Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 28. september 2016

Dagligdags-snak

Først: Undskyld til min kære hat fordi jeg kontant glemmer at tjekke om jeg har fået kommentarer, og derved glemmer at svare på hendes. Jo tak, jeg har det bedre, og det går bedre hos psykologen, selvom jeg kun har været der 2 gange. Hvad med dig? Hvordan har du det?

Ellers sker der ikke så frygtelig meget, andet end at jeg har fået købt alle Renés gaver. Det var ikke meningen, at han skulle have noget i bryllupsgave, men pludselig poppede der bare ting op overalt, og let me tell you - I bought some fancy shit! Ikke noget af det er særlig dyrt, men det er fandeme cool alligevel - der er 6 forskellige ting. René siger, at han ikke læser denne blog, og jeg ved, at han ikke gør det, men i tilfælde af, at han ved et uheld fik læst dette indlæg alligevel, kan jeg ikke dele med jer, hvad det er, før han har fået det. Men det er awesome! Den første pakke kommer i dag!

Uh, og jeg har overvejet at se "Donnie Darko". Men vores dvd'er er stadig pakket ned, så jeg må lige være lidt tålmodig. Jeg ser frem til at se den, dog. Mand, jeg har så mange dvd'er, jeg bare længes efter at se, som René ikke gider at se. Film, som jeg har købt til mig selv. Jeg har nogle film, som jeg virkelig elsker, og jeg har kun set Donnie Darko en enkelt gang, og husker den ikke specielt godt. Jeg vil gerne se den igen. "The Weddingsinger" også. Åh... Adam Sandler og Drew Barrymore... De har kemi, det må man sige :)

Pyha, klokken er 10:20 nu og jeg har siddet her siden klokken 5:00. Min røv er øm nu. Jeg bliver sgu nødt til at lægge mig lidt hen i min seng, selvom jeg godt ved, at det er en dårlig idé, fordi jeg så falder i søvn, og jeg skal ikke sove nu. Men jeg er træt as fuck, og jeg har ondt, jeg har det pænt varmt, og i det hele taget tror jeg bare, at jeg vender tilbage senere!

Okay! Up and running igen. Jeg har modtaget den ene af de 4 pakker i dag. Jeg har modtaget besked om, at der ankommer en den 29., den 3. og den 7. - så er det jo spændende at se, hvad det kommer til at handle om. Om de kommer til tiden. Sidst jeg bestilte fra amazon, kom de alle sammen for tidligt. Men min coop-pakke er i hvert fald kommet, og den ser fandeme ud til at være i orden!

På torsdag får vi "ekstra rengøring". Det betyder, at vi får 3 timers rengøring i et hug, fra 10-13, lige præcis hvor vi vil have det, og derefter kommer vores sædvanlige rengøringsassistent fra 13:30 og 1 time og 45 minutter frem. Så har vi "fri" for folk her. Jeg gruer for det, men det er sikkert meget rart at få det ordnet. Det er nok også fordi jeg ved, at det er Katja, der kommer. Ikke min veninde Katja, men en af de der kvinder. Jeg magter hende ikke. Men jeg har ikke de helt store muligheder for at sige nej tak. Det irriterer mig bare, at hun stopper med at gøre rent hver gang hun skal fortælle noget, for hun snakker konstant. Åh! Det er ikke til at holde ud. Og så Anja senere på dagen!!! Jeg forestiller mig allerede nu STS - "seriøst trætheds-syndrom" -  meget tidligt på dagen.

Jeg har også skrevet et brev til ham. Jeg havde planer om, at det skulle være et kort, men det bliver det ikke. Det fylder en hel A4 side. Jeg overvejer at lave et puslespil med et billede af os på. På den anden side kunne det være pænt cool at lave en "ekstra gave", som jeg ALDRIG har lavet før. Men jeg har sådan set lavet alt... Det første, der falder mig ind, er at det skal være noget sexet. Men er der noget, jeg ikke er, er det sexet. Eller erotisk. Jeg er ingen af de to ting. Hvad gør man så? Jeg kunne godt lægge et erotisk billede af mig selv ned i pakken, men så skal jeg selv tage det, og let's face it: det er jeg slet, slet ikke i stand til!

Jeg må gå i tænkeboks. Jeg har en måneds tid stadigvæk, jo, alt efter hvad jeg ender op med at lave :)

Mit hår er i en mærkelig periode i øjeblikket. Ellers er det mig. Men det er som om det ser allerbedst ud på 2. eller 3. dagen efter jeg har vasket det. Lyder det ikke sært? Det burde være pænest samme dag? Jeg har altid vasket hår hver dag, og hvis jeg skulle noget, vaskede jeg hår, selvom jeg ikke nåede i bad. Nu er det som om mit hår bare ser godt ud i næsten en hel uge efter en hårvask. Den shampoo, jeg bruger, er Head & Shoulders med æbleduft. Den er vidunderlig. Jeg har brugt den i lang tid, men præcis hvor lang tid, ved jeg ikke. I hvert fald 6 måneder, men hvor mange hårvaske det er, ved jeg ikke. Jeg har vel brugt omkring 4 x250ml indtil videre, måske 6. Jeg køber dem bare ind konstant, så jeg har lidt svært ved at vurdere det, plus at jeg 3-4 gange har forsøgt mig med Elida. Altså 3-4 hårvaske, ikke flasker. Det virker bare som om den ikke renser håret ordentligt. Som om den er mere interesseret i at lægge en hinde på hårene. En frisør hos Stender i Solrød sagde engang til mig, at det var vigtigst at rense hårbunden med f.eks. Redken, og når det skummede op dernede, skulle man trække skummet ud og vaske det længere hår. Jeg havde ikke så langt hår på det tidspunkt. Men hun sagde, at når hun skulle i byen, ville hun gerne "dufte godt" og brugte Elida, og Elida er et mærke, som har været på hylderne siden min barndom. Da jeg var barn, købte min mor Elida. Så gik vi over til Wash'n'Go, og ret hurtigt efter skandalen om folk der tabte håret, begyndte hun at købe Wella. Og jeg blev omkring 15-16 år gammel og tog i Hundige Storcenter for at shoppe, og jeg var altid i Bilka, og jeg købte en Schwartzkopf shampoo + balsam. Jeg kan ikke huske hvilken "serie" det var. Sådan nogle store, firkantede flasker. Shampooen var grøn, den var vist med aloe vera, og balsammen var hvid. Der har nok været 500ml i hver af dem. Jeg har også på et tidspunkt brugt en eller anden fancy shampoo, som jeg købte i Matas. Hvad fanden var det nu, den hed... Et eller andet med W...  Nå. Alle de shampoos er for længst væk. Jeg har brugt flere timer på at lede efter billeder af mine shampoos, men jeg har været uheldig.

Jeg har også set et hav af de der "How I did my Makeup in Highschool". Jeg har ingen idé om, hvordan jeg så ud. Jeg husker dette look:
Det var i 10. klasse. Megadeth var bandnavnet på blusen, og læbestiften var lidt for orange.  Ellers havde jeg godt med både Rimmel foundation og pudder på, men i hvilken nuance, kan jeg ikke længere huske. Jeg havde også mascara på, kan jeg se, men jeg husker ikke hvilken. Da jeg kom ind på HTX året efter, eller efter sommerferien, eller hvornår fanden, det nu var, havde jeg fået lidt længere hår, og jeg havde afbleget noget af det for at få en god effekt, når jeg farvede mit hår med de mere anderledes farver. Denne farve, som jeg har på dette billede, er ikke min "naturlige" hårfarve. Den var mere ovre i dette: 
Nu er der bare en del mere gråt i. Hvorfor jeg havde samme frisure som min far, ved jeg ikke, men jeg kunne ikke helt det dér med langt hår da jeg var 12 år gammel. Men jeg husker fra Ungdomspsyk. at en af de andre indlagte havde sagt til en af pædagogerne at min "makeup fik mig til at se død ud, og det gjorde hende bange".  Jeg kan også huske, at jeg forsøgte at bruge så lys foundation og pudder som muligt, brugte gyldne og bronzefarvede øjenskygger samt sort mascara og kirsebærrød læbestift. Når jeg havde læbestift på. Pædagogen sagde det der til mig til morgenmødet, og jeg stormede ud i blindt raseri. Omkring 15 minutter senere kom pigen hen til mig og sagde undskyld og at det var okay igen, for nu havde hun jo lært mig at kende. 

Den kirsebærrøde læbestift... Den var fandeme flot! Af og til puttede jeg den på, og fjernede lidt af den igen, og lagde et lag lipgloss ud over, så den var virkelig sparkling! En psykiater, jeg havde, sagde til mig, sidste dag jeg så ham "Det ligner du har spist modne kirsebær", smilede til mig, kiggede lidt og kom med sådan en "laugh and a half". Jeg følte virkelig bare at der var en enorm kemi imellem os lige dér. Det var i øvrigt den 24. december. Jeg havde glemt vores sidste aftale, så han lave en aftale med mig juleaftens dag - så vi kunne sige ordentligt farvel. Han var sød. Jeg husker ikke ret meget ved ham længere, andet end det øjeblik han sagde det. Billedet med den sorte T-shirt med det hvide kranium og den grønne slange er vist fra 7. klasse. 

I 9. klasse var jeg så heldig at se således ud:
Wauw - right? Det er ren glamour! Smukt hår, friske øjne og en god teint, samt en awesome Harley Davidson T-shirt med en kæmpe ørn, som havde sit næb på mit ene bryst. Så vidt jeg husker. Ej. Af alle de billeder, jeg har fået taget igennem årene, er dette det mest kiksede af dem alle. Men til mit forsvar: Jeg havde feber, forsøgt at sætte håret, selvom jeg ikke havde været i bad, og jeg var kun taget i skole for det åndssvage billede - for jeg havde lungebetændelse og var syg i næsten 2 uger. Dette var heller ikke, som med det fra 10. klasse, af de billeder, der blev bestilt flere af. Dem er der kun 2 af. Det fra 7.  klasse, dette, som højst sandsynligt er fra 3. klasse
og dette, som højst sandsynligt er fra 5. Det med den røde baggrund er min farmor vist den eneste ejer af, men min mor og far har det med kraniet og slangen, samt dette (fra 5. klasse)
Jeg tager selv mine billeder nu, så det sidste, jeg fik taget hos en fotograf, var faktisk til Hamid, og jeg havde bedt om noget HELT andet end det, jeg fik. Jeg kom ind og bad om at få nogle fotos i nogenlunde normal fotostørrelse, men da jeg skulle afhente dem, var det bare 3 A4 Rikke-ansigter. Jeg var superskuffet og ret flov over at skulle sende et A4 billede af mig selv til Hamid - han havde jo set mig før. Vi havde kendt hinanden i mange år, da det billede blev taget. Men nok om det.

Nu har jeg noget hår, som jeg bare har lyst til at fylde med gødning så det vokser hurtigere så jeg kan gro en ordentlig frisure!!! Jeg HADER min frisure lige nu, selvom den er dobbelt så dejlig som da jeg lige var blevet klippet. Den 3. juni, så vidt jeg husker. Hvorfor skulle jeg absolut klippe alt det dejlige hår af??? Engang imellem tænker jeg - What the fuck went wrong? Det skal lige siges, at jeg altid selv har valgt mine frisurer, bortset fra frisuren på billedet med den hvide striktrøje, som min mor havde strikket til mig, og pressede mig til at gå med. Jeg redte mit hår, som hun bad mig om, men kun "det øverste lag", fordi det inderste var "for uglet". Så da knuden var tilstrækkelig stor, blev jeg slæbt til en frisør, som valgte den frisure, som jeg blev tvunget til at beholde i flere år. Måske er det derfor, jeg som teenager holdt mig til det korte hår?

Jeg var en ussel unge. Ingen selvtillid, intet selvværd, ingen selvrespekt, stjal penge fra min mor så jeg kunne købe tyggegummi (!!!) og pjækkede fra skole så jeg kunne komme hjem og skrive på det eneste, der holdt mig i live: min historie om Daves og mit kærlighedsforhold. Set i bakspejlet af, at han er 19 år ældre end mig (og jeg var 14 år på det tidspunkt), en amerikansk heavy metal stjerne og allerede var gift og havde i hvert fald ét barn (han har 2 børn nu), var det ret urealistisk, men jeg må indrømme, at jeg virkelig bare kun levede når jeg kunne skrive på den historie. Den blev pinefuld for mig at læse, dog vil jeg sige, at jeg stort set altid har haft det sådan med de ting, jeg skriver, det er derfor, jeg stort set aldrig læser korrektur på mine noveller. Dårlig vane. Jeg har givet den der historie om Dave og mig til Joseph. Hun har ikke læst den, tror jeg, jeg ville ikke spørge, fordi jeg ikke ville presse hende, og som med alle andre, jeg troede jeg "havde noget med", er det også lidt løbet ud i sandet. Igen: Jeg må være en ufattelig ussel veninde.

Men heldigvis har jeg stadig min bedste ven. Han sidder lige bag ved mig, lidt til højre, og ser noget om droner på Youtube. Jeg elsker ham så meget, at det er helt mærkeligt at vi om ca. 1 måned har været gift i 9 år!!! 9 FRAKKING år! Yeah, that's right, I said it: "Frakking". Det er så genialt. Hvem der end fandt på at bruge det i stedet for de slemme ord, er en sand mester. Jeg har set en del "Battlestar Galactica" nu, og de bruger det hele tiden! "Oh frak! He's frakking gaining in on us! Frakking frak!" - brillant! I LOVE IT!

I LOVE MY MAN! 

Og jeg glæder mig supermeget til hans reaktion på de ting, jeg har købt til ham! Superspændende! Jeg overvejede at købe en dron, faktisk, men jeg blev enig med mig selv om 2 ting: 1) der er  en på vej til ham, som han selv har bestilt og 2) jeg ved NADA om droner, fordi det er det mest kedelige stykke teknik i verden.

Men nu er den sgu snart 1 om natten, og jeg må nok hellere gå i seng. Jeg har også kun taget 1  lur i dag. ;)

tirsdag den 20. september 2016

Playing the September blues

Hej! Hold da lige op, hvor jeg er ligeglad med denne blog for tiden, hm? Det er jeg faktisk ikke. Det er fordi der bare har været utrolig mange ting, jeg har været nødt til at se til først. F.eks. er vores hjemmekontor indtil videre "opsat", og vi har endda fået mere plads i stuen efter da. Men oprydningsarbejdet er langt fra færdigt. Dog vil jeg være modig nok til at vise jer, hvordan vores kontor ser ud nu:
Jeps, det er Emma, som ligger i en papkasse fra en dokumentholder under bordet. Hvornår ligger hun ikke i en papkasse? Det er hendes Funny Dome, som står til højre. Mit "hjørne" er det hvor der er bobler på skærmen, det andet hjørne er Renés.

Vi har fået nye stole i dag. Varerne, som er vist på billedet her, som mest består af borde og lamper, blev indkøbt i IKEA tirsdag d. 13. september, og dagen efter fik vi besked om, at de ville komme mandag med de nye stole. Så har vi bare gået og danderet den, faktisk helt op til fredag, hvor vi gik i gang. Fredag og lørdag var MESSED UP. Det var SÅ hårdt, og René lavede dobbelt så meget som jeg gjorde! Vi skulle jo både flytte vores senge og alt muligt pis (billedet jeg har med her viser lige et hjørne af fodenden på Renés seng nederst i venstre hjørne), og det var et helvede! Det undrer mig meget, at vi ikke blev uvenner :) René er blevet så mild her på det seneste. Jeg undrer mig over hvorfor. Måske fordi jeg ikke sådan rigtig har indset det før lige nu.

Jeg skal til psykolog i denne uge. Jeg føler angst omkring det, fordi jeg har NUL idé om, hvad jeg skal tale om. Jeg har ikke lyst til at gå til psykolog alligevel. Men jeg har selv sat det hele i gang, og jeg bør se det igennem. Jeg føler virkelig bare ikke for det. Jeg føler ikke, at jeg har noget at snakke om. Jeg har mine særheder, men en psykolog kan ikke ændre på dem alligevel, og slet ikke på de 11 gange, jeg har tilbage. Måske skal jeg tage René med ind som "assistent"? Eller "bisidder" eller hvad fanden det hedder. Jeg ved det sgu faktisk ikke.

Holy crap, jeg har fået ondt i røven af at sidde på denne stol. Jeg tror faktisk, at den er for høj til mig. Jeg ved det ikke helt. Jeg kunne godt gå i seng, men jeg sov fra 18:00 til ca. 20:30, og brugte 2 timer i køkkenet på at vaske op, rydde op og gøre lidt rent, så skulle Emma have mad og frisk vand, og hendes kattebakke skulle skiftes.Så nu er klokken sgu 00:05. Det er blevet den 20. september. I min kalender i dag står der ikke så meget andet end "Cecilies fødselsdag". Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal skrive en e-mail til hende. Har vi overhovedet kontakt længere? Jeg har på fornemmelsen at jeg et dårligt menneske, fordi folk, som jeg skriver med, sådan generelt bare let og elegant triller ud af mit liv uden jeg kan gøre noget ved det. Jeg synes jeg går til yderligheder for at holde kontakten til folk, men hvad jeg føler, er måske ikke korrekt, og folk føler måske, at jeg afviser dem. Jeg ved det ikke.

Jeg overvejer i hvert fald bare at smide min røv over i sengen. Men så falder jeg i søvn med det samme, og det ville være synd, for jeg sov faktisk også fra 11:00 til 15:20. Ja. Jeg har et elendigt soveskema. Jeg mener at vi gik i seng klokken 1 i nat, jeg stod op klokken 4, var oppe til klokken 6, stod op klokken 8, da vækkeuret ringede, fordi jeg havde glemt at skrive tidspunktet ned, hvor de mennesker med stolen skulle komme. Det var så klokken 10:00, og da de var gået, var jeg den, der først lå i sengen. Damn. Jeg er ikke træt i hovedet, men min krop er træt, og derfor ser jeg en stor risiko for at jeg pludselig snorker højere end nogen der snorker rigtig højt.

tirsdag den 13. september 2016

Fødselsdag!

13. september 2016

You know what that means!

Hvis jeg havde været 14 år, måske 15, ville jeg have bagt muffins og delt dem ud i klassen i dag, i anledning af Dave Mustaines fødselsdag. I år er det den 55. af slagsen.

See, engang var der Thomas Helmig. Det var en kort periode. Pludselig var Madonna i min båndoptager konstant. Da jeg var 12 år, bankede Axl Rose på min dør og inviterede mig ind i heavy rockens verden. Men da jeg var 14, kom Dave Mustaine, ruskede i mig og sagde "WHAT THE HELL?!" og kommanderede mig til at lytte til Megadeth. Og så blev jeg fan af Megadeth. For det var (er) fandeme røvfede! Det er helt utroligt. Jeg ELSKER det band!

I dag kommer min veninde. Katja. Jeg glæder mig til at se hende. Og til at få hjælp med rengøring af det værelse, som skal gøres rent (nej, vi har ikke fået ordnet det endnu). Vi har besluttet os for, at vi køber 4 nye borde ude i IKEA og sætter dem op inde i soveværelset (hvor jeg sidder nu), de kommer til at danne et T, når de er sat op, så vi hver især har et hjørnebord, som støder op til den andens, bare modsat. Bordene koster 329 kroner. Det er lige til at overkomme. Vi skal bare have fundet en løsning med at få transporteret varerne hjem. Hvis vi bestiller alt derude, koster det 749 kroner at få det bragt hjem. Tager vi derud og bestiller hjemtransport, koster det 599 kroner. Det er gratis at leje en trailer - men vi har ingen bil, og  det er ikke gratis at købe en bil. 

Dejligt. Mit vækkeur ringer om 5 minutter, og jeg har været oppe i ca. 1½, og først nu føler jeg mig træt. Lækkert. Katja kommer 9:30, og der er lige "the matter of" morgenmaden. Jeg har ikke lyst til morgenmad i dag, men jeg må nok hellere spise noget. 

Mit bentonitpulver kom iøvritg i lørdags, og jeg forventer stærkt at zink oxid pulveret kommer i dag. Så har jeg alle tre pakker fra amazon :) Det blev ca. 200 kroner, og kostede mig ca. 200 kroner i porto og pakning. Wauw. Ain't that just great!

onsdag den 7. september 2016

Billedblog

I dag er en sørgelig dag. Hvis jeg havde et sort armbind, ville jeg bære det. For jeg er i sorg. Min hund, som teknisk set er Renés forældres hund, men som jeg lidt har set som min egen, fordi han ligesom var "alles" og jeg var en del af "alle", er blevet aflivet i dag. Han har været syg længe, men nu gik den ikke længere. Jeg vil ikke skrive så meget om ham, men i stedet indsætte nogle billeder, som min svigermor har sendt til mig igennem tiden. Der er mange, men jeg har flere hundrede, og jeg har haft svært ved at vælge kun de bedste øjeblikke. Tilgiv mig. Jeg har lige mistet ham.
(Hans albuer og brysthår danner et hjerte på dette billede)

Grunden til, at dette billede, som slutter af, er et billede hvor han ligger og sover, og måske ikke er suuuper-passende, er at dets titel i min mappe er "zzzz". Jeg har ikke noget, som kommer efter det, som jeg har brugt. Men man kan jo vende det og sige som de gør på engelsk "He's been put to sleep" i stedet for "han er blevet aflivet", som man jo siger på dansk. Men "han er lagt til at sove" går ligesom ikke, det lyder sgu ikke godt. Men på det billede der, der får han sig i hvert fald en rigtig god morfar.

Mikie - vi savner dig allerede.

tirsdag den 6. september 2016

Jeg er her stadig

Puha... Så er det i morgen, det sker for Hatten. Jeg hepper på dig, her på sidelinjen, og sender dig tonsvis af positive tanker.

Her går det stærkt ned ad bakke. Cisordinol blev ordineret til mig i fredags, men jeg ville ikke tage det, så fra i dag er jeg gået op til 1g Seroquel Prolong i døgnet - 200mg om morgenen, 800 om aftenen. Jeg ved ikke om det er noget fast eller bare i en periode.

Jeg har købt ind til at  lave min egen foundation, og mine varer kommer i næste uge. Uh! Exiting! Jeg må huske, at jeg kun kan blande små mængder ad gangen - der er jo ikke nogen konserveringsmidler i.

Tja. Jeg har ikke så meget at sige, faktisk. Burde nok skrive til min psykolog og bede om at få udsat vores næste aftale, fordi jeg tror ikke, at det er en super idé at tage afsted, hvis jeg er fucked op syg i roen. Og jeg skal senest melde afbud dagen før, inden klokken 16.  Så det er jo ved at være oppe over.