Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. november 2011

Når tasterne sætter sig fast

Springer du ud af sengen når vækkeuret ringer, får kramper, taber 2 liter sodavand ned på tæerne, falder over en kat inden du kommer i sikkerhed, så har du en morgen ligesom mig. Pyha. Den var hård. Men jeg sidder i sikkerhed nu, det er 1½ time siden jeg stod op, og der er kun tung, tung hovedpine tilbage. KBJ har lige ringet, jeg har fået lavet en ny tid hos ham - havde ellers en tid i dag. Men så skulle vi jo til Faxe, og det passede ikke helt så godt sammen. Men nu skal jeg derind den 6. december. Fair enough.

Faktisk har jeg - spændende nok - taget to billeder af "mit" vaskeri, fordi jeg elsker det. Det er så 45.000 gange bedre end det, vi havde før. Og så har det døgnåbent!  Det er da ren luksus. Før blev vaskeriet åbnet klokken 7 og lukket klokken 22. Nu kan jeg gå hen og vaske klokken 4 om natten! Skøre ting, man bliver begejstret over, når man er over 30. Haha. Jeg smider dem lige ind, for det skal ses af alle!


- Se! Kunstige bregner og det hele! Det er bare så rart at være derhenne, masser af blade, varm kakao, (eller kaffe, alt efter hvad man nu er til) og masser af plads til at lægge tøjet sammen på. Så kan det bare ikke blive meget bedre! Hehe. Jeg sagde det jo. Over 30. Så bliver I sådan. Det kan ikke undgås.

Sagen er egentlig den, at jeg har det mægtig skidt. Klokken er 10, vi skal snart ud til MOR, og jeg ser bare hvordan det hele kollapser og jeg gør både mig selv, René og MOR til grin.... Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til René. Vil han kunne forstå det? Vil han kunne tage afsted alene? Vil jeg turde at være alene hjemme? Hmm... Don't really know...


Mit tastatur er gået i stykker. How about that!! Jeg sender vrede tanker til mit tastatur.

tirsdag den 29. november 2011

Dagdrømmeri

Man... I'v had the worst day ever! I dag er det cool. Men siden jeg skrev sidst, har jeg haft problemer med mit mentale helbred - det var som om jeg ikke kunne finde rundt. Jeg stod i badet og forventede en anden lejlighed, når jeg kom ud, og hver gang jeg åbnede en dør, blev jeg overrasket over, hvad der var derinde. Det var som om alle de steder, jeg har boet, bare blev blandet sammen. Så begyndte jeg at glemme basale ting, og i går sad der en frø på min kind, som jeg desperat forsøgte at få væk - jeg troede at jeg forsøgte at "daske" den væk, men jeg kan godt se i spejlet i dag, at jeg rent faktisk har revet mig selv - ikke lidt, men meget. Og det var ikke min hensigt at skade mig selv. Måske var det fordi jeg tidligere i går skrev et indlæg, hvor det pludselig gik op for mig, at jeg er selvskadende, selvom det ikke er så voldsomt nu, som det var "dengang" - jeg sidder bare her med et 5cm langt sår, der er begyndt at komme sårskorpe på, men hvordan pokker skal jeg forklare folk, at der kravlede en frø på min kind? Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke altid er helt god til at skelne mellem virkeligheds-fantasier (modsætning, I know) og psykoser. Det, jeg har valgt at kalde virkeligheds-fantasier, kan bedst beskrives som en form for "dagdrømmeri" men ikke altid om dejlige ting. Af og til er det noget øv. Men det er det, der er i mit hoved, så jeg "ser" det for mine øjne. Det er noget, jeg for nyligt har lagt mærke til. For jeg er ikke psykotisk særlig tit, faktisk, der er meget af det dér dagdrømmeri. Lidt som når jeg siger "Jeg har ondt i ryggen i dag" og faktisk burde sige "Jeg har ondt i musklerne"... For ømme muskler er ikke det samme som "ondt i ryggen". Men det er først for nyligt jeg har fundet ud af det. Jeg kunne ikke mærke forskel. Men så en dag lod jeg være med at tage piller, og opdagede, at jeg faktisk ikke havde ondt i selve rygsøjlen den dag, men musklerne omkring. Og jeg ved godt hvorfor. Det var fordi jeg havde siddet foroverbøjet ved sofabordet og skrevet julekort.

Jeg overvejer at gå i seng, selvom klokken ikke engang er 21:30. Men René er vist ret træt, og jeg gider ikke at sidde oppe alene. Så jeg overvejer om jeg burde gå med i seng, selvom det ikke er lysten, der trækker. Jeg er nemlig ikke træt. Oh well... Så må jeg tage det med. Sleep tight, y'all

søndag den 27. november 2011

Bornholmeren

Shoot! Bornholmeruret vil ikke virke, selvom vi lige har trukket det op. Vi har smadret en lille glasskål og en sæbedispenser i keramik. Det går slet ikke for os. Vi smadrer MORs hjem totalt. Jeg har lige vasket op. Der kravler megasølvfisk på badeværelset. René spiser popcorn. Jeg har overvejet at lave mig nogle brune kartofler. MOR har nemlig både sukker og kartofler. Og jeg har margarine. Mmm... Det er så længe siden, jeg har spist slik. Og jeg har ikke noget. Man kan jo dele dem over, så der også er til i morgen.

Jeg drikker Faxe Kondi, den med sukker, fordi der skal være cola light nok til René. Jeg er ikke specielt vild med Faxe Kondi - but hey; it beats water. Jeg skal huske at bestille piller hos lægen, det gør jeg om lidt, hvis jeg ikke glemmer det. Det har jeg lidt en tendens til. Det er ikke huskeren, der er gang i, if you know what I mean...

Luffe har været stille i dag, han er ikke så irriterende, og også Emma har været sød i dag. De har mest bare sovet. I dag har vi så heller ikke været så meget hjemme - måske er det derfor. Jeg tror, at vi var her omkring 16:30. I morgen skal René ned til smerteklinikken (en narkoselæge) og have en snak samt justeret medicinen. Jeg har overvejet at få en tid til en lungetest, bare lige for at tjekke, hvorfor min vejrtrækning er så tung. Min mor siger, at jeg har trukket vejret forkert i minimum 1½ måned, og det godt kan være det, der er skyld i, at jeg er så konfus og forvirret. Måske er det rigtigt. Jeg går ikke til lægen med det, men jeg kan da godt lige prøve at få testet lungerne. Men hjerneskaden vil jeg ikke have undersøgt. Ikke medmindre den bliver meget værre.

Apropos det, så holder Cenia 18-års fødselsdag ude, og det bliver et sted, hvor jeg ikke skal med. Alt, alt for mange mennesker. René skal nok med, medmindre han har for ondt. Men onsdag er også den dag, jeg skal til KBJ, og det ser jeg frem til. Jeg synes at jeg har så meget at fortælle ham. Måske er det bare en illusion. Jeg ved det ikke. Måske en liste er sagen? Det vil jeg tro. Jeg glæder mig sådan til at fortælle ham hvordan det går, selvom det teknisk set ikke går særlig godt. Pyt med det, ikke? Han er jo vant til det, for det går stort set aldrig godt. Er det ikke skørt? At alting er sur røv, dag ud, dag ind? Ej, sådan er det jo heller ikke. Det er jo sådan, at jeg har mange gode dage, mange følelsesløse og mange dårlige. Det går nok lige op med en tredjedel af hver. Uanset hvad, så er han vant til at høre på ynk - det er hans job. Det går ud på at lytte til folk, der ynker. Hvis man ikke havde noget at ynke over.... Så behøvede man jo ikke at gå til psykiater, right?

Men ... hvad det nu end er, tilside, så har jeg haft en seriøs dårlig dag, lige fra jeg stod op. Det går ikke. Jeg skriver på T o x i c om lidt. Jeg er glad for, at jeg ikke har skullet en skid i dag, og bare har haft en hjemmedag med supermeget rar hygge. Vi har ikke set film eller noget, vi har bare spist aftensmad sammen, og så ser vi en film i morgen, når vi skal hygge os derhjemme. Vi bliver nødt til at sove der. Vi skal muligvis mødes med Anja tirsdag, så hun kan aflevere sin bærbare computer til René. Den har fået en orm, og den skal formateres og geninstalleres. Eller noget i den stil. Men Anja har spurgt om hjælp, og René vil gerne hjælpe hende. Super. Hun arbejder som postbud i Køge, men vi er jo mest i Faxe. Men vi kan evt. lige finde ud af at mødes et sted tirsdag. Ved bare ikke hvor.

Men planen i morgen starter med at vi besøger MOR klokken 11:30. Derefter kører vi til Køge og opholder os hjemme indtil klokken 16:30, når René skal afsted til smerteklinikken i Solrød. Så kommer han hjem omkring 17:30-17:45, og så hygger vi, og i løbet af aftenen ringer Anja,og vi aftaler et tidspunkt, og når vi har afhentet computeren, kører vi hjem. Det er sådan, at hvis Anja ikke kommer om tirsdagen, tager vi hjem mandag aften

Derudover er mit brandsår helet utrolig pænt. Jeg kan ikke huske hvornår, vi købte det. Men se lige her!
Det ser godt ud, ikke? Jeg synes at det er blevet pænt. Billedet tog jeg i formiddags, men her ved madlavningstid kom jeg til rive sårskorpen af - men det ser stadig pænt ud. Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke gjorde mere ondt, end det gjorde! Jeg er lidt en tøsedreng når det kommer til smerte - skægt, når man tænker på, at jeg i 6 år skar løs i mig selv. Hehe.

For helvede!

De kan ikke finde en kørestol, der passer til MOR, og det er ikke sikkert, at genoptræningsteamet kan finde plads til hende. Hun er med andre ord totalt på skideren og skal selv sørge for alt, selvom hun ikke må støtte på benet i 6 uger. Hun kan jo ikke være indlagt på hospitalet i 6 uger! Totalt vanvid! Jeg ved vitterligt ikke, hvad vi skal gøre. Gitte (den anden datter) er også helt oppe i det røde felt, for det er jo ganske forfærdeligt. Hun kan jo ikke bare... NEJ! Det er bare ikke acceptabelt. Hun var imod denne operation, det er DEM der har flækket hendes lårben, og det er DEM der skal sørge for hende. Dumme læger og sygeplejersker. Vi skal der ind i morgen, og vi er simpelthen nødt til at få et svar. Bare en guideline, bare noget. Det kan ikke være rigtigt, at ingen ved noget som helst! Jeg regner med, at vi tager tidligt derind i morgen, så vi måske kan nå at få noget info af en læge/sygeplejerske. Jeg synes det er for meget at hun ikke bliver taget hånd om! For helvede! Hun er sgu da også et menneske, og så stor er hun sgu heller ikke.

Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg mener; jeg vil gerne passe hendes katte i 6 uger, men... Det er synd for hende, hvis hun skal være på hospitalet i 6 uger, de må da have en form for... noget for folk som hende? Jeg er allerede godt vred, jeg synes fandeme at det er uforsvarligt, altså. Så kan hun jo ligge herhjemme og rådne op med liggesår og ingen mad og ingen drikke.... Det kan jo slet, slet ikke gå! De kan ikke bare overlade hende til sig selv! Det er 6 uger, det drejer sig om! Goddamn!

lørdag den 26. november 2011

I can't live in a fairytale of lies

It makes me what I am

Yeah. Just so you know

Redeemer

Jeg er svært betaget af Dave Mustaine. Jeg elsker ham. Altså, ikke på René-måden, men som min første rigtige forelskelse, som min mentor, som min læremester, som min vært på mit "hemmelige sted" - min "pretend-ven". Jeg har egentlig ikke så meget at sige. Jeg har slappet af hele dagen, og det har været skønt. Jeg har endda sovet! Elsker at sove. Stod op klokken 21, men nu er den snart 1, og jeg skal i seng igen snart, for René skal tidligt op i morgen. Yeah. Han skal hen hos Basse. Så jeg være alene. Mærkelig nok glæder jeg mig til at være alene. Det bliver rart, tror jeg. Det er rart når René er her, men det er også rart, når han ikke er.

Når jeg læser noget virkelig spændende, er det næsten som... ja, you know. Det er forløsende, på en måde, og jeg føler en sær nydelse. Det er derfor, jeg skal læse Daves bog i morgen. Glæder mig allerede. Det bliver awesome.

Always out, stalking prey
In the dark I hide

torsdag den 24. november 2011

Update

Jeg har tænkt mig at læse i dag, i "Mustaine". Jeg har været udstationeret siden i mandags, og i morgen tager vi ind og besøger MOR. Hun ligger pt på Næstved Sygehus, og René og jeg er kattepassere i Faxe.

Jeg har været inde hos KBJ i dag. Det skriver jeg lidt om på T o x i c  lige om lidt. Jeg har fået en ny kopi af min Mustainebog, fordi omslaget manglede, og jeg vil læse i den her til aften. Jeg synes bare, at jeg ville opdatere lidt, for det er længe siden jeg har skrevet sidst.

Jeg har lavet mad i spandevis, og jeg skal fryse det hele ned i en minifryser, som er fyldt med æbleskiver... Damn. Nu er jeg desværre nødt til at spise dem. Sikke noget øv, hva'? Satans. Den ene af de to katte, vi passer - Luffe - er godt nok lige i overkanten. MOR og Gitte er så forblændet af den kat, der bare er flyttet ind, fordi den elsker at nusse og lege. MOR har angiveligt udtalt "Rikke vil ELSKE Luffe". Men virkeligheden er, at Rikke hader Luffe, for han er bare så irriterende. Han er så utrolig irriterende at man får lyst til at smide ham ud og lukke vinduet, selvom jeg er imod at lade katte løbe rundt på fællesarealer. Men der er jo det der med, at der også er Emma, som jo er den kat, der oprindeligt boede her. Hun blive lige så langsomt jaget ud af Luffe, som er skideligeglad med ALT. Emma får sin mad på køkkenbordet, fordi Luffe ellers æder den. Vi er nødt til at gøre det samme, selvom det er imod vores principper at fodre katte på bordet. Han overfalder hende, skubber hende væk fra både vand og tørfoder... MOR er så utroligt glad for Emma - men Emma kommer kun hjem for at spise, og det er ikke hver dag, hun gør det. Hun gider ikke at være her, når Luffe ødelægger hendes liv, altså. Før var hun meget hjemme. Nu er hun aldrig hjemme.

Jeg har haft Anja, min kusine, på besøg i dag. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg lavede bare risengrød, fordi vi havde alt, bortset fra penge, så det var en god løsning. Det var en god, lille opdatering, ikke? Hehe. Better learn, bitches!

lørdag den 19. november 2011

El, pakker og kys

Okay. Lad os se på det. Min computer står tændt hele dagen, det gør Renés også. Vi har 2 lysstofrør, som vi slukker for i køkkenet, og det gamle CRT fjernsyn, men det sidder ikke i stikkontakten. René bruger et fjernsyn, som bruger 200W i døgnet.Vi har altid ´to lamper tændt, men den kører på sparepærer. Så har vi et A+ energimærket køleskab og en eller anden fryser. Ellers er der ikke andre apparater tændt. Men vi bruger næsten dobbelt så meget her som da vi boede i den étværelses. Vi har de samme ting tændt. Hvad er forskellen? Jeg undrer mig bare. Vi aflæser måleren én gang om ugen - lørdag kl. 12:15 - og det gjorde vi også i Vestertorp. Men der lå den typisk på et sted mellem 55-70 kWh om ugen - nu snakker vi 100 kWh om ugen. Det er fanden fiseme meget! Vi bliver nødt til at spare  på strømmen. Når jeg går fra min computer skal den slukkes helt,og når vi tager en morfar skal fjernsynet slukkes. Men vent! Jeg tror, at det er gulvvarmen på badeværelset! Vi har skruet den meget ned, netop pga  el. Men den er åbenbart skruet for højt op eller også skal vi slukke den helt.

I morgen tager vi på ferie. Jeg skal have pakket min computer og mit headset ned - og noget tøj. Yikes. Så skal der vaskes først! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før??? Sur røv. Det bliver sikkert hyggeligt nok - det skal det - og vi er jo tæt på alting. Nice.

Men det er jo så i morgen. Så I slipper ikke for mig! Ha! Oh no! Min bog kommer i næste uge! Der er jeg jo på ferie! Jeg må lige snakke med en af de andre i opgangen. Der er mange søde mennesker her, nemlig. De fleste er gamle - who cares. Jeg er selv gammel. Godt nok ikke 70+, men godt deroppe af. Mon ikke jeg kan finde nogen, der gider at tømme min postkasse?

KYS til ham eller hende, der gider! - på forhånd. Hehe

fredag den 18. november 2011

We hate everyone

Alternative boller... Desværre blev de glemt i ovnen, men de kan dog sagtens spises. Jeg tog 2dl lunkent vand og opløste 50g gær heri. Så hældte jeg mel i, til dejen havde en fast form, smed lidt sukker og salt i og bagte dem på varmluft 200 grader. Og nu hvor jeg har spist 2, må jeg erkende, at de smager mindst lige så godt som de andre. Dem med mælk og margarine og jeg skal gi' dig.

Jeg er faktisk riiigtig skidt tilpas i dag. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal sige det til René. Det er nok det klogeste. Så får jeg heller ikke en balle over at jeg ikke har sagt noget.

TYPE O NEGATIVE:

"RIGHT WING COMMIES. LEFTIST NAZIS
POINT THEIR FINGERS - RUMOURS LINGERS
WE DON'T CARE WHAT YOU THINK!
BRANDED SEXIST, LABELLED RACIST
WANT IT CLEARER? CHECK THE MIRROR"

Strange, but not a stranger

Hvad siger du? Har jeg været på blog.dk i 3-4 dage, og allerede er der en, der bringer mit humør i bund? Måske det bare ikke er siden for mig. Jeg ved det ikke. En, der hedder "BroKing" har skrevet et indlæg om "Fede mennesker" som jeg synes at SÅ krænkende. Jeg blev i helt dårligt humør, da jeg så det i morges. Hvorfor skriver folk den slags? Har de ikke andet at tage sig til end at sidde at svine andre til?

Så nu er jeg igen op til revurdering. Jeg tror faktisk bare, at jeg holder op med at skrive derinde. Jeg har ikke lyst til at fortsætte det lort, som jeg netop var kommet væk fra.

Jeg må jo bare... Ja, lukke siden. Logge ud og så lukke siden ned. Det gør jeg.

torsdag den 17. november 2011

Sleep baby sleep

Hej igen. René skal starte på Metadon i morgen. Og Lyrica. Så bliver han nok lige som mig; en der sover altid. Jeg taget jo 2-4 lure på en dag. Det kommer han også til. Og især de første dage. Men jeg vil hellere have en mand, der tager lure sammen med mig, end en mand med stærke smerter. Men hold kæft, hvor har jeg ondt lige nu. Tror det er fordi jeg faldt direkte med bar røv ved på dørmåtten fordi fik kramper, og derefter fik et epileptisk anfald. Heldigvis havde jeg åbenbart lige nået at sætte mig på sengen. Jeg har ingen skader, men jeg kan intet huske omkring anfaldet. Det plejer jeg at kunne. Jeg husker bare, at René ikke ville lade mig rejse mig fra sengen efter jeg var vågnet, og det eneste, jeg ville, var at hive trusserne op - de sad jo nede om knæene. Til sidst fik jeg lov - men kun lige for at rette trusserne.

Det er irriterende, at jeg ikke må rejse mig efter anfald. Det er dér, jeg er mest vågen - i hvert fald det første kvarters tid til tyve minutter. Jeg ved godt, at alle siger at man skal blive liggende, når man vågner efter et anfald, fordi kroppen ikke har nogen kræfter. Men jeg kan ikke lide at være nøgen dernede. Så jeg ville tage dem på, og det kunne jeg ikke liggende. Men jeg har taget  3 lure i dag, snart kommer den 4., og så er det forhåbentlig  nok for i dag.

mandag den 14. november 2011

Gone insane

Yeah.
Jeg var vist ikke helt rask.

Tilbage på den sindssyge side.


Please visit

søndag den 13. november 2011

Maybe we could taste the rain

Stor, gul, mægtig, sød, sur. En ananas. Skåret i tern. For det er sådan, jeg kan lide det. Jeg er komplet i tvivl om, hvorvidt jeg burde skrive en novelle. Jeg er i gang med 2, men jeg har ikke skrevet nogen af dem færdige. Jeg overvejer stærkt at udgive dem i en blog. Lave en blog, måske, kun til mine tekster. Men det er skørt. Jeg har min hjemmeside. Tror jeg takker nej til endnu et års fornyelse af mit domæne til sommer, når jeg skal betale 45 kroner som et årligt gebyr. Tror bare, at der er flere læsere i en blog end på en hjemmeside. Hm. Men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg synes at det kunne være sjovt at at have en blog med historier, men... Ja. Don't know. Indtil videre beholder jeg min hjemmeside.

MAYBE YOU COULD LET ME STAY, MAYBE JUST FOR ONE MORE DAY

torsdag den 10. november 2011

En note

Lige nu, i dag og et ukendt antal dage kan jeg findes på 



grundet psykisk nedtur.

...

Jeg har ikke lyst til at gå til gynækolog i dag.

onsdag den 9. november 2011

Blog.dk

Tja. Den søde Tilde kan ikke skrive til mig, for der er problemer med min eller hendes e-mail, så nu har jeg taget det valg at hoppe på blog.dk igen. Dog ikke som skribent, og jeg kommer ikke til at læse indlæg. Jeg er derinde kun for Tilde. Både fordi jeg ikke gider det andet, og fordi jeg har en aftale med en anden sød person om at jeg ikke blogger derinde længere (nej, det er ikke mig selv). Jeg vil bare gerne høre fra Tilde.

Ellers har jeg læst i "Mustaine" - damn, den er fængende! Jeg elsker at læse i den! Jeg synes dog at det er lidt mærkeligt, at der ikke er et omslag med til bogen; den er indbundet - så plejer der at være et papiromslag med. Derfor har jeg skrevet til Saxo for at spørge, om der mon findes et omslag og jeg bare har været uheldig. Jeg fik et svar tilbage, der sagde at de vil bestræbe sig på at behandle sagen inden for 24 timer. Det er fint nok, jeg har ikke travlt.

Jeg har ondt. Overalt. Selv steder jeg ikke troede man kunne have ondt. Sært. Jeg ved godt at jeg er hypo, men seriøst; jeg kunne næsten ikke gå hjem fra Kiwi, fordi smerterne var så stride. Det var svært nok at komme derned. Men vi kom da derned og hjem igen uden der skete noget, og jeg fik købt det brød, jeg havde glemt at købe i Kvickly.

Er Janis Joplin egentlig ikke bare vildt cool? Jeg er især glad for "Son of a Preacherman" - den er genial. Desværre gider jeg ikke at lede efter den på 'tube, for jeg er doven, og jeg har ikke behov for at sidde og stene Youtube. Jeg skal ud og ordne mit køkken. Jeg har spist smertestillende medicin, fordi jeg har så fandens ondt, men jeg synes ikke at de virker ordentligt. Ikke desto mindre skal jeg lige have ordnet køkkenet. Man kan ikke have sådan et rodet køkken: Husk det, venner. Gør rent. Eller i det mindste vask op eller bare skyl af. Hehe

Jeg er smuttet. Jeg skal lige finde mine sutsko (vildt koldt, egentligt) og så er jeg bare i gang med det køkken. Og nej, der er intet perverst i det, you perverts. Hvis I ikke kan forestille jer det, smiler jeg til jer og sender jer et lille blink for at afsløre at det er mig der er den perverse. Men når man har det tatoveret på ryggen, må man leve op til det.

Dave Mustaine

It has come.
 And now I must read.

En lille tak til PostDanmark for at hænge denne pakke med 20cm stikkende ud af min postkasse, så hvem som helst kunne have taget den. SHAME ON YOU!

tirsdag den 8. november 2011

Noget forkert, død og forvekslinger

Noget er forkert. Seriøst. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg har været inde og vække René 2 gange, fordi det lød som om han ikke trak vejret regelmæssigt. Hver gang jeg drømmer, drømmer jeg om død. Jeg har været oppe 3 gange i nat/morges. Jeg siger jer, at noget er galt. Er nogen, jeg kender, døde? Jeg kan ikke ringe til alle nu... Jeg er bange, træt, og har sygt ondt i hovedet. Jeg forveksler alt. Jeg sidder her og skriver denne blog, men flere gange er det som om jeg skriver til min veninde.Så skal jeg lige læse tilbage og se, om jeg har skrevet "du" nogen steder. Jeg ser skygger, der ikke er der... Den er sgu nok ikke helt god. Men der ER altså sket eller er ved at ske eller kommer til at ske noget forkert, og jeg er vildt bange fordi jeg ikke aner, hvad det er.

mandag den 7. november 2011

Bare fordi jeg kan!

Renés voldsomme forbrug er gået for vidt. Så i dag har vi brugt 200 kroner på det gavekort, vi fik af Basse og Kirsten på at købe en varmluft-popcornmaskine. Den burde lave fedtfattige popcorn, fordi der ikke skal fedtstof i. Det er en "Severin" - ved ikke, om det er et godt mærke. Det er det samme som vores elkedel, og den fungerer fint nok efter 5 år. Nu har vi 300 kroner tilbage på gavekortet, men vi vælger det næste med omhu.

Cato tog hjem i morges. Det var knapt så hyggeligt som sædvanligt, fordi René og jeg var nødt til at gå i seng klokken 22 for at kunne komme  på benene klokken 6 - René skulle jo følge Cato til stationen. Men han kom godt afsted til Kastrup lufthavn, og turen gik fint. Det er fair nok. Der skulle nødig ske ham noget.

Nu er jeg ikke interesseret i Cato, og jeg ville ikke kunne leve sammen med en mand som ham. Men ham og hans hustru, Elisabeth, oplever altid så meget, de har det skægt, og hun lyder som om hun er med  på den værste og bare... Ja. Så i dag har jeg været lidt trist over at jeg er så kedelig. Så sagde René at han også er kedelig, og jeg tænkte, at ja - vi passer faktisk godt sammen på det  punkt.

Jeg har købt noget Buko smøreost naturel 8% - jeg glæder mig til at smage det, men lige nu er jeg ikke så sulten. Den står på pasta med parmesanost i dag - jeg kæmpede hård for at få det til at gå i går, Jeg er træt nu - har vadet Køge by igennem, og nu trænger jeg sgu til at slappe af. Jeg overvejer faktisk at tage en lur... Er det skørt? Det er det nok... Pis med det - jeg går i seng alligevel. Så kan I lære det!

Jeg burde ringe til Hamid, men jeg ORKER ikke at tale med nogen, jeg vil bare gerne slappe af og... Ja, sove. Jeg tror at jeg vil rejse min lille sylfide popo op og gå ind i min seng. Bare fordi jeg kan.

søndag den 6. november 2011

... oh, but he is coming

Cato kommer i dag og sover her til i morgen. I hvert fald så vidt jeg har forstået på det. Anyway; det bliver sikkert meget rart at se ham igen.

Jeg har faktisk ikke en skid udover at Cato kommer. Syntes at jeg havde så meget at fortælle, men... nej. Jeg har hovedpine. Så ved I dét. Og jeg ved godt, hvorfor; min ryg "knækkede" i går aftes, og i går, sidst på eftermiddagen tog jeg smertestillende medicin, så tog jeg igen mens jeg lavede aftensmad, og mens jeg ryddede af efter aftensmaden. Så det er en form for "hangover" - så har jeg da lært det. Ikke så mange piller på én gang. Jeg kan i øvrigt se, at klokken er lige ved at være 9; det er dér, jeg tager mine piller. Og så klokken 21. Så er det nogenlunde ligeligt fordelt.

lørdag den 5. november 2011

Oh... My... God!

Den cd, jeg ikke har gidet at købe, "Chinese Democracy" af Guns N' Roses, som jeg har købt og hørt i forbindelse med en anmeldelse af pladen på Lyt til det her! er bare noget af det bedste Guns N' Roses jeg nogensinde har hørt! Jeg mener... Det gamle var fandens fedt, altså, don't get me wrong. Men jeg tabte alt for Axl og hans trang til at bestemme alt, da de andre skred fra bandet. Det ødelagde det totalt for mig. Jeg aner ikke, hvem der er med i bandet nu, udover Axl, men damn, den her plade er freaking fed! Den er bare... Wauw! Den har været 15 år (eller sådan noget) undervejs og er den dyreste producerede plade i verden (16.000.000 dollars) - men det er det hele værd! Den plade er bare... Jamen... Jeg er målløs! Jeg vil følge Guns N' Roses igen fremover, hvis der kommer mere fra dem, for det her, det er simpelthen bare så fedt!

Nå, men René og jeg er blevet enige om, at Cato højst sandsynligt ikke kommer i denne weekend, som han måske ville, så vi har besluttet at kaste gormeh sabzi ned i vores svælg i dag. Jeg laver en stor portion, så hvis Cato - imod forventning - kommer i morgen, ja, så kan jeg bare hive resten ud af fryseren. Lækkert nok. Men som sagt kommer han næppe. Hvis han ikke kommer i aften, kommer han ikke. Derfor hygger vi bare selv. Tror det er filmaften i dag! Det er så hyggeligt med en god film. Vi skal som nok finde noget godt. Vi har jo masser af film. Det kunne være awesome. Men nu skal vi lige have maden færdig, den er færdig omkring 19:30-20:00, så det er sen aftensmad i dag. Haha. Sådan er det, når man ikke bare kan få røven ned og handle. Vi havde alle ingredienser hjemme, så René foreslog, at jeg satte det over inden vi gik ned og handlede. Men jeg tør sgu ikke at lade komfuret stå tændt så længe, når jeg ikke er hjemme.

Så har jeg fået en porcelænskrukke til kartofler, og en til løg - så holder de sig bedre. Supersmart. Bare ikke sådan helt, da vi skulle slæbe dem hjem i går. Vi havde en pose hver, og jeg er så klumpet, jeg falder konstant, så jeg brugte al min opmærksomhed på at gå forsigtigt. Til sidst tog René begge poser, og hvor var det dog skønt at komme hjem! Home sweet home! Men nu står de lige så fint ude i køkkenet, uden noget i. Det skal nok komme.

Så kom Anders forbi i dag, med en computer der skulle laves. Han havde sin kæreste og sin søn med. Jeg havde fået det at vide, men det kom seriøst bag på mig, og jeg kunne ikke overskue det, så jeg satte mig bare ind i "mit" værelse mens de snakkede. De gik forholdsvis hurtigt igen. Jeg dur bare ikke til uventede gæster. Jeg vil have det at vide dagen før.

Damn, jeg er træt! Ingen lur i dag, og jeg stod tidligt op - før 7. Kunne ikke sove mere for smerte. Er det ikke bare for irriterende? Psh... Åndssvage ryg, Måske de dér håndkøbsmedicin virker, Jeg kunne godt tænke mig det, det siger sig selv. Men jeg skal ikke tidligt i seng, for så er det jeg vågner før fanden får sko på, og jeg vil gerne sove i hvert fald til klokken 8.

fredag den 4. november 2011

Dave-bogen er på vej!

Så har jeg ENDELIG fået vasket tøj! Pyh, for en omgang! Især fordi der var så mange mennesker derhenne, så jeg fik ikke tørret mit tøj ordentligt. Men heldigvis har jeg et tørrestativ (faktisk 2) som kan klare sagerne. Jeg tror ikke, at Cato kommer i dag, så det gør ikke noget, at håndklæderne ikke er heeelt tørre.

I øvrigt er jeg imponeret over René. Han hængte en lampe op i går aftes. Tog al strømmen og tilsluttede en lampe, kun med lys fra en lommelygte, som jeg holdt. Vildt! Kæft, jeg var urolig. Men okay; han havde slået strømmen fra. Det ser ikke godt ud, men det er en midlertidig løsning. Den skal ikke hængte der. Han hængte den op, så jeg kunne se julekortene. De bliver simpelthen så cool i år. Jeg gør rigtig meget ud af dem, og folk vil blive vildt overrasket over dem! Haha. Tror aldrig at de har fået et julekort på den måde før. Ha! Jeg er genial.

Hvorfor mon jeg sidder og lytter til de 3 samme sange igen og igen? Det er sgu da skørt. Jeg har lyst til at høre Kim Larsen. Heldigvis synes jeg kun, at han har lavet et par håndfulde gode sange, så jeg har en playliste med Kim.

Hvornår mon Dave-bogen kommer? Jeg venter spændt! Jeg må lige ind og tjekke hvor lang leveringstiden er. Det var jo René, der bestilte bogen. Nå... 4-6 dage. Åh... Det er LANG tid. Men bare den kommer! Jeg elsker Dave. Ikke sådan som jeg elsker René, selvfølgelig, men som man elsker en ven. Jeg har aldrig mødt ham, kommer aldrig til det. Men han var en stor del af min ungdom, og det var ham, der introducerede heavy metal for mig. Heavy metal er den genre, der ligger mit hjerte nærmest, netop på grund af Dave og Megadeth.

Jeg tror at jeg har fået dårlig mave. Jeg har ondt, i hvert fald. Nej. Det er livmoderen igen. Det er fandeme utroligt! Og jeg ved godt, at de siger "Din livmoder ser fin ud" - de er ligeglade med mine ekstreme smerter. Dumme gynækologer. Men hvis der ikke er noget galt... Så er der vel ikke noget galt. Jeg har været til gynækologiske undersøgelser 4-5 gange med det her, og det er samme resultat hver gang. DUMME GYNÆKOLOGER!

05:34

Yeah. Sidder oppe. Ganske alene, musikken og jeg. Jeg har sindssygt ondt i ryggen. René bliver ved med at vække mig fordi jeg strejfer hans ryg, og det gør ondt på ham. Det forstår jeg godt - virkelig - men hvorfor sover han så ikke på den anden side? Jeg sover med kasserne på natbordet, samt maven og knæene ude over sengekanten. Engang imellem kan min krop ikke klare det mere, og jeg vender mig, så jeg ligger på ryggen. Og så bliver jeg vækket. Og så tænker jeg; hvorfor sover han ikke bare på venstre side - ligesom mig? Overvejer om jeg skal hente dyne og pude og sove på sofaen. Jeg er megatræt, klokken er 05:34, og jeg trænger til søvn. Ellers skal jeg sove meget senere, eller også skal jeg sove et par timer nu.. Jeg føler mig ikke klar til at stå op. Det er helt sikkert.

torsdag den 3. november 2011

Øhm... Well... Okay, ingen titel

Jeg sidder her. Torsdag "morgen". Glor på skærmen. Sidder og tænker over noget tragisk. Renés ven, Cato, kommer til Danmark i morgen. Det gør han, fordi han skal besøge sin kræftramte ven, Troels. Han er på sidste stadie i sit liv, og hans barn er 5 år. Han er 39 år, og har fået at vide, at han ikke fylder 40. Så nu tager Cato fra Norge til Danmark for at besøge ham. Cato kommer her bagefter. Enten for at snakke om det, der er sket, eller for at have et sted at sove. Vi har sagt ja, for uanset hvad, er Cato velkommen her.

Men jeg sidder næsten og græder ved tanken om, at Troels ikke bliver 40 år. Jeg har aldrig mødt Troels, og jeg kender kun til hans eksistens fordi Cato altid har villet have René med derhen, og René har sagt nej, fordi han ikke længere hang ud med Troels. Men... Det er så forfærdeligt, når nogen dør. Så jeg sidder og hænger fordi Troels skal dø.

Og så skal jeg på apo og hente min medicin. Jeg vil spørge dem ud om smertestillende geleer for at høre, hvilken en, der er bedst på daglig basis. Jeg tror nemlig ikke at det er Voltaren. Men måske man kan veksle imellem dem? Jeg vil spørge på apo. Jeg skal også have købt en pose med frosne ærter, til kuldebehandling, når det er det, der skal til.

Og jeg stopper med Todolac om en måneds tid. I aften tager jeg den ikke. Det kan være, at jeg bør lave en udtrapningsplan med at jeg de første 2 uger tager to hver anden dag, de næste 2 uger tager en hver dag, og jeg ved uge 5 tager hver anden, for derefter at stoppe. Så er det en 6 ugers udtrapningsplan. Sikkert ikke nødvendigt med så lang tid, når nu det er gigtmedicin, men jeg er superbange for kramper. Jeg synes at jeg har haft min del - jeg behøver ikke flere.

Men jeg er dødtræt. Hvis vi skal både på apo og i Kvickly, må det blive i aften med Kvickly. Jeg magter ikke den tur igen. Men lige nu venter vi på, at Renés piller virker, så vi kan komme ud af døren og ned på apo.

Så derfor må jeg rende nu. Tjek min anmeldelse af "Manic Panic", lavet af Leila K, på denne adresse:

onsdag den 2. november 2011

Kender I det?

Jeg lagde op til sex med René fordi jeg fik lyst til det. Så gik vi i gang, og så blev mit hoved fyldt med indkøbssedler, opvask og alverdens ligegyldige ting. Så mistede jeg lysten. Men... Var jo lidt gået i gang. Heldigvis kunne René godt mærke det, og spurgte om vi skulle vente. Så det gør vi nu. Venter.

Jeg overvejer at gå ned i Kvickly og købe ind. Ikke fordi vi som sådan mangler noget - men vi har ikke været ude i dag. Måske vi skulle gå i Kiwi? Fakta? Måske skulle jeg gå over og vaske først?

Kender I det, at I elsker en plade så højt, at I tror at I vil elske den resten af livet, men så pludselig begynder det at blive sjældnere og sjældnere man lytter til den, og man nærmest får dårlig samvittighed overfor kunstnerne?

Kender I det, når I pludselig får en genial idé til julekort - og så vil det bare ikke fungerer, man skriver konstant forkert og bla bla bla. Det sker for mig lige nu. Har lige siddet og lavet et godt julekort, og sør'me om det så ikke bare kikser totalt - på midterste side! Det er fandeme belastende.

Kender I det, når I har planlagt alverdens ting, men ikke får lavet en skid? Det ender med, at man bare sidder og skriver blogs om sit intetsigende liv. Så har jeg fået en mail fra en, der ønsker at høre godt nyt fra mig...??? Hvad skal jeg skrive? Alt er kaos, bortset fra, at det virker som om René og jeg har fået genopfrisket vores forhold. Det er blevet lækkert igen. Nok for tidligt at sige - men jeg håber supermeget på det. De sidste 3 dage har været skønne. Jeg tror at jeg vil foreslå at vi ser en film i aften. Det kunne være rigtig hyggeligt.

Kender I det, når I sidder og skriver, men egentlig ikke gider? Sådan har jeg det lige nu. Såøh...

OUT

Perfekt!

Åh! Sikke dog en bryllupsdag! Nok den bedste, indtil videre. Vi var sammen hele dagen, vi snakkede, spiste, så fjernsyn ("Luksusfælden") og gik en tur. René blev glad for gaven - tror aldrig, at jeg har set ham blive så glad for en gave. Det gjorde mig så glad, at jeg begyndte at græde. Dagen, og især aftenen, var perfekt. Jeg troede ikke, at det ville blive mere perfekt, end jeg havde forestillet mig - men den toppede. René havde gjort så meget ud af dagen. Da vi lå i sengen, på et tidspunkt, bestilte han bogen om Dave til mig. Jeg blev bare så... Ja, glad. Lykkelig.

Jeg er bare så glad. Meget, meget glad, jeg har lyst til at ringe til alle, jeg kender, men det er nok ligt for tidligt, eftersom klokken ikke engang er 7. Perfekt dag. Virkelig. Især da vi bare sad og snakkede med stearinlys tændt, eller da vi gik en tur og snakkede. Vi havde bare... Jamen... Wauw... Det var måske nok den bedste dag, jeg kan huske, når jeg tænker igennem, sådan hele mit liv, ikke vores, men mit. Vi gik i seng klokken ca. 1.

Skægt, egentligt, at jeg har ligget og haft ondt i ryggen i sengen, det er derfor jeg er oppe nu. Men jeg har vildt lyst til at kravle derind ingen - det er fandeme koldt! Mon ikke også, jeg gør det? Hehe