I REALLY NEED A LEMON! Jeg tørster stadig efter den citron! Det er helt uvirkeligt for mig, det er mindst 25 år siden jeg sidst har sat mig ned, skrællet og spist en citron. Men det er som om jeg har fået en vild og voldsom craving, som jeg bare ikke kan få til at gå væk. Jeg ser den for mig konstant! I HATE IT SO MUCH! But i must have it, I must have that lemon!
Jeg har været på Bispebjerg Hospital i dag, og jeg fik at vide, at jeg skal tabe den ekstra person, jeg bærer rundt på. Det var ikke lægens ord, men han sagde mere eller mindre at jeg skulle tabe halvdelen af min kropsvægt for at kunne opnå resultater. Derfor har jeg bedt (igen) om at få en diætist. Og René og jeg havde den mest hyggelige tur - hjem. Turen derud stank. Men turen hjem, hvor vi bare drønede derud af på motorvejen, i hans mors lille bil, hvor vi bare sidder megatæt, og regnen der bare slog ned i asfalten, og i taget på bilen, forruden - vi kunne næsten ikke se ud, og lyden var overdøvende. Det regner virkelig meget lige nu, og det var megahyggeligt. Vi sad og lavede sjov med forskellige ting, snakkede om blandt andet Anden kontra Mick, fordi vi begge føler at Anders "Anden" Matthesen er VILDT overvurderet, og at Mick Øgendahl er kongen af dansk stand-up. Vi har også alle hans shows på dvd. Mangler det nye, men det er vist ikke udkommet på dvd endnu. Af shows med anden, har vi "9-års jubilæumsshow", "Tal for dig selv" og "Anden vender tilbage". Vi har haft "Hva' snakker du om?" som vi har givet væk efter at have set den et par gange og bare ikke har kunnet "føle den". "Anden paa coke" er det værste l... vi kunne ikke holde ud at se det færdigt, og måtte give det væk. Anders laver til gengæld skidegode film. Både film som Terkel i Knibe og Sorte Kugler er jo fantastiske. Det er jo ikke fordi han ikke kan. Han er bare alt for arrogant. Jeg har en cd, "Hva' snakker du om?" som han har lavet sammen med ham, der i Østkyst Hustlers kaldte sig "Bossy Bo" (jeg mener at hans navn på denne cd er "Bjælken"), og der er 65 sketcher og sange på - blandt andet den originale "Jul på Vesterbro" (Arne var ikke med til at starte med) og den virkelig gode "Godnat lille dengse". Alle de 65 sange og sketcher, som er på, er fra Børneradio på P3. Og de er AWESOME. P3 leverer så meget humor. Det var også der, mine "veninder" og jeg fandt Det Brune Punktum og deres show, som blev broadcastet hver søndag klokken 10:00, efter Lex & Klatten var stoppet på TV2. "Der er noget om talen, der er sjovest i halen". Hehe. Jeg har set begge deres shows live, jeg kan ikke huske hvor det første var henne, faktisk heller ikke det andet. Men jeg kan sige, at min eks-veninde kørte os derind, vi var mange i bilen, men vi kunne være der, og hun havde lige fået sit kørekort. Midt i et kryds gik bilen i stå, og hun brokkede sig over at ratlåsen konstant bare "slog til". Det andet show, det som hed "Far brugte ikke noget", var jeg med Katja inde og se.
Og guess what! I går aftes modtog jeg et ultralyd-billede fra hende. En scanning af hendes livmoder. Hun er 12 uger henne! YAY! Absolutely YAY! Hun har prøvet i så skide mange år at blive gravid, og så lader det til, at hende og hendes eksmand åbenbart bare ikke sådan rigtig "connectede", for efter kun et års samvær med den nye mand, som muligvis er lidt ekstra viril, er hun blevet gravid. Hun har lidt for mange mandlige kønshormoner, og havde sådan set fået at vide, at hvis hende og manden skulle have børn, skulle de have "hjælp". Hjælpen kom så i form af en helt ny mand. Så får de en lille nougatbaby. Måske. Selvom han er fra Ghana og hun er pæredansk, kan barnet enten blive hvidt eller sort. Det behøver ikke at være en... Hvad er den korrekte term egentlig? Hedder det stadig mulat? Hun sendte det billede,. og straks ringede jeg op. Jeg sagde "Er det et billede af, hvad jeg tror det er?" hvilket var dydbt åndsvagt, for havde jeg set ordentligt på billedet, ville jeg kunne se hendes navn, personnummer, plus at der stod en skuffe i det bord, billedet lå på, og der lå et papir lidt fremme, hvor der stod noget med "jordemor". Men hun svarede bare "Ja, det er det". Og hvem begyndte så at tude som pisket? Jep. MIG. Jeg græd og græd, og det tog altså næsten 15 minutter at få det under kontrol....Men hun er jo så 37, når hun føder, hun er 36 lige nu, og det er hendes første barn. Men af det, de har kunnet se på scanningen indtil videre, og hvad der er af sygdomme i familien, burde fosteret ikke fejle noget fysisk - psykisk er lidt sværere at se på en ultralyds-scanning. Men det er et spørgsmål om år!
OMG! OMFG! Jeg har lige fået den bedste nyhed EVER! Jeg vil dog lige tjekke min "personlige liste" og give folk besked pr. mail, inden jeg skriver noget om, hvad der er hændt mig!
onsdag den 30. august 2017
mandag den 28. august 2017
When life gives you lemons - You better goddamn appreciate them!
Dette er seriøst. Jeg tager ikke pis på jer. Jeg har lige set, at ham gutten, der står for den der park, som indeholder mekaniske dinosaurer af alle arter, har rent faktisk været i gang med at lede efter virkeligt, brugbart dinosaur-dna, så han kan klone nogle rigtige eksemplarer, og skabe en "rigtig park". Er der nogen der tænker på "Jurassic Park" og får virkelig dårlige vibes allerede nu? Angiveligt har han endnu ikke haft heldet med sig, og har ikke fundet brugbart dna, men han søger sgu stadig - han har et helt team på sagen! Hvad med at spendere sine penge på en mere "gavnlig" forskning? Såsom f.eks. at finde kure til sygdomme, der på nuværende tidspunkt er enten uhelbredelige, dødelige eller som der er en måde at udrydde via vacciner (ja, jeg tror på at vacciner virker. Jeg tror ikke at de gør børn autistiske, selvom jeg ikke umiddelbart har særlig meget viden inden for området).
René er startet i ny behandling for smerter, der er gået - ja, 1 måned, faktisk, i morgen, og det har vist sig at være en succes. Han har smidt Palexiaen væk, har fået seponeret Gabapentin, og er doblet op i Fentanyl, og Metadonen er som den hele tiden har været. Så lige nu består hans medicin kun af et plaster, 7 Metadoner dagligt (plus dem han tager PN, det er ikke så mange, men han har fået lov til at tage op til 4 styks), 200mg Sertralin og hans vitaminpiller. That's not bad! At han samtidig har mindre ondt end normalt, er jo skønt! Lige nu har han meget ondt, fordi vi har haft ting, der skulle ordnes, men let's face it: Han klarer det skide godt. Og han kan stadig nøjes med kun ½ Zolpidem hver aften efter snart 7 år uden pause. Godt gået hon'!
I morgen tidlig er det på tide med en ny levering af dagligvarer. Jeg har hele dagen haft en virkelig grafisk trang til citron. Lad mig forklare: Jeg bliver ved med at se en skrællet citron foran mig, som jeg kan bide ind i og bare gumle på. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har aldrig spist citroner på den måde. Dengang jeg spiste citroner, gjorde jeg som når jeg spiste appelsiner: borede tommelfingerneglen påå højre hånd ind i toppen og skrællede den ned til ca. midten. Og så spiste jeg først toppen, og når den var udjævnet, gnavede jeg ind i skallen for at få kødet ud. Og jeg gjorde også sådan med citronerne. Siden i morges har jeg haft en vild lyst til det, og jeg ærgrer mig så meget over at jeg ikke købte en, da jeg handlede ind i lørdags. Jeg kommer i tanke om, at da jeg som barn altid blev sendt til bageren for at købe et lille franskbrød med birkes. Jeg fik lov at købe en pakke Sorbits. De havde en smag, der var superlækker, jeg kan ikke huske hvad den smagte af, andet end at den var ekstrem lækker. Jeg mindes at pakningen var tyrkis, men den havde sådan lidt en lakrids-agtig smag. Nå, men på vejen hjem fra bageren, skete det tit, at jeg gik og spiste af franskbrødets indre. I ved, de laver dem sådan, så der er "åben" i den ene ende, og en mere spids ende i den anden. Ofte kom jeg hjem med kun skallen. Da jeg blev ældre, og vi ikke boede på Vesterbro længere, havde jeg en veninde, som jeg kendte fra skolen. En nat havde jeg sovet hos hende, og om morgenen havde hendes far sendt os hen på tanken for at købe et franskbrød og en avis. Hun havde det i en pose, og da vi var næsten hjemme, røg posen ind i hendes forhjul, og jeg lover jer for, at der var BIG TIME konfetti. Både af birkes, franskbrød, avis OG plastikpose. Hehe. Hun var skidebange for, at hendes far ville blive sur. Hun boede sammen med sin mor og stedfar, og så havde hun en stedsøster. De kom ikke godt ud af det med hinanden, lad mig sige det mildt.
Nå. Klokken er næsten halv et om natten. René er faldet omkuld, Emma sover i hans armhule, og jeg har fikset det, der skulle ordnes: Jeg har ordnes hendes bakke, jeg har ordnes køkkenet og hældt medicin op til i morgen - såøh... Jeg kan vist godt tillade mig at gå i seng. Jeg er ikke i nærheden af at være træt,og jeg har ikke lyst til at gå i seng. Men der er lige det der med dagligvarerne i morgen, de kommer mellem 8-12, så jeg bliver nødt til at sætte vækkeuret til klokken 7, for jeg er ikke sikker på, at René har husket at sætte sit eget.
Så godnat, alle jer, som læser med. Jeg håber, at I alle som en har har haft en god weekend, og at denne uge, som vi går ind i, bliver fantastisk! Jeg håber at min bliver meget positiv, jeg har meget, som jeg virkelig har nerver på over, som kommer til at ske i denne uge. Eller; faktisk er det kun 3 ting. Hvis jeg skal være helt, helt ærlig, og smide al melodramaet, er det kun 2 ting. Men det er også ret voldsomme ting. Jeg fortæller jer om det, når tiden er inde😊
René er startet i ny behandling for smerter, der er gået - ja, 1 måned, faktisk, i morgen, og det har vist sig at være en succes. Han har smidt Palexiaen væk, har fået seponeret Gabapentin, og er doblet op i Fentanyl, og Metadonen er som den hele tiden har været. Så lige nu består hans medicin kun af et plaster, 7 Metadoner dagligt (plus dem han tager PN, det er ikke så mange, men han har fået lov til at tage op til 4 styks), 200mg Sertralin og hans vitaminpiller. That's not bad! At han samtidig har mindre ondt end normalt, er jo skønt! Lige nu har han meget ondt, fordi vi har haft ting, der skulle ordnes, men let's face it: Han klarer det skide godt. Og han kan stadig nøjes med kun ½ Zolpidem hver aften efter snart 7 år uden pause. Godt gået hon'!
I morgen tidlig er det på tide med en ny levering af dagligvarer. Jeg har hele dagen haft en virkelig grafisk trang til citron. Lad mig forklare: Jeg bliver ved med at se en skrællet citron foran mig, som jeg kan bide ind i og bare gumle på. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har aldrig spist citroner på den måde. Dengang jeg spiste citroner, gjorde jeg som når jeg spiste appelsiner: borede tommelfingerneglen påå højre hånd ind i toppen og skrællede den ned til ca. midten. Og så spiste jeg først toppen, og når den var udjævnet, gnavede jeg ind i skallen for at få kødet ud. Og jeg gjorde også sådan med citronerne. Siden i morges har jeg haft en vild lyst til det, og jeg ærgrer mig så meget over at jeg ikke købte en, da jeg handlede ind i lørdags. Jeg kommer i tanke om, at da jeg som barn altid blev sendt til bageren for at købe et lille franskbrød med birkes. Jeg fik lov at købe en pakke Sorbits. De havde en smag, der var superlækker, jeg kan ikke huske hvad den smagte af, andet end at den var ekstrem lækker. Jeg mindes at pakningen var tyrkis, men den havde sådan lidt en lakrids-agtig smag. Nå, men på vejen hjem fra bageren, skete det tit, at jeg gik og spiste af franskbrødets indre. I ved, de laver dem sådan, så der er "åben" i den ene ende, og en mere spids ende i den anden. Ofte kom jeg hjem med kun skallen. Da jeg blev ældre, og vi ikke boede på Vesterbro længere, havde jeg en veninde, som jeg kendte fra skolen. En nat havde jeg sovet hos hende, og om morgenen havde hendes far sendt os hen på tanken for at købe et franskbrød og en avis. Hun havde det i en pose, og da vi var næsten hjemme, røg posen ind i hendes forhjul, og jeg lover jer for, at der var BIG TIME konfetti. Både af birkes, franskbrød, avis OG plastikpose. Hehe. Hun var skidebange for, at hendes far ville blive sur. Hun boede sammen med sin mor og stedfar, og så havde hun en stedsøster. De kom ikke godt ud af det med hinanden, lad mig sige det mildt.
Nå. Klokken er næsten halv et om natten. René er faldet omkuld, Emma sover i hans armhule, og jeg har fikset det, der skulle ordnes: Jeg har ordnes hendes bakke, jeg har ordnes køkkenet og hældt medicin op til i morgen - såøh... Jeg kan vist godt tillade mig at gå i seng. Jeg er ikke i nærheden af at være træt,og jeg har ikke lyst til at gå i seng. Men der er lige det der med dagligvarerne i morgen, de kommer mellem 8-12, så jeg bliver nødt til at sætte vækkeuret til klokken 7, for jeg er ikke sikker på, at René har husket at sætte sit eget.
Så godnat, alle jer, som læser med. Jeg håber, at I alle som en har har haft en god weekend, og at denne uge, som vi går ind i, bliver fantastisk! Jeg håber at min bliver meget positiv, jeg har meget, som jeg virkelig har nerver på over, som kommer til at ske i denne uge. Eller; faktisk er det kun 3 ting. Hvis jeg skal være helt, helt ærlig, og smide al melodramaet, er det kun 2 ting. Men det er også ret voldsomme ting. Jeg fortæller jer om det, når tiden er inde😊
lørdag den 26. august 2017
Kendte, MIG, musik og film
Jeg har set lidt på nogle videoer om mennesker, der er kendte, som har været i et forhold, har fået børn med deres partner, har været utro, og der så er kommet et barn ud af det, og når pressen så finder ud af det, bliver det blæst op som et "lovechild". Jeg snakker især lige nu om Arnold Schwarzenegger, hans ægteskab med Maria Shriver, deres 3 børn, hans affære med deres husholderske, Mildred, og deres barn Joseph. Altså, der er ingen tvivl om, at Arnold elsker Joseph, og hvorfor helvede skulle han ikke det? Det er jo hans barn, ligesom de 3 andre, som han har med Maria. At medierne konstant kalder Joseph for et kærlighedsbarn må da være hårdt for de 3 andre, der har det hårdt nok i forvejen, over deres forældres skilsmisse. Den slags forstår jeg altså virkelig ikke.
Nå. Men vi har fået "gasset" vores lejlighed, fordi der var støvlus, og vi sad nede på bænken i en times tid, mens det "drev over". Da jeg kom op i lejligheden med Emma, var der stadig tåget. Jeg ville åbne vinduerne, men jeg havde på fornemmelsen, at Emma skulle på wc. Så jeg lod hende gå rundt lidt, indtil jeg fandt ud af, at hun ikke skulle på wc. Så jeg sad lidt og var ved at blive kvalt, indtil jeg fik øje på hendes sele, og tænkte "Nårh ja!" og tog den frem. Hun ville ikke have den på, men fik det god til sidst. Jeg åbnede vinduet i stuen, og gik ud i køkkenet for at åbne vinduet derude, for at skabe noget gennemtræk. Da jeg stod midt i køkkenet, begyndte jeg at skride på gulvet. Jeg begyndte at gå ned i et næsten perfekt split, men drejede hofterne, landede på knæene, tabte Emma, som jeg forsøgte at få fat i (selen), fordi vinduet i stuen var åbent, men hun smuttede forbi mig. Jeg gik i panik, og forsøgte at hive mig op i håndtaget på ovnlågen, indtil jeg kom i tanke om,at det ikke var en splendid idé. I stedet forsøgte jeg at få fat i bordet, men det var stadig klistret efter gassen. Så jeg greb ud efter de "håndtag", der sidder på vores skabslåger, og med VOLDMANGE smerter, kom jeg på benene og kom ind i stuen. Jeg kunne ikke se Emma nogen steder, men så pludselig den røde snor bag hendes bakke i et andet værelse: Hun var på vej ud på altanen. Den er aflukket, så jeg skulle bare hen og lukke stuevinduet. Det fik jeg gjort, og jeg kom tilbage til min stol og satte mig ned, jeg havde så mange smerter, jeg var i chok, og jeg tudede så meget, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Mine ben rystede og min stemme var helt ude af kontrol, da jeg ringede til René for at sige, at han var nødt til at komme op. I dag har jeg stadig ondt, men jeg kan dog gå.
Jeg har lige hyggesnakket med René. Vi kom til at snakke om at udtale bandnavne forkert. Vi så "Hello Kitty" af Avril Lavigne, og efter vi så den, så vi en parodi, som virkelig stank, og som svinede Nickelback til, og vi kom til at snakke om Nickelback, for vi kan begge to godt lide bandet. De laver sgu meget god musik. Vi kom til at snakke om den morgen, jeg vågnede op og besluttede mig for at tage i Hundige Storcenter (det hed det inden det blev til Waves), nærmere bestemt TP Musik - min go to butik for al musik og film indtil den lukkede - og købe Nickelbacks "Silver Side Up". Jeg smed noget tøj på kroppen, børstede tænder, lagde makeup, satte håret og satte mig op på min cykel og kørte til Solrød Strand station og kørte de få stationer, der var imellem Solrød og Hundige. Mens jeg sad i S-toget og kiggede ud på landskabet, som jeg susede forbi, blev jeg pludselig ramt af en forbandelse: Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Nickelback som Nickelbaum. Men jeg var klar over det, og da jeg stod af toget, gik op af rulletrapperne, hen til centeret og hen til rullebåndet ned, gik jeg bare og gentog "NICKELBACK" for mig selv. Men en ulykke kommer sjældent alene. Jeg skvattede på rullebåndet, slog sådan en sidelæns kolbøtte, rejste mig op, havde så horrible knæsmerter, og selvom mine sorte ADIDAS bukser ikke var gået i stykker, kunne jeg mærke at jeg havde fået en skade på mit ene knæ (jeg har stadig et ar). Men Rikke Aagren var ikke hende, der skulle være den tykke klovn, så jeg kom hurtigt på benene igen, og lod som om INTET var hændt. Jeg haltede ikke engang, selvom hvert eneste skridt var som en syl ind i mit knæ. Jeg blev ved med mumle "Nickelback", og da jeg kommer ind i TP Musik, går jeg hen til disken og siger "Jeg vil gerne købe den nye med Nickelbaum". Og jeg lagde ikke mærke til det! Han stod bare og gloede på mig, så skrev han det ned, han spurgte om jeg mente Nickelback, og jeg svarede naturligvis ja. Og så kunne jeg købe den og få den med hjem.
Og det er faktisk ikke den eneste gang, det er sket. Engang (det gør jeg stadig!) elskede jeg en sang der hedder "The Lost Art Of Keeping A Secret", og jeg kunne ikke finde cd'en nogen steder. Så jeg endte i Fona, igen i Hundige Storcenter, og jeg samlede mod til mig og gik hen til skranken og spurgte: "Har I den nyeste med The Stone Age Queens?" Han tastede ind på computeren, og nej, det havde de ikke. Jeg fandt så senere ud af, at bandet hed Queens of the Stone Age, og fik købt pladen, og det kan være, at de bare slet ikke havde den i Fona, og det ikke var ham fyren der var lidt computer-langsom. Men tjek sangen ud - Jeg er sikker på, at mange af jeg også vil elske den!
Nå. Men vi har fået "gasset" vores lejlighed, fordi der var støvlus, og vi sad nede på bænken i en times tid, mens det "drev over". Da jeg kom op i lejligheden med Emma, var der stadig tåget. Jeg ville åbne vinduerne, men jeg havde på fornemmelsen, at Emma skulle på wc. Så jeg lod hende gå rundt lidt, indtil jeg fandt ud af, at hun ikke skulle på wc. Så jeg sad lidt og var ved at blive kvalt, indtil jeg fik øje på hendes sele, og tænkte "Nårh ja!" og tog den frem. Hun ville ikke have den på, men fik det god til sidst. Jeg åbnede vinduet i stuen, og gik ud i køkkenet for at åbne vinduet derude, for at skabe noget gennemtræk. Da jeg stod midt i køkkenet, begyndte jeg at skride på gulvet. Jeg begyndte at gå ned i et næsten perfekt split, men drejede hofterne, landede på knæene, tabte Emma, som jeg forsøgte at få fat i (selen), fordi vinduet i stuen var åbent, men hun smuttede forbi mig. Jeg gik i panik, og forsøgte at hive mig op i håndtaget på ovnlågen, indtil jeg kom i tanke om,at det ikke var en splendid idé. I stedet forsøgte jeg at få fat i bordet, men det var stadig klistret efter gassen. Så jeg greb ud efter de "håndtag", der sidder på vores skabslåger, og med VOLDMANGE smerter, kom jeg på benene og kom ind i stuen. Jeg kunne ikke se Emma nogen steder, men så pludselig den røde snor bag hendes bakke i et andet værelse: Hun var på vej ud på altanen. Den er aflukket, så jeg skulle bare hen og lukke stuevinduet. Det fik jeg gjort, og jeg kom tilbage til min stol og satte mig ned, jeg havde så mange smerter, jeg var i chok, og jeg tudede så meget, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Mine ben rystede og min stemme var helt ude af kontrol, da jeg ringede til René for at sige, at han var nødt til at komme op. I dag har jeg stadig ondt, men jeg kan dog gå.
Jeg har lige hyggesnakket med René. Vi kom til at snakke om at udtale bandnavne forkert. Vi så "Hello Kitty" af Avril Lavigne, og efter vi så den, så vi en parodi, som virkelig stank, og som svinede Nickelback til, og vi kom til at snakke om Nickelback, for vi kan begge to godt lide bandet. De laver sgu meget god musik. Vi kom til at snakke om den morgen, jeg vågnede op og besluttede mig for at tage i Hundige Storcenter (det hed det inden det blev til Waves), nærmere bestemt TP Musik - min go to butik for al musik og film indtil den lukkede - og købe Nickelbacks "Silver Side Up". Jeg smed noget tøj på kroppen, børstede tænder, lagde makeup, satte håret og satte mig op på min cykel og kørte til Solrød Strand station og kørte de få stationer, der var imellem Solrød og Hundige. Mens jeg sad i S-toget og kiggede ud på landskabet, som jeg susede forbi, blev jeg pludselig ramt af en forbandelse: Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Nickelback som Nickelbaum. Men jeg var klar over det, og da jeg stod af toget, gik op af rulletrapperne, hen til centeret og hen til rullebåndet ned, gik jeg bare og gentog "NICKELBACK" for mig selv. Men en ulykke kommer sjældent alene. Jeg skvattede på rullebåndet, slog sådan en sidelæns kolbøtte, rejste mig op, havde så horrible knæsmerter, og selvom mine sorte ADIDAS bukser ikke var gået i stykker, kunne jeg mærke at jeg havde fået en skade på mit ene knæ (jeg har stadig et ar). Men Rikke Aagren var ikke hende, der skulle være den tykke klovn, så jeg kom hurtigt på benene igen, og lod som om INTET var hændt. Jeg haltede ikke engang, selvom hvert eneste skridt var som en syl ind i mit knæ. Jeg blev ved med mumle "Nickelback", og da jeg kommer ind i TP Musik, går jeg hen til disken og siger "Jeg vil gerne købe den nye med Nickelbaum". Og jeg lagde ikke mærke til det! Han stod bare og gloede på mig, så skrev han det ned, han spurgte om jeg mente Nickelback, og jeg svarede naturligvis ja. Og så kunne jeg købe den og få den med hjem.
Og det er faktisk ikke den eneste gang, det er sket. Engang (det gør jeg stadig!) elskede jeg en sang der hedder "The Lost Art Of Keeping A Secret", og jeg kunne ikke finde cd'en nogen steder. Så jeg endte i Fona, igen i Hundige Storcenter, og jeg samlede mod til mig og gik hen til skranken og spurgte: "Har I den nyeste med The Stone Age Queens?" Han tastede ind på computeren, og nej, det havde de ikke. Jeg fandt så senere ud af, at bandet hed Queens of the Stone Age, og fik købt pladen, og det kan være, at de bare slet ikke havde den i Fona, og det ikke var ham fyren der var lidt computer-langsom. Men tjek sangen ud - Jeg er sikker på, at mange af jeg også vil elske den!
(Videoen er fra Youtube)
Jeg sad her, mens jeg så videoen, og fik øje på, at den var udgivet på Interscope Records. Det minder mig om Nine Inch Nails, deres album "The Downward Spiral", som er den eneste NIN plade, jeg har, fordi den er udgivet hos samme pladeselskab. Grunden til at jeg har hæftet mig ved ved Interscope, er Trent Reznor, som er sanger i Nine Inch Nails - Tjek lige denne video ud, og fortæl mig, at den ikke er speciel. Men sangen er sådan set virkelig bare truly genial. Selve dynamikken og flowet i den - rytmen, melodien og vokalen er så perfekt sammensat...
(Dette er også en video fra Youtube, og det er director's cut udgaven - BE WARNED)
Trent Reznor producerede Marilyn Mansons første plade, "Portrait of an American Family" tilbage i 1994, og det blev udgivet på Nothing/Interscope Records. Reznor og Marilyn Manson arbejdede tæt sammen dengang, men de har ikke længere et samarbejde. Efter "Portrait of an American Family", som havde et hit som f.eks. "Lunchbox", udgav de EP'en "Smells Like Children", hvor deres nu nærmest historiske coverversion af "Sweet Dreams Are Made of This" var på, og virkelig skabte vejen frem for bandet. Det næste, der skete, var trilogien om The Antichrist Superstar, som startede med pladen af samme navn. Marilyn Manson er, som Nine Inch Nails, heller ikke på kontrakt hos Interscope længere.
Når jeg tænker på Marilyn Mansons version af "Sweet Dreams"; må jeg sige, at de har leveret mange gode coverversioner af sange over tiden. Af dem, jeg elsker, er "Personal Jesus" (Depeche Mode), "Tainted Love" (Soft Cell-udgaven, men det er en cover af originalen fra 1964, lavet af Gloria Jones), "Working Class Hero" (John Lennon), "I Put A Spell On You" (Screaming Jay Hawkins), "You're So Vain" (Carly Simon) og "Halloween" (det er et cover af sangen fra Tim Burtons dukkefilm "The Nightmare Before Christmas", det er en sang der er komponeret af Danny Elfman, og det er hamselv, der synger den i filmen, i rollen som Jack Skellington. Når Jack snakker i filmen, er det Chris Sarandon, som lægger stemme til). En anden sang, jeg elsker, som teknisk set ikke er en Marilyn Manson sang originalt, fordi den er skrevet af Korn-sanger Jonathan Davis, til filmen "Queen of the Damned", som var den sidste film RnB sangerinden Aaliyah var med i, før hendes alt for tidlige død (hendes fly styrtede ned den 25. august 2001, og filmen udkom i 2002), er sangen "Reedeemer". I filmen bliver den portrætteret som sunget af vampyren Lestat de Lioncourt, som bliver spillet af Stuart Townsend. I den første af de filmatiserede Anne Rice vampyrbøger, blev Lestat spillet af Tom Cruise, og Brad Pitt fik en rolle som Louis, og det var i denne film Kirsten Dunst viste sit største talent indtil da, i en alder af 12 år - og Christian Slater var en ret essentiel del af historien, selvom han ikke var så meget med. Filmen hed "Interview With The Vampire", og det var Christian Slater, som interviewede vampyren (Louis).
Mysteriet med filmindspilningerne af Anne Rices "The Vampire Chronicles", er at der i 1994 blev udgivet den første film, som havde et manuskript baseret på den første bog ud af en serie på 5, "Interview With The Vampire" ("En Vampyrs Bekendelser", i Danmark 1994), det var Geffen Pictures, som havde produceret den, og den var distribueret af Warner Bros. Pitures. Warner Bros. havde rettighederne til de 3 første film i The Vampire Chronicles, men deres kontrakt med forfatter Anne Rice udløb i 2000, og hun fik sine rettigheder tilbage. De var derfor nødt til at korte de 2 film af, og lave en enkelt. I mange år var der diskussioner og skænderier, Anne Rice var aldrig tilfreds, og fik ikke lov at blande sig i screnplay-udviklingen. Efter at have solgt rettighederne til den 4. bog, fortrød Anne Rice igen, og fik hevet dem hjem igen, og sidst i 2016 snakkede hun om, at The Vampire Chronicles ville fungere bedre som en TV-serie.
Men for at vende tilbage til musikken: Jeg hørte, for mange, mange år siden, en sang med Faith No More, som hed "Easy". Og ja - det er en coverversion af Lionel Ritchies "Easy". Det, der er så godt ved Faith No Mores version, er at de faktisk er sådan ...hvad skal man kalde det... tro over for den mere "laid back stil", det er vitterligt en en afslappet sang, og Mike Patton, som synger, har den perfekte stemme til denne sang. Jeg kan også enormt godt lide videoen, som forestiller bandet sammen med en masse "kvinder", og der er iblandet klips fra liveoptrædener. En af de videoer, de har lavet, som stort set har den mest kedelige videoer af dem alle, er "Midlife Crisis", som er en af de sange, der rangerer virkelig højt på min yndlingsliste over ALLTIME FAVORITE SONGS.
(Video fra Youtube)
Som en lille ekstra service i anledning af "LØRDAG", vil jeg anbefale, at folk, der kender og elsker "Cats In The Cradle" med Ugly Kid Joe, som er et amerikansk rockband, med fordel kan lytte til originalen med Harry Chapin fra X. (Lyt til Harrys version her) Jeg smider Ugly Kid Joes version ind, dog, fordi jeg er af type, der virkelig elsker meget af Ugly Kid Joes musik, og har gjort det siden "Everything About You" og "Neighbor"-dagene tilbage først i 1990'erne.
(Denne video er fra Youtube)
Tak fordi du læste med, og jeg håber at du kigger forbi en anden gang. Er der nogen spørgsmål til noget, så bare spørg. Jeg har muligvis et svar, eller er ikke klar over noget, og har skrevet forkerte oplysninger. Det er sket før. 😉
onsdag den 23. august 2017
Familien, dens historie, og måske... Slægtsforskning?
Jeg ved det godt. Jeg er skør oven i hovedet. Men på et eller andet tidspunkt i min fremtid, er jeg simpelthen nødt til at få taget en dna origin test. Den koster lige omkring 3.000 kroner normalt, lige nu er den på tilbud til 2.000 kroner, men jeg skal desværre (måske) bruge mine penge på noget andet.
Men det kunne være sjovt at vide, om jeg har andre gener end bare lige de åbenlyse. For min farmors mor var svensker, og ellers er resten af min nulevende familie danskere. Men har der været andet i fortiden? Det kunne være meget sjovt at vide, ikke?
Min farmors lillebror var skizofren, og min morfars bror var maniodepressiv (det, som nu hedder bipolar syndrom). Min fætter lider af epilepsi, men han er multihandicappet (født for tidligt), så det er nok derfor. Min mor har sammenfald i ryggen, og min far har haft diskusprolapser som blev han betalt for det. Min mor led også meget af endometriose, hvilket gav hende voldsomme menstruationssmerter. Hun har lidt meget af depression, og har endda forsøgt selvmord. Min far er ekstremt opfarende og virkelig hidsig. Min farmor er virkelig følelsesladet, og græder hvis hun ikke får ret. Og så snakker hun som en havnearbejder. Det gjorde hun ikke da min farfar levede. Min bror har en anden lillesøster, som lider af bipolar syndrom. Det gør deres mor også. Han er meget boglig intelligent, læser en million bøger, har en sygt høj indtægt og arbejder for et medicinalfirma. Han er uddannet cand.polit på Københavns Universitet, og han har lige fået job her i Danmark, efter et år i Schweiz hos et andet firma, hvor han har været i årevis. Han søgte jobbet, og kom til jobsamtale. De sagde "Du er kvalificeret til jobbet. Hvad vil du have i løn?" Min bror sagde "1 million og fri bil." De sagde "Det er i orden." Og så, da sommerferien startede, flyttede hans kone og deres to børn til Danmark, til det hus, han havde fundet til dem i Søborg. Min yngste moster var en totalt dramaqueen da jeg var barn, og var utro overfor min onkel, så han skred, og jeg fik en fætter. Hun har vist aldrig fundet sig en ny "fast" mand, men jeg ved det ikke, for jeg har ikke sådan rigtig kontakt med hende. Men jeg kan huske, at jeg virkelig elskede hende, og elskede at være hos hende. Jeg besøgte hende ofte, da min fætter var nyfødt.
Jeg har i alt 5 kusiner og 3 fætre, hvad jeg ved af. Jeg ved at min ene kusine har 3 børn, og 2 af de andre har hvert 1 barn. Jeg ved ikke, hvor mange børn min ældste fætter har, og om min yngste fætter overhovedet har nogen børn. Den mellemste er ham, som er multihandicappet. Jeg har været bange for ham i alle mine barndomsår, fordi han hev mig i håret og gik rundt om det store bord, når vi sad og spiste ved julefrokosterne og slog og alle sammen i hovedet med små plastic-dinosaurer mens han skreg "MØJN!" - det er vist det eneste ord, han kan sige. Han bor på et hjem, det har han gjort i mange år, men af og til har hans forældre haft ham hjemme når der var større fester.
Min mors biologiske mor forlod min morfar, og efterlod min mor og hendes storebror i hans varetægt. Min morfar giftede sig med hende, jeg kalder mormor, og de fik så 4 børn, hvoraf den ældste blev afhængig af stoffet som teenager, og den yngste var nyresyg, og de fik at vide, at han ikke ville blive ret gammel. Men, nu er han sgu over 40, og han lever stadig. Han har dog også fået nye nyrer nogle gange, og han går jævnligt i dialyse. Min mors ældste bror er lige død. Det var et tilfælde af nyresvigt, der gjorde det af med ham. De to, min mor og hendes storebror, havde det ekstra hårdt i forhold til de 4 yngre, fordi min morfar så "min" mormor i dem, og hun havde forladt ham, og de 4 mindre børn havde en anden mor, som bedre var i stand til at sætte sig ind i at elske sine egne børn.
Min mor har besøgt sin mor, inden hun døde, så de har "mødt hinanden", og min mor har fået et barn før mig, som hun bortadopterede. Det var ikke lige tiden for det, og hun fik nej til en abort, selvom min mormor ellers forsøgte at hjælpe til. Men dem, der skulle "bevillige det", eller hvad det var, "Mødrehjælpen" eller sådan noget, sagde at min mor ikke virkede stresset nok til at kunne få en abort, og dette baserede de blandt andet på at hun ikke bed negle. Så hun bortadopterede barnet, men da jeg var teenager, fortalte hun mig (jeg tror min far vidste det før mig) om denne søn, i tilfælde af, at han skulle forsøge at finde hende - så vi kunne være klar til at tage imod ham med åbne arme, hvis det var det, han forventede.
Der er på et tidspunkt i historien raget uklar med min mors ældste søster, dvs. min ældste moster. Da jeg ville holde min "nonfirmation" som 14-årig, skulle vi holde den hjemme i vores rækkehus, og der var altså bare lige ikke helt plads til alle. Jeg havde selv valgt gæsterne. Jeg valgte min ældste moster og hendes to børn fra, fordi jeg ikke kunne fordrage nogen af dem, og i stedet satte jeg mine to veninder og deres forældre, som var mine forældres eneste venner, ind. Og det var en skidegod fest. Men helvede udbrød, fordi min moster mente at min mor skulle være trådt ind og "ombestemt" min oprindelige beslutning. Jeg har prøvet at forklare hende, at min mor ikke havde noget at sige om det, og at det var min beslutning. Men så gik hun på en rant om at hendes piger var de eneste, der ikke havde fået julegaver et år. Vi holdt aldrig jul med min mors familie, men min mormor kom og hentede gaverne og tog dem med derned. Men lige præcis det år, hun snakkede om (og sikkert stadig gør), stod jeg for både indkøb og indpakning. Og hvis nogen kender mig, ved de, at gaveindpakning er det halve af mit liv. Men så min ældste moster og min mor har været oppe og slås, altså fysisk, et par gange, alene over disse to ting.
Med en kone, som, snuppede alt i lejligheden, bortset fra hans tøj, fordi hun ville "realisere sig selv, hvilket han ikke vidste noget om før han en dag kom hjem fra arbejde og fandt lejligheden tom, udviklede min far sig til at blive et jaloux monster. Hans ekskone løj oven i købet overfor deres søn og fortalte ham, at hans far ikke ville se ham, mens hun forbød min far at være sammen med ham. Da hun en dag var i lejligheden, hvor min mor var rykket ind, så hun en positiv graviditetstest og blev pissed, fordi de ikke havde spurgt hende om lov til at give min fars og hendes søn en halvsøster. Min brors mor var dog ikke bleg for at spørge, om hun måtte give sin datter min fars efternavn, så hun ville få det samme efternavn som sin bror.
I mange år herefter, gjorde hun det til sin mission at vinde min far tilbage, ved f.eks. at flirte åbenlyst med ham. Min far tog ikke imod, men sendte hende ikke væk (konfliktsky), så arrangementer som min farmor og farfars guldbryllup og min farfars begravelse, blev virkelig ramt af det. Jeg husker bedst gravøllet efter begravelsen i 2004, og jeg kan huske, at vi sad ved runde borde. Jeg, min mor, min bror, vores far, hans mor og hendes kæreste, min brors anden lillesøster samt min brors kæreste sad ved ét bord. Min fars ekskone sad og var så, ja faktisk slutty, at min mor rejste sig op og gik, min var sad som en sten, hendes kæreste var virkelig pinligt berør, og min bror kogte af raseri.
Fordi jeg er vokset op uden min bror, men alene med mine forældre, som ikke havde et godt ægteskab, ser jeg mig selv som enebarn. Men jeg siger stadig "bror" om ... min bror, selvom han teknisk set er min halvbror, og vi stort set ingen kontakt har. Vi skriver bare til hinanden på fødselsdage og ved højtider såsom julen.
Måske skulle jeg kaste mig ud i at studere min slægt? Altså ganske almindelig slægtsforskning? Jeg ved at det er virkelig tidskrævende, fordi min svigerfar var meget involveret i den slags. Men lyder det ikke også spændende? Jeg tror, at jeg vil google det, og se hvad jeg kan finde ud af - hvor man skal begynde og den slags.
Men det kunne være sjovt at vide, om jeg har andre gener end bare lige de åbenlyse. For min farmors mor var svensker, og ellers er resten af min nulevende familie danskere. Men har der været andet i fortiden? Det kunne være meget sjovt at vide, ikke?
Min farmors lillebror var skizofren, og min morfars bror var maniodepressiv (det, som nu hedder bipolar syndrom). Min fætter lider af epilepsi, men han er multihandicappet (født for tidligt), så det er nok derfor. Min mor har sammenfald i ryggen, og min far har haft diskusprolapser som blev han betalt for det. Min mor led også meget af endometriose, hvilket gav hende voldsomme menstruationssmerter. Hun har lidt meget af depression, og har endda forsøgt selvmord. Min far er ekstremt opfarende og virkelig hidsig. Min farmor er virkelig følelsesladet, og græder hvis hun ikke får ret. Og så snakker hun som en havnearbejder. Det gjorde hun ikke da min farfar levede. Min bror har en anden lillesøster, som lider af bipolar syndrom. Det gør deres mor også. Han er meget boglig intelligent, læser en million bøger, har en sygt høj indtægt og arbejder for et medicinalfirma. Han er uddannet cand.polit på Københavns Universitet, og han har lige fået job her i Danmark, efter et år i Schweiz hos et andet firma, hvor han har været i årevis. Han søgte jobbet, og kom til jobsamtale. De sagde "Du er kvalificeret til jobbet. Hvad vil du have i løn?" Min bror sagde "1 million og fri bil." De sagde "Det er i orden." Og så, da sommerferien startede, flyttede hans kone og deres to børn til Danmark, til det hus, han havde fundet til dem i Søborg. Min yngste moster var en totalt dramaqueen da jeg var barn, og var utro overfor min onkel, så han skred, og jeg fik en fætter. Hun har vist aldrig fundet sig en ny "fast" mand, men jeg ved det ikke, for jeg har ikke sådan rigtig kontakt med hende. Men jeg kan huske, at jeg virkelig elskede hende, og elskede at være hos hende. Jeg besøgte hende ofte, da min fætter var nyfødt.
Jeg har i alt 5 kusiner og 3 fætre, hvad jeg ved af. Jeg ved at min ene kusine har 3 børn, og 2 af de andre har hvert 1 barn. Jeg ved ikke, hvor mange børn min ældste fætter har, og om min yngste fætter overhovedet har nogen børn. Den mellemste er ham, som er multihandicappet. Jeg har været bange for ham i alle mine barndomsår, fordi han hev mig i håret og gik rundt om det store bord, når vi sad og spiste ved julefrokosterne og slog og alle sammen i hovedet med små plastic-dinosaurer mens han skreg "MØJN!" - det er vist det eneste ord, han kan sige. Han bor på et hjem, det har han gjort i mange år, men af og til har hans forældre haft ham hjemme når der var større fester.
Min mors biologiske mor forlod min morfar, og efterlod min mor og hendes storebror i hans varetægt. Min morfar giftede sig med hende, jeg kalder mormor, og de fik så 4 børn, hvoraf den ældste blev afhængig af stoffet som teenager, og den yngste var nyresyg, og de fik at vide, at han ikke ville blive ret gammel. Men, nu er han sgu over 40, og han lever stadig. Han har dog også fået nye nyrer nogle gange, og han går jævnligt i dialyse. Min mors ældste bror er lige død. Det var et tilfælde af nyresvigt, der gjorde det af med ham. De to, min mor og hendes storebror, havde det ekstra hårdt i forhold til de 4 yngre, fordi min morfar så "min" mormor i dem, og hun havde forladt ham, og de 4 mindre børn havde en anden mor, som bedre var i stand til at sætte sig ind i at elske sine egne børn.
Min mor har besøgt sin mor, inden hun døde, så de har "mødt hinanden", og min mor har fået et barn før mig, som hun bortadopterede. Det var ikke lige tiden for det, og hun fik nej til en abort, selvom min mormor ellers forsøgte at hjælpe til. Men dem, der skulle "bevillige det", eller hvad det var, "Mødrehjælpen" eller sådan noget, sagde at min mor ikke virkede stresset nok til at kunne få en abort, og dette baserede de blandt andet på at hun ikke bed negle. Så hun bortadopterede barnet, men da jeg var teenager, fortalte hun mig (jeg tror min far vidste det før mig) om denne søn, i tilfælde af, at han skulle forsøge at finde hende - så vi kunne være klar til at tage imod ham med åbne arme, hvis det var det, han forventede.
Der er på et tidspunkt i historien raget uklar med min mors ældste søster, dvs. min ældste moster. Da jeg ville holde min "nonfirmation" som 14-årig, skulle vi holde den hjemme i vores rækkehus, og der var altså bare lige ikke helt plads til alle. Jeg havde selv valgt gæsterne. Jeg valgte min ældste moster og hendes to børn fra, fordi jeg ikke kunne fordrage nogen af dem, og i stedet satte jeg mine to veninder og deres forældre, som var mine forældres eneste venner, ind. Og det var en skidegod fest. Men helvede udbrød, fordi min moster mente at min mor skulle være trådt ind og "ombestemt" min oprindelige beslutning. Jeg har prøvet at forklare hende, at min mor ikke havde noget at sige om det, og at det var min beslutning. Men så gik hun på en rant om at hendes piger var de eneste, der ikke havde fået julegaver et år. Vi holdt aldrig jul med min mors familie, men min mormor kom og hentede gaverne og tog dem med derned. Men lige præcis det år, hun snakkede om (og sikkert stadig gør), stod jeg for både indkøb og indpakning. Og hvis nogen kender mig, ved de, at gaveindpakning er det halve af mit liv. Men så min ældste moster og min mor har været oppe og slås, altså fysisk, et par gange, alene over disse to ting.
Med en kone, som, snuppede alt i lejligheden, bortset fra hans tøj, fordi hun ville "realisere sig selv, hvilket han ikke vidste noget om før han en dag kom hjem fra arbejde og fandt lejligheden tom, udviklede min far sig til at blive et jaloux monster. Hans ekskone løj oven i købet overfor deres søn og fortalte ham, at hans far ikke ville se ham, mens hun forbød min far at være sammen med ham. Da hun en dag var i lejligheden, hvor min mor var rykket ind, så hun en positiv graviditetstest og blev pissed, fordi de ikke havde spurgt hende om lov til at give min fars og hendes søn en halvsøster. Min brors mor var dog ikke bleg for at spørge, om hun måtte give sin datter min fars efternavn, så hun ville få det samme efternavn som sin bror.
I mange år herefter, gjorde hun det til sin mission at vinde min far tilbage, ved f.eks. at flirte åbenlyst med ham. Min far tog ikke imod, men sendte hende ikke væk (konfliktsky), så arrangementer som min farmor og farfars guldbryllup og min farfars begravelse, blev virkelig ramt af det. Jeg husker bedst gravøllet efter begravelsen i 2004, og jeg kan huske, at vi sad ved runde borde. Jeg, min mor, min bror, vores far, hans mor og hendes kæreste, min brors anden lillesøster samt min brors kæreste sad ved ét bord. Min fars ekskone sad og var så, ja faktisk slutty, at min mor rejste sig op og gik, min var sad som en sten, hendes kæreste var virkelig pinligt berør, og min bror kogte af raseri.
Fordi jeg er vokset op uden min bror, men alene med mine forældre, som ikke havde et godt ægteskab, ser jeg mig selv som enebarn. Men jeg siger stadig "bror" om ... min bror, selvom han teknisk set er min halvbror, og vi stort set ingen kontakt har. Vi skriver bare til hinanden på fødselsdage og ved højtider såsom julen.
Måske skulle jeg kaste mig ud i at studere min slægt? Altså ganske almindelig slægtsforskning? Jeg ved at det er virkelig tidskrævende, fordi min svigerfar var meget involveret i den slags. Men lyder det ikke også spændende? Jeg tror, at jeg vil google det, og se hvad jeg kan finde ud af - hvor man skal begynde og den slags.
lørdag den 19. august 2017
Virkelig inspirerende!
Jeg er vokset op i et hjem med misbrug. Det var ikke mig, som blev misbrugt, men min mor. Jeg hadede min far, og det tog mig mange år at tilgive ham. Han er nemlig ikke sådan længere. Han har forbedret sig. Jeg kan se det, og min mor siger det. Men min mor... Hun er ikke lykkelig længere. Hun har ikke været det i mange år.
Derfor blev jeg meget bevæget over dette foredrag. Det viser ligesom en indsigt i, hvordan det må føles, men samtidig følte jeg en enorm stolthed - på denne kvindes vegne! Jeg sidder faktisk med tårer i øjnene, og føler mig helt sådan "DAMN RIGHT!"
Det er vitterligt utroligt som ting får mig til at græde, men inspirerende ting, som Samra Zafars foredrag, gør mig virkelig glad.
Foredraget er fra Youtube, og det varer ca. 18 minutter. Jeg synes helt klart, at I skal give det en chance.
Derfor blev jeg meget bevæget over dette foredrag. Det viser ligesom en indsigt i, hvordan det må føles, men samtidig følte jeg en enorm stolthed - på denne kvindes vegne! Jeg sidder faktisk med tårer i øjnene, og føler mig helt sådan "DAMN RIGHT!"
Det er vitterligt utroligt som ting får mig til at græde, men inspirerende ting, som Samra Zafars foredrag, gør mig virkelig glad.
Foredraget er fra Youtube, og det varer ca. 18 minutter. Jeg synes helt klart, at I skal give det en chance.
torsdag den 17. august 2017
Jeg bruger for meget tid på det dårlige
Jeg har færdiggjort mit projekt om religion! Woohoo! Det starter med den gamle nordiske tro (Odin, Thor, osv.), går videre til religionsskiftet/kristningen af Norden, hvad forskellen mellem den katolske kristendom og den nordiske protestantisme (både i religionen og i kirkerne), hvordan kirkeafbrændingerne ødelagde mange gamle kirker i Norge, ringen af "satanister" i den norske black metal scene, et helt afsnit dedikeret til Varg Vikernes og en forklaring af, hvad sammenhængen mellem navnet på hans Youtubekanal og Thuleselskabet eventuelt kan være, for til sidst at slutte af med, hvad status er overalt i verden, men især i Danmark lige nu. Pyha. Det har taget lang tid. Nu er det færdigt. Det har taget mig et år, eller sådan noget, men jeg har selvfølgelig også haft gang i andre ting samtidig - f.eks. har jeg lavet mange mindre projekter om nazisme, især Himmler og Hitler, jeg regner med, at der kommer flere andre til, men lige nu er jeg stadig i gang med de to. Der findes virkelig meget stof! Jeg har afsluttet et essay om Josef Mengele. Også et om Køge Huskors. Spændende læsning. Mit 9/11 projekt er færdigt, og jeg har også færdiggjort et projekt om piger og kvinder i Afghanistan. Jeg er startet på et projekt om bakterier/vira, som jeg er meget interesseret i for tiden. Nå ja, jeg er også i gang med at læse om det danske monarki - helt tilbage fra Gorm den Gamle.
Af og til tænker jeg, at jeg godt kan forstå, at jeg bruger så meget tid på at sove - jeg okser derud af, og har ikke sat tid af til at slappe af. Det er en dårlig strategi. Når jeg drømmer, er mine drømme mest præget af mystiske, abnorme og mareridtsagtige forestillinger, som både kan virke som noget der KUNNE ske, og noget totalt uvirkeligt. Det er ikke afslappende for mig at sove, og alligevel tilbringer jeg meget af min tid i min seng... Jeg forstår ikke helt lige det smarte i det. Måske er det fordi jeg er låner af en ELENDIG stol, som virkelig bare bothers the ass so much, og når jeg har siddet her i en time, er jeg nærmest nødt til at lægge mig, fordi jeg ellers får gigantiske smerter - ja, i mine balder. Now, aint't that just sad.
Jeg har det ellers nogenlunde. På en måde godt, samtidig virkelig crappy. Der er mere eller mindre 2 uger til jeg skal på Bispebjerg Hospital med mit lymfødem. Jeg er meget, meget nervøs, for siden vi fik de her dyr, som vi virkelig slås for at få væk, har jeg ikke haft nogen sygeplejersker til at lægge de bind på, som jeg faktisk har fået udleveret, og som det er meningen jeg skal have på hver morgen. Det betyder, at f.eks. mit højre ben, som var skrumpet 10cm i omkreds, nu er tilbage til original størrelse, og endda er begyndt at få sår, og det venstre, som ikke var så udtalt, er blevet værre. Jeg har ikke haft nogen sygeplejersker i 3 uger. Det er altså virkelig lang tid, når man har det sådan her. Men... What are you gonna do, right?
Af og til tænker jeg, at jeg godt kan forstå, at jeg bruger så meget tid på at sove - jeg okser derud af, og har ikke sat tid af til at slappe af. Det er en dårlig strategi. Når jeg drømmer, er mine drømme mest præget af mystiske, abnorme og mareridtsagtige forestillinger, som både kan virke som noget der KUNNE ske, og noget totalt uvirkeligt. Det er ikke afslappende for mig at sove, og alligevel tilbringer jeg meget af min tid i min seng... Jeg forstår ikke helt lige det smarte i det. Måske er det fordi jeg er låner af en ELENDIG stol, som virkelig bare bothers the ass so much, og når jeg har siddet her i en time, er jeg nærmest nødt til at lægge mig, fordi jeg ellers får gigantiske smerter - ja, i mine balder. Now, aint't that just sad.
Jeg har det ellers nogenlunde. På en måde godt, samtidig virkelig crappy. Der er mere eller mindre 2 uger til jeg skal på Bispebjerg Hospital med mit lymfødem. Jeg er meget, meget nervøs, for siden vi fik de her dyr, som vi virkelig slås for at få væk, har jeg ikke haft nogen sygeplejersker til at lægge de bind på, som jeg faktisk har fået udleveret, og som det er meningen jeg skal have på hver morgen. Det betyder, at f.eks. mit højre ben, som var skrumpet 10cm i omkreds, nu er tilbage til original størrelse, og endda er begyndt at få sår, og det venstre, som ikke var så udtalt, er blevet værre. Jeg har ikke haft nogen sygeplejersker i 3 uger. Det er altså virkelig lang tid, når man har det sådan her. Men... What are you gonna do, right?
onsdag den 9. august 2017
Dufte og sære madvaner
Når ens pakke er virkelig lang tid om at dukke op, og der står, at den er "Cleared from customs" i track and trace ... ja, og den efter 3 hver dage stadig ikke er nået frem - så begynder man at tænke på det der med der måske ligger et brev i postkassen om, at man skal betale moms eller told.
René skulle i Netto i dag, for at købe parfume inden alle vores Netto-mærker udløb. Da han kom hjem, tømte han postkassen. Der lå brevet der. Det er ankommet i dag. "Der er ankommet en forsendelse til dig fra udlandet. Når du får forsendelser med varer fra lande uden for EU, skal du evt. betale told og moms. Herudover skal du betale de omkostninger, der er forbundet med fortoldning."
Så jeg har betalt 400 kroner for 12 øjenskygger, 24 kroner til SKAT og 160 kroner i ekspeditionsgebyr hos PostNord. Jeg vidste godt, at jeg eventuelt skulle betale de der 160 (som så er 184) kroner, men jeg håbede at jeg gik fri. Det er sket ofte. Men ikke denne gang, så bad luck for me. Men så kan jeg vel forvente at den kommer fredag eller måske i starten af næste uge?
Af parfumer fra Netto, har jeg fået "Cool Water for Women" af Davidoff, samt Gucci "Rush", som begge er vidunderlige. Mere i tvivl er jeg om den 3. og sidste, "Beauty" fra Calvin Klein. Jeg har ikke prøvet den på, men umiddelbart giver den mig vibes fra han-kattepis. Hvis jeg ikke kan komme overens med den, når jeg prøver den i morgen, giver jeg den nok væk. Jeg har duftet til Cool Water, og fandt at den havde en skøn, frisk duft, og jeg har taget Rush på, fordi jeg havde svært ved at dufte den uden at pumpe parfume ud. Og jeg freaking elsker den! Den passer mig perfekt! Hvad jeg ellers har af parfumer, er Estee Lauders "Pleasures", Christian Diors "Pure Poison", DKNYs "Be Delicous" samt Versaces "Bright Crystal". Jeg er ikke sikker på, at Pure Poison er helt så holdbar længere, men jeg har fandeme også haft den i mange år (10+), og den er sikkert til at kassere. Jeg er dog glad for alle mine parfumer, selvom en kvinde teknisk set kun behøver én duft - hvis bare det er den helt rigtige for hende. Eller 2. En til arbvejdsbrug/hverdagsbrug, og en til de mere "private"/festlige øjeblikke.
Jeg har lavet virkelig lækker mad i dag. Jeg har bare lige præcis ramt hovedet på sømmet med den der mørbradgryde, som aldrig har set en mørbrad, men derimod fileer fra Quorn. Jeg havde dog cocktailpølser, champignon og bacon i. René fik alle cocktailpølserne, fordi jeg ikke kan lide pølser. Jeg har lidt et særligt syn på mad. F.eks. er der ingen der vil give mig ret i, at pasta og spaghetti ikke er det samme. Jeg ELSKER friske tomater, men kun almindelige tomater - ikke blommetomater eller cherrytomater, og jeg kan ikke udstå tomatketchup. Samme med champignons. Jeg elsker at spise champignons - men kun når de er rå. Så snart de er tilberedte, mister jeg interessen, og forsøger som regel af "sluge dem", så jeg ikke skal tygge på dem. Peberfrugter - elsker dem! Men kun de gule, og kun rå. Kartofler! Mmm! På alle stadier! Jeg kan godt sidde og nyde en friskskrællet kartoffel, mens jeg alligevel skræller, og jeg kan spise glaskartofler direkte fra glasset - hvis de lige er skyllet af. De behøver ikke at være hverken opvarmet eller brunet, selvom jeg foretrækker det. Al pasta og spaghetti spiser jeg med kødsovs og friskrevet parmesanost. Laver jeg ikke kødsovs, laver jeg pasta eller spaghetti og giver René noget Lätta og ketchup, og så deler vi en parmesanost - jeg skal bare have de to ting, det er rigeligt til mig. Jeg behøver ikke andet end pastaen/spaghettien og osten. Til gengæld kan jeg ikke lide pasta med kødsovs og revet mozzarellaost. Med mindre det ligger i et fad, og måske mere er hjemmelavet lasagnette, og teknisk set bare er fusilli med en sovs af Quorn fars og Dolmio med enten intens hvidløg eller ekstra chili, samt en hel pose med 250g revet mozzarella på. Når jeg laver min sovs selv, bruger jeg Quorn fars, grofthakkede tomater, basilikum, timian, paprika, salt, peber og chili, og jeg bruger masser og masser af hvidløg. Når sovsen skal bruges til minipizzaer, som jeg laver på pitabrød, jeg har fordelt på en bageplade, putter jeg osten på med det samme og ind i ovnen, indtil osten er smeltet og har den rigtige farve (efter min mening), så tager jeg dem ud og drysser et godt lag tørret oregano ud over. Får jeg købt hakkede tomater med basilikum og oregano, og skal bruge det til f.eks. en pastasovs, kan jeg vitterligt ikke udstå smagen af basilikum.
Jeg læser videre i min bog, "Facepaint", som altså er virkelig god. En udsendelse, som jeg vil anbefale jer at se, er "The Cocaine Mummies" på Youtube, fra kanalen Timeline. Det er en spændende dokumentar, som handler om nogle gamle egyptiske mumier, som der er funder spor af tobaksplanter og kokaplanter på, selvom det teknisk set ikke burde være muligt, tidsmæssigt. Der burde hverken have været tobak eller kokain i det gamle Egypten. Men se den - den er spændende, med forklaringer omkring de teknikker de bruger til at udelukke om der er tale om forfalskede mumier og alt muligt andet. Jeg kan da lige sætte et link ind her, fordi jeg er så venlig 😉
René skulle i Netto i dag, for at købe parfume inden alle vores Netto-mærker udløb. Da han kom hjem, tømte han postkassen. Der lå brevet der. Det er ankommet i dag. "Der er ankommet en forsendelse til dig fra udlandet. Når du får forsendelser med varer fra lande uden for EU, skal du evt. betale told og moms. Herudover skal du betale de omkostninger, der er forbundet med fortoldning."
Så jeg har betalt 400 kroner for 12 øjenskygger, 24 kroner til SKAT og 160 kroner i ekspeditionsgebyr hos PostNord. Jeg vidste godt, at jeg eventuelt skulle betale de der 160 (som så er 184) kroner, men jeg håbede at jeg gik fri. Det er sket ofte. Men ikke denne gang, så bad luck for me. Men så kan jeg vel forvente at den kommer fredag eller måske i starten af næste uge?
Af parfumer fra Netto, har jeg fået "Cool Water for Women" af Davidoff, samt Gucci "Rush", som begge er vidunderlige. Mere i tvivl er jeg om den 3. og sidste, "Beauty" fra Calvin Klein. Jeg har ikke prøvet den på, men umiddelbart giver den mig vibes fra han-kattepis. Hvis jeg ikke kan komme overens med den, når jeg prøver den i morgen, giver jeg den nok væk. Jeg har duftet til Cool Water, og fandt at den havde en skøn, frisk duft, og jeg har taget Rush på, fordi jeg havde svært ved at dufte den uden at pumpe parfume ud. Og jeg freaking elsker den! Den passer mig perfekt! Hvad jeg ellers har af parfumer, er Estee Lauders "Pleasures", Christian Diors "Pure Poison", DKNYs "Be Delicous" samt Versaces "Bright Crystal". Jeg er ikke sikker på, at Pure Poison er helt så holdbar længere, men jeg har fandeme også haft den i mange år (10+), og den er sikkert til at kassere. Jeg er dog glad for alle mine parfumer, selvom en kvinde teknisk set kun behøver én duft - hvis bare det er den helt rigtige for hende. Eller 2. En til arbvejdsbrug/hverdagsbrug, og en til de mere "private"/festlige øjeblikke.
Jeg har lavet virkelig lækker mad i dag. Jeg har bare lige præcis ramt hovedet på sømmet med den der mørbradgryde, som aldrig har set en mørbrad, men derimod fileer fra Quorn. Jeg havde dog cocktailpølser, champignon og bacon i. René fik alle cocktailpølserne, fordi jeg ikke kan lide pølser. Jeg har lidt et særligt syn på mad. F.eks. er der ingen der vil give mig ret i, at pasta og spaghetti ikke er det samme. Jeg ELSKER friske tomater, men kun almindelige tomater - ikke blommetomater eller cherrytomater, og jeg kan ikke udstå tomatketchup. Samme med champignons. Jeg elsker at spise champignons - men kun når de er rå. Så snart de er tilberedte, mister jeg interessen, og forsøger som regel af "sluge dem", så jeg ikke skal tygge på dem. Peberfrugter - elsker dem! Men kun de gule, og kun rå. Kartofler! Mmm! På alle stadier! Jeg kan godt sidde og nyde en friskskrællet kartoffel, mens jeg alligevel skræller, og jeg kan spise glaskartofler direkte fra glasset - hvis de lige er skyllet af. De behøver ikke at være hverken opvarmet eller brunet, selvom jeg foretrækker det. Al pasta og spaghetti spiser jeg med kødsovs og friskrevet parmesanost. Laver jeg ikke kødsovs, laver jeg pasta eller spaghetti og giver René noget Lätta og ketchup, og så deler vi en parmesanost - jeg skal bare have de to ting, det er rigeligt til mig. Jeg behøver ikke andet end pastaen/spaghettien og osten. Til gengæld kan jeg ikke lide pasta med kødsovs og revet mozzarellaost. Med mindre det ligger i et fad, og måske mere er hjemmelavet lasagnette, og teknisk set bare er fusilli med en sovs af Quorn fars og Dolmio med enten intens hvidløg eller ekstra chili, samt en hel pose med 250g revet mozzarella på. Når jeg laver min sovs selv, bruger jeg Quorn fars, grofthakkede tomater, basilikum, timian, paprika, salt, peber og chili, og jeg bruger masser og masser af hvidløg. Når sovsen skal bruges til minipizzaer, som jeg laver på pitabrød, jeg har fordelt på en bageplade, putter jeg osten på med det samme og ind i ovnen, indtil osten er smeltet og har den rigtige farve (efter min mening), så tager jeg dem ud og drysser et godt lag tørret oregano ud over. Får jeg købt hakkede tomater med basilikum og oregano, og skal bruge det til f.eks. en pastasovs, kan jeg vitterligt ikke udstå smagen af basilikum.
Jeg læser videre i min bog, "Facepaint", som altså er virkelig god. En udsendelse, som jeg vil anbefale jer at se, er "The Cocaine Mummies" på Youtube, fra kanalen Timeline. Det er en spændende dokumentar, som handler om nogle gamle egyptiske mumier, som der er funder spor af tobaksplanter og kokaplanter på, selvom det teknisk set ikke burde være muligt, tidsmæssigt. Der burde hverken have været tobak eller kokain i det gamle Egypten. Men se den - den er spændende, med forklaringer omkring de teknikker de bruger til at udelukke om der er tale om forfalskede mumier og alt muligt andet. Jeg kan da lige sætte et link ind her, fordi jeg er så venlig 😉
Den varer i øvrigt 50 minutter.
Jeg ønsker jer en god og dejlig torsdag, og håber at I får en god nats søvn nu, eller måske i stedet får en hyggelig nats arbejde.
tirsdag den 8. august 2017
Hvem er den mest kvalmende?
Hold op, jeg har arbejdet hårdt på mine anmeldelser! Jeg har kun nået 3 i dag, men jeg synes selv at de er faldet okay ud, og jeg er tilfreds med dem.
Jeg har set TJ Kirks video "The Beyonce Video". Jeg blev nødt til det, for han har truet med den i månedsvis. Den skuffede ikke. På et tidspunkt er Gwyneth Paltrow gæst hos Ellen DeGeneres, og hun siger, at Beyonce er så perfekt, at det nærmest er kvalmende. Jeg tror ikke at det er ret meget mere end tilbage til sidste år, hvor jeg så Gwyneth på en liste over de mest hadede skuespillere, fordi hun var så kvalmende perfekt. Sjovt som verden fungerer engang imellem 😉
Jeg skal til at i seng om lidt, det er (igen) blevet sent, og det er faktisk ikke meningen at jeg skal så sent i seng. I dag kom Emma til at skide (désolé mon français) lige uden foran hendes bakke, det var lidt synd for hende, for hun fik det vist ret dårligt - hun blev lige pludselig meget klæbende, og da vi havde fulgt hendes ledespor frem til den skyldige del (bæen), blev den straks samlet op og smidt væk, og ganske kort tid efter begyndte Emma at opføre sig helt normalt.
Nå. Men jeg må nok hellere gå i seng nu. Jeg har ikke godt at sidde og glo her, og René har taget sin sovepille. Hvis I har lyst, er anmeldelserne på denne side, og det er alle dem, der ligger under august:
Jeg har set TJ Kirks video "The Beyonce Video". Jeg blev nødt til det, for han har truet med den i månedsvis. Den skuffede ikke. På et tidspunkt er Gwyneth Paltrow gæst hos Ellen DeGeneres, og hun siger, at Beyonce er så perfekt, at det nærmest er kvalmende. Jeg tror ikke at det er ret meget mere end tilbage til sidste år, hvor jeg så Gwyneth på en liste over de mest hadede skuespillere, fordi hun var så kvalmende perfekt. Sjovt som verden fungerer engang imellem 😉
Jeg skal til at i seng om lidt, det er (igen) blevet sent, og det er faktisk ikke meningen at jeg skal så sent i seng. I dag kom Emma til at skide (désolé mon français) lige uden foran hendes bakke, det var lidt synd for hende, for hun fik det vist ret dårligt - hun blev lige pludselig meget klæbende, og da vi havde fulgt hendes ledespor frem til den skyldige del (bæen), blev den straks samlet op og smidt væk, og ganske kort tid efter begyndte Emma at opføre sig helt normalt.
Nå. Men jeg må nok hellere gå i seng nu. Jeg har ikke godt at sidde og glo her, og René har taget sin sovepille. Hvis I har lyst, er anmeldelserne på denne side, og det er alle dem, der ligger under august:
SLEEP TIGHT!
søndag den 6. august 2017
Lige en lille hilsen!
Okay, så er jeg tilbage. Jeg har haft det hårdt, sgu, idet jeg har uventede gæster, som ikke betaler husleje og det pisser mig af, og gør min mand sindssyg.
Men min pakke, som jeg har været irriteret/bekymret over i en uge, ankom for en uges tid siden, i mandags, faktisk, og det var desværre ikke min yndlingspakkepost, som leverede den, men det går nok alligevel. Han kommer så ofte, at han må tro vi er kriminelle eller sådan noget. Hehe. Men okay - han kan ikke se, hvad der er inde i pakkerne, og ofte kommer de fra Kina og er bestilt fra sider som banggood eller amazon, enten den amerikanske eller engelske, men mest den engelske. Sjældent kommer der pakker fra Tyskland, det er som regel til Emma, og ellers er det generelt noget, hvor der står mit navn og adresse og så noget som f.eks. "Magasin" eller "Matas", måske endda "Beauty Boss" eller "My Beauty" uden på - I ved, så det er nemt at se "hvad" de repræsenterer.
I den senere tid har jeg købt en del ting. Et keyboard, som jeg har anmeldt, jeg er superglad for det, I fatter slet ikke hvilken omvæltning det er for mig at gå fra det keyboard, jeg havde, til dette vidunderskønne keyboard - og en makeup-pensel samling på 20 styks for 54 kroner, som også er blevet anmeldt. Jeg har derudover købt (Ja, bare vent - der er mere!) en paryk fra Donalovehair (det var den pakke, som ankom i mandags), samt et sæt på i alt... ca. 8 nye makeup-pensler fra Magasin af forskellige mærker. Jeg har også købt den der bog af Lisa Eldridge, jeg snakkede om i sidste post, som jeg er i gang med at læse, den er FABULOUS, og den bliver snart anmeldt. Jeg har købt en ny, ledningsfri OG poseløs støvsuger fra Dirt Devil, samt et par nye Nike sko. Som rosinen i pølseenden har jeg en makeup palet i posten, som jeg har bestilt fra Storybook Cosmetics, og den står også for at skulle anmeldes. Så indtil videre har jeg 2 anmeldelser oppe, og jeg får nok lavet endnu en om de nye pensler, samt støvsugeren i løbet af næste uge. Jeg har også købt en Maybelline contour/highlighter, fordi jeg tænkte at nu, hvor jeg er ved at fylde 40, er det på tide at jeg lærer at lægge skygger de rigtige steder på mit fjæs. Jeg har prøvet den 2 gange nu, det fungerer slet ikke for mig, så jeg øver mig som en gal for at få det til at se pænt ud. Jeg har købt en Maybelline gel eyeliner, og den virker til gengæld rigtig godt, og jeg har opnået gode resultater med den. Det er en, som jeg er utrolig glad for at få i min samling, og jeg vil smække en anmeldelse af den op også - i løbet af næste uge.
Jeg håber at I har det godt. Jeg har besluttet mig for at "se igennem fingre med" (som om det var min beslutning) at Marilyn Mansons plade, som oprindeligt skulle have været på gaden 14. februar og stadig ikke er kommet det, selvom han er på tourne allerede nu, er 100% OK, eftersom mandens far er død for ganske få uger siden, og jeg føler meget stærkt med ham, idet jeg (godt nok i marts, men stadig...) har mistet min svigerfar, og stadig sidder og tuder over det. Det er helt utroligt så meget "kraft" et dødsfald har over en - jeg er helt fuldstændig knust stadigvæk. Ofte har jeg lyst til at skrive en email til ham, og så tænker jeg "... Nå nej..." Jeg får jo ikke noget svar alligevel.
Jeg her til aften, lige inden jeg skal til at gå i seng, set det sidste afsnit i sæson 11 af Bones. Mærkeligt nok tænker jeg, at det var en usandsynligt dårlig idé, og at jeg ikke bør se den slags så tæt på sengetid, når nu jeg så ofte er plaget af hjemsøgende mareridt. Normalt kan jeg sagtens se Bones, mens jeg spiser, inden jeg skal sove, mens jeg laver hvad som helst - men lige afsnit som disse, som spiller på det psykologiske... Dem kan jeg slet ikke håndtere, og jeg kan ikke serier som "Criminal Minds" som følge deraf (oh my god, fortæl mig om hvor dejlig Dr. Reid er! 💓 ). Mareridt. I massevis. Jeg nåede kun at se de første 6 sæsoner, eller sådan noget, så var jeg nødt til at kvitte dem. Og jeg savner Reid, han var så klog at min hjerne savler efter hans viden! Også selvom det bare er fabrikeret til en karakter i en tv-serie. Men han har flere Ph.D'er - og er ikke sådan en gammel, gråhåret en, som er træt af sit liv, men alligevel står op hver dag og tager hen på sit arbejde hvor han underviser studerende, der måske en dag bliver klogere på hans område end han selv er! Spencer Reid er ung og smuk og klog og succesfuld! Og hans skudsikre FBI-vest er oh so sexy!
Men nu vil jeg gå i seng, jeg skal tidligt op i morgen, for der skal ringes til folk. I massevis. Og vi starter 07:30, såøh... Ready, set, GO!
Sov godt, alle sammen!
Men min pakke, som jeg har været irriteret/bekymret over i en uge, ankom for en uges tid siden, i mandags, faktisk, og det var desværre ikke min yndlingspakkepost, som leverede den, men det går nok alligevel. Han kommer så ofte, at han må tro vi er kriminelle eller sådan noget. Hehe. Men okay - han kan ikke se, hvad der er inde i pakkerne, og ofte kommer de fra Kina og er bestilt fra sider som banggood eller amazon, enten den amerikanske eller engelske, men mest den engelske. Sjældent kommer der pakker fra Tyskland, det er som regel til Emma, og ellers er det generelt noget, hvor der står mit navn og adresse og så noget som f.eks. "Magasin" eller "Matas", måske endda "Beauty Boss" eller "My Beauty" uden på - I ved, så det er nemt at se "hvad" de repræsenterer.
I den senere tid har jeg købt en del ting. Et keyboard, som jeg har anmeldt, jeg er superglad for det, I fatter slet ikke hvilken omvæltning det er for mig at gå fra det keyboard, jeg havde, til dette vidunderskønne keyboard - og en makeup-pensel samling på 20 styks for 54 kroner, som også er blevet anmeldt. Jeg har derudover købt (Ja, bare vent - der er mere!) en paryk fra Donalovehair (det var den pakke, som ankom i mandags), samt et sæt på i alt... ca. 8 nye makeup-pensler fra Magasin af forskellige mærker. Jeg har også købt den der bog af Lisa Eldridge, jeg snakkede om i sidste post, som jeg er i gang med at læse, den er FABULOUS, og den bliver snart anmeldt. Jeg har købt en ny, ledningsfri OG poseløs støvsuger fra Dirt Devil, samt et par nye Nike sko. Som rosinen i pølseenden har jeg en makeup palet i posten, som jeg har bestilt fra Storybook Cosmetics, og den står også for at skulle anmeldes. Så indtil videre har jeg 2 anmeldelser oppe, og jeg får nok lavet endnu en om de nye pensler, samt støvsugeren i løbet af næste uge. Jeg har også købt en Maybelline contour/highlighter, fordi jeg tænkte at nu, hvor jeg er ved at fylde 40, er det på tide at jeg lærer at lægge skygger de rigtige steder på mit fjæs. Jeg har prøvet den 2 gange nu, det fungerer slet ikke for mig, så jeg øver mig som en gal for at få det til at se pænt ud. Jeg har købt en Maybelline gel eyeliner, og den virker til gengæld rigtig godt, og jeg har opnået gode resultater med den. Det er en, som jeg er utrolig glad for at få i min samling, og jeg vil smække en anmeldelse af den op også - i løbet af næste uge.
Jeg håber at I har det godt. Jeg har besluttet mig for at "se igennem fingre med" (som om det var min beslutning) at Marilyn Mansons plade, som oprindeligt skulle have været på gaden 14. februar og stadig ikke er kommet det, selvom han er på tourne allerede nu, er 100% OK, eftersom mandens far er død for ganske få uger siden, og jeg føler meget stærkt med ham, idet jeg (godt nok i marts, men stadig...) har mistet min svigerfar, og stadig sidder og tuder over det. Det er helt utroligt så meget "kraft" et dødsfald har over en - jeg er helt fuldstændig knust stadigvæk. Ofte har jeg lyst til at skrive en email til ham, og så tænker jeg "... Nå nej..." Jeg får jo ikke noget svar alligevel.
Jeg her til aften, lige inden jeg skal til at gå i seng, set det sidste afsnit i sæson 11 af Bones. Mærkeligt nok tænker jeg, at det var en usandsynligt dårlig idé, og at jeg ikke bør se den slags så tæt på sengetid, når nu jeg så ofte er plaget af hjemsøgende mareridt. Normalt kan jeg sagtens se Bones, mens jeg spiser, inden jeg skal sove, mens jeg laver hvad som helst - men lige afsnit som disse, som spiller på det psykologiske... Dem kan jeg slet ikke håndtere, og jeg kan ikke serier som "Criminal Minds" som følge deraf (oh my god, fortæl mig om hvor dejlig Dr. Reid er! 💓 ). Mareridt. I massevis. Jeg nåede kun at se de første 6 sæsoner, eller sådan noget, så var jeg nødt til at kvitte dem. Og jeg savner Reid, han var så klog at min hjerne savler efter hans viden! Også selvom det bare er fabrikeret til en karakter i en tv-serie. Men han har flere Ph.D'er - og er ikke sådan en gammel, gråhåret en, som er træt af sit liv, men alligevel står op hver dag og tager hen på sit arbejde hvor han underviser studerende, der måske en dag bliver klogere på hans område end han selv er! Spencer Reid er ung og smuk og klog og succesfuld! Og hans skudsikre FBI-vest er oh so sexy!
Men nu vil jeg gå i seng, jeg skal tidligt op i morgen, for der skal ringes til folk. I massevis. Og vi starter 07:30, såøh... Ready, set, GO!
Sov godt, alle sammen!
Abonner på:
Opslag (Atom)