Ny makeup er ankommet med Burd her til aften, jeg har taget et billede af mine nye tilføjelser til min samling:
Jeg har købt nye øjenbrynsknive, fordi den sidste, jeg slidt op over halvandet år virkelig ikke kunne mere, en lip exfoliator og en concealer fra e.l.f., samt en vandfast øjenskyggeprimer, en mat settingspray, en sort øjenskyggebase og 2 eyelinere (kohl) i farverne "sapphire" og "emerald city", disse er fra NYX PROFESSIONEL MAKEUP. Jeg havde oprindeligt også bestilt en hvid øjenskyggebase, men den var udsolgt.
Jeg hygger mig stadig med at lave min "book of shadows" som ikke er en book of shadows som sådan, men bare en samling af mine tekster af forskellig slags (bortset fra fiktive tekster), og den indeholder en masse tegninger, som jeg har brugt en masse tid på. Emma holder mig med selskab - især om aftenen:
Emma ligger lige der, bag alle mine konvolutter, og genspejlet i ruden er lampen, der lyser det hele op (jeg benytter mig ikke kun af de fire LED lys, der står der, nemlig), og lige under den kan man ane mit glade ansigt.
Forleden var det tordenvejr, og det var virkelig grusomt. Ikke tordenvejret. Men jeg stod inde i stuen. Jeg så tordenskyen komme, og gik ind i arbejdsværelset igen, jeg havde siddet derinde hele dagen og ville lige "gøre tingene for den dag færdige", da tordenskyen kom om på den anden side af bygningen. Fordi den var rund, og kom over bygningen på den måde og med seriøst stor fart, sad jeg bare og gloede, og jeg var helt ærligt skrækslagen et øjeblik og mine tanker gik i retning af "Independence Day" eller "Mars Attack" eller sådan noget. Netop som skyen gled ind over legepladsen, begyndte alle lygtepælene at "sitre", og derefter lyse normalt. Det blæste voldsomt op og det begyndte at regne så kraftigt, at jeg ikke kunne se bygningen overfor, andet end nogle små, nærmest udviskede lysende pletter fra vinduer og døre i blokken. SÅ kom der noget torden, nogle lyn, og så var det hele overstået. Det var mørkt, men ellers var alt som var intet hændt. Jeg vidste ikke engang, at jeg var så... at jeg indeholdt den slags "angst". Altså; jeg er godt klar over, at der er liv et andet sted i rummet, flere steder i rummet, jeg er sgu nok bare ikke klar til at "se dem i øjnene" sådan helt endnu. Jeg henviser til bogen "Kan man få en alien til at le", som er en fantastisk bog om kommunikation. Den handler om aliens, og hvordan vi ville kommunikere f.eks. humor videre, men dybest set handler den vel egentlig også om kommunikation mennesker imellem. Den er skrevet af Nils Elmark, udgivet i 2005.
Nå. Klokken har sneget sig frem til at blive næsten kvart over 23. Jeg har siddet og gloet på konspirations-videoer om MK-Ultra og Illuminati og hvem der får hvem dræbt. Hvem der lider af det der i gamle dage hed personlighedsspaltning, og alt mulig andet spændende, der har krydset min vej.
