Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 31. december 2020

GIRLPOWER!

 Hej alle sammen! Ja, så er vi endelig nået frem til den 31. december. Og det betyder én ting. Sæson 4 af "Chilling Adventures of Sabrina" på Netflix begynder i dag! OMG! Jeg har ventet et år, næsten, på den! Jeg glæder mig så meget til det er tid. Lige nu sidder jeg og venter på hende der skal gøre rent, og jeg skal have puttet makeup på mit ansigt, krøllet mit hår og sådan noget, ryddet op på mit bord, pyntet op og lavet mad. I dag hjælper René med at lave mad. COOL! Det er så cool at Lina spurgte om hun skulle komme og gøre rent i dag. Jeg havde ikke forventet det overhovedet! Jeg mener; det er hendes sædvanlige dag, men det er jo nytårsaftensdag, og hun har børn derhjemme og er alenemor. Men de kunne blive passet,  og hun ville gerne komme. COOL! Again!

Jeg har taget dette billede: 

Jeg elsker virkelig dette billede. Er hun ikke bare den sødeste? Hehe. Jeg sad med hende sådan længe. 

Jeg har faktisk ikke sådan rigtig noget at sige, jeg ville bare vise dette dejlige billede af min kat og mig, fordi vi er best friends. Som Mick Øgendahl siger "Girlpower, girlpower". Hvilket show har jeg glemt. Men det er det, hvor han snakker om Chippendales. Hehe. Jeg vil se et show med ham i dag, tror jeg, mens makeuppen kommer på. Jeg elsker den gut. Der er mange sjove mennesker i Danmark, men Mick Øgendahl er BY FAR den sjoveste.

søndag den 27. december 2020

Jeg var på et trip i går

Jeg havde et dejligt "trip down memory lane" i går. Jeg fandt nogle gamle cd'er frem, som jeg lyttede til. Det hele startede med, at jeg bare ville høre Østkyst Hustlers. Jeg lyttede til "Fuld af Løgn" og "Så hold dog kæft!". Jeg elsker de to plader. Så satte jeg "Hva' snakker du om" på, og nød alle numre og sketches. Det var sjovt at genhøre dem, for jeg har ikke hørt dem i 10 år eller sådan noget. Så fandt jeg Tjenesten på P3 frem og deres "Er  der mere citronmåne Dr. Bonhår?" og fik da også nogle fede grin her. Bedst var dog "Det man hører er man selv", også fra P3. Der  er supermange fede sange på den plade. "Spejder", "Når Jeg Blir Rockstar", "Nordvest", "Adios Amigos", "Vi kaster med sted", "Ganske hyggeligt paradis" og ikke mindst "Rollespilsangen". Jeg satte herefter Gramsespektrum på, deres "Greatest hits 1996-98" og lyttede til hver 2. nummer, fordi det var en sang, og jeg ikke gad at lytte til platte sketches. Curly Fries' "Vi kaster med sten" er og bliver min yndlings-Gramsespektrum sang. Så fandt jeg Drengene fra Angora frem og lyttede til de bedste  sange her. Sluttede min aften af med Red Warszawas "Hævi Mætal og Hass greatest hits 1986-96 volume 1". Der er  også mange perler her. Som "Analfabet", "Har du nogen venner" og "Søren autonom". Hehe. I det hele taget er alle disse plader spækket med godt materiale. Det kan godt være lid svært at huske på, når man ikke rigtig lytter til de plader længere. Men det vil jeg sgu da gøre. Jeg har et anlæg. Jeg har højttalere. Jeg skal bare sætte det sammen  så det virker. 

Hvis jeg forsøgte at forklare hvor træt jeg er i dag, ville ingen tro mig. Det er helt absurd. Jeg er virkelig virkelig så træt at det halve kunne og burde være nok. Er dette indlæg virkelig allerede færdigt nu, på  grund af ekstrem træthed? Oh well, klokken er næsten 14, og jeg er lige vågnet. Jeg tager min morgenmedicin, laver os noget morgenmad og så siger jeg, for nu.


ADIOS AMIGOS!

onsdag den 23. december 2020

En opsamling på 2020, og en sidste hilsen her på falderebet

 Jeg ved godt, at der stadig er nogle dage til det nye år begynder. Det er kun d. 23. december i dag. Men jeg føler, at jeg vil gennemgå året med nogle ting, som jeg synes bør streges over med en highlighter, så jeg husker dem. Det er ting, der vedrører mig og mine meninger. Hvis du ikke er enig, respekterer jeg naturligvis det. 

Jeg mindes at jeg sidste år skrev alle de nominerede i hver kategori op i en "punkt-liste", for derefter at afsløre vinderen. I år gør jeg det ikke sådan. Jeg vil i stedet bringe kategorien op, hvem der har vundet, og som en sidebemærkning skrive hvem der ellers var i betragtning. 

Jeg vil starte med at navngive den pris, jeg vil give. Den kommer til at hedde Rikke-prisen, eller, hvis er mere international, The Rikke Award. 

Den første Rikke-pris går til øjenskyggepalet-kategorien. Jeg har valgt at vinderen er Cremated Eyeshadow Palette fra Jeffree Star Cosmetics. De to andre, som ikke vandt, var Blood Money fra samme fabrikant, samt NYX Professional Makeup Ultimate Shadow Palette i variationen USP09 Phoenix.

Næste kategori bliver musik. Jeg har både streamet og købt musik i år, og begge dele er med i denne kategori. Rikke-prisen går til Marilyn Mansons "We Are Chaos". Den eneste, der kom tæt på, var In This Moments "Mother", men "We Are Chaos" indeholder bare flere fede sange. En anden plade, jeg ikke havde med trods den var oppe til overvejning, var Ozzy Osbournes "Ordinary Man". 

Jeg har købt film, og det er her, denne kategori starter. Nogle film er der købt en efterfølger af, hvis jeg har købt den første og der senere er kommet en ny eller hvis jeg er faldet over den næste i serien. I tilfælde af, at en af disse 1'ere bliver valgt, vil efterfølgeren være med, ganske gratis. Men denne her var meget svær. For jeg har købt The Addams Family og The Addams Family: Family Values, som jeg virkelig elsker. De er begge perfekte film. Jeg har også købt Joker og The Devil wears Prada - og selvom jeg normalt ikke er den store eventyr-geek, så har jeg også købt Maleficent 1&2. Og jeg elsker Angelina med alt hvad det indebærer. Alle disse film er fantastiske, men jeg tror, at jeg bliver nødt til at vælge Maleficent, alene pga Angelina. Så de to film får en Rikke-pris.

Af film jeg har streamet, vælger jeg at give Rikke-prisen til Bad Moms og Bad Moms 2. To andre nævneværdige film er  Brudepiger og The Week off. 

Yndlings-TV serie er Lucifer. På Netflix. Det kan nå at skifte, for jeg har "The Chilling Adventures of Sabrina" på min liste, og der kommer en ny sæson den 31. december, og der skal jeg ingenting, andet end at passe på mig selv og min kat. Jeg kunne også have valgt "The Good Place" eller "Selling Sunset". Men jeg er klart i Lucifers hjørne, og derfor får  han Rikke-prisen for bedste tv-serie. 

Nogle film og tv-serier ser jeg flere gange. Dem, jeg har set flest gange, er blandt andet disse: Tigerking, Vores Planet og Brooklyn 99, men jeg har valgt at Rikke-prisen skal gå til Polar. Uden sammenligning til nogen anden Mads Mikkelsen film jeg har set til dato er denne absolut den fedeste. 

Jeg har også købt nogle bøger. Jeg har købt "Kattenes hemmelige sprog", og "Det okkulte Danmark", men vinderen er "Store katte". Det er teknisk set en bog for skoleelever, men jeg er dybt fascineret af de store katte og den bog indeholder så mange flotte billeder og vigtig information, som jeg håber jeg på et tidspunkt kan dele med Katja. 

Naturligvis er der en Rikke-pris for de personer, der er værst. De får alle sammen en hver. Uden tvivl i mit sind er Amber Turd den stærke vinder i denne kategori, men Elon Musky-balls, James Franco, Leonardo DiCaprio og Jennifer Aniston fortjener også en god gang smæk med Rikke-prisen. 

Af personer, som jeg dybest set ser op til, men som bare bliver ved med at blive fremstillet i et dårligt lys, kan jeg nævne Marilyn Manson, Jeffree Star og Shane Dawson. Jeg ved at jeg pr. definition skal hade alle disse tre for hvad de har gjort, men det kan jeg bare ikke. 

Årets mand er helt klart Johnny Depp. Uden tvivl. Johnny Depp er årets alting, så længe det falder ind under den gode kategori. Det værste i 2020 er stadig COVID-19, men Amber er næsten lige så slem.

Så, det er min gennemgang af 2020. Som jeg synes det har set ud. I morgen er det tid til juleri. Min gode ven Hamid har skrevet til mig i dag: "Tillykke med lille juleaften, og med den helt store dag i morgen". Så i Hamids ånd vil jeg ønske alle tillykke med juleaften i morgen. 

René og jeg skal feste os helt trætte helt alene, sammen med Emma, og vi har planlagt en hel fest, bare for os to alene. Det bliver hyggeligt. Jeg er glad for, at det er endt sådan. Sidste gang vi holdt jul sammen alene, hvilket var i 2018, havde vi det bare så hyggeligt, og jeg tror, at vi kommer til at gentage succesen i år.

Katja har været her i dag, med sin datter, og det var megahyggeligt. Always is. Jeg hopper i seng. Klokken rammer snart midnat, og så kommer nattevagterne, og det er noget rod hvis jeg ikke allerede er i seng. Så... jeg går i seng. Måske. Det kommer an på, hvad René ser i fjernsynet. FUCK jeg glæder mig til at dække bord i morgen. Jeg har det perfekte julebord i hovedet! Det bliver så cool. Haha. Tillykke indeed.

torsdag den 17. december 2020

Jeg giver "First They Killed My Father" 7 stjerner ud af 10

 HELLO FRIENDS!

Er det ikke en dejlig festlig måde at starte på? Meget "peppy og upbeat" og anderledes end "Love you so- so much"... Jeg ser for meget YouTube. 

Oh, i denne uge har der været fokus på Netflix i vores lille hjem! Det har været sjovt, vi har set en masse komedier, og vi har grint (jeg har også grædt lidt, men det er ikke en god romcom hvis der ikke er tårer. Det er derfor jeg generelt set ikke gider dem). De film, vi har set, har været disse: Bad Moms og Bad Moms 2. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker de film. Brudepiger. Jeg fucking elsker den film. The Trap. Okay. God, sjov film. That Awkward Moment. Jeg er ikke en fan af Zac Efron. Jeg magter ham ikke. Jeg bliver irriteret når jeg ser på ham. Og ham den anden gut, der er hvid og en del af vennetrioen pisser mig af. Så har vi set The Week Of, som var rigtig god - I kan sige hvad I vil, men Adam Sandler har lavet en masse gode film, og det gør han stadig, selvom der er lidt længere imellem dem. Vi så også For A Good Time, Call... og den film var også virkelig sjov. I dag har vi set Mom's Night Out, og den var okay. Jeg så, for mig selv, First They  Killed My Father, og jeg  har blandede følelser. Jeg drev væk nogle gange, men i løbet af filmen fandt jeg mest mig selv grædende. Det er en virkelig hjerteskærende film. Angelina Jolie har gjort det godt med denne film. I love her so much. 

Min datter har været til dyrlægen i dag, fordi vi mistænkte hende for at have lungebetændelse eller måske "bare" en forkølelse, men - hun er helt igennem rask, hun er bare blevet lidt ældre i det. Og eftersom der er lidt over et halv år til at hun bliver 16, så kan vi kun sige ja til det. Det  dyrelægebesøg kostede 600 dask, men de penge er godt givet ud. Ro i sindet, I ved. 

Jeg har så superondt i ryggen i dag, jeg har ingen idé om,  hvad helvede jeg har lavet. Jeg forstår det slet ikke, men det gør meget, meget ondt. Hvis jeg trækker vejret forkert føles det som om noget har sat sig i klemme i ryggen, og jeg kan hverken bukke mig eller strække mig helt ud. Det er virkelig en pestilens. Og det har været sådan hele dagen. Jeg skal skifte Emmas bakke inden for de næste 20 minutter, og den Ibuprofen, jeg har taget, virker 0 procent. 

Jeg kan måske forhandle noget med René. Jeg burde nok gå ind og lægge mig i min seng. Jeg ved det ikke. 

Men godt nyt: Jeg har smidt 2,6kg. Det er dejligt, ikke? Altid godt lige her op til jul. Hehe. Glædelig torsdag aften og nat til alle sammen. Husk at nyde fredagen BIG TIME! Fredagen er altid min yndlingsdag på hele ugen!

onsdag den 9. december 2020

Oh, wauw... En masse er sket!

 HELLO FRIENDS!

Lad mig starte med at sige: Jeg har ikke opdateret Emmas julekalender. Fordi jeg har haft andre ting at lave. Men den  hun har fra Faunakram er diskvalificeret. Jeg kiggede (hvorfor gjorde jeg ikke det tidligere?) bagpå, for at se hvad der var i, fordi nogle julekalendere har hele deres indhold stående på bagsiden. Grunden til at jeg kiggede var, at da vi var nået til den 4. december, og hun havde fået 4 identiske pakker med "småsild" (det er det, de fisk er - ikke ansjoser eller sardiner, men småsild), var jeg lidt interesseret i, om alle 24 pakker ville være med småsild. Og ja. Og eftersom hun de første 4 gange ikke ville kendes ved dem, ja, så pakkede jeg alle de resterende ud af julekalenderen, satte et datomærke på og lagde dem ned i "give away"-pakken til en af vores mentorer, som distibuerer dem videre til dem der kommer i ungdomshuset, som ikke har så mange penge. Det er også dem, der får alt det makeup jeg enten køber eller får fra GOODIEBOX (og lige nu mine julekalendere) som er et fejlkøb eller som jeg ikke kan bruge. Wild Freedom julekalenderen som Emma har fået af sin mormor består stort set kun af lammelunge (det er frysetørrede snacks), og indimellem kyllingehjerter. Den er kedelig. Der er også hendes "main one", som jeg selv har sammensat, og indtil i morgen, får hun hver dag skiftevis godbidder eller catsticks. De andre år, jeg har sammensat noget til hende, har der været overflod af legetøj, men hun gider det ikke. Så... Ikke i år. I år har hun så fået mest slik. I morgen er der dog en gave i. Det bliver meget hyggeligt for hende. Det er bare en lille smule kedeligt at sidde og tage billeder af hende når det udelukkende er for at dokumentere at hun får pakket sine pakker op. Det sker dog alligevel, for vi er ikke de eneste "givere" af denne kalender. Hendes farmor er jo også med på den, og har betalt halvdelen. 

Mandag aften skete der noget, der ikke er sket i ... hvad skal vi sige... 6½ år, eller sådan cirka. Jeg har sådan, sneget mig ind på det. Jeg har gået med ned i centret nogle gange, men har ikke været med inde og købe ind. Men mandag aften var vi inde og købe ind i Superbrugsen. Og jeg klarede det så flot. Bortset fra, at den butik er SÅ dårligt indrettet, at der er så meget lort derinde fordi det er december at man ikke kan komme frem og tilbage med en rollator, og folk ikke tager hensyn til hinanden. Og jeg kørte ind i så  mange opstillede ting med julecrap på, så låsen på min rollator... well, den er sat fast til stellet med strips, ikke, sådan nogle kabelstips, og så er det en ganske almindelig cykellås, som har sådan en dims der går ind igennem selve hjulet (I ved alle sammen, hvordan en skide cykellås ser ud, hvorfor forklarer jeg det), så efter at have rettet den 500 gange, knækkede René stripsen der sad på den modsatte side, så den kunne komme af. Vi har strips herhjemme, så vi kan bare sætte den på igen, og hvis ikke, har vi en kædelås. Men. Rollatoren bliver aldrig efterladt nogen steder. Det er bare meget rart at vide, at den er låst hvis jeg nu forlader den. Nå, men vi skændtes ikke, vi råbte ikke ad hinanden, og alting var virkelig rart, hyggeligt og i det hele taget bare... rart. Det var en  god tur, og jeg havde glædet mig til at gå igen i dag. Men jeg var nødt til at tage en lur. Og det var meningen at René skulle vække mig efter 1-1½ time. Og det gjorde han ikke fordi han selv var faldet i søvn. Og så derfor blev det ikke i dag. Måske i morgen. Det skal helst være i morgen.  Det er dog mere noget apoteks-relateret. 

René kom til mig forleden og spurgte om jeg ville se "Crazy Ex-Girlfriend", og jeg sagde ja. Vi er nu så langt  inde, at vi har "mødt" Rebeccas psykiater, og på et tidspunkt snakkede René om min. Han sagde at det var en pæn psykiater, hun havde, men at han ikke var lige så pæn en mand som KBJ (min psykiater). Og lige siden har jeg forsøgt at huske hvordan KBJ ser ud. Jeg kan huske hans tøjstil, jeg kan huske at han altid sidder og tygger på sin brillestang, jeg kan huske at han har gråt hår - men jeg har glemt hans frisure, jeg har glemt hans ansigtstræk...Jeg tror heller ikke at jeg har set ham siden ... marts 2019. Det er virkelig lang tid siden. Der kommer hele tiden ting i vejen, for os begge. Men han ringede til mig i går og spurgte hvordan jeg har det, og jeg sagde at det går godt, for jeg synes at det går godt, og han spurgte om jeg manglede medicin. Jeg  svarede at jeg har ca. en halv pakke Quietapin tilbage, og han sagde at  han ville lægge en ny pakke op på serveren. Så...

I morgen er det jo torsdag. Jeg ved ikke, om det kommer som en overraskelse for nogen, men efter onsdag i en given uge, kommer torsdag. Og der får vi normalt rengøring. Men Renés mentor ringede i går og sagde at han ikke må komme fordi Solrød kommune er i lockdown for tiden. Er det også Solrød hjemmepleje? Fordi Renés mentor har ikke base  på Solrød kommune, selvom han arbejder for dem. Han har base samme sted som min mentor har base. Og det er et andet sted, som jeg aldrig har været og ikke kan  huske hvor er. Men René har været der, selvom han og hans mentor normalt løber mine  ærinder, når de har deres tid. Henter mine pakker, laver mine indkøb. Hehe. Men nu, hvor jeg kan selv, foretrækker jeg det. Det vil jeg dog sige. Vi har søgt om nogle nye ting, som vi desperat mangler, men som skal igennem kommunen, og derfor har jeg fået et brev om at vores visitator kommer her den 6. januar. Jeg ved ikke, om Renés eller min mentor skal med, om de begge skal eller ingen af dem. Det er umiddelbart noget, vi burde kunne klare selv. Men hvem ved. Kommuner er... specielle. 

Ugh... Klokken er 19, jeg er sulten, gider ikke at lave mad, mine fingre er iskolde,  mine fødder er bare kolde, og jeg skal tisse. Jeg burde gå derud nu, at holde sig er en dårlig idé, men jeg gider ikke at gå derud nu. Heller ikke selvom badeværelset er det eneste varme rum i vores lejlighed. Gulvvarme på badeværelset er det samme som at bo i en lejlighed hvor alt er iskoldt, men du kunne sagtens bo på de få kvadratmeter dit badeværelse er, alene på grund af gulvvarmen. Den lur jeg tog tidligere, var mig iført alle disse lag tøj:

undertøj

støttestrømper

ekstra strømper (arbejdsstrømper)

T-shirt

Joggingbukser

Fleecejakke (den del jeg har taget ud af min skijakke), lynet helt op

Strikluffer

Hue

Og oven på alt  dette lå min ekstra varme dyne, som var viklet rundt om mine fødder og helt op til under hagen. Og jeg svedte ikke. Den her lejlighed er indbegrebet af "klimaændringer". Når der er koldt udenfor, så er vores lejlighed ISKOLD indenfor, som hvis du satte et glas med vand på bordet, ville det fryse til is natten over, og når det er varmt udenfor, er vores lejlighed KOGENDE, og det glas med vand du satte på bordet, ville koge over ret hurtigt. Der er ikke en mellemvej. Det er frossen eller smeltende.  Det er simpelthen så irriterende. Og det er ikke sådan, at vi ikke har tændt for varmen. For det har vi. Jeg sidder foran en radiator lige nu. Den er varm. Men den hjælper mig ikke nok! Jeg har disse 10 istapper, som trykker på tasterne på mit tastatur, og det er all fine  and  dandy, men det jeg har brug for, er vanter! Jeg har endda vanter, som jeg benytter her, foran computeren, fordi de er "stramme" nok til jeg ikke trykker forkert. Det er et par af de der "One size fits all" fingervanter. Cool. 

Men jeg må lige se at få lavet noget mad. Eller i det mindste snakke med René om, hvad han forventer at jeg skal lave i dag... Dammit.

onsdag den 2. december 2020

Juletræ, juleskandale, mistet julestemning, juledeprimeret, forkerte blomster og lidt andre ting drysset ud over

 Hej venner!

Her er et billede af mit juletræ

Wauw. Jeg har selv samlet det. Det er første gang nogensinde, i alle  de 5-6. muligvis  7  år vi har haft dette juletræ, at jeg har samlet det. Jeg har endda pyntet det også! Men det opvejer ikke min ødelagte julesteming. Jeg har lavet en masse julegaver til folk. Mange var på listen. Faktisk var der i alt 20 af disse gaver:

Men disse 10 er blevet afvist. Hvorfor? Fordi vi ikke giver hinanden gaver. Så nu smider jeg dem ud. Det var et spørgsmål om 200 kroner. For alle disse 10 styks. De mennesker, som har valgt at takke nej, mener jeg ikke, at jeg gider at skrive et julekort til alligevel. Jeg kan lige så godt spare pengene på en postkode. De vil ikke have noget med mig og min juletilstand at gøre - så kan de lade være. Jeg skal alligevel ikke holde jul sammen med dem. Jeg skal holde jul alene. Sammen med René og Emma. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig. Jeg ville bare ønske at jeg ikke havde brugt timevis på at sidde  og folde de kasser og brugt næsten 150m af det der gavebånd, for det er virkelig smukt gavebånd. 

Min far har fået sendt et billede  af den buket, vi købte til min farmors bisættelse, som fandt sted i går.

Kig godt på denne buket. Den kostede 1.000 kroner. Tag 150 kroner fra for båndet. Der står "Verdens bedste farmor" og "Fra Rikke og René" på. Da René ringede og bestilte den, læste han op, hvad jeg havde skrevet: "vi vil gerne havde en blanding af røde, hvide, lyserøde og lilla roser, men flest lyserøde". Synes I, at det er, hvad der er her? For jeg ser helt klart liljer som den mest dominerende blomst. Alene på overfladen kan jeg tælle 4 eller 5, der er en masse gerbera i også. Jeg er så skuffet. Jeg ville hellere have lagt den hvide buket roser, der er på dette billede:

Enkel, elegant og smuk. Vores var noget værre roderi. For 1.000 kroner? Og det var sgu  hende blomsterdamen, som sagde at det var det, en en bårebuket koster. Så kunne det måske være hun skulle lytte til foreslag? For ellers kunne vi ligeså godt have brugt  Interflora, som vi med vilje valgte IKKE at gøre fordi jeg selv ville vælge blomsterne. Pis med hende. Men det lader til, at jeg ikke var den eneste der huskede at min farmors yndlingsblomst var roser. 

Jeg er ikke medlem af den danske folkekirke. Jeg har ikke været medlem  i over halvdelen af min eksistens.  Jeg ved ikke engang hvad der sker med mig, når jeg dør. Hele mit liv (jeg ved vitterligt ikke hvorfor, jeg ved ikke om det er fordi jeg har så mange problemer med religion) har jeg været en stolt ateist. Mine forældre valgte at jeg skulle navngives og ikke døbes. Da jeg nåede konfirmationsalderen var min anti-religiøsitet begyndt at sætte ind, og jeg hånede alle dem fra min klasse, der valgte at blive konfirmeret. Især dem, der gjorde det fordi de vidste det havde frynsegoder med sig - en fest, gaver og måske endda en masse penge. Jeg holdt en almindelig fødselsdag da jeg var 14, i stedet for, og det var den mest cool fest ever. Jeg fik 14.000 kroner af min farmor og farfar, som kom fra den børneopsparing de havde oprettet til mig, og jeg købte den smukkeste mountainbike. Men til den fest - vi havde det så fedt, mine veninder og mine  kusiner og jeg. Vi cyklede rundt i nabolaget og sang "tillykke med fødselsdagen", vi stod på mit værelse (festen blev holdt hos hjemme), i en rundkreds og sang Mariah Careys cover af "I Can't Live (If Living Is Without You)" og Metallicas "Enter Sandman", og jeg havde som den eneste og den ældste fået lov at drikke, men min mormor skænkede løs af hvad som helst til alle, og min yngste kusine faldt i søvn på min seng. Jeg startede min dag ud i hvide jeans og en hvid sweatshirt med nogle blomster på. Da vi nåede lidt hen ad aftenen, og alle (jeg  mener det, når jeg siger alle) var fulde, så jeg sådan ud:

Dette billede tog en eller anden af mig i mine forældres soveværelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde cykelshorts på, for jeg gik normalt i joggingbukser, men den T-shirt sad fast på min krop stort set altid. Her ses min far. 

Han havde det sjovt, tror jeg. Han ser i hvert fald ud til at have "the time of his life". Da jeg blev 18 år, meldte jeg mig ud af den danske folkekirke. Som et sidste "F**k you" til Gud og alt det pis jeg alligevel ikke tror på, men ikke desto mindre synes er spændende at læse om. Mange ting fascinerer mig, det betyder ikke, at jeg har lyst til at være en del af det. Seriemordere, nazisterne under 2. Verdenskrig og andre ting. Hvis jeg skal sidde og nævne alle mine interesser, bliver listen for lang 😉

I dag har jeg fået set "Addams Family: Family Values". Jeg elsker at ungerne og Uncle Fester har fået mere opmærksomhed, og at Morticia & Gomez er lidt mere i baggrunden i denne film. Jeg elsker dem som par, de er et forrygende par, men efter at  have set mere til især Wednes Addams, men også Uncle Fester. Det er som om at med disse to første film, har de fået deres sendetid. Desværre er 3'eren med nogle helt andre skuespillere, så den har jeg ikke tænkt mig at se. Men jeg er glad for, at jeg endelig har fået set Addams Family, både den fra 1991 og opfølgeren fra 1993. Det var en cool oplevelse begge gange. 

Jeg har forsøgt at udglatte tingene mellem René og hans mor, efter jeg har lavet skandale i hele familien ved at lave de gaver. Så jeg skrev til hende, og hun skrev tilbage. Det var meget værre, end jeg troede at det var. Jeg forsøgte at få René til at ringe til sin mor. Jeg læste den sms op for ham, som hun havde  sendt mig, hvor hun fortæller at hun er ked af at de er blevet uvenner. Men det gjorde ham tilsyneladende pissed off. Ikke på mig, på hans mor og resten af familien. Vitterligt, for nogle skide julegaver...  Der har kostet, like, next to nothing. Jeg er ret træt af alt det her pis lige nu. Kan det ikke bare  snart være min tur til at ende som min farmor? Enten  død eller med demens så slem at jeg ikke kan  huske hvad der skete for 5 minutter siden? Min til jul bliver tiltagende værre og værre, og alt jeg ville var at gøre en lille, rar "vi tænker på dig"-surprise til alle voksne i familien og iblandt vores venner. Tænk at det skulle backfire så meget, og sørge for, at jeg lige nu  (igen) sidder og græder, og faktisk ikke har lyst til at holde jul alligevel, selvom der lige var et tidspunkt i dag hvor stemningen var kommet tilbage. Måske er det bare... Nej. Det har ikke noget med min farmor at gøre. Jeg er juledepri. På trods af, at jeg havde alting kørende for mig. And then it all came crashing down. Måske er det derfor, jeg har sovet hele dagen?

Jeg vågnede i eftermiddags og tog dette billede

Emma elsker at blive nusset på maven, og hun ligger her og snorker. Rigtig højt, faktisk. Men det kan være, at hun blev inspireret. For jeg lå ved siden af og sov, og da jeg vågnede, tog jeg dette billede af de to dejligste væsener i mit liv: min mand og min kat.

Jeg har også fået puttet en masse gavebånd  på min venindes datters gave:

Jeg spurgte Katja hvilken farve båndet skulle have. Hun svarede at det var ligemeget, så længe der var meget af det. Så jeg har taget de farver, der er på hendes kort: blå, lyserød, gul og grøn, og så har jeg smidt en hvid ind, fordi selve kortet er hvidt. Og "rosetten" (virkelig i mangel  på bedre ord) er blevet lige så stor som en knyttet hånd. Man kan se min hånd som sammenligning ca. i midten af billedet, lige under rosetten. Jeg plejer at tage billeder af mine gaver. Jeg ved ikke hvorfor... Jeg kan bare godt lide det. 

Men nu må jeg hellere få taget min aftenmedicin, og jeg skal have lavet en liste til rengørings-kvinden i morgen. Derudover skal jeg forsøge at overtale René til at hente en pakke til mig. Jeg kan dog ikke  beslutte mig for, om jeg skal vente på at Derma Space abonnement-pakken kommer. Jeg ved at den er på trapperne. Det er nattevagterne også. Emmas kattebakke er skiftet, men  hun skal have natmad.

Så godnat til alle derude! Eller godmorgen eller goddag, alt efter  hvornår du læser dette! 

Glædelig onsdag - og 2. december!

 Hello!

Emmas julekalender  er i fuld gang.  Jeg har snuppet disse tre billeder  af, hvad hun har fået  i dag. Det første bytte er fra Faunakram:

Så, nøjagtig det samme som i går. Jeg håber ikke, at dette er noget der går igen hele måneden, men det kunne meget vel  være sådan, for der er kun  fisk i denne  julekalender, og alle lågerne er lige store. 

Wild Freedom syntes at Emma skulle have  tre af disse lækre 

frysetørrede okselever snacks. Hun kunne godt lide dem, men jeg må sige: det er ikke den bedste kvalitet. Emma er vant til frysetørrede snacks fra Cosma, og deres er noget bedre. 

Sidste gave i dag var fra den hjemmelavede:

Og det  var bare en bunke godbidder. Jeg havde købt 6 forskellige slags, tror jeg, og jeg har ikke gjort mig ulejlighed for at notere hvad der kom ind hvornår. Så Emma har bare fået nogle godbidder i dag, som hun tilsyneladende var glad for og som hun spiste i ét  hug. Det er ikke altid, hun gør det. Nogle gange kommer hun  tilbage. 

Jeg mangler at overføre et billede af vores hyggelige juletræ, som jeg har taget et billede af her til eftermiddag, men eftersom min jul er tvivlsom lige nu, er jeg ikke  helt sikker på, at jeg ved hvad  der  kommer til at ske. Heldigvis har Katja lige skrevet, at hendes datter vil blive glad, hvis der er MASSER af gavebånd på hendes  gave. Og hvis der er noget, jeg er fan af, er det MASSER af gavebånd. Så jeg regner med, at jeg finder en spændende  måde at sætte på fast på. Jeg tror at jeg har fået en idé. Men  den må I vente med til jeg er færdig. Hvilket nok bliver  senere i dag. Lige  nu skal jeg lave aftensmad, fordi  min man  er en sulten son of a gun. Vi har måske  heller ikke spist så meget i dag, men det kan jeg fortælle om senere, i et andet indlæg. Dette var et julekalender-indlæg.

Glædelig onsdag!

tirsdag den 1. december 2020

1. december - Oh yeah!

 HEJ VENNER!

Først og fremmest: Tillykke med fødselsdagen, Katja! Tænk at vi er lige gamle  nu! Det har kun taget os 8 måneder! Hehe. 

Som nummer to: Emma har pakket julekalendere op i dag. Den første var en, hun fik med i sin kattebox:

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle fisk, for jeg har aldrig set  dem før(på trods af at jeg er katteejer), men i den første luge lå der 4 af disse: 

Mit gæt er ansjoser eller sardiner. Det er sådan set ligegyldigt, for det er IKKE noget Emma kan lide. 

I den  næste julekalender, som hun har fået af sin mormor, "Wild Freedom", 

var der en lille pose med 3 stykker frysetørrede lammelunge. Det kun hun godt lide, og det var noget, som var ret hurtigt væk. 

Emma spiser normalt ikke lam, så jeg var lidt overrasket. Lam, kanin og kalkun er ikke hendes yndlingsspiser. Denne julekalender er, hvor den øverste udelukkende bestående af fisk, bestående af frysetørrede  godbidder af forskellig variation. 

Den sidste - og bedste (hjemmelavet er altid bedsts) - kom til sidst. Denne julekalender er et samarbejde, som der er sket mellem Emmas farmor, samt René og jeg, den  har  kostet ca. 600 kroner, og i den første pakke var der denne:

Så hele julekalenderen begynder med en julekalender i sig selv, bestående udelukkende af mad. Så  får hun noget forskelligt hver dag fra i  dag og til og med 24. december. Inde i kassen er det fremlagt således: 

Der er her 4 rækker med 20 forskellige slags kattemad, og i låget er der sat 4 forskellige varianter af suppe fast. I dag har Emma spist "Pacific Tuna with Broth" Min vurdering er, at det var noget, hun fandt  lækkert. Jeg baserer dette på, at hun  har spist den stor del relativt  hurtigt. I hver dåse er der 70g, men jeg har valgt at nøjes med at give hende en halv dåse. Hun kan eventuelt få en halv af en de andre  senere, eller resten af denne. Det ser vi på. 

Jeg skal lave mad nu. Hvis du har lyst til at se hvor forkælet  jeg  er, kan  du  tjekke mine julekalender-unboxninger ud på  min makeupblog, som er listet i min liste over godkendte sider. 💚

Hav den rareste aften  nogensinde, og tænkt flere glade tanker end negative. Jeg sidder og lytter til nogle "Catfish"-compilations på YouTube, og Emma, som ligger i en plastickasse med alt hendes  legetøj på gulvet ved siden af mig, snorker så højt så det overdøver de to herrer fra MTV. Sjovt at der intet musik er på MTV længere, ikke? Eller har jeg bare  været uheldig?

søndag den 29. november 2020

En masse ord om ting

 Jeg ELSKER "HALF-WAY & ONE STEP FORWARD" så meget. Det er helt utroligt hvad den  sang gør for mig. Og "Lay Me Down". Uh! Jeg har sammensat den perfekte playliste, det kan jeg godt afsløre. Jeg kan også afsløre, at det ikke er min første playliste. Faktisk er det nummer 88. Overdrevet, ikke? Jeg har haft Spotify siden 2015. Og i den tid har jeg oprettet 88 playlister. Wauw. Jeg har styr på hvad jeg gerne  vil høre, hva'?

Jeg er i supergodt humør i dag, på grund af musikken, hvilket naturligvis skaber lidt indre konflikter pga min  farmors død. Jeg føler mig forpligtet til at  sørge. Men sandheden er: jeg ønsker ikke at sørge over min farmor. Jeg vil glædes over, at hun er død, for hun har ikke ønsket andet i det sidste år, og jeg har takket nej til at deltage i bisættelsen. Af  to årsager: Jeg vil huske min farmor som hun  var  sidste gang jeg  så hende. Hvilket var juleaften sidste år. Og  der var  hun  glad og vi havde det hyggeligt og grinte en masse. Jeg vil ikke huske min farmor i en kiste i en kirke. Og i øvrigt er jeg bange  for kirker. Den anden grund til at jeg ikke vil med, er at der kun kan deltage 15 mennesker. Og der er allerede nogen, der er sorteret fra. Så hvis René og jeg ikke kan to andre komme til. 

Er der andre end mig (og René) der er totalt spændte på den næste sæson af The Chilling Adventures of Sabrina? Den starter 31. januar - hvad kan være bedre, når man alligevel bare hænger ud alene  herhjemme og passer på sig selv (COVID-19) og sin kat (som er bange for fyrværkeri)? Sidste gang vi holdt jul alene sammen,  bingewatchede vi "Jul på Vesterbro" og vi havde det så sjovt. Vi græd af grin, og dansede rundt til den der arabiske musik der bliver afspillet i menuen på dvd'en. Jeg tror faktisk oven i købet at jeg så René forsøge at mavedanse på et tidspunkt. Selvom det ikke rigtig har noget med den julekalender at gøre. Det har stadig noget med den kultur at gøre. Har det ikke? Jeg må nok hellere lige slå det op inden jeg udtaler mig om ting jeg ikke ved en skid om. Jeg hader at skulle trække statements tilbage fordi jeg var for doven  til at åbne google. 

Okay, så den Arabiske Halvø, det gamle Persien og Tyrkiet. Jeg slår det ikke op,  men til folk, der ikke  ved hvor Persien  lå, er det sådan cirka Iran. Folk fra Persien  blev ikke kaldt "perkere", men "persere". "Perker" er en dansk ord, som faktisk bemærkelsesværdigt nok (ifølge Wiki) er en blanding mellem perser og tyrker. Det er et nedladende  ord, som nogle danskere har brugt om stort set alle fra Mellemøsten siden 1985. Jeg kan huske, at jeg sad sammen med min  bedste veninde da jeg selv boede  på Vesterbro, og råbte "Perker" efter en udenlandsk kvinde der ikke gjorde andet end at hænge  sit vasketøj op. Jeg fik stuearrest. Jeg måtte ikke komme ned i gården og lege med Maryam, i  3 dage eller sådan  noget. Min mor var meget vred. Maryams forældre kom fra Afghanistan. Hun var det bedste ved at bo der. Da jeg skulle flytte til Solrød, fik jeg lov til at invitere hende på besøg (inde i KBH), og  hun  gav mig en gave. Jeg har glemt hvad det var - men der var to hårspænder iblandt det. Det var sådan nogle hårnåle-stil spænder, og så var der en metalsløjfe på. Den havde en  grøn farve med hvide prikker. Jeg bruger ikke ordet "perker" længere - til gengæld er jeg begyndt at få dårlig samvittighed hvis jeg kalder folk fra Tyrkiet for "tyrkere". Det er som om at det (for mig) har fået en  nedladende klang, og jeg tænker ikke noget generelt negativt om mennesker fra Tyrkiet. Jeg har gået i klasse med en da jeg boede på Vesterbro, men jeg kan ikke huske, hvad han hed. Eller; det kan jeg godt, men jeg kan ikke huske hvordan det blev stavet, og jeg vil ikke slagte hans navn. 

Men det var vist lidt af et sidespor. Jeg går også og håber at der snart kommer en ny sæson af Lucifer, men der er nok lidt længere udsigter. Serier på Netflix jeg gerne vil have flere sæsoner af SNART (udover Sabrina og Lucifer) er disse: Selling Sunset, The Politician, Sex Education, Dead To Me. Jeg tror ikke, at der sådan lige er mere på min liste. På HBO venter jeg drastisk på endnu en sæson af "What We Do In The Shadows" - verdens bedste vampyrserie. I hvert fald indtil jeg har set The Vampire Chronicles, som vist bliver til noget på et tidspunkt. Som serie! Hvor vildt er det?! Lestat de Lioncourt i masser af afsnit og ikke kun i 2 film! Prøv at hør her. Tom Cruise lavede et smukt stykke arbejde i "Interview With The Vampire". Men  han ville aldrig have kunne spille den rolle, det krævedes at spille Lestat i Mørkets Fyrste/De Fordømtes Dronning, der i filmformat bare hed "Queen of The Damned", selvom det var en god blanding af begge bøger. Det var en fucking god film, uanset hvad alle andre siger. Den var bedre end den anden. Stuart Townsend spillede en sexet, slank, nærmest katteagtig Lestat - og det var det, han skulle være i den film. For han var  en goth rockstjerne. Og selvfølgelig syntes jeg at det var cool. Også selvom jeg først fik soundtracket efter filmen, og ikke vidste at Marilyn Manson sang en sang i den film. Jeg kan sprede lidt viden og fortælle, at der på et tidspunkt bliver  solgt  billetter af en gut foran en bygning. Den gut er Jonathan Davis. Han skrev alle de sange, som Lestat sang  i den film. Og Marilyn Manson sagde dengang, at han normalt ikke synger sange, som  andre har skrevet til ham, men at han  gjorde en undtagelse. For han indspillede "Redeemer" til "Queen of The Damned OST". Af de andre sange, som er skrevet til sangen, som er fremført af andre end Jonathan  selv, er "Not Meant For Me" som Wayne Static (Static-X) sang, "Forsaken" som David Draiman (Disturbed) sang, "System" som Chester Bennington (Linkin Park) sang, og ud over  Marilyn Manson, lavede Jay Gordon (fra Orgy) "Slept So Long". Noget andet angående soundtracket er, at på bagsiden er printet i en forkert rækkefølge. Jeg ved  ikke, om de har rettet fejlen ved eventuelt senere genoptryk, men den cd jeg har, er HELT crooked. Jeg har selv sat noget papir på med det nummer på cd'en, den angivne sang har. Townsend spiller fantastisk - og det gør Aaliyah også. Hun er en rigtig god Akasha. Hun er sexet, farlig, "playful" og hun giver Lestat kræfter han aldrig havde turde drømme om. Det er sgu da cool. Fed film. Hvornår er den fra? Den er gammel AF. 2002. Hehe. En  af de første film, jeg så sammen med René. 

Noget andet, jeg har  set sammen med René, og som jeg har ønsket mig i flere år, fandt jeg tilfældigvis på et Black Friday udsalg hos www.dvdoo.dk som kunne tilbyde mig alle 6 sæsoner i én box med danske tekster. Ikke at danske tekster er nødvendige, men  de er rare at have. Men det var i går. Jeg ved godt, at der er gået 12 minutter ind over midnat og at vi er i søndag nu, men  det betyder, at det er ca. et døgn siden, jeg bestilte derfra, og cirka 4 timer siden jeg fik en mail om, at GRIMM er på vej til mig. Jeg bor i en  bygning med dørtelefon, og det er DAO, så... Jeg skal hente den i en pakkeboks.  Et sted. Jeg har en anden pakke, der ligger og venter på mig, jeg håber at denne pakke ender  samme sted, og inden for tid, for så kan jeg  hente dem samtidig. Den anden pakke er dog noget så kedeligt som støvsugerposer. Men dammit - det er noget, man er nødt til at have når man har en støvsuger med støvsugerpose. Vi har også en poseløs DirtDevil, men den  får hjemmeplejen sgu ikke lov til at bruge. Den er til "spot-cleaning". Jeg købte, da jeg flyttede hjemmefra, en støvsuger. Det er sgu den, vi har nu. Ja. Den er 16 år gammel. Den er 1 år ældre end Emma. Wauw... They're both going strong! Prøv at tænk over denne situation. Jeg flyttede hjemmefra i juni/juli 2004. Jeg var da lige fyldt 24 år. René flyttede hjemmefra i oktober/november 2006. Jeg var hos ham i hele november det  år. Vi hadede hinanden til sidst. Så slet ikke hinanden i hele december. 

Men i januar 2007 skete det. Jeg var nødt til at rykke ind, for manden  kunne ikke klare sig selv, på trods af at være en 30-årig, næsten 31-årig mand. Han havde så mange rygsmerter. Hans vaskekort var ikke i orden. Jeg måtte tage vores tøj med fra Herfølge, i bus og tog, til Solrød, vaske og tørre det hos mig selv, og tage det med tilbage. Fra januar 2007, boede jeg der stort set fast. Jeg var aldrig hjemme. René havde heller ikke rigtig noget ordentligt. Min veninde og jeg tog i Bilka og købte de ting, vi mente, at han manglede. F.eks. en stang til et bruseforhæng. Og  et bruseforhæng. Der blev købt ind for 2.500 kroner. Det var meningen  at Katja og jeg skulle dele den regning, men jeg endte med at betale den. Jeg betalt også for hans fødselsdagsgave, som kostede 500kroner. Det var ting til hans badeværelse, som jeg købte ind i IKEA. Vi havde ikke aftalt et fast beløb inden jeg tog afsted, men jeg  tænkte at vi kunne dele det lige over. Jeg kunne betale den ene  halvdel, og så kunne hun og hendes daværende kæreste betale den anden. Men hun havde tænkt mere i 100kroner. Så det betalte jeg også. Og så manglede han ikke mere. Da vi så blev forlovet, og slog alle vores ting sammen, havde  vi jo alt for meget lort. For jeg havde jo stadig mine egne ting hjemme hos mig selv. René  havde også en støvsuger selv. Med ledningsoprul. Det har min  ikke. Men min støvsuger er lidt speciel. For det første er det en man bare kan skille ad. Man kan tage ledningen af, slangen af og lukke af der hvor den var sat fast, så der ikke kommer noget/nogen ud af posen. Derudover er støvsugerhovedet trekantet, så det kan nå ind i  hjørner, hvor almindelige støvsugerhoveder fejler. Derfor valgte vi at beholde min. Og vi har ikke fortrudt det. 

Men: så flyttede vi til Køge, og nu bor vi i Solrød igen. Stedet hvor vi mødtes, stedet, hvor vi blev gift (Solrød Rådhus) ligger lige nede i Solrød Center, og alting er bare fine and dandy. Bortset fra temperaturen i lejligheden. Om sommeren er her alt for fucking  varmt, og om vinteren  er her alt for fucking  koldt. Den 30. september fik vi sprøjtet for skadedyr, og vi har religiøst set ikke vasket gulvet siden, fordi  den gift, der er her, ligger på gulvet og virker i 3 måneder. De rismelsbiller (eller hvad helvede det er), som  er her, som har giften på sig, slæber det med sig tilbage til  deres reder og inficerer deres æg med det. Så dør det hele. Men i går fandt René en ret sprællevende bille OPPE på en REOL! Ved siden af vores dvd-afspiller! Sidste gang ringede vi til skadedyrsbekæmperen. Vi købte 2 dåser med  gift, så vi selv kunne "sprøjte efter" hvis der skulle opstå en situation, men mandag morgen ringer vi til boligkontoret og spørger hvad vi skal  gøre. For disse biller kan komme  fra vores nabo, som vi ved ikke har fået sprøjtet, selvom  han har fået at vide at vi havde dem. Fordi René stoppede ham og fortalte ham, at vi havde dem, og at der var blevet gasset heroppe, men at han nok lige skulle henvende sig på ejendomskontoret så  han også kunne få gasset sin lejlighed. Da René så ham  næste gang, 2-3 uger senere, havde han stadig ikke engang ringet derhen. Psh. De kan også komme nedefra, eller fra naboen  til den anden side. 

Med disse ord går jeg ind til min mand for at se enten Emily Boo og hendes "Antihaul - Adora Batbrat! R*pe Is Not A Halloween Costume" eller Cherry Wallis og hendes "Harry Potter  Cube Advent Calender 2020". Jeg har 2 videoer om ugen, jeg kan vise René (fra YouTube). Det er en aftale, vi har indgået, fordi jeg har virkelig mange videoer, jeg gerne vil vise René,  men vi har meget få fælles interesser. Harry Potter er mere René, det siger mig intet, men  jeg kunne  godt lide Cherry Wallis' udpakning af denne kalender 😉

onsdag den 25. november 2020

De sidste ord om Famse

Okay. Jeg har talt med min far. Eller. Jeg skrev til ham og spurgte om han havde brug for hjælp til noget. Og han  bad mig om at tænke over nogle ord, han kunne videregive  til præsten. 

Min farmor var sej. Jeg lærte hende at spille luftguitar, og hun viste hendes nye evner ved siden af mig foran  familien, som var samlet for et arrangement, som jeg har glemt. Jeg jokede meget med hende. Når jeg ringede til  hende, tog jeg ofte pis på hende. En dag sagde jeg til hende, at hendes billet til Lalandia var kommet, og hun blev helt perpleks. Jeg sagde "Har du glemt, at du og René og jeg skal til  Lalandia  i weekenden? Det har vi aftalt for længe siden, famse". Og  jeg kunne holde den  kørende længe, og  når jeg  så endelig sagde  "Ej, jeg tager pis  på dig", begyndte hun altid  at grine. Eller hvis  jeg ringede til hende og sagde "Hva' så, din skumle skovnisse?" så grinte hun altid og sagde "Din frække unge". Men hun var også en farmor, som den ene gang, jeg ringede og sagde at jeg havde det dårligt, og ikke kunne tage min opvask, tog hele  vejen fra Rødovre til Solrød med bussen for at vaske op for mig. Min  farmor var den type menneske, der kunne samtale med alle. Op  til en meget  høj alder handlede hun selv i Rødovre Centrum. Hun tog sin rollator og gik hen  til busstoppestedet, og der mødte hun  de andre damer, som  hun fulgtes med til centeret. Hun tog også selv turen  hjem. Hun tog hele vejen  over  atlanten for at besøge min bror, da han var "udstationeret" i New  Jersey da han arbejdede hos Novo. Hun var ca. 85 år, og kunne  ikke et eneste engelsk  ord. Hun havde en dejlig tur. På et tidspunkt blev der skudt  en film i nærheden  af, hvor hun boede. Instruktøren  var Erik Clausen. Min farmor var med som statist, men den scene  hvor hun  var i baggrunden kom desværre ikke med i filmen. Men min  farmor fik taget et billede sammen med Bodil  Jørgensen. Min farmor var  så fin den dag, og  hun stod arm i arm med Bodil. I mange år refererede hun til Bodil som hendes "veninde". Da jeg var barn, og min farmor kørte  med mig i  deres bil inde i  København, var der på et tidspunkt en større bil der kørte ind i  min farmors bil. I siden, der hvor  jeg sad. Chaufføren  af den anden bil kom farende  ud  for at se om der var  sket nogen  skade. Jeg har  aldrig  set min  farmor så vred, og hun  skældte  ham ud  som han  nok aldrig havde oplevet  før. Hvis man ringede  til min  farmor og sagde "Vi kommer" sagde  hun altid "Jeg har ikke noget at byde på, I må  selv tage noget med". Og i gamle dage, når man så kom, havde hun  altid noget stående alligevel. I de  senere  år, var  det mere sådan, at når man kom og selv gik ud for at finde  en  skål eller en tallerken  eller  en tallerken, og åbnede et skab, væltede  det ud med småkager, kiks  og roulader. Min farmor ville slå ihjel  for en god roulade. Da jeg var barn, og endnu  ikke kunne læse, sad jeg  på  hendes skød og kiggede på tegningerne  i Anders  And  bladene, og  min  farmor  læste op for mig hvem der  sagde hvad. Da jeg blev for gammel til Anders And, stoppede hun med at give mig de 10 kroner, bladet kostede. Da hun fandt ud  af, at jeg købte et andet  blad i stedet (MIX, et musikmagasin) der kostede omkring 20 kroner, insisterede hun  på at  betale det. Min  farmor sørgede for, at der ALTID var en mandelgave til alle der deltog  i juleaften. Min bror og jeg fik  også gaver derefter. Når det var  jul fik vi for  tilsvarende  beløber. Jeg har  engang  været vidne  til, at min bror fik  10 kroner, fordi  det ellers ikke  ville  stemme. Engang sagde jeg til hende "Farmor, hvorfor ligner  du  en rosin?", og selvom hun altid har  været ked af at hun blev meget rynket meget tidligt, så blev  hun  ikke sur. Hver gang vi var ovre i centeret (jeg blev passet hos min farmor og farfar hver anden uge fra ca. 4-7-års alderen) gik vi forbi Fætter BR. Jeg fandt altid  en eller anden  lille  dims, og sagde til min farmor "Det er ikke fordi jeg gerne vil have den, men  synes du ikke  at den  her er pæn?" Og  det kunne  hun  ikke  stå for. Vi  var i Rødovre Centrum  hver  dag, næsten, og jeg fik  en eller anden lille  skør ting  hver gang. Hun lavede dejlige  sukkermadder til mig. Med  rugbrød, smør og puddersukker. Jeg  har prøvet at lave dem selv  sidenhen, men det  er bare ikke det samme. Om det er brødet, der har ændret sig, eller  det faktum at jeg ikke spiser  smør, men plantemargarine, kan jo godt have noget at sige. Min farmor gjorde også rent før  rengøringsdamen kom, så hun ikke skulle opdage hvor beskidt der var. Hehe. Og min farmor - hun lavede  god mad. Man vidste, at når man skulle ind til Famse, så var det god mad. Hun  lavede  den bedste sovs. Hun lærte mig at lave gammeldags oksesteg. Hun gav mig endda den stegegryde, hun selv havde fået foræret af sin svigerfar, jeg tror faktisk at det var i bryllupsgave, da hun blev gift med min  farfar d. 26. september 1948. De var 22 år begge to. Så var de gift i 56 år. 

Så døde min farfar, og de sidste 16 år har hun  levet  alene, med min  farfars navn på postkassen  for at narre fremmede fra  at ringe  på hendes dør, og med  et billede af min  farfar, som hun langsomt  glemte hvem var. Det var bedst, at det endte  sådan her, men det skulle have været tidligere. Hun flyttede på plejehjem mandag i sidste uge, og så døde hun lørdag. Alt  det besvær min far  har haft med at flytte møbler, indrette  hendes  nye  lejlighed på plejehjemmet, finde de  rigtige papirer, få dem underskrevet, søge om indskudslån  til plejehjemmet og søge om boligsikring. Det er skideligegyldigt nu, og nu skal han igennem alt sammen igen. En masse papirer skal underskrives, møblerne skal flyttes fra plejehjemmet og han skal  finde  ud af, hvad de  skal  stille op  med  dem, og i mellemtiden  ligger han og kører frem og tilbage. For min farmor boede i  Rødovre, og mine forældre bor i  Gedser. Min bror bor i Søborg, så han bor teknisk set tættere på. 

For os er der ca. 20 minutters  bilkørsel, men min  ryg er fucked  op. Jeg kan kun  sidde i min svigermors bil i 10 minutter ad gangen. Og det er ellers en forholdsvis god bil. Men - med scoliose, slidgigt i lænden og en Scheuerman længere  oppe, har jeg faktisk ret ofte ondt i ryggen. Det er primært derfor jeg bruger rollator. Renés ryg er endnu værre, og vi har  talt om, at  når  han  når  ned  under 100kg (han mangler kun 8kg, den  røver), skal  han  have en  ny scanning af ryggen, og eventuelt stivgjort nogle led. Lægen (vores praktiserende) ville  gerne henvise  ham med det samme, men René sagde  at han gerne ville ned  under 100kg. Han har allerede fået 1 operation  i ryggen, men det var ikke for at stivgøre den. Det var for at høvle nogle spinal stenoser af, og  fjerne  en diskusprolaps. Ingen  af os er gode til fysisk arbejde. 

Men  min farmor - hun var dejlig. Jeg snakkede med hende næsten  hver eneste dag i 15 år. Hun  fik mig altid til at føle mig speciel, fordi selvom det eneste, jeg havde at fortælle om, var hvad jeg så på YouTube, så tænkte hun at det var  fordi jeg var superklog fordi jeg kunne  forstå alle  de ting. Hun var verdens bedste farmor. Og det tror jeg, at der skal stå på det bånd, jeg bestiller til hendes  buket. Hun  skal  bisættes på tirsdag. 1. december, samme  dag som min bedste veninde har fødseldag.

lørdag den 21. november 2020

Så er det slut

 Min farmor

En kvinde, som har været en essentiel figur i mit liv lige siden jeg blev født, er død. Den 2. januar ville hun være blevet 95 år. Noget, hun helt sikkert ikke så frem til. 

Hun vil blive savnet. Hun ER savnet. Jeg er lidt tom for ord lige nu.

torsdag den 19. november 2020

Drastisk forbedring og drastisk forværring

 Hej...

Ja, så min mor har det godt. Hun er begyndt at spise, tager mere "lungemedicin" (hun har KOL), og fremfor alt er hun stoppet helt med at drikke. Det har gjort hende godt at være på hospitalet. Hun lyder frisk og ikke snøvlende når hun snakker, og det er rart.

En ting, der ikke er rart, er at jeg i dag fandt ud af, at min farmor ikke har det godt. Hun har det faktisk så dårligt, at hun muligvis ikke lever til "i morgen". Hvis hun forstod konceptet i det, ville hun være lykkelig. Hun har haft et ret intenst "dødsønske" i snart  halvandet år. Men hun er for dement nu til at forstå det, og det er vel egentlig også meget godt. At hun bare sover ind. 

Jeg burde føle alt muligt. Jeg  ved ikke rigtigt hvad jeg føler. Jeg føler mig som en zombie lige nu. Jeg er i tvivl om jeg opfører mig  normalt. Men hvad er normalt? Min 94-årige farmor er ved at dø samtidig  med at min 70-årige mor får sit liv tilbage. Er der nogen normal måde at reagere på, når disse to sker samtidig i ens liv? Bortset fra René og til dels min svigermor, er der ikke rigtig nogen, der har samme effekt på mig. Måske Katja. Men hvor Katja er min bedste veninde, er jeg ikke hendes. Det  er vel heller ikke noget, man snakker om når man er 40 år. Mon hun gennemfører sin  fødselsdag? Jeg burde faktisk lige huske at spørge hende. Den er jo lige om hjørnet. 

Min juleånd er lidt smuttet ud igennem et åbent vindue. Men det kan være, at den kommer tilbage. Jeg må nok hellere se at få vasket mine støttestrømper op, så de kan nå at tørre. 

Hav en dejlig weekend, y'all

mandag den 16. november 2020

It's good day to be born

 Hej!

Ja, ting sker hele tiden. Jeg har endelig fjernet O-ringene fra min space-tast, men kun  de to yderste. Den  midterste sidder stadig  på. Noget René rådede mig  til at prøve.  Jeg ser tiden  an, men jeg  kan se her at der allerede er dobbelt mellemrum mellem  de fleste ord. 

 Nå. Min farmor er ankommet på plejehjemmet  i dag. Min far, bror, svigerinde og deres børn  har brugt lang tid på at gøre hendes  lejlighed  rar til hende, med hendes møbler fra hendes gamle lejlighed. Hun har  ligget på et aflastningshjem i en  måneds tid, efter  at være faldet, og lægerne på hospitalet ikke var helt  trygge ved at hun boede  alene. Min  far  spurgte  hende, om hun  kunne  genkende møblerne. Møbler, som  hun har boet med de sidste 20+ år. Men  hun  kunne ikke genkende  sine  møbler. Hun kunne  heller  ikke kende de mennesker   der var på de  billeder, de havde  valgt at tage med. Min far viste hende et  billede  af  ham  selv og min  mor, der blev taget i 1978,  da de havde været kærester  i 6mdr. Min mor har en  slags rødbrunt pagehår, og  min far har sort hår og sort skæg. Han  spurgte hende, om  hun  vidste  hvem  det var. Hun  gættede på min  brors børn. Min niece  er fra 2004 og har  langt lyst hår, og min  nevø er fra 2008 og har kort lyst  hår. Derudover - i 1978 var begge mine forældre  28 år gamle. Min far sagde, at min farmor er helt væk. 

Min mor kommer  hjem fra hospitalet  i morgen. Hun  har gennemlevet en  periode på ca. 4 uger uden  noget alkohol, og hun  har  været igennem nogle  abstinenser. Da min far ringede  efter en ambulance, havde hun  en bule i baghovedet, efter et fald, og fordi  hun  var  lidt hallucinerende, har  hun  fået en scanning af sin  hjerne. Den fejler ikke noget. Men det bliver en kamp. Ikke at holde alkoholen fra hende. Min  far er den eneste, der kan handle, og han køber ikke noget  til hende. Men hjemmeplejen har været hjemme hos  dem i dag, for at se, hvad hun  skal  bruge  af hjælpemidler. Blandt andre  ting, har de besluttet at  hun  skal  have  en hospitalsseng. Dette er primært fordi hun  skal have sygepleje 5 gange i  døgnet (det er  hvad  min  far sagde. Om  han  han  overdrev, ved jeg ikke), og deri ligger hygiejne. Hun  skal også have  en  "høj rollator" (jeg kan  ikke gå med dem, men det er  nok også til indendørs  brug, sådan, udelukkende). Han sagde også, at de  skal have  deres  egen  nøgle, så de selv  kan låse sig ind. Og  der er flere andre ting, som gør tingene kompliceret. Men han  er villig til  at gøre alt for min mor lige nu. Og det er jeg glad for. Og jeg er glad for, at min mor  er taknemmelig for det. 

Jeg  har  endelig  fået  sat min signatur og bidraget (kun med 15 kroner, dog) til   kampagnen   for at få  fjernet  Amber Heard  fra Aquaman 2. Det er naturligvis frivilligt  om  man  vil give penge  til kampagnen, og også hvor mange penge, men  hvis  du  ikke  har underskrevet den, og  tænker at det  er noget, du  har lyst til, kan  du  finde  den  her: www.change.org

Jeg har naturligvis  også været ude at gå, og i dag gik  jeg hele  vejen ned i centeret, fordi  jeg er en bossbitch. Jeg styrer min rollator like it's nobody's business. Og tænk engang - det er det heller ikke! 

Til slut må jeg lige sige tillykke til min ven  og min familie på Fyn (familien Hedayat), som  i dag (jeg  tror, at det var i dag, men  ellers i går)  som fik et ekstra medlem af familien. Hamids lillesøster og hendes mand  er netop blevet  forældre  til en sød lille dreng, som jeg håber at deres lidt ældre  datter vil blive den perfekte  storesøster til (eller hedder det  'for'?) I  hvert fald - Hamid, Sara, Lasse, Farzin  og Firouzeh - tillykke med den lille ny.

fredag den 13. november 2020

Fredag den 13. november

 Hello  my friends!

Er det  ikke fantastisk, at min space-tast endnu ikke har fået fjernet  sine  O-ringe? Det skyldes at jeg ikke har været i seng i nat. Jeg  har siddet oppe hele natten, set nogle interview med nogle comfort women fra 2. Verdenskrig, som fik mig til at tude, det kunne jeg ikke  helt håndtere lige nu, så jeg skiftede over til at lytte til musik i stedet for! Og tænk engang. Jeg kom  i tanke om, at jeg havde lavet en playliste med de cool sange fra Pretty Little Liars, og jeg har naturligvis hørt de fleste af sangene siden jeg  så serien færdig i sidste uge. De fleste af dem har fået 30 sekunders chance inden jeg  har taget  en beslutning om hvorvidt jeg ville tilføje dem. Normalt når jeg tjekker noget igennem, som jeg har gjort her, kan jeg indenfor de første 15-30 sekunder sige, om det er en sang jeg vil finde interessant. Hvis jeg ikke er sikker, spoler jeg lidt. Men der er en  version af Chris Isaac's  "Wicked Game" på. Jeg hørte Chris Isaacs version for mange år siden, dengang MTV var cool, og han  var på en øde ø og lå og tumlede  rundt med sexede Helena Christensen. Sangen fangede mig ikke. Men så gik der nogle år, og så hørte  jeg  HIM's version. Hvis nogen er i tvivl, er HIM et  finsk goth rock band. Og deres version  var cool. Denne  version, med Gemma  Hayes, er også cool. Jeg tror faktisk, at hvis  jeg går tilbage og  finder Isaacs version frem igen, vil den også være cool. Jeg  tror, at det er en af de sange, der er cool uanset  hvem der laver den...

Men gæt hvad det er i dag! Hvis jeg gør jer opmærksomme på at det er fredag den 13. november, kan I så regne ud hvad jeg skal når klokken bliver 19? Det  er  nemlig rigtigt! I hvert  fald hvis du gættede på at jeg  skal sidde her  foran min computer og forhåbentlig  købe mig et eksemplar af Blood Money! Som megafan  af grøn, kan  det  ikke undgås at jeg køber en øjenskyggepalette som mere eller mindre  kun  har grønne farver og et par enkelte  brune og en guld. Det  her er MIN palette. Den koster US$52.00, og hvis der er normal fragt på, er det ca.  $30 dollars. Når  den kommer til DK, skal jeg jeg betale omkring 300 kroner. Så ja, det er en dyr satan. Men  jeg vil  have den. Og købet er godkendt af manden. Han forsøger sikkert  at optjene nogle Good Will Points til Black Friday. Hehe. Han kan  bruge  alle  pengene. Jeg ville  gerne have  haft købt nogle makeup, men  jeg skipper  det til fordel for denne  palette. Uh, det er så  spændene!

Jeg glæder mig også til at  hans parfume-abonnement træder  i kraft. Det er tegnet for 6 mdr til at starte med, og jeg glæder mig sådan til at se, om der er nogle specielle dufte med. Nu har han duftet  af det samme længe  nok. Jeg har selv 4-5 forskellige parfumer, jeg skifter imellem, men  René har kun 1. Teknisk set  har han 2, men jeg kan ikke  holde den  ene ud. Den lugter  af selvdød gnu.

Lige  nu stirrer min  lille kattemis  på mig, meget intenst. Jeg ved ikke hvad hun  vil, men hun vil noget.  Vi diskuterer (på lav volumen, fordi  Rene  har valgt at sove  denne nat) om hvorvidt  hun  skal sprede sig fra mit skrivebord og indover mit keyboard eller ej. 

Jeg  har købt The Addams Family 2, og  de  sendte den fra England i... onsdags, mener jeg at det var. Jeg glæder mig rigtig meget til at se den, fordi  jeg elskede  den første. Anjelica Huston  er fantastisk i rollen som Morticia. I really love that. 

Jeg var  jo nede  i Profil Optik i mandags for at hente mine briller, og det  var rart at få dem hjem og prøve dem. Men  de  strammer lidt bag det ene øre, og de  skal strammes lidt på de dér  næsedimser. De glider konstant ned. Jeg ved  ikke helt, om jeg  kan  lide stellet  alligevel... Jeg kigger på det, ikke, og jeg kan  næsten sværge  på, at det ikke er det, jeg valgte. Jeg synes ikke at det klæder mig. René  synes  at det klæder  mig, så jeg  giver  det lige nogle flere dage. Jeg har svært ved at beslutte  mig, for... Jeg synes  at der er lidt SERIAL KILLER over dem...

ANYHOW - hav en dejlig fredag. Jeg kan ikke forestille mig at min  fredag går galt - medmindre mit  net bryder sammen når  jeg forsøger at købe  Blood Money! Jeg må huske at genstarte min computer inden...

torsdag den 12. november 2020

Min mor har det bedre!

 Hej igen!

Min mor har det bedre, og tingene ser bedre ud med hende, generelt set. Min far er optimistisk. 

Jeg har  ikke fået fjernet  O-ringene fra min space-tast  endnu, og derfor er der stadig skøre mellemrum, that's on  me, og  undskyld for det. Jeg må huske det næste gang jeg slukker min computer.  

Jeg sidder og lytter til en forladt livestream fra i går, hvor der bliver snakket om at  Mads Mikkelsen overtager Johnny Depps  rolle  i Fantastic Beasts 3. Jeg hører mest, at folk siger at det vil være karriere-selvmord at tage den rolle. Jeg har ikke set de to første, så selvom Mads Mikkelsen skulle overtage, ville jeg være ligeglad. Jeg er ikke specielt imponeret over Mads Mikkelsens arbejde - BORTSET fra "Polar", som er at finde på Netflix. Det er en af de absolut fedeste film jeg  nogensinde  har set. Han er så cool i den film. Men Johnny er en skuespiller, jeg har været fan af i mange år. Han har en evne til at passe ind  alle steder og samtidig skille  sig ud. Som en kamæleon. Han  kan spille  de mest fantastiske roller, og dem, han  spiller, bliver levende igennem  ham. Siden  den første Johnny Depp film, jeg så, som - hvis min hjerne husker korrekt - var "Hva' så, Gilbert Grape?" (hvor jeg troede  at Leonaro DiCaprio  rent faktisk var mentalt retarderet, for lige at være politisk  ukorrekt, men jeg  kan ikke huske den korrekte term lige nu  - først da jeg  så "Romeo + Juliet" fandt jeg ud af at han var OK mentalt, men jeg fandt også ud af, at jeg  ikke kan lide  ham som skuespiller, og det kan  jeg stadig  ikke) elskede jeg Johnny Depp. Næste film, jeg så, kom ud før. "Cry-Baby" er fra 1990, men Gilbert Grape er fra 1993. Jeg er altså ikke  100 på disse to  årstal, men næsten. Og Cry-Baby  er en fantastisk film.  Siden da har  jeg set  mange (ikke alle)  hans  film. Jeg  har set Eward Scissorhands, Public Enemies, The Ninth Gate, Fear and Loathing In Las Vegas, Pirates In The Caribbean 1-3, Charlie and The  Chocolate Factory, Dark Shadows, Sleepy Hollow, Mortdecai, Benny & Joon og Corpse Bride. Så under  halvdelen af dem. Af alle dem, jeg har set, som jo så  er 15 film  i det hele, har jeg lavet en Top 5. Den ser sådan ud:

TOP 5 BEDSTE JOHNNY DEPP  FILM  TO DAY  SOM JEG HAR SET:

1. The  Ninth Gate

2. Dark Shadows

3. Charlie And  The  Chocolate Factory

4. Mortedecai

5. Cry-Baby 

Nå, men min lille kattemis miaver som en kat der er rigtig sulten, så jeg må hellere fodre hende. Hav en fantastisk  dag, Y'all!

søndag den 8. november 2020

Min mor er blevet indlagt

 Hej!  

Okay, så er det endelig gjort. Min far ringede til mig her i eftermiddags og fortalte mig, at  han har fået min mor indlagt. Jeg snakkede med ham tidligere  på ugen, om netop min mor, og han begyndte at græde og måtte lægge  røret på.  Han  er ikke god  til  at  vise sine følelser.  Men min mor er i  gang  med  at slå sig selv ihjel. Al væske  indtaget (som  væske) er rødvin, og al  mad  indtaget  er erstattet  af  æblejuice. Hun er begyndt at få  blackouts, hvor hun  er  faldet, og  min  far  har måtte samle hende op. Min far har  dårlig ryg, og er samtidig i gang med at tømme min farmors lejlighed (sammen med min storebror), fordi  det  er  på tide med et plejehjem  til  hende. Min far nævnte, at  han ikke vidste hvad der  ville ske med min mor - om hun også ville  ende på et  plejehjem. Begge mine forældre  er 70 år gamle. Jeg  har sloges med  min  mor og  hendes  drukproblem  i  mange  år - omkring 20 år - og  de  sidste  5-10 år  er det blevet virkelig  slemt, og de sidste  2-3 år helt ulideligt for  min  far. Jeg  føler  med  ham. Der er så meget, han skal ordne, og alt sammen på én gang. 

Det er det eneste, jeg vil sige  i dag. Jeg har tilbragt det  meste af min dag i sengen, og har  det skidt. Mest psykisk, men jeg har også en ret led hovedpine. Jeg skal lave aftensmad,  klokken er 20  i  20, men jeg magter  ikke mad  i  dag. Jeg har ikke engang  spist mad i dag. Jeg var lige oppe  på  et tidspunkt for at smøre  nogle osteboller til  René, men jeg  spiste  ikke selv noget. Jeg  har  ikke spist  siden omkring  klokken  2 i  nat, da  jeg spiste  et  par bananer. Jeg overvejer  at gå i seng igen. Men jeg er  nødt til at  være  vågen  og  klar i  morgen, fordi jeg  skal ned og hente mine nye  briller  i  Profiloptik. Jeg  har i  øvrigt oprettet et  abonnement hos Secret  Scent  Box  til René, som en  julegave. René elsker at  dufte godt, men han  er  ikke en, der har flere parfumer. Han har én, Hugo Boss "Boss", 100ml, som han har  tænkt sig bruge op før  han køber  noget andet. Men  at  få 3  små rejsestørrelser med parfume pr. måned synes jeg er cool, fordi det  er designerparfumer, og så  kan man bedre  danne sig  et  billede af, hvilken en parfume  man gerne  vil have i  "full  size", om det  så er  30, 50 eller 100ml. 

I  swear to fucking... Lucifer Morningstar  -  jeg har lige fået nye taster  på mit keyboard, right, jeg  sad i går og tog alle de gamle, slidte taster af og satte  nye, flotte  taster på. Men spacetasten giver mig mareridt  -  og det  er den gamle tast stadigvæk, fordi  den nye  ikke passede ordentligt. De  nye  taster er sat på med 2 O-ringe i gummi  omkring stammen, inden  jeg satte dem på, for at mindske modstanden  og gøre den "blødere" og "mere støjfri". Da jeg fandt  ud  af,  at  den  nederste række af  taster faktisk ikke passede  til keyboardet, tog jeg dem af, jeg havde sat på, og erstattede dem med  de originale. Som  jeg så også gav de  der O-ringe på. Og  jeg  er ret sikker  på at I kan  se, at mine  mellemrum er som  vinden  blæser. Nogle  steder er  der ét tryk, nogle  steder  er der to og andre  steder helt op til tre. Jeg bliver nødt til at fjerne  space-tasten og fjerne  de O-ringe, så jeg kan få almindelige  mellemrum igen.

Okay, jeg skrev så lidt mere end jeg oprindeligt havde at sige. Vent.  Jeg har lige  en  ekstra  ting, jeg  gerne vil  sige. Jeg er meget, meget  vred, skuffet og ikke mindst forarget over, at  Johnny Depp  har  tabt  denne  første retssag. Den burde have været  en  klar vinder. At han ikke vandt, overgår mine  vildeste mareridt. At den skanky-ass hoe, Amber Heard, ny render  rundt  og  føler sig godt tilpas med, hvad  hun gjorde...  Hun burde  sidde i fængsel resten af sit liv. Eller indlægges  på  et "sanititarium for the clinicly insane"  resten  af sit liv.  SLUT FÆRDIG. Hvad hun har  gjort er utilgiveligt. Jeg  håber  at  hun taber sagen mega  hårdt til maj, og  at  hun  taber alle eventuelle appelsager. 

Godt, så. Nu  har jeg vidst fået det  hele ud. Tak fordi du  læste med.  Håber du  har haft en god weekend.

lørdag den 7. november 2020

Ændringer er i værk

 Hej!

Der er ændringer igen. Jeg har taget en beslutning om at vende tilbage til denne blog for mine daglige bloggerier. Det er for besværligt at skrive på engelsk og dansk hver gang noget skal uploades. Jeg har tænkt mig at sprede tingene mere ud på mere specifikke blogge. Denne blog kommer til at indeholde tekst. Tekster jeg skriver (ikke noveller og digte, men muligvis tekster om et bestemt emne, eventuelt uploaded i flere etaper. Jeg har dog ikke tænkt mig at forny mit abonnement på min hjemmeside, så næste gang jeg skal betale der, lukker jeg den ned. Jeg har ikke uploadet eller skrevet noget der ligner el novelle i 5 år), samt almindelige blogge. Jeg vil også af og til uploade et billede, men jeg vil ikke længere have billeder af mig selv herinde. Det bliver ændret, så de alle kommer til at ligge på min makeup blog, som jeg sætter et link ind til i listen over godkendte sider. Min engelsksprogede blog kommer til at omhandle mine billeder. Dem, som jeg tager, som ikke er af mig selv, men af ting, planter eller dele af mig selv. Og nej, jeg mener ikke nøgne dele. Jeg mener f.eks. et billede som dette:

Det er min hånd, og billedet hedder "Thumbs Up for grønne fingre". Det havde min mor, og jeg har altid ønsket mig, at jeg også havde det. Men det har jeg desværre ikke. Ikke andre steder end på dette billede. 

I løbet af denne weekend vil jeg tage skridt mod at forbedre denne blog og min makeup blog. Jeg har ændret min .com blog, selvom jeg stadig har det samme billede af mit skrivebord på. Jeg har ikke fundet et bedre et endnu. 

Men planen er, at jeg begynder at skrive herinde igen. Så hvis du har savnet mig, så er du velkommen til at læse med igen! Hvis ikke, så må du have det godt. Lige som alle andre, i øvrigt. 2020 er året hvor alt gik af helvedes til, men der er sket gode ting, sådan, indimellem, og jeg skriver nok lidt om dem på et tidspunkt. Lige nu efterlader jeg jer bare med informationer.

torsdag den 15. oktober 2020

Emma. Cuz my cat is better than yours

 Emma. En kat, som alle der kommer her straks synes om. Hun er min baby, jeg vil gå i døden for at redde hende, hvis jeg på nogen måde står i en situation, hvor jeg skulle det. René har det på samme måde. Det er dejligt at vi kan have det sådan begge to. Jeg ved godt, at mange sikkert vil sige "slap af. Det er bare en kat". Men ikke for os. Hun er så meget mere end det. Jeg tager 500 billeder og videoer af hende hver dag. Jo ældre hun bliver, jo mere bekymret bliver jeg. 

Men her er hun: 

Begge disse billeder er fra den 4. september. Det er min seng, hun ligger på. Efter jeg fik hospitalssengen, og den skulle rykkes ud hver aften, fandt vi ud af, at det er nemmere at vi bare sover ved siden af hinanden, sådan, med en halv meter i mellem os. Emma elsker at hoppe fra den ene seng til den anden. Men hun er 15 år nu. Hun er ikke en ung mis længere.

Dette billede er fra den 11. september:


Jeg elsker det virkelig. Hun ser så sær ud. Som om hun overvejer noget virkelig ondskabsfuldt. Men der er ikke en ond celle i hendes krop.

I går morges løb hun rundt og legede. klokken var omkring 6:30. Og lige pludselig sprang hun op på min brystkasse. Normalt er det ok, når jeg ligger i min seng, men jeg sov. Like, i dyb søvn. Og jeg ved ikke, om jeg havde et mareridt eller hvad, men da jeg slog øjnene op, var det ikke Emma, jeg så, og jeg skreg. Big time skreg. Jeg har altid spekuleret på, hvad der ville ske, hvis jeg stod  i en situation hvor andre ville skrige, fordi det ikke ligger til mig at skrige. Men... I går morges skreg jeg. Så jeg kan åbenbart godt. 

Jeg har opdateret min liste over godkendte hjemmesider og YouTubekanaler, og listen over den mest cool musik for tiden er også opdateret. Og nu smutter jeg ind på min anden blog, min makeup blog, og opdaterer den. Jeg er klar over, at den ikke på noget tidspunkt har klaret sig særlig godt, men... Do we really care? Du kan hoppe derover og læse om min (måske) nye karriere senere i dag, når jeg er færdig med at skrive derinde. 

Hav en god dag!

tirsdag den 13. oktober 2020

En sludder for en sladder

 Hej!

Jeg keder mig lige nu. Ved ikke helt, hvad jeg skal... Jeg regner med at få dagligvarer i dag, inden for de næste 2 timer. Skal også ned med skrald, ud lige at få noget luft under vingerne, og så skal jeg se nogle flere afsnit af Pretty Little Liars. Ser den sammen med René. På HBO Nordic. Jeg må sige, at dem, som har skrevet den, forstår at trække tingene i langdrag. Vi er ca. midt i sæson 3 nu, og det er stadig det samme drama som i sæson 1, og der er 4 sæsoner tilbage. Wow.

Min farmor er faldet. Hun kom på hospitalet, men havde ikke brækket noget. Til gengæld havde hun en urinvejsinfektion, og skulle blive på hospitalet i nogle dage. De overførte hende derefter til et aflastningshjem i hvad der skal være 2 uger, for lige at afgøre om hun overhovedet skal hjem igen, eller om hun skal på plejehjem. De fleste af os (i familien) vil helst gerne have at hun kommer på plejehjem. Det er noget lort, ja, og hun har fortjent bedre. Men lige nu... Hun har ret slemt fremskreden demens, og hun sidder derhjemme og skal selv sørge for opvarmning af den mad, hun får, hun skal selv stå for sin egen hygiejne, og hun ryger indendørs. Hun bliver 95 år den 2. januar. Min farmor og farfar blev begge født i 1926. Men min farfar døde da han var 78 år gammel. Han var ikke syg og døde. Han fik bare en hjerneblødning og kollapsede på badeværelset derhjemme, med nummer to i floder omkring sig. Min farmor sørgede for at ringe 112, men hun sørgede også for at han blev gjort ren. Tænk over det. En 78-årig kvinde gjorde det. Min farfar var en stor mand. Ikke tyk, men han var høj. De var et flot par, da de var unge. Min farmor er så ked af deres bryllupsbillede. Fordi den rosenkrans hun havde bedt om, ikke sådan passede. Det lignede en væg af røde roser, som balancerede på hendes hoved. Men hun kan ikke huske min farfar længere. Hun kan ikke engang huske hvordan jeg ser ud. Hun kendte min stemme i lang tid. Men jeg kan ikke besøge hende eller ringe til hende nu, fordi hun er der hvor hun er, og situationen er som den er. 

Skadedyr igen. Denne gang nogle andre. Ved ikke helt, hvad det er. Jeg er ikke sikker på, om det er skadedyr. Men René er. Og han har fået posttraumatisk stress syndrom efter at vi havde skadedyr i Køge. Så nu har jeg snakket med skadedyrsbekæmperen, og vi har lavet en aftale på fredag. Jeg håber for en gangs skyld at det ikke regner på fredag, så, fordi Emma skal med ned, og vi skal være ude i 45 minutter. På den anden side har vi bilen. Vi kan bare sætte os ind i den, hvis vejret er dårligt. No biggie. 

Nå. Der kom dagligvarerne, og de blev sat på plads. Når René lige er kommet sig lidt efter at have båret alle de kasser ind, går vi ned med skraldet og går en lille tur med det samme. Jeg ved endnu ikke, hvad aftensmaden byder på. Jeg har købt nogle økologiske falafler til René, som jeg vil stege og putte i pitabrød med salat og dressing. Jeg er ikke så god til falafel. Så jeg spiser nok noget andet. Jeg har købt en del frugt, så måske noget af det. Eventuelt mens vi ser Pretty Little Liars.

Jeg er ellers ved at starte en ny karriere op. Der er i hvert fald tale om det. Jeg har mere eller mindre sagt ja. Men jeg kan ikke starte op på nuværende tidspunkt, COVID-19 and all, så jeg venter nok til næste år. Så har jeg også tid til at forberede mig mere. Det er  noget, der sådan lidt bare er faldet ned i skødet på mig, så jeg har ikke en uddannelse eller noget. Derfor er en masse reseach en god idé. Men jeg håber at det vil være en god  mulighed for mig. 

Vi er i dag ved den 13. oktober. Det betyder 19 dage til min og Renés 13-års bryllupsdag. Jeg er blank. Jeg ved godt, hvad hans gave er. Det gør han også, for den har jeg allerede fortalt ham om - det var jeg nødt til. Det er en kombineret bryllups- og julegave, og det er en Nintendo Switch, en taske at have den i, to ekstra Joycons, headset, 3 spil efter eget valg og nogle andre ting, jeg havde valgt, men har glemt. Det bliver omkring 5.500 nu, så jeg ville gerne have at han køber det omkring Black Friday. Der kan han forhåbentlig spare nogle penge, og eventuelt købe nogle ekstra spil. Maden er straks mere kompliceret. Jeg gider ikke at lave mad. Men på vores bryllupsdag... Der skal han have noget særligt. Fuck, hvor jeg hader at Restaurant Shanghai her i Solrød lukkede... De lavede den bedste mad der findes i universet. Når vi var der, måtte vi altid sidde og kæmpe for hvad vi ville spise, for stort set alle retterne smagte vidunderligt. Det var også dem, der leverede buffeten til vores bryllup. Der kom nogle mænd fra restauranten, satte deres udstyr op, og i løbet af 10 minutter var alt færdigt. Alt. Selv maden var klar i fadene. Det var supersmukt. Og alle kunne lide den mad. Hende, der ejede restauranten, hun hed Julia, hun var så sød. Og hun var altid klædt på i de traditionelle kinesiske "kjoler", i mangel af bedre ord. Og restauranten var smukt indrettet. Den så ikke ud af så meget udefra. Men indenfor... Der var det virkelig hyggeligt. Men skal jeg gå efter en ret som er speciel fordi den tager lang tid at lave, eller fordi det er en "sensuel" ret, eller skal det bare være fordi det er noget, vi spiser yderst sjældent? Nytårs aften spise vi frikadeller med kartoffelmos og brun sovs. Og det var DEJLIGT. Det får vi stort set aldrig. Jeg ved, at René elsker frikadellesandwiches, og at han sjældent for dem. Og jeg ved, at han elsker sødsyltet agurkesalat, men at man ikke kan få det nogle steder, fordi det bare ikke er noget, der bliver lavet. Men hans mor laver dem. Måske er det frikadellesandwiches, vi skal have? Med sødsyltede agurkesalat, rødkål og nystegte frikadeller? Det er ligefør jeg tror det. Jeg spørger hans mor om råd ang. den opskrift, og så skal han nok få sin sødsyltede agurkesalat.

Godt, så. Aftensmaden er overstået, skraldet er smidt ud (jeg læste "PLASTIC" som "PAPIR", og i går forvekslede jeg René med en lille kvinde i en grå dynejakke. René er 180cm høj og har altid enten en sort jakke eller en sort T-shirt på, og så har han altid kasket på. At jeg kunne tage fejl, fra ca. 50meters afstand, er pinligt. Jeg må til øjenlægen og lige få øjnene tjekket), vi gik en tur og har set... 2 eller 3 afsnit af Pretty Little Liars, og nu sidder jeg her, har lidt hovedpine og er egentlig klar til at gå i seng. Men så nemt er det aldrig, vel? Nej. Jeg skal have ryddet lidt op her hvor jeg sidder, ikke ved mit skrivebord, men på mit ekstrabord. Jeg vil gerne have at der er mere orden. Det irriterer mig at det ligner en slagmark. Jeg har også et halloween look, jeg gerne vil afprøve. Så det gør jeg nok også, men det sidste bliver nok først i morgen. 

Myoser i nakken dræber mig langsomt, men jeg har fundet noget, der hjælper lidt. Det er en eller anden elixir som jeg har fået i en Goodiebox i tidernes morgen, som jeg aldrig har brugt.  Det er sådan en roll on tingest som er lavet af en masse forskellige ekstrakter af urter, og så kan den hjælpe mod alle de spændinger, jeg har.  

Jeg håber, at alle har det godt. Jeg skriver ikke så meget herinde længere. Jeg skriver ikke særlig meget nogen steder længere. Jeg har overvejet at stoppe helt med at skrive, men lige nu arbejder jeg  på 2 bøger, den ene om COVID-19, den anden om den kvindelige krop. Der kommer flere ting til nummer to. Det er fordi jeg skriver en bog til min venindes datter, men hun er kun lige 2½ år gammel nu. Derfor vælger jeg at skrive tingene, dvs hvert emne, i sektioner, så min veninde kan tage dem i den rækkefølge hun ønsker at give dem til sin datter i. Jeg er derfor også i gang med at skrive om makeup, og der er mange flere emner, som vil finde vej til denne bog. Muligvis lægger jeg min COVID-19 bog ind som en sektion i bogen til min venindes datter.

onsdag den 16. september 2020

Min mening om Mignonnes/Cuties/Dansetruppen + WE ARE CHAOS

 Jeg ved, at der er gået evigheder siden jeg skrev sidst. Men for at være lidt forklarende, har jeg jo startet en ny blog op. 

Jeg har dog valgt at skrive i dag, her, fordi jeg føler at jeg har noget vigtigt at sige. Jeg skriver sikkert noget på min nye blog også, men jeg er ikke sikker på det endnu. Mine ord denne gang drejer sig primært om den nye film på Netflix, "Dansetruppen", eller som den også hedder, "Cuties" eller originalt på fransk "Mignonnes", da det er en fransk film, der foregår i Frankrig. Jeg har set mange snakke om denne film og hvor horribel den er. Der er lavet mange YouTube videoer om den, det er helt vildt. Alle siger, at det er en klam film, som er lavet til pædofile, og at den udnytter børn. 

Så nu har jeg set den. Lad mig starte med lidt basic info: filmen er fra 2020, og den er instrueret af Maïmouna Doucouré, som også har skrevet screenplayet. Filmen varer 1 time og 36 minutter, og kan streames på Netflix. 

Jeg indsætter lige en hurtig SPOILER ALERT her, til dem der ikke har set filmen, men gerne vil, fordi jeg forklarer hele handlingen i min tekst her.

Filmen lægger ud med at en ung pige, denne films hovedperson, 11-årige Amy, flytter ind et nyt sted, og derefter er til et slags bønnemøde med en masse muslimske kvinder. En af kvinderne snakker meget malerisk om, at synd er hæftet på kvinder, men ikke på mænd, og der som følge deraf er flere kvinder end mænd i helvede, og at kvinder derfor skal gøre alt hvad de kan for at gøre Allah og deres mænd tilfredse. 

Efter det møde går Amy rundt i den opgang, hun er flyttet ind i, og i vaskeriet ser hun en pige, som danser virkelig udfordrende, mens hun vasker sit tøj og glatter sit hår med et strygejern. Amy kan ikke stoppe med at kigge på den jævnaldrende pige, og hun er fuldstændig fascineret af hende. Hun føler sig tiltrukket af den dans, som pigen havde danset, og hun øver sig, da hun kommer tilbage i lejligheden. Hun binder sin bluse op i en knude midt på maven, men da hendes mor og tante pludselig kommer hjem, kan hun ikke nå at binde den op, og i stedet gemmer hun sig under sengen. Fordi hendes mor og hendes tante ikke ved at hun er der, snakker de frit. Amy har flere gange spurgt hvornår hendes far kommer hjem, fordi han lige nu er ude på en rejse. Amys mor afslører i 2 telefonopkald, opfordret af tanten, at hendes mand er i Senegal for at hente en kone, han har giftet sig med. Han har taget sig en anden kone, så han nu har to, og han har stillet en seng op ved siden af "den gamle kones" seng i lejligheden. Amy hører sin mor græde, og selv ligger hun under sengen og bider sig i hånden for ikke at græde. 

Amys fætter bringer gaver fra Senegal, som er fra hendes far. Amy hjælper fætteren med at tømme bilen for alle disse gaver, og i mellemtiden stjæler hun hans mobiltelefon, som ligger på forsædet i bilen. I opgangen, hvor de bor, bliver den pige, Amy så i vaskeriet jagtet af en sur nabo, og hun lukker hende ind i sin lejlighed, og låser døren. Pigen, som hedder Angelica, siger til hende, at hun skal sige til manden at Angelica ikke er der, og at hvis han ikke går, ringer hun efter politiet. Amy føler at hun har fået en veninde i Angelica. Angelica er en del af en dansetrup, The Cuties, som består af 4 piger fra den skole, hvor Amy går. Fordi hun føler at hun har fået et venskab med Angelica, gør hun dumme ting for at beholde sin fascinerende nye veninde. Som f.eks. at gå ind på drengenes toilet og videofilme en dreng tisse, som de andre piger havde bedt om. Han blev meget sur, for at sige det mildt. 

Amy er draget  mod  popkulturen og især kvinder der viser stort sexappeal. Under et bønnemøde trækker hun sit tørklæde ned over sit hoved, og sidder og kigger på musikvideoer på den mobiltelefon, som hun stjal fra sin fætter, og for at blende ind, bruger hun hovedtelefoner. Ingen opdager at hun ser den slags. 

På et tidspunkt ringer hendes far hjem fra Senegal, og han snakker med Amys mor. Hun rækker Amy telefonen, og siger at hendes far gerne vil tale med hende. Amy lytter til hendes fars stemme, når han siger "Amy? Hallo?" og så kigger hun på telefonen, hvorefter hun bare smider den ud af vinduet. Hun er megasur over at han har fundet en ny kone, og at han udsætter både hendes mor og hende selv for dette. 

Samtidig begynder hun at hænge mere ud med The Cuties. På et tidspunkt befinder de sig en skov, og en af pigerne (Coumba) finder et kondom, som hun puster op. Hun siger "Se, jeg har fundet et bryst til Amy", fordi det lidt er en stående joke at Amy er "flad" på begge sider. Pludselig skriger de andre piger op, fordi kondomet sådan set er brugt. Coumba siger "Slap af, det er pink", som i "Der er da ingen drenge der vil have et pink kondom på. Det er en ballon". De andre piger begynder at råbe om at man kan få kondomer i alle farver, og at man kan blive smittet med AIDS. Derfor tager de hjem til en af pigerne og skrubber Coumbas tunge med sæbe, en skuresvamp og en elektrisk tandbørste. Denne hændelse gør, at Amy blender bedre ind i venskabet, hjulpet på vej af hendes awesome mobiltelefon. 

En af pigerne i gruppen, Yasmine, og Angelica, bliver uvenner og kommer op at slås. Dette er over en dreng. Men Yasmine bliver sparket ud af Cuties, og det lader til, at deres håb om at vinde den konkurrence, som hele filmen leder op til, er helt fortabt. Men Amy har set en masse musikvideoer, og hun har studeret deres rutine. Hun kan erstatte Yasmine, og hun kan levere en masse sexede moves, som man normalt ikke ser hos 11-årige piger, men snarere hos kvinder i starten og midten af 20'erne. Hun bliver en slags koreograf for gruppen, men den dag, hvor de indledende prøver finder sted, har hendes tante besluttet sig for, at hun skal lære at være en kvinde, og dette opnår hun ved at lave mad til sin fars bryllup. Amy stikker til sidst af for at deltage i prøven, men kommer for sent. Da hun kommer hjem igen, har hun fået menstruation, og hendes tante griner af hende, og fortæller hende en historie om da hun var 14 år og fik menstruation, og få måneder efter blev hun giftet væk. Næste scene viser Amy på sit værelse. Hendes mor stikker hovedet ind, siger "Du er blevet en kvinde nu", hvorefter hun bare lukker døren og skrider igen. 

Amy begynder at klæde sig udfordrende, og hun kan lide den opmærksomhed hun får. Hun kan lide at hun har fået veninder, og hun stjæler penge fra sin mor for at tage sine 3 nye veninder (Coumba, Jess og Angelica) på en shopping tur, og hendes lillebror er også med. 

Nogle forberedelser til den nye kones ankomst skal foretages, og Amys fætter dukker op for at samle ting. Han opdager ved et tilfælde at Amy har hans mobiltelefon, som han har ledt efter. Han vrister den ud af hendes hånd, og hun forsøger at købe den tilbage med sex. Han bliver dybt chokeret, og i farten tager hun hans telefon, låser sig inde på badeværelset, tager et billede af sin vagina, hvorefter hun uploader det til sin Instagram. Dette bringer store problemer. Hendes mor er rasende, hendes tante er rasende, hendes skole er rasende - men Angelica, Jess og Coumba er også trætte af det. De smider Amy ud af deres gruppe, og tager Jess tilbage. Imens forsøger Amys mor og tante at uddrive hendes dæmoner, men selv efter en præst har talt med hende må de indse, at der ikke er nogle dæmoner i hende. 

Dagen for konkurrencen, er Yasmine på vej. Amy står gemt bag en mur, og idet Yasmine er gået forbi, skubber Amy hende i havnen. Det viser sig, at Yasmine ikke kan svømme, så Amy bliver stående og kigger på indtil hun er sikker på, at Yasmine har fået fat i noget, der kan holde hende oven vande. Og så tager hun til konkurrencen, hvor hun overrasker de tre andre. De har ikke tid til at reagere, fordi de bliver præsenteret på scenen samtidig med at hun dukker op. De danser den hyper-sexede dans, som Amy har koreograferet, og i starten er alle i publikum og dommerne med, men efterhånden som det skrider frem, bliver det værre og værre og grænser sig til noget som små børn ikke burde se. Inden Amy stak af hjemmefra for at tage til konkurrencen, kom hun til at vælte en gavekurv til det nye brudepar derhjemme, og i den var der noget guld-konfetti. På et tidspunkt under denne dans, falder der et par stykker af disse guldfragmenter ned fra hendes hår. Hun begynder at græde og løber hjem. 

Derhjemme bliver hun mødt med "Du ligner en luder" fra hendes tante, som er ekstremt vred over det. Hendes mor beskytter hende, giver hende et kram, og siger at hun ikke behøver at tage med til brylluppet. Næste scene viser Amys dansetøj på sengen, ved siden af den kjole hun skulle have haft på til brylluppet.

Filmen slutter med, at Amy løber ned ad trapperne iført almindeligt tøj. Ude på gaden er der nogle piger, både yngre og jævnaldrende, som hopper med et sjippetov. Amy begynder at hoppe, og filmen toner ud til Amy der hopper højere og højere og får et større og s tørre smil på læben.

Godt så. 

Min vurdering af denne film er: Det er måske ikke et mesterværk. Men det er en fantastisk film.  Amy bor i et hjem, hvor den muslimske tradition bliver håndholdt, der er de bønnemøder, og hun må ikke det samme som sine veninder. Som en 11-årig pige  kan det være EKSTREMT svært at skille sig ud. Det føles meget som om at det er hendes families tro, som bliver lagt på hende, og ikke noget, som hun ønsker for hende selv. 

Og er det ikke det, vi kender fra stort set alle religioner? Forældrene bestemmer om deres børn skal være religiøse eller ej, og ikke alene det, de vælger også hvilken religion det skal være, indtil barnet er stort nok til at sige fra - og i visse religioner er det en dødssynd ikke at være religiøs. Tag f.eks. islam. Hvis du ikke tror på Allah, eller hvis du troede på ham, men ikke længere gør det, er det rent faktisk lovligt for regeringen i flere muslimske lande bare at slå dig ihjel. I flere kristne religioner bliver du skubbet ud og ingen af dine familiemedlemmer og venner må tale til dig, hvis du siger "jeg tror ikke på Gud", eller alternativt "Jeg tror ikke længere på Gud".

Og skal vi ikke huske på den historie tanten fortalte om at hun blev gift væk som 14-årig? I de fleste (hvis ikke alle) islamiske lande, er en pige klar til ægteskab når hun når puberteten. Og det regnes fra 9-års alderen, ca. Muhammeds første kone var 9 år. Tænk på alle de 9-årige piger, som bliver gift med brunstige midaldrende mænd. Og så er en sexet dans noget, som er oprivende?

Jeg kan godt se, at den dans, de piger danser er hyperseksualiseret, og at filmplakaten ikke havde behøvet at blive ændret da Netflix købte filmen. Men plakaten viser det, filmen handler om. Jeg kan godt se, at dansen er for piger langt ældre end disse 11-årige piger, men er det i virkeligheden det, den film handler om? 

For mig handler den film om en pige, der flytter ind et nyt sted, ikke kan finde  sig til rette med de ting der bliver pålagt hende, prøver at skabe noget oprør/rebellere, for til sidst at indse at hun trods alt stadig er - bare en pige. En 11-årig pige, der hellere vil hoppe i sjippetov og lege end at danse en sexet dans. 

Jeg synes at mange lægger alt for mange ting i den film, der ikke eksisterer i filmen. De har travlt med at være fordømmende over de forkerte ting. Hvad med at være fordømmende over, at man i Iran f.eks. kan gifte sin 9-årige datter væk til en mand på hvilken som helst alder, og at en kvinde kun kan bede om skilsmisse hvis hendes mand ikke kan give hende børn eller hvis de er blevet enige om at søge skilsmisse, så han giver "lov" til det. 

Hvad med alle de kvinder, der snakker om, at sharialovgningen i virkeligheden er virkelig god for feminister? Har de nogensinde besøgt et land som har den lovgivning? Fordi når jeg hører de to begreber sammen, er det ikke "Godt" jeg tænker på. Sharialovgivningen er på ingen måde god for feminister. Kvinder der siger det, har ikke boet i den slags lande. Det er fuldstændig åndssvagt.

Som en ekstra sidenote, vil jeg lige kommentere, at jeg har brugt uanede mængder til på at lytte til "WE ARE CHAOS" siden i fredags. Det er den bedste goddamn plade jeg nogensinde har hørt. Love it! Den er smuk, har en positiv lyd, er virkelig velskrevet, velproduceret, veludført og har alle de rigtige detaljer med sig. Det er den bedste gode rockplade jeg har hørt i lang, lang tid. Den er 100% fed. Der er vitterligt ikke en eneste dårlig sang på. Jeg ved ikke, hvilket wizardry Marilyn Manson har fået fat i for at skabe denne plade, men det er intet mindre end et mesterværk. Det er den bedste plade, hands down, jeg har hørt i år. Den er virkelig, virkelig melodisk, harmonisk og stadig har den Marilyn Manson skrevet all over. Den er cool. Angiveligt inspireret af David Bowie. Jeg har ikke hørt så meget David Bowie så det gør noget. Men denne plads er FanFuckingTastic. Jeg kan ikke få armene ned. Min yndlingssang er dem alle sammen. Det bliver spændende at se, om der kommer noget, der kan overgå den senere på året. Jeg tror det ikke, for både Lady Gaga og In This Moment har allerede udgivet noget i år, og det har været virkelig fedt.  Den nyeste Ozzy er også cool. Så indtil videre ser min top 5 for 2020 således ud:

  1. Marilyn Manson, "WE ARE CHAOS"
  2. In This Moment, "Mother"
  3. Lady Gaga, "Chromatica"
  4. Ozzy Osbourne, "No Ordinary Man" 
Så... Nummer 5 må vente til jeg har fundet den 5. udgivelse i år, som kan tage dens plads. Nu er klokken halv to om natten. Jeg er ikke supertræt, men jeg bør gå i seng. René gik i seng for flere timer siden. Eller - han faldt i søvn, og jeg nænnede ikke at vække ham. Han vågner nok i de tidlige morgentimer.