dermed kan jeg sige, at jeg personligt kender Kim Shaky Petersen. Vi snakker ikke om musik, fordi Kim snakker om film med René, men han ved så meget! Han ved stort set alt (overdrivelse fremmer forståelsen) om popmusik. Han laver ofte musikprogrammer til f.eks. 6-dagsløbet (cykelløb), og det var ham, der styrede musikken til mit bryllup. Det er egentlig meget pudsigt.

Jeg kom lige til at tænke på det, fordi jeg hørte den sang med KWS. Jeg har stor respekt for Kims viden om musik, og jeg kunne godt tænke mig at dele mine tanker med ham. Men. For der er et men. Jeg lytter mest til musik, som han ikke spiller. Jeg tror heller ikke, at han lytter til det. Jeg tænker f.eks. på Marilyn Manson, Megadeth og Type O Negative. Det tror jeg ikke, at han er interesseret i at snakke om. Men jeg snakker ikke så godt med Kim, hvilket ærgrer mig. Al den viden...

onsdag den 15. august 2012

Mon hvidløg virkelig jager vampyrer væk?

Familie!
Engang imellem kunne man godt være foruden.

Okay. Min far fik en blodprop i hjertet. Min mor besluttede at jeg ikke måtte vide noget, men de fortalte resten af familien det. Så blev jeg sur over at jeg ikke vidste noget. Min mor afslørede det i en brandert over telefonen. Da vi kom til at snakke om det, sagde hun "hvem har fortalt dig det?" og jeg svarede "dig". Min mor forklarede at det var fordi jeg havde så meget at slås med selv. Så bliver jeg jo så sur på min farmor, fordi vi ikke har nogen hemmeligheder for hinanden, men at hun alligevel ikke har fortalt mig det. Derfor venter jeg med at ringe til hende, til jeg ikke er sur mere. Så snakker vi lidt om det, og hun fortæller mig, at min mor og far udtrykkeligt bad hende om, ikke at sige det videre. Vi snakkede lidt om det, og så snakkede vi videre om noget andet. Så kommer min far på besøg hos min farmor. Han vidste ikke, at min mor havde sagt det, men blev ikke sur - han sad og grinte lidt. Så ringer jeg til min mor her til aften, og hun er "irriteret" på mig. For min farmor har fortalt min far at jeg har siddet og grædt i telefonen. Hvilket jeg ikke har. Så siger min mor, at jeg jo ikke skulle vide det, fordi jeg havde alt mit eget - og tilføjede så, at jeg ville ringe hele tiden og tjekke om min far var okay, ligesom jeg havde gjort med hende, da hun fik konstateret rygerlunger af medium grad. Jeg ringede og "tjekkede hende i hoved og røv". Så ringer jeg til min farmor for at spørge hvorfor hun lyver, og hun siger at det har hun aldrig sagt (at jeg græd), men at hun havde refereret samtalen, som den var foregået, til min far. Og nu har min farmor og jeg aftalt, alt det er for latterligt at blive uvenner over, og at vi ikke gider at snakke om det længere.

Derfor er jeg både lettet og dybt irriteret på samme tid. På min mor. Hun finder på sine egne små historier. Hun er jo den nye H.C. Andersen! Hun kan finde på hvad som helst - det er synd, hun ikke skriver det ned, så hun kunne tjene en formue, så de kunne komme ud af noget af al den gæld, de har. Ikke mindst til mig.

Mine rygsmerter var egentlig væk. Jeg var blevet "rask" igen, og jeg havde endda fået det bedre, end jeg havde før jeg faldt og slog ryggen. Men så sad jeg for længe på min skrivebordsstol. Og Jeg sidder skævt på den. Nej, jeg ved ikke hvorfor. Men jeg har siddet skævt længe nok til, at selve stolen er blevet skæv. Derfor sidder jeg med skæv ryg. Den venstre balde er langt højere oppe end den højre. Man kan se, at jeg sidder skævt, fordi jeg prøver at rette mig op ved at skubbe hoften mod højre og taljen/overkroppen mod venstre. Virkelig en dårlig idé, men jeg kan ikke lade være, og nu hvor jeg har ødelagt stolen, er det svært at lade være. Men jeg regner med, at det går væk.

Om lidt laver jeg aftensmad. Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg skal lave, men hvis min Cheasy Fraiche stadig dur, vil jeg lave burritos. Det kan vi begge to godt lide, og det er nemt at lave. Jeg skal bare have lidt salt, peber, hvidløg og Cheasy Fraichen, og så skal jeg have Quorn (køderstatning lavet på svampe) og noget pastasauce, hvis jeg er for doven til at lave det selv, og så få varmet nogle tortillas op. No problemo. René sover nu. Jeg vågnede fra en lur klokken 19:30, så det er vel fair nok, at han tager en lur nu - men jeg laver mad snart alligevel.

Mødet

Jeg kunne desværre ikke komme med til Renés møde med hans sagsbehandlere, men jeg fik jo selvfølgelig historien, da han kom hjem. Jobvejlederen på arbejdsprøvningscenteret og sagsbehandleren på jobcenteret var med. Mødet handlede om, hvad René havde fået ud af de mange måneder, han har været tilknyttet BOMI og Køge Jobcenter generelt. Aftalen blev, at hans jobvejleder skriver en konklusion, som René skal godkende. Hvis hun mener flexjob, skal hans sagsbehandler hos Jobcenteret stå for det, og mener hun førtidspension, skal sagen videre til kommunen. Så sagen er langtfra afgjort, og det er jo så yderligere ventetid, hvor René får det dårligere og dårligere. Han synes selv, at han er bedst stillet med flexjob, og det er det, han helst vil. Men han er klar over, at førtidspension er det rette for ham, fordi han kun kan arbejde 4 timer om ugen, og på trods af så lidt arbejdstimer, ikke kan fungere herhjemme.

Så der er ingen konklusion endnu, men tak fordi du spurgte, Cecilie.

tirsdag den 14. august 2012

10 timer

Haha...
... Jeg har, uden at have en eneste idé om hvordan, slået min venstre storetå så meget, at neglen er flækket stort set halvt igennem, og faktisk burde rives af. Jeg mindes ikke at have stødt tåen overhovedet. Men det må jeg jo have gjort. René har forsøgt at reparere den. Jeg ved ikke, hvor godt det gik, men vi må jo se på det, når der skal skiftes plaster.

Og jeg har fået bevilliget kronikertilskud i dag. Jeg havde det før, men skulle genansøge det, for det gælder kun i 5 år. Men jeg har søgt, og jeg har fået det bevilliget igen, 5 år. Min CTR saldo udløber til september, men er lige ni på lige et par hundrede under 50.000 kroner - for at få kronikertilskud, skal man have lige knapt 17.000 kroner på sin CTR saldo. Men jeg har en egenbetaling på ca. 3.500 kroner, som jeg betaler til apoteket via PBS. Så får de et fast beløb hver måned, og jeg henter al tilskudsberettiget medicin gratis, og skal ikke stå og betale mange penge, når jeg skal hente min medicin. Abilify koster 2.500 kroner for en kasse, og Seroquel koster også er par tusinde for en pakke.

Men jeg gik i seng 13:30, for jeg var dødtræt, og René hoppede med. Så vi sov fra klokken 13:30 til... klokken 20:00. Haha. Nu er klokken 21:45, og vi er ved at lave aftensmad. Det var jo slet ikke meningen. Vi plejer at spise mellem 17-19, alt efter hvor sultne vi er. Men kvart i ti er måske liiige i overkanten. Hehe. Jeg er dog glad for, at minipizzaer er så nemme at lave. Det kan jo stort set ikke blive nemmere! Og som en ekstra gode, stod jeg op under tilberedelsen OG opvasken inden spisetid - uden at få så ondt, at jeg var nødt til at sætte mig ned! Så her om lidt er maden færdig, og så kan jeg være stolt af mig selv, fordi der er så stor fremgang med ryggen. Ja.. Altså... Det er vel ikke noget man er "stolt" over, men jeg er i hvert fald glad for, at der er sådan en markant bedring i ryggen. Det er fandeme cool. Så kan jeg måske komme med ned og handle i morgen! Det vil være awesome! Jeg har siddet spærret inde alt, alt for længe. Bare... Ja. Jeg vil ud og mærke vinden i håret. Blive irriteret over solens bagende varme. Jeg vil bare fejre, at jeg endelig er ved vejs ende. Hvad tog det? Halvanden uge? Det er fandeme også meget, når man er vant til at være ude hver dag. Jeg synes at det er voldsomt, og jeg er GLAD for, at jeg har fået det så godt. Men det ville alle nok være. Hehe

Nå. Men jeg slutter nu. Jeg har spist, jeg har lavet sodavand og har i det hele taget bare gjort klar til hygge. Jeg ved godt, at det er mærkeligt at skrive sin blog over 10 timer - men jeg har haft så mange småting, der skulle ordnes - plus min lur. Haha.

Take care

Mijac i højttalerne!

This is the deal: jeg er nødt til at fylde mig med piller for at klare turen til mødet, men jeg har tænkt mig at gøre det. Jeg ved godt, at jeg bliver skæv af dem, og ikke er meget værd til mødet. Men René vil gerne have mig med.

Jeg skal tage pillerne klokken 9 - 1 time før, vi skal være der. Jeg er ret nervøs for både mødet og min tilstand. Hvordan skal jeg komme igennem mødet, hvis jeg er totalt "stoned"? Kan jeg overhovedet det? Vil René blive pinligt berørt? Kan jeg klare turen derned?

Nå. Det blev afklaret. Jeg skal ikke med derned, fordi jeg er lidt småskæv. Det er jo pinligt, men jeg vidste, at det ville ske.  Det er sket alle de andre gange, jeg har taget de piller. Så kan jeg i stedet sidde og synge med på Mijac. Cool. 

Sådan ser jeg ud netop nu. Sørgeligt, ikke? Haha... Kan I huske at jeg ville skrive om mit liv, og ikke har skrevet noget siden? Det er fordi der kun er dårlige ting tilbage. En underkuet mor, som fik tæsk, skoletræthed, dumhed, fedme, skizofreni, epilepsi, fodboldknæ, ulykkelig kærlighed... And the list goes on. Jeg synes ikke, at jeg vil tænkte mere på det.

Dermed vil jeg slutte dette indlæg.
Hav det godt.

mandag den 13. august 2012

Feel so good

Jeg har fået en sms i dag.
Hamid vil have mit fastnetnummer.
Jeg er tilbøjelig til, ikke at give ham det. Men det er nu ikke på grund af ham. I dag måtte jeg afbryde en ellers rar samtale, fordi jeg rystede for meget på hænderne til at holde telefonen. Og sådan har det været længe. Jeg ryster for meget til telefonen. Det er ret belastende, og især nu, hvor jeg tilsyneladende skal have opkald i tide og utide. Jeg burde faktisk sige til ham, at jeg har problemer med fastnettelefonen, og at han skal ringe til mobilen. Det tror jeg, at jeg vil gøre når han ringer.

Haha. Jeg har lige forvredet mit håndled. Det, som jeg har skadet i forvejen. Det er fandeme en farce efterhånden. Først falder jeg og skader mit håndled. Så falder jeg og skader min ryg. Så får jeg et epileptisk anfald og skader ryggen yderligere. Og siden jeg skadede håndleddet, har jeg forvredet det 3-4 gange. Det er sgu latterligt. Man kan kun græde eller grine af det, og jeg vælger at grine, for flæberi er simpelthen så passé. Ej. Hehe. Jeg er bare træt af at græde. Både over lykkelige, ulykkelige og smertefulde ting.

Jeg sendte et link til bloggen om Katja, til Katja. Jeg har glemt, hvad den hed. Men hun læste den, og skrev tilbage at hun også elsker mig. Hun skrev også, at hun ikke tror på skæbnen, men at der må være noget om det i vores tilfælde. Det er lige før jeg er enig med hende. Det var en dejlig snak. Desværre fuckede mit internet med mig, det gør det jo, men denne gang er det fordi TDC har haft problemer i Køge-området. Det er åbenbart kommet tilbage.

Skægt, når man finder en gammel sang i musikprogrammet, som man ikke har hørt i årevis. Nu er jeg normalt en rock n' roll kinda girl med hang til heavy metal. Det ved I sikkert. Men jeg har fundet den her:
Jeg er begyndt at tænke, at det er en god idé at høre den her slags musik, hvis man skal noget, frem for de mere "negative" stilarter. Negativ er et forkert ord, men i mangel af bedre. Jeg plejer at lytte til f.eks. Marilyn Manson eller Type O Negative, og jeg føler mig 10 meter høj, når jeg lytter til det, for det har den effekt, at jeg får det godt med mig selv. Men hvis jeg skal ud, besøge venner eller familie - er det så ikke bedre at lytte til musik som 2 Brothers On The 4th Floor, som står bag denne sang, "Feel So Good"? Jeg ved det ikke. Tror egentlig bare, at jeg vil lytte til det, jeg har lyst til, i stedet for at lave playlister med temaer. Jeg har f.eks. en "Feel good" playliste, en "Rock" playliste og en "Lady Gaga" playliste. Ih, jeg elsker Lady Gagas musik. Derfor har jeg selvfølgelig en playliste med hendes musik.

René vil gerne have mig med til mødet i morgen, men jeg ved ikke, om jeg kan klare turen. Teknisk set burde et par piller tage smerten, men hvad nu, hvis de ikke gør, og jeg står midt i Køge og ikke kan komme hjem? Det er en ekstremt dårlig situation. Vi har ikke råd til en taxa, og der kører ingen busser den vej. Det plejer der, men der er vejarbejde ved vores busstoppested, og det lige før, og det næste ligger 1½km væk - så kan jeg lige så godt tage turen på gå-ben. Jeg ved ikke, om jeg kan klare det, men jeg vil da gerne prøve...

Altafgørende møde i morgen

You know you can never make me love you more

René skal til møde i morgen. Med sine sagsbehandlere. 
Jeg frygter det en del, fordi jeg ikke ved, hvad mødet drejer sig om. Men han har overstået praktikken, så jeg vil tro, at de enten har fundet ham et flexjob, eller siger at han skal søge pension. Men jeg ved det ikke, plus at jeg ikke kender udfaldet... Jeg er glad for, at det er allerede klokken 10 i morgen formiddag. Så kan vi gå tidligt i seng, og så kan jeg sende René afsted i morgen formiddag.
 
 Jeg lytter til Marilyn Manson, både det nye og det gamle, for jeg elsker hans stemme. Den er så fantastisk. Jeg kan faktisk ikke finde et ord, der beskriver den. Sexet, måske. Den er så freaking sexet at det er en af grundende til, at jeg elsker musikken så meget. Men grunden til, jeg overhovedet lytter til musikken, er teksterne og den cool musik, sat sammen med den cool stemme. Jeg har besluttet mig for at give "The High End Of Low" og "Born  Villian" en ny chance. Jeg gider ikke "EAT ME, DRINK ME" for den er simpelthen for dårlig. Men de sidste to plader, får en ekstra chance. Og hvis de stadig ikke kan erobre mit hjerte, ja, så har jeg stadig alt det gamle. Hæhæ.

Jeg har ingen hårelastikker. Jeg er nødt til at have løst hår (men ikke så løst at det falder af), og det ryger ind foran munden konstant, jeg får mad i det - det er så freaking enerverende. Jeg vil ikke have kort hår, jeg vil bare gerne have nogle elastikker. End of story. Eller som min mor ville sige: "End of history" (hun er ikke helt så god til engelsk, som hun gerne vil være).

... I really needed someone to save me...