Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 31. december 2010

Godt nytår!

Jeg er så glad for min mor og far. Jeg elsker dem meget højt. Jeg har lige fået en sød e-mail fra min far, som jeg blev glad for. Jeg er altid glad, når jeg får e-mails, men når det er fra min far, er det altid noget ganske særligt. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Min far er måske lidt ligesom mig; visse ting er "nemmere" at snakke om skriftligt.

Men det var en sød e-mail, som jeg blev glad for, og jeg er blevet i rigtig godt humør nu. Jeg har også fundet ud af, at min farmor bliver 85 den 2. januar. Jeg troede seriøst at hun ble 84. Haha. Men det er da i den rigtige retning, jeg tog fejl. Uh, og så har jeg fundet ud af, hvad jeg skal købe som vært/værtindegave til Kim & Majbrit, og jeg skal huske at tage postkassen ind. Så renser jeg den for alger i morgen!

Jeg skal se at komme i bad nu, vi skal godt nok først køre ved 14-tiden, men vi skal lige ned og handle først,og jeg skal ordne gaven, lige pludselig er tiden løbet fra mig, og så er det rart, at være færdig med sig selv, i hvert fald, så man ikke står og skal i bad 5 minutter før man skal ud ad døren. Det lader jeg René om!

Kors, hvor har jeg dog hovedpine i dag. Sikke en uheldig dag at have hovedpine på... Når vi skal ud og alting. Jeg har vist også fået dårlig mave. Svigermor, hvis du læser dette: Din risengrød skulle have haft ½ time mere. Den er slet ikke færdig... Øv bøv, men du havde ret i, at du ikke er så god til det længere. Jeg får halsbrand og sure opstød og dårlig mave, så jeg tror altså ikke, at jeg spiser resten - det er jeg ked af.

Godt nytår alle sammen!

torsdag den 30. december 2010

Det er min mand

"If tomorrow is judgement day, and I'm standing at the frontline
and the Lord ask me what I did with my life, I'd say that I spend it with you"

Jeg er sikker. 100% - jeg har fundet den mand, den eneste mand, der kan elske mig helt som jeg er. Manden, som accepterer en spand lort igen og igen, fordi jeg tér mig og er usandsynligt fjollet - manden, der elsker mig, selvom jeg er en infam møgkælling. Ham har jeg fundet. Jeg har endda fået ham overtalt til at vælge mig som sin eneste ene.

For nogle dage siden sagde han: "Jeg tror ikke, at jeg vil finde kærligheden igen, hvis du dør før mig, Musen. Jeg vil have oplevet at have fundet min sjæleven. Jeg tror vitterligt ikke, at jeg vil få behov for at finde en ny dame"

Jeg er ikke i tvivl, et eneste sekund, om at René elsker mig højere end sit eget liv. Han gør alt for mig. Ikke det praktiske, som jeg altid brokker mig over. Men alt andet. Han gør mit liv værd at leve. Hver eneste dag glæder jeg mig til at han vågner, når jeg selv er stået tidligt op. Jeg elsker at se ham sidde på sengekanten og smile med søvnige øjne og sige "Godmorgen, Musen" - og jeg elsker, når han bare spontant kysser mig når vi passerer hinanden.

Jeg har fundet min sjæleven i René. Jeg vil gøre alt for ham. Ligesom han vil dø for mig, vil jeg dø for ham. Han er hele mit liv, efterhånden. Det har han været de sidste 10 år. Men mere nu, end nogensinde før. For vi har aldrig haft det bedre, end vi har det nu.

Jeg græder lige nu. Fordi jeg ikke kan rumme så store følelser. Det føles som om mit hjerte brister af kærlighed, når jeg tænker på ham, når jeg hører hans stemme... Det føles som om der er alt, alt for meget kærlighed til René til at det kan passe ind i mit hjerte. Hver eneste dag gør han et eller andet, der minder mig om, hvorfor jeg valgte ham.

Jeg havde ellers sådan en smuk makeup på i dag. Jeg var så pæn. Men så skulle jeg lige græde over min kærlighed. Og nu er den ikke smuk mere. Ved I, hvad det vidunderlige er? René vil gerne have mig med ned og handle på de dage, jeg har makeup fra dagen før siddende på kinderne og har fedtet hår, fordi han synes at jeg er smuk som jeg er. Han er ligeglad med, hvordan jeg ser ud, men når jeg gør mig pæn, når vi skal noget, siger han ofte "Hvor er jeg stolt over dig, Musen, du er så fin"

Han kommer hjem med blomster og siger "Det er til dig, fordi du er dig" eller vindruer, som jeg elsker, hvis han ser at de er på tilbud når han er alene nede og handle. Hvis vi kun har én skive rugbrød tilbage, får jeg den. Jeg får det sidste cola. Jeg får den sidste alt, fordi René er en gentleman. René er det tætteste, man kommer på perfektion.

Is-kræmmerhuse på fødder!

Oh well... Så er det i morgen, vi skal hjem til Kim og Majbrit. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad søren vi skal købe til dem... Man bør have noget med. Men hvad? Det er sgu da svært...! Butikkerne har åbent til klokken 15, og vi skal være der klokken 15. Det passer jo fint nok. Så kan vi bare køre i god tid og købe den på vejen. Jeg har set på nogle isglas på fødder. De er superflotte, der er 4 for 100 i Imerco indtil i morgen. De er garanteret udsolgte nu, men ... Wauw... De var flotte. Som et kræmmerhus, på en lille fod.... Fantastisk. 

Jeg har lavet burgere til aftensmad. Det lyder godt, ikke? "Jeg har lavet burgere" - hehe. Men jeg har stegt bøffer, varmet boller og skåret grøntsager. Og så har jeg serveret det. René ville så gerne have det i dag. Gud, jeg skal huske at pakke skinkekødet! Det var godt, jeg lige kom i tanke om det! Jeg skal også have købt nogle æg. Jeg skal lave frikadeller. Big time frikadeller. De skal fryses ned, så vi altid bare lige kan smække et par i ovnen, når vi ikke gider at lave mad. Det er rart. Jeg er også blevet helt god til at lave frikadeller. Det har ellers aldrig været min stærke side,og jeg er langt fra perfekt til at lave frikadeller. Men dem, jeg lavede til jul (til René) smagte vildt godt. 

Vi har jo handlet på vejen hjem fra svigerforældrene i dag, og vi købte 43 sodavand. Vi køber nok flere i morgen - for jo flere vi kan købe på den måde, jo bedre. Det er tungt at bære sodavand hjem hver dag. Knæene gider det ikke helt. Det er noget øv. Majbritt (svigermor) sagde, at man bliver bedøvet, inden de propper kameraet ind i knæet. Og at man ikke får lov at se med på en skærm. Det er betryggende. Jeg er ikke lige så nervøs nu. Selvom jeg stadig ikke sådan helt glæder mig til den undersøgelse! Jeg glæder mig til den er forbi - men det er ikke helt det samme.

I øvrigt har jeg lovet René at lade være med at stoppe med Abilify. Han mener, at jeg skal tage det. Han bad mig meget indtrængende om at blive ved, og så vil jeg ikke stoppe. Ikke når han siger det sådan, jeg blev helt forskrækket over hans reaktion, det lød næsten som om han ville forsøge at overtale mig til at tage imod en livreddende operation... Det var meget kraftfuldt, og jeg kunne ikke bare sige, at jeg ville stoppe, når det betyder så meget for ham, at jeg fortsætter.

Minus 2

Tah da! Jeg er ikke skizofren. How about that. Det er gået væk. Jeg behøver ikke at tage min tossemedicin længere! Det er da en genial nyhed. Jeg stemmer på, at jeg begynder at trappe ud allerede i dag! Hehe. Det bliver så fedt! Det er hele 2 piller mindre! Så skal jeg kun tage 4 om morgenen og 7 om aftenen! Det er sgu da fedt! Yeah!

Ellers går tingene ret dårligt... Jeg skriver ikke så meget om dem herinde, fordi jeg ved, at nogle af læserne af denne blog ikke helt kan klare sandheden om, hvor dårligt det egentlig går. Men jeg kan forsikre jer om, at jeg ikke er psykotisk, men bare depressiv. Det er jo som bekendt ikke det samme. René tager piller mod depression. Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke tåle dem, for jeg har epilepsi. Den kan ikke så godt lide antidepressive piller. I hvert fald ikke dem, jeg har prøvet.

"Then it all crashes down, and you break your crown. And you point your finger, but there's no one around. Just want one thing, just to play the king, but your castle's crumbling and you're left with just a name - where's your crown, King Nothing?" Hm. Det er fra en Metallica sang, "King Nothing" - en af mine yndlings. Den er så god. Jeg hørte Medina lige før. Hun er cool nok.

Nu er der kun små 20 minutter til, jeg skal vække Sleeping Beauty derovre. Han skal jo op og til lægen. Hen hos forældrene og låne bilen - hvis vi må. Og så hjem og handle. Jah. Det er vores plan i dag. At handle. Kedeligt. Men jeg glæder mig til at se mine svigerforældre. Det er altid så hyggeligt hos dem.

onsdag den 29. december 2010

I'm the star!

En aften i søvnens tegn. Jeg har sovet. Taget en lur. Jeg var træt. Det er jeg stadig. Men... Jeg skal tidligt op i morgen. René skal til lægen, og jeg tager med. Vi skal hjem hos mine svigerforældre bagefter. Bare sådan... Lige kigge forbi. Vi skal låne bilen, hvis vi må. For vi vil gerne have handlet stort ind. Det er bedst i bil - jeg orker ikke flere mareridtsagtige drømme om indkøb.

Jeg er ved at få eksem på den hånd, der ellers altid er gået fri; den venstre. Øv. Mon det er noget stressrelateret? Åh, altså den ortopædiske undersøgelse tager livet af mig! Jeg er SÅ bange...! Over noget komplet ligegyldigt... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv...! Det er komplet fjollet! Jeg forstår ikke mig selv engang imellem. Det er en undersøgelse, der muligvis kan konstatere om mine knæ fejler noget, der muligvis kan fikses ved en øvelse eller noget andet. Det er en undersøgelse, der hjælper mig. Hvad er jeg bange for??? PIS, altså.

Jeg trænger til ro... Hvorfor er her ikke ro... René sidder og råber og skriger i TS. Eller nej. Det gør han ikke. Men han snakker meget højt og entusiastisk. Jeg kan ikke helt holde ud at høre på det, så jeg skal skrue højt op for min musik, og så kan jeg så ellers bare sidde og få blæst trommehinderne ud, netop som jeg trænger til ro. Vi skal også have lavet en indkøbsliste til hvis vi nu kan få lov til at låne bilen... Så er den jo sådan set meget rar at have. Ja, bilen, men også indkøbssedlen. Suk... Jeg trænger til at sove mere, men klokken er kun 20:40. Det går ikke.

Undskyld....

Jeg ved det godt. Mine problemer er luksusproblemer. Jeg har ikke noget at klage over,og alligevel bestiller jeg ikke andet... Det er trist, ikke? Af alt, hvad jeg er, skal der "Klynkerøv" oven i... Satans. Jeg har bare ikke noget særligt at brokke mig over, og alligevel klynker jeg, så man skulle tro at mit liv afhang af det. Hvad sker der for det? Jeg er så utrolig... Argh! Hader mig selv. Men det skal man jo gøre, hvis man er en ægte klynkerøv. Grrr....

tirsdag den 28. december 2010

Et spørgsmål om tilvænning

Af og til får man bare ikke lov til at udfolde sig de steder, man "færdes". Jeg har en masse følelser, eller hvad man kalder den slags, der går mig på og tynger mig ned, men jeg forsøger at skåne omverdenen for dem. Jeg forsøger at holde dem for mig selv. Det er en dårlig idé, men jeg bryder mig ikke om at kvæle andre. Jeg kan godt lide at andre har det godt and all - ikke at jeg skal trække dem med ned.

Jeg har efterhånden så meget lort i hovedet, at jeg ikke kan tænke klart længere. Det føles som om der kommer mere time for time. Jeg forstår ikke, hvorfor det er så overvældende, men der er lidt lige som bare kommet et bjerg af negative følelser, som jeg ikke kan bestige og komme over. Jeg er lidt ude, hvor jeg ikke kan bunde, og jeg tænker hele tiden på, at jeg ikke kan bunde, så jeg får det dårligere og dårligere. Jeg hader det.

Derudover ser jeg et problem med mit knæ. Det bliver mere og mere smertefuldt,og der er stadig 2 uger til at jeg skal til undersøgelse på ortopædkirurgisk ambulatorium. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, og det stresser mig enormt meget. Måske er det derfor det føles som om det hele er ved at gå op i en spids. Jeg aner ikke, hvad de vil gøre ved de knæ, hvordan de vil undersøge dem, det gør mig bange! Er det en kikkertundersøgelse? Det tør jeg bare slet ikke. Men jeg må igennem det. Uanset hvad. Jeg må passe på knæet de næste 2 uger, så jeg ikke falder og slår det, så undersøgelsen skal udsættes! Uh! Katastrofe!!!

Nu må jeg bare vente. Det kan ikke nytte noget, at jeg stresser mig selv yderligere. Jeg små slappe af. Måske går det bedre, når undersøgelsen er overstået. Jeg tænker "NEJ!" men jeg håber alligevel. Oh dear God for et lorteliv. Godt jeg har René til at holde mig nogenlunde oppe... Jeg elsker René. Seriøst... Hvis han ikke var hos mig, havde jeg intet at stå op til. Så var jeg det mest ensomme menneske i verden. Nu er jeg så heldig, at jeg har fundet min sjæleven i René, og han gør bare min usle hverdag værd at stå op til. Han gør alting lidt lysere, alting lidt smukkere. Muligvis kan han ikke redde mig fra de dårlige ting - men jeg elsker, at han gør et forsøg. Jeg har fundet en god mand i ham. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op, når han ikke er hos mig hele tiden længere, men skal til at gå på arbejde... Det bliver ren tragedie... Jeg kan ikke tåle at være alene uden René. Men det er vel et spørgsmål om tilvænning.

Rastløs 101

Infernal synger "Love is all you ever want" Det tænker jeg over lige nu. For er det rigtigt? Jeg kan ikke leve uden kærlighed, men kan man? Kan man leve et liv uden at elske et andet menneske overhovedet? Det lyder surrealistisk, men jeg tror godt, at man kan. Hvorfor skulle man ikke kunne det? 

Ellers... Så tænker jeg ikke så meget. Mine tanker er meget... hmm... Musikinspirerede. Jeg tænker på ting, som musikken får mig til at tænke på... Mine følelser flyder i musikkens flod. Jeg trænger sådan til at skrive... Jeg forbander min skriveblokade. Hvad fanden kan man gøre? Jeg har prøvet at skrive mig ud af den, men... Det virker ikke. Hvad gør man så? Jeg er blank. Som sædvanligt. Pis, altså. 

Jeg har ikke engang lyst til at synge. Så er den gal. Jeg har ikke lyst til at være vågen, til at sove... Jeg har ikke lyst til noget -og det er man nødt til at have. Så nu.... Nu sidder jeg bare her, dybt rastløs, jeg keder mig, men så alligevel ikke. Her er koldt, og jeg skal faktisk ud  at skovle sne... Jeg ved ikke, om der er faldet noget. Men det tror jeg. Klokken er 06:40, og jeg har lige omtrent 20 minutter til at komme i gang. Posten skulle meget gerne kunne komme ind. Tænk hvis der var et brev... Psh. Alle skriver sms'er til mig, når de ved, at jeg HADER sms'er. E-mails er ok, men det er der ingen, der skriver. Øv. Jeg er træt af det. Jeg er træt af det hele!!! Jeg er bare... på kanten til at opgive. Jeg magter ikke noget længere. Jeg kan ikke engang overskue at gå ned og handle. Men jeg forsøger da alligevel. Det går da også meget godt, selvom René siger at jeg ikke har øje for andre mennesker og går i min egen lille verden. Jeg ved det godt. Det er "total shutdown". Men jeg kan ikke lade være med at lukke mig inde alligevel. Pis.


Jeg skal have ringet til kommunen. Har de mon åben mellem jul og nytår? Det må jeg lige undersøge. Den slags har jeg ikke sat mig ind i, men hmm, gætter på et "nej" - de skal jo også have lidt ferie ud af det. Eller noget.

mandag den 27. december 2010

Måske er det bare mig...

Jeg har lyst til at sige noget. Noget klogt. Men... Der er ligesom bare ikke noget klogt at sige. I hvert fald ikke lige nu. Jeg har det svært med "i dag". Den har været lang og hård, og det har været supersvært at tackle de mange nedture, der har været i dag. Jeg var faktisk gået i seng her, klokken halv otte til aften. Nu er er klokken et par minutter i ti om aftenen,og jeg er stået op for lidt siden. Jeg slapper af. Spekulerer på, hvordan jeg skal tackle i morgen. "I morgen" - totalt surrealistisk. Jeg kan ikke forholde mig til det. Det er så... Sært. Jeg bager en kage. Ikke fordi jeg vil være sund, men fordi jeg trænger til kage og til at være usund. Jeg har kun spist sunde ting i dag. "I need a break". Jeg ved ikke, hvad det er for en kage, det er lidt en improviseret kage. Jeg har taget lidt af hvert og smækket det sammen til noget, der muligvis bliver lidt lig en kanelstang, men egentlig ikke er det. Men hey - der er da kanel i. I dag fik jeg et knæk fordi jeg ikke er husmor. Jeg fik sådan en trang til at være en kvinde, der står i køkkenet hele dagen og laver lækre, velsmagende retter. Jeg elsker jo at lave mad. Og jeg elsker at forkæle René med min madlavning. Men jeg er ikke så dygtig. Derfor græd jeg, mens René så Camilla Plum. Hun er så dygtig til alt muligt. Hun kan alt. Jeg sad og kiggede lidt med, og så græd jeg. Er det skørt at ønske sig at være husmor? Jeg ved det ikke... Jeg er måske bare skør.

Awesome dag!

Yay! Dejlig dag. Startede ud med ondt i knæet og halvdårligt humør. Men lige nu... Wauw... Superdejlig dag. Vi skal have pastasalat til aftensmad, og jeg glæder mig allerede! Jeg overvejer at kaste mig ud i at lave mad nu - men klokken er kun 15:30, og det holder jo ingen steder. Heldigvis er der kun en lille halvanden times tid til jeg kan gå i gang! Yay! 

Vi har fået talt med Majbrit, og vi skal derop nytårsaften. Hm. Så bliver det spændende om Kim er sur eller ej. Det kunne hun ikke svare på. Men nu skal vi så derop. Så må det briste eller bære. Vi skal have undersøgt togafgangene. Vi skulle gerne kunne komme helskindet hjem igen. Hvis det sidste tog kører 23:54 som sædvanligt, er det jo lidt småkedeligt. Men S-togene kører hele natten, og der må da næsten være en speciel køreplan for nytårsaften for også regionaltogene?

Ellers sidder jeg her og lytter til musik - det er dejligt! Jeg elsker musik! Jeg kan huske alt, hvad jeg har spist i dag, og jeg skal have skrevet points ned. Jeg skulle nødigt overskride dagens antal. Nu må vi se! Ih, hvor er det rart at være tilbage på kuren! Jeg ved godt, at nytårsaften bliver anderledes, og at vi kommer til at spise usundt, eftersom vi skal have fondue, men sådan er det jo bare. Vi må tilpasse os lidt, vi kan ikke sige ja til at komme et sted og så sige at vi ikke vil spise deres mad, og forlange noget andet. Det går ikke.

Haha. Jeg har fået hikke. Det får jeg ret ofte. Skørt. Hader hikke! Og så har jeg ondt i nummi igen - den bløder også i dag, så det er nok hæmoriden, der ter sig. Haha. Det skal den da også bare have lov til. Jeg glæder mig supermeget til aftensmaden - fik jeg sagt det? Hehe.

søndag den 26. december 2010

Ensom. Og så alligevel ikke

Hm... Hvorfor siger visse sange bare det hele? Hvorfor kan jeg ikke selv sætte ord på mine følelser? Hvorfor skal jeg få dem fra sange? Det er helt skørt - er jeg virkelig så idéforladt og uden inspiration til at få mine følelser ned på skrift? 

Jeg føler mig dybt og inderligt ensom, selvom jeg ikke føler mig helt ensom - jeg har jo min elskede mand. Jeg føler bare, at jeg er ved at miste grebet... Som om jeg er parat til tosseanstalten. Igen. Jeg har jo været der så mange gange. Men denne gang... Er det måske mere nødvendigt end det har været før. Jeg er bange. René vil ikke indlægge mig. Men måske er jeg nødt til det? Jeg mister lige så langsomt evnen til at kommunikere med andre. Jeg kan sagtens skrive, men de ting, jeg siger, er altid forkerte. Ord bytter plads, selvom jeg prøver at rette det.  Sært. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig så... Åh. Dårligt tilpas. Som om jeg er ved at dø. Nej, jeg har ikke taget noget for at dø, jeg er ikke på et selvmordstrip. Jeg føler bare, at min krop er ved at stå af. Men jeg har ikke noget spændende at fortælle. Jeg skal til at gøre rent.

fredag den 24. december 2010

Danger! High Voltage

Fordi denne sang er nødt til at blive hørt af flest muligt mennesker!


Jeg ved da godt, at denne blog ikke er superbesøgt, men jeg har da mellem 15-25 besøgende om dagen, så hvis jeg kan dele denne sang med blot 15-25 mennesker, som ikke har hørt den før, er jeg tilfreds! Jeg elsker simpelthen at høre den, og dem, der har lavet denne video er simpelthen for... skøre! Det er genialt! Jeg elsker det sgu. Jeg burde høre mere med Electrix Six, men jeg er så fascineret af denne sang, så jeg stort set ikke får hørt andet! Hehe.

Menøh... Juleaftensmorgen er over os. Jeg vågnede pga et mareridt, men det var heldigvis bare - et mareridt. Jeg synes at min stol opfører sig mærkeligt... Er den allerede ved at gå i stykker?! Vi købte den i november! Det er nok fordi jeg har haft et krampeanfald i den. Men René holdt mig, så jeg ikke ødelagde den. 1000 kroner for en stol er sgu mange penge.

Jeg har smidt mit brilleetui væk. Satans. Det går mig ret meget på... Men det gør det altid, når noget går tabt i min bunke af rod. Måske det alligevel godt kan betale sig at rydde op engang imellem.

torsdag den 23. december 2010

Fordi jeg keder mig

Det lader til, at jeg har pisset på en del mennesker. Der er i hvert fald en del, der går offline hver gang jeg skriver til dem på msn, når de er online. Hehe. Det må de selv om. Det er da bare ærgerligt. Men så kan jeg selvfølgelig få lidt ro, det er jo meget rart... Et eller andet sted. Jeg vil jo også gerne ønske folk en glædelig jul, hvis de ikke kan kapere det, så kan de lade være. 

Jeg sidder og hører musik. Jeg er lige blevet færdig med opvasken efter aftensmaden, og jeg har fået støvsuget og ryddet op = jeg har nået alt det, jeg havde sagt at jeg ville nå i dag! I morgen skal jeg bare dovne den dagen lang! Bortset fra, når jeg skal lave aftensmad. Åh... Hehe. Jeg skal have kogt kartofler. Til de brunede kartofler. Det gør jeg i morgen formiddag. Så skræller jeg alle kartoflerne med det samme! Ja, sgu, min jul er planlagt! René ville dog ikke åbne sin gave i dag, så han må jo sidde med en dårlig følelse i morgen - det har han selv valgt. Men jeg vil gøre alt for, at han ikke skal få det dårligt, for det gør altså seriøst intet at der ikke er nogen gave til mig fra ham. Det betyder ikke noget, det er bare en ting. Det, der betyder noget, er at vi skal holde jul sammen, os to, og fejre kærligheden. Det bliver så awesome at skulle fejre julen sammen, bare os to. 

Men jeg kan godt mærke, at jeg har fået småondt i ryggen igen. Jeg er begyndt at overveje om det mon ER stolen, der giver mig smerter. Det virker som en plausibel mulighed, men jeg ved det ikke - jeg har ikke forstand på rygge. Der er meget jeg ikke har forstand på, sådan set... Hehe.
 

Er der nogensinde nogen, der har tænkt over, hvor übersej "CSI: Miami" er? Det er den fedeste serie ever! Efter "Criminal Minds" - men den kan jeg ikke længere tåle at se, den går lige i nervesystemet... Jeg bliver bange og tør ikke at være alene og sådan noget. Sådan er det ikke med Horatio. Han er cool. Han har solbriller på altid. Han er så sej, virkelig, og jeg elsker at se den serie. Den er langt, langt bedre end "CSI" (Las Vegas) og "CSI: New York". Gill Grissom fra Las Vegas er pretty cool - men han er ikke med længere. Der er ikke sådan rigtig... Altså... Jo. Den mest cool csi-serie er Miami.

Jeg er bare... Wauw. Det er i morgen, det er jul! Er det ikke helt skørt at være så vild med julen, når man er 30 år? Haha... Guess I'll never grow too old! Jeg overvejer at gå i seng, men klokken er kun halv ni. Jeg er bare så ufattelig træt og har ondt. Men hvis jeg går i seng nu, vågner jeg før midnat. Så skal jeg sidde oppe hele natten og glo - det orker jeg simpelthen ikke! Det er så irriterende. Jeg tror at jeg, hvis jeg stadig er træt dér, går i seng halv tolv. Så burde jeg kunne sove natten igennem. Måske skulle jeg spørge René om han vil se en film? Hehe... Vi skal sikkert se masser af film i morgen. Men jeg keder mig, jeg er træt og skal have tiden til at gå, til det bliver sent nok til at komme i seng! 

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke skovler sne i morgen. Hell no! Jeg gider ikke at lave en skid i morgen - men måske går René og jeg en tur, hvis det stadig sner. Det kunne være så hyggeligt. Sne og alting...! Elsker det! Jeg har målt 47 cm sne i dag. Det er der faldet i løbet af de sidste... hm... 2 døgn. Det er alligevel meget godt gået! Nå, men der må være en film, vi ikke har set endnu!

23. december og en halvsur Hamid

Ja. Så sidder jeg her sør'me igen! Og alt, jeg har fået præsteret, er at skovle sne og vaske op. Nu er jeg i gang med madlavningen, og så mangler jeg faktisk kun at støvsuge og rydde op - så er her klar til i morgen! Åh! Jeg glæder mig. René sagde før "Jeg er ked af, at jeg ikke har en gave til dig" - han synes ikke at vi skal være på gaver, men at det er okay at gøre noget anderledes engang imellem. Men vi har kinda ingen penge, og derfor har han ikke købt noget. Det er da fair nok - mere end rimeligt. Jeg synes ikke, at han skal have det dårligt over at han ikke har købt noget... Jeg har fået det helt dårligt med, at jeg har en til ham. Jeg har jo selv lavet min, så jeg synes ikke sådan helt, at den tæller, men jeg overvejer at give ham den i dag alligevel, som en "lillejuleaftens-gave" frem for en julegave, hvis det kan få ham til at få det bedre med sig selv. Der er jo også de gaver jeg fik med hjem fra svigerfamilien i går. Dem gemmer vi til i morgen - teknisk set sker der intet ved, at han får min gave i dag, og så får han det måske ikke så dårligt. Jeg vil overveje det. Måske er det bare mig, der overreagerer. Det sker jo ind imellem. Haha.

Men; i dag har vi ikke været nede og handle. Det viste sig, da René stod op, at vi begge to har drømt om at handle. 4 gange indkøb på 2 dage er åbenbart mere end hvad "sindet" kan holde til; begge vores drømme var sådan halv-ubehagelige, uden at være direkte mareridt. Haha. Men vi mangler ikke noget,vi har alt, og vi kan sagtens komme igennem julen; bliver det et problem, har Aldi og Fakta åben i julen, jo. Det er meget rart!

Jeg tror at Hamid er sur på mig, det er jeg ked af. Han skrev en sms tidligere på ugen, som jeg ikke svarede på, fordi jeg lå i smerter, så jeg svarede først i dag,og jeg fik sådan et mærkeligt, koldt svar tilbage. Jeg burde spørge, om der er noget galt, men... Det er ligesom om jeg slet ikke magter det. Ikke fordi han ikke interesserer mig eller fordi jeg er ligeglad... Det virker bare så uoverskueligt at snakke om andres følelser lige nu. Jeg har sådan set nok i mit eget, selvom jeg ikke som sådan har nogle problemer. Jeg er unaturligt meget forvirret, langt mere end jeg plejer at være, jeg er rastløs og distræt, men ... Ja. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg klarer dog hverdagen alligevel. Hehe. 

God jul til alle jer, der læser dette! 

"Elsker dig for evigt"

Jeg sidder her tidligt torsdag morgen, klokken er knapt halv seks. Jeg lytter til "Elsker dig for evigt" med Lars H.U.G. Jeg er simpelthen så glad for den sang. Jeg tænker altid på René, når jeg hører den. Han er smuk. Han blev vred i går, fordi jeg har rodet. Men jeg faldt i søvn imens. Så jeg står sikkert til en skideballe i dag. Hehe. Jeg blev nødt til at gå i seng, for jeg havde ondt i ryggen. Og det sker altid, at jeg falder i søvn, når jeg lægger mig ned, det slår aldrig fejl. Sådan er det, når man er gammel. Haha. 

Jeg har temmelig ondt i knæet i dag. Og i venstre tommelfinger. Den kunne åbenbart ikke lide at skrælle appelsiner. Mmm.... Appelsiner! Jeg har lige spist 2 her til morgen, de så simpelthen så indbydende ud. I dag skal jeg lave en huskeliste, så vi kan se, om vi har alle de ting, vi skal bruge, eller om vi er nødt til at gå ned i Brugsen igen i dag. Jeg glæder mig sådan til i morgen! Jeg tog stegen ud i går. Den står i køleskabet nu. Jeg håber inderligt at den når at tø op...! Det SKAL den bare... Ellers er det jo en katastrofe. Og hvordan fa'en ved jeg, om lortet er tøet op inde i midten?! Nå... Jeg må jo bare følge mit instinkt. Sikke en katastrofe! Haha.

Min mor ringede til mig i går og ville have info om selvskade. Om folk, der skærer i sig selv. Derfor skrev jeg en e-mail til hende. Jeg synes selv, at jeg har fået fat i det rigtige - at det er brugbart og godt skrevet. Jeg håber at min mor er enig!

tirsdag den 21. december 2010

Det evige problem

Jeg har fået vasket. Jeg har ikke specielt ondt, selvom det ikke er helt godt, men... Jeg kan godt klare at gå ned og handle. Og jeg har endda fået vasket 4 maskiner! Yay! Alt er rent nu, håndklæder, viskestykker, tøj, sengetøj... Alt er rent. Jeg er tilfreds. Nu mangler jeg bare at handle og støvsuge. Jeg har snakket med min læge, jeg skal derned i morgen formiddag. Jeg har planlagt at tage tidligt afsted, og besøge mine svigerforældre inden jeg tager til lægen. Der er sikkert stor forsinkelse på busserne, så det er nok en god idé at tage afsted tidligt. Jeg glæder mig til at se dem. Det er altid så rart at være der! Og nu ser jeg dem jo ikke juleaften, så den 22. kan godt gå. Vi skal nok derind den 25. eller 26., det skal vi lige færdigaftale. Jeg skal også have snakket det igennem med René. Han har jo også noget at skulle have have sagt. Hehe. Men det kan være, at han vil med i morgen? Det er jo trods alt hans forældre.

Jeg har bare så meget, jeg skal nå i dag, og jeg glæder mig til at gå i gang. Jeg glæder mig til at lave alt andet end at ligge i sengen og glo. Det bliver så skønt. Jeg skal også have fundet ud af, hvad jeg skal lave til aftensmad i dag. Hehe. Det evige problem. Det bliver spændende, hvad jeg kan finde på i dag. 

Klar, parat, START!

Det virker som om, der er en minimal bedring i det med ryggen - minimal, men stadig forbedring! Yay! Med pillecocktail, kan jeg nok sagtens gå ned og handle. Jeg skal jo bare liiige tænke på, at jeg også skal over at vaske. Overvejer at gå derhen nu, men jeg vil helst vente til det er lyst, fordi der ikke er gadebelysning. Men i dag skal jeg have vasket tøj og købt ind, helst også lige hurtigt støvsuget, men det er ikke færdigplanlagt endnu. Jeg sidder faktisk og overvejer om jeg mon skal gå hen på vaskeriet alligevel? Det vil jo gøre det nemmere for mig, der så har noget rent tøj at iføre mig... Jeg skal jo bare være klar til at ringe til lægen klokken 8... Det skulle nok kunne gå...? Ja, det tror jeg, at jeg vil gøre... Skal bare lige pakke vasketøjet først! Det gør jeg NU!

mandag den 20. december 2010

Det er rart med motion

Er det ikke bare skønt, når man tror at man har en aftale, som man så selv skal ringe og finde ud af er aflyst, men man i mellemtiden har nået at aflyse en anden aftale? Rodet? Okay. Jeg havde jo den her aftale med de gamle om, at de skulle hjælpe mig med at handle, men aflyste det, fordi Anders ringede og spurgte om han måtte komme. Så var det, at Anders ikke sådan lige gav lyd fra sig i dag, og jeg tvang René til at ringe. Det viste sig så, at Anders havde ondt i knæet (han har en knæskade for tiden) og ikke kunne komme. Så jeg havde ingen aftale om at handle eller noget... Pis. Så René måtte handle alene i dag. Jeg SKAL derned i morgen. Jeg kan ikke udskyde det længere. Jeg skal også derned på onsdag. Og kan jeg ikke klare det, har jeg lavet en ny aftale med de gamle på torsdag. Den kender René ikke noget til endnu, men hans mor siger at jeg ikke skal tage mig af ham, og bare holde fast i aftalen, uanset hvad han siger. 

Og så har de slukket for gadebelysningen? Hvorfor er der ingen lygtepæle, der virker her? Det er da dybt mærkeligt. Det er 2. aften i træk. Der er totalt mørke udenfor, det eneste lys kommer fra dem, som har tændt deres udendørslys. Jeg tror ikke, at jeg går over og vasker i dag alligevel. Men så må jeg gøre det i morgen. Nu må jeg tage mig lidt sammen og bide smerterne i mig. Det her går ikke længere. Jeg får ikke lavet en skid, og der er bare ikke særlig lang tid til jul, hvor jeg gerne vil have det hele klart. Det betyder også, at jeg skal ud og spraye hængelåsen på skuret, der tilsyneladende er rustet sammen, selvom jeg brugte den i forgårs.... Men jeg har rustopløser, så det er fint nok. Jeg skal bare have ordnet det inden jul, for spisebordet skal ind. Vi skal spise ordentligt juleaften, ikke ved sofabordet, men ved spisebordet. Jeg skal virkelig bare have den fedeste dag, det er bare så rart at det bare er René og mig! Ikke fordi jeg ikke elsker min svigerfamilie, men fordi jeg bare har den vildeste trang til at prøve at have en jul, hvor det kun er os to - bare René og mig. Jeg ved ikke, hvad vi gør næste år, måske holder vi det sammen med familien dér. Det må vi se på til næste år, lige nu er det bare min romantiske drøm om en stille og rolig jul, bare René og mig, der gælder... Det er skønt. Jeg håber at jeg kan finde ud af at lave julemad! Haha. Det er godt nok kun mig, der skal have det. René vil hellere have flæskestegs- og frikadellesandwiches. Så jeg laver sovs, kartofler og brune kartofler for min skyld, og varmer burgerboller til René. Så kan han hygge med det. Åh, det bliver virkelig bare en genial jul! Jeg glæder mig. Ja, okay... Det gør jeg egentlig altid. Julen er speciel for mig. Jeg ved ikke hvorfor? Tror bare, at det er hele atmosfæren omkring julen, for der er ingen gaver, og alligevel glæder jeg mig sygt. Julen er magisk for mig  stadigvæk. Sjovt, når man tager min alder i betragtning. Jeg burde være kommet over det... Hehe... Rikke 5 år.

Ellers har jeg megaondt i ryggen og burde lægge mig - men alle ved, at jeg falder i søvn. "Alle" er i dette tilfælde René og jeg. Jeg ved, at jeg falder i søvn, og jeg skal ikke sove nu, jeg har sovet hele dagen. Jeg er ikke helt god til at ligge uden at sove. Nu her om en times tid eller deromkring skal jeg til at lave aftensmad. Jeg overvejer at gå ned og handle lidt ind nu... Bare sådan... Ja. Jeg får sikkert ikke lov, og det er også okay - det er bare for at vise lidt interesse i at hjælpe til med at handle. Jeg ved ikke helt, om jeg tør, når der ikke er nogen gadebelysning, men... Jeg vil gerne have mad de næste dage... Det er 3 ekstra dage, der skal handles ind til. Det er forholdsvis vigtigt at der bliver handlet ind. I morgen og på onsdag skal vi gå 2 gange om dagen for at kunne følge med. Det er rimelig røv, ikke? Nå, men det må vi se på. Det er  ca. 4 km på én dag, det er jo meget god motion, så det gør nok ikke så meget. Haha. Det er rart med motion. Jeg vil helst gerne have torsdag fri, så jeg kan komme mig over indkøb, og være klar til at holde jul fredag - det er jo mig, der skal lave maden. Men damn, jeg har ondt lige nu.... Det har man altid, når det er vigtigt at man ikke har.

Morgenhistorie

Åh... Alt det, jeg dog skal nå i dag! Ej... Hehe... Det er faktisk ikke særlig meget. Jeg skal vaske et par gryder op, jeg skal vaske tøj og skovle sne - og så skal jeg handle. Jeg skal ikke selv bære det hjem, håber jeg, for Anders kommer i dag. Han hjælper mig nok med at handle. Ellers har jeg en aftale med mine forældre! Den er René dog ikke glad for. Han vil hellere gå frem og tilbage 3 gange end at lade dem handle for os. Det kan jeg godt forstå, men... Der er ingen af os, der kan bære så meget. 

Ellers har det været en begivenhedsrig nat. Wauw. Jeg har sovet. Hele freaking natten! Jeg plejer at vågne 2-3 gange, men jeg gik i seng klokken 24 og stod op 06:15, da vækkeuret ringede. Helt mærkeligt. Så gik jeg på toilettet, og så i bad. Jeg skulle være færdig inden klokken 7, da René skulle op dér. And what do you know - færdig præcis på slaget 7! Hvor heldig kan man være! Hehe.

Jeg er ved at lave noget morgenmad til os. René skal gå om en halv times tid, og han skulle gerne have noget i maven. Nu, hvor jeg har fået hældt medicin op, er jeg ved at være klar til at ... Oh yeah... Elektrikeren kommer måske i dag, så jeg kan faktisk ikke komme over og vaske før René kommer hjem. Jeg frygter for den vasketur. Jeg har simpelthen så ondt, jeg kan slet ikke overskue at skulle bære vasketøjet her fra og til vaskeriet og tilbage igen. Det virker virkelig bare... Ja, uoverskueligt. Lort.

Jeg skal sgu også have ringet til min farmor, det er jo flere dage siden jeg sidst har gjort det. Det må jeg hellere gøre med det samme.

søndag den 19. december 2010

Regnskab og forkælelse

Jeg er lige blevet færdig med regnskabet. Om 2 uger, burde årsregnskabet ligge klar! Yay! Jeg vil lave et nyt system næste år! Jeg glæder mig faktisk en del til at komme i gang - og jeg spekulerer på forbedringer og fornyelser hele tiden. 2011 skal være det år, hvor jeg tager mig sammen og får styr på mig selv. Året, hvor jeg bliver mere hen ad den person, jeg egentlig gerne vil være, uden dog at have et fast billede af, hvordan denne "person" er. Jeg har så meget jeg skal have ordnet til næste år. Jeg har slækket på alt, hvad der hedder slankekur, sundhed m.v., til fordel for jul, kager og lækre sager. Jeg har lovet mig selv, at jeg, når jeg vågner den 1. januar, tager mig sammen og kører lige på og hårdt.  Medmindre vi skal hjem hos Kim & Majbrit. Vi er inviteret, men vi er også inviteret den 31. december, og jeg ved ikke, om vi skal komme to dage i træk, eller om de har trukket nytårsaften tilbage. Nå, men jeg vil køre lige på og hårdt. Kæmpe endnu hårdere end jeg gjorde før. Kæmpe, kæmpe, kæmpe. Jeg vil også kæmpe på andre områder. Jeg vil virkelig have styr på mit liv. Det skal dette nye, 2011 hjælpe mig med!

Jeg er glad for, at jeg har René til at støtte mig. Han har været nede og handle i dag, for at skåne min ryg, og han har det vist ikke for godt i sin egen ryg nu... Men jeg tilbød at gå med, det ville han ikke have. Han er nu dejlig, men jeg ville ønske at han ville lade mig hjælpe lidt... Jeg bliver nok nødt til at lægge mig lidt snart, min ryg værker. Jeg har også siddet her længe, men det er er irriterende alligevel.

Anders kommer i morgen, og jeg regner med at spørge ham, om han kan hjælpe med indkøb - så er der ingen, der bliver uvenner, føler sig trådt på eller andet. Det gør tingene en del nemmere. Jeg vil gerne have købt ind til julen. Det vil gøre mig glad og tilfreds, hvis vi kan få købt alt ind. Vi mangler faktisk kun kartofler, margarine og mælk - plus sodavand, selvfølgelig - og det vil være en megahjælp, hvis Anders kan køre! Men det kan han sikkert godt! Ellers kan René låne hans bil, så kan vi selv køre ned og handle, så kan Anders glo fjernsyn imens. At vi må låne bilen, tvivler jeg ikke på, for Anders er meget gavmild hvad det angår. Jeg synes dog godt, at man kan udvise lidt ydmyghed, når man spørger, så jeg lader som om jeg ikke er klar over det. Hæhæ. Snedige Rikke - That's me!

Surrealistisk at det allerede er jul!

Søndag morgen. Jeg har frem til torsdag aften/fredag morgen til at få det godt nok til at kunne lave julemad... Jeg kan sikkert godt, jeg sidder jo alligevel ned og skræller kartofler. Men vi skal have handlet ind til hele julen, vi skal have ryddet op og fundet på en god spiseplads. Tror, at vi tager bordet ind. Det kunne jeg forestille mig. René kan ikke klare dette pres alene. Jaja, sure, jeg kan (normalt), men jeg har ikke fået en operation, og se hvad alt det slæberi har bragt mig. Jeg er jo stort set sengeliggende nu. Jeg er overbevist om, at det er fordi jeg har båret for meget. Men vi må forsøge at planlægge vores indkøb i de kommende dage, så vi kan få købt det hele ind. Jeg skal have lavet en huskeliste, så vi har noget at købe ind efter. Jeg skal have vasket tøj, jeg skal gøre det værste rent, i hvert fald lige hurtigt støvsuge og rydde op.  René skal ikke ordne alt fordi jeg har lidt ondt i ryggen. Men tilsyneladende har det hjulpet lidt på min ryg/skulder at få masseret Tiger Balsam på. Det er en god ting. Et godt tegn. Så kan det måske nå at reddes inden jul? 

Det er virkelig fuldstændig surrealistisk, at det er juleaften på fredag... Det er den 19. december i dag... Det er da alligevel vildt... December er gået lynhurtigt, som i usandsynligt hurtigt. Jeg synes lige, at René har åbnet den første pakke i pakkekalenderen. I dag er kedelig. Det er et gavekort til pizza, men vi har brugt pengene på pizza tidligere på ugen, faktisk den dag, jeg lagde mig med ryggen, og derfor skal vi ikke have pizza i dag. Sur røv, hm?

Åh, hvad jeg ville give for at skåne René for indkøb i dag... For at vi kunne få købt alt ind i god tid... Men når han ikke vil have hjælp af mine forældre, så bliver det bare ikke sådan. Svigerforældrene kan sgu ikke komme herned i det her vejr, det kan MOR heller ikke, vi er semi-uvenner med Kim og Majbrit - så er der ingen tilbage!

Gud, det minder mig om, at det er 4. søndag i advent i dag! Jeg skal huske at sende digtene. I sidste uge glemte jeg det, og måtte sende dem i mandags. Det er bare en anelse pinligt... Just a touch.

Over and out

lørdag den 18. december 2010

En bedring på vej, og verdens skønneste mand!

Dette er en hyldest til René, der har vist sig som en sand ridder i de her dage, hvor jeg har haft så store rygproblemer. Han laver alt for mig, handler, laver mad, går over og vasker (det er han dog ikke nået til endnu, fordi det er weekend)... Han er simpelthen så sød og utrolig betænksom. Jeg er vild med, at han tager sig af mig i sådan en grad, selvom jeg samtidig får dårlig samvittighed, fordi han skal lave det hele... Hehe. Typisk mig.

Lige nu har vi lige spist, og jeg har stjerneondt, mere end sidst, jeg skrev, og burde gå i seng. Men... Naaarh... Jeg hader at ligge derovre konstant. Jeg kan jo kun ligge på højre side. Jeg kan ikke ligge på ryggen, så får jeg ondt i lænden, og på venstre side får jeg ondt i musklerne hele vejen ned langs siden, der vender ned mod madrassen. Jeg tror dog, at jeg nok alligevel hellere må lægge mig. Jeg troede at jeg kunne sidde her, men... Man er ikke lige heldig hver gang, hm? Hehe... Håber det bliver bedre i morgen.

Infektion

Puha... Sikke nogle dage, jeg har været igennem! Torsdag morgen vågnede jeg, og ca. ½ time senere fik jeg et krampeanfald. Jeg fik onsdag eftermiddag en rygskade, og jeg har stort set intet kunne lave lige siden. Men jeg kom på skadestuen torsdag, blev tjekket, og de fandt ud af, at jeg har en infektion, men kunne ikke sige hvor.  Så i går var jeg hos egen læge og fik taget forskellige prøver for at finde ud af, hvor den infektion sidder. Det viser sig så, at Keppra, som jeg får imod epilepsi, har "infektion" som almindelig bivirkning. Så det skal jeg have undersøgt nærmere. 

Men den rygskade, jeg fik, har flyttet sig lidt, og jeg overvejer om det mon er infektionen? Om infektionen sidder i en muskel eller knogle omkring skulderbladene? Det er der, det gør ondt, nemlig. Det gør ondt hele tiden, men mest når jeg drejer hovedet eller løfter armen. Jeg kan dårligt vente med at få svarene til i næste uge, men jeg bliver jo nødt til det. Så kan det være, at jeg skal stoppe med Keppra.

Jeg har stjerne, stjerneondt i ryggen i dag, og nu sidder det også under skulderbladet...??? Jeg forstår det ikke. Jeg er så heller ikke læge, men... Ja. Det er skræmmende at have så ondt. Jeg sover elendigt om natten. Virkelig. Jeg kan slet ikke finde ro, det gør ondt uanset hvordan jeg ligger. Derudover har jeg bidt mig i tungen 2 gange inden for 8 dage. Det er godt nok også... Voldsomt med anfald både den 8. december og den 16. december! Det er temmelig vildt - synes jeg. Måske er det bare mig.

Jeg skal snart ned og købe ind. Det bliver en helvedes tur, men... Ja. Jeg er ligesom nødt til det, ikke? Der skal jo købes ind... Vi må have købt en vogn, vi kan gå med, for det her er altså for meget. Ingen af os kan bære så meget. Irriterende, men sådan er det nu altså.

onsdag den 15. december 2010

Usikkerhed

Jeg har sgu... Jeg ved det ikke... Jeg er ikke sikker på, at jeg har taget det rigtige medicin? Jeg kunne ikke se de piller, jeg skulle tage om morgenen, så jeg har taget aftenmedicinen fordi jeg måske tænker at uret går forkert. Det er jo mørkt udenfor, og jeg glemmer ofte medicinen... Så jeg er ret sikker, men ikke helt. Men der sker sikkert ikke noget, hvis jeg har gjort det forkert.

tirsdag den 14. december 2010

Typisk mig




Ser jeg ikke syg ud? Jeg føler mig så syg... Men der er sikkert ikke noget at være bekymret over. Almindelig forstoppelse. That's it. De voldsomme smerter, jeg har, skyldes forstoppelse. Hehe. Tænk engang at jeg bekymrer mig så meget over det. Det er jo noget komplet ligegyldigt. Jeg behøver ikke at tænke mere over det. Heldigvis. Jeg kan bare slappe af, læne mig tilbage og bide smerterne i mig, indtil de er væk, og så ellers nyde tilværelsen. Yes sir. Det er det, jeg vil gøre. Jeg ringer til lægen klokken 8 og spørger, om jeg kan få indtelefoneret noget afførings-et eller andet, og så kan jeg forhåbentlig snart få en smertefri tilværelse. That's what I'm gonna do! For den gustne hud, de voldsomme smerter og ekstraordinære træthed, skyldes sikkert alt sammen forstoppelsen. Andet kan jeg ikke tro. Sådan skal det være. Sådan er det. Det skal nok gå det hele! Haha. Tænk at være så bekymret over ingenting... Hehe. Typisk mig.

mandag den 13. december 2010

Min dejlige mand!

Jeg er så utrolig dybt imponeret over min kære mand. Han kan ikke lide at røre andres fødder, han er sådan lidt småfobisk omkring det... Men det søde væsen har lige klippet mine tånegle, fordi jeg ikke selv kan! Åh! "Kald det kærlighed, kald det lig' hvad du vil" - kom så, ALLE SAMMEN! René er bare den bedste mand, altså. Han tog virkelig en for holdet her, synes jeg... At overskride sine egne grænser SÅ meget bare for at jeg skulle få det godt med mig selv... Aaww... Han er simpelthen bare... KYS til René. Som oven i købet, her i dag, har ladet mig sove alt det, jeg har haft brug for - hvilket er temmelig meget. Han har bare været så utrolig sød...! Man bliver jo næsten helt nyforelsket og "high on love" eller hvad det er, man siger. Ellers er der jo altid Brødrene Olsen "Fly on the wings of love". Tja. Men det er en skodsang. Det er Lars Lilholt godt nok også, så har man lagt ud med en skodsangs-citat, kan der nok godt være plads til ét til!

I dag står den på filmhygge. Vi skal have købt ind til det, René er lige i Brugsen, når han kommer hjem, går vi i Aldi og køber lidt slik, og så er det bare en aften foran fjerneren! Jeg kunne forestille mig, at vi køber nogle pizzaer i Aldi eller noget i den stil. Så skal jeg bare have gjort klar til at kunne sidde i sofaen; lige nu flyder den med alt muligt ligegyldigt pis. René bruger jo den store.

En stærk kvinde

Kender I det, når man stod op, havde en lortedag, og så pludselig indser, at man er komplet dum, ikke fatter en bjælde og faktisk bare burde trækkes ud bagved og få et nakkeskud? Det gør jeg. Det er sådan, jeg føler nu. Jeg føler mig virkelig dårlig lige nu. Ikke deprimeret, men I ved... Jeg har en følelse, en urolig følelse, rastløshed, som gør det umuligt for mig at slappe af og bare nyde dagen. Jeg sidder som på nåle, og hvorfor? Jeg har en konstant følelse af nervøsitet, samtidig vrede, og jeg føler mig ekstremt... Hm... hadet. Af alle. Jeg ved ikke hvorfor, tror da ikke, at nogen hader mig... Eller; jo, det er der jo, men jeg ved ikke hvem, og jeg er ligeglad. Jeg føler bare, at jeg ikke har ret til at eksistere. Jeg føler mig svært trist og ulykkelig - og det værste er, at jeg ikke ved, hvorfor! Jeg har intet at have det dårligt over. 

Jeg sidder her og lytter til Type O Negative, det hjælper en del. De beroliger mig altid, Peter, med hans mørke stemme... Hvor er det synd. Hvor har verden dog mistet meget. Men den her musik... Den er fantastisk... Den er så rar og dejlig... Den gør det hele lidt bedre. Får mig til at føle mig mindre dum, mindre rastløs, mindre vred. Jeg sidder her og drikker kold cola, har det rart, og forsøger at glemme al den ydmygelse, jeg må igennem hver dag. Jeg hader mig selv. Det gør jeg virkelig. Peter gør det lidt bedre. Han lavede god musik... Han kendte til mine følelser, uden at kende mig. Fantastisk, ikke? Engang imellem føles det som om visse af hans sange er skrevet til mig om mig, uden at han havde en idé om, hvem jeg er, og hvordan jeg føler - for det er jo hans egne følelser, han skriver om. Jeg elsker sange, der beskriver mine følelser. Og det gør Peters. Stadigvæk... I morgen er det 8 måneder siden, han døde. Tiden går hurtigt. Det føles som i går. Sorg er en mærkelig størrelse... Mon jeg nogensinde kommer videre? Ikke har lyst til at lytte til Type O Negative mere? Jeg har deres logo tatoveret på min arm. Jeg glemmer dem aldrig. Men mister jeg lysten til at høre det, med alderen? Jeg tænker umiddelbart "nej". Min far hører stadig den slags musik han gjorde som ung. Jeg vil måske ikke være så tilbøjelig til at kalde Type O Negative for mit yndlingsband om 20 år. For til den tid er der måske kommet noget, jeg bedre kan lide. Men lige nu, og de sidste 13 år, har Type O Negative været blandt de 3 største bands i mit liv. 

Men intet varer ved, er det ikke det, man siger? Jeg håber ikke, at det er løgn, for jeg gider ikke at have den her lortedag om og om igen. Som den dér film med Bill Murray. Åh, hvad er det nu, den hedder. "Groundhog Day" eller noget i den stil. På dansk hedder den "En ny dag truer". Det vil bare være så meget øv. Men jeg klarer det jo nok, hvis det ender sådan. For jeg klarer det meste. Jeg er en stærk kvinde. Det er det, folk altid siger.

depression - og blogindlæg nr. 300!

Jeg er svært irriteret lige nu. Er det virkelig så svært at sætte sig ind i? Depression medfører ikke "bare" tristhed, men så mange andre ting med oven i. Jeg har hentet denne tekst på www.netdoktor.dk

Hvornår har man en depression?

Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de 'tæller med', skal man have dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.

Mindst to af følgende symptomer:


  • Følelse af nedtrykthed.

  • Markant nedsat lyst/interesser.

  • Reduceret energi, svær træthed.

Samt mindst to af følgende:

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.

  • Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.

  • Tanker om død eller selvmord.

  • Tænke- og koncentrationsbesvær.

  • Svær indre uro eller modsat: hæmning.

  • Søvnforstyrrelser.

  • Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. Denne skal ikke nødvendigvis behandles. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. I de to sidstnævnte tilfælde anbefales enten psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling.

Hvad er normale og unormale reaktioner?

Det er meget vigtigt at afgrænse depressioner i forhold til normale stemningsudsving, som vi alle kan opleve det for eksempel i forbindelse med sorg og krise. Vi kan alle være triste og kede af det i perioder. Men hvis det står på mere end 14 dage, og der er flere af de ovennævnte symptomer, tyder al erfaring på, at det drejer sig om noget mere omfattende, hvor man kan have brug for professionel hjælp. Specielt hvis vores arbejdsevne påvirkes, eller forholdet til andre mennesker påvirkes i sværere grad. Vurderingen af dette bør foregå hos egen læge. Denne vil ofte kende patienten og dennes familie i forvejen. Samtidig er han tilpas 'udenforstående' til, at han kan vurdere situationen nøgternt.
Det lyder umiddelbart ikke som om man bare kan erklære denne mandag for depressiv, hm? Det lyder som om, at der er lidt mere i det end bare "trist". Det irriterer mig, at folk ikke kan se dette i øjnene. At der behøver at blive sået tvivl om, at "tristhed" og "depression" ikke er det samme. "Har du været ombord på et fly? Så må du være pilot" - come on! Tag jer sammen, folkens, det er IKKE det samme!!!

lørdag den 11. december 2010

Rikke alene i verden

Jeg er i tvivl om, hvorvidt René har ret i, at jeg er ekstremt dårlig til at vælge veninder, eller om der er et reelt problem... Jeg ved det ikke? Har jeg forsøgt at købe hendes venskab med gaver? Det er jo for dårligt. Og det var ikke det, som var planen. Planen var, at hun skulle modtage min julegave med glæde og føle glæde, når hun åbnede den. That's it. Jeg ønsker at tage en snak med hende, om alt muligt, men det er umuligt nu. Hvis jeg ringede til hende, ville hun som nok ikke engang tage telefonen. Den slags "gør" man jo ikke som "deprimeret". Alle de klicheer - og for hvad? Ødelæggelse af et venskab, som ellers var genialt? 

Ej, jeg må sgu have tålmodighed. Det nytter ikke at fare i flint over ligegyldige ting. René har også ret i det. At jeg har minus på tålmodighedskontoen. Det går jo ikke. Jeg bliver nødt til at arbejde mere med mig selv. Blive bedre til at lade folk komme til mig. Hvem siger, at vi skal snakke om alt? Måske er det en form for gave? Hvis jeg ikke skal lytte til den depressive snak, bliver jeg måske ikke selv deprimeret? Muligvis. Jeg ved det ikke. For ingen fortæller mig noget. Det pisser mig af og gør mig vred og irriteret. Og Gud, hvor er jeg dog absolut træt! Jeg sidder næsten over sover, her lige foran computeren! Og så er jeg endda ved at bage! Hehe...

Mine bh'er går i stykker, en for en... Den helt nye, som jeg købte i november, er allerede gået i stykker. Bøjlerne har gnavet sig igennem stoffet. På ydersiden. Det har jeg aldrig prøvet før. Men den slags kan jo repareres. Så længe bøjlerne ikke er knækkede, kan man næsten altid redde dem.

Jeg føler mig som Rikke alene i verden. PIS.

Hvor har jeg bare ondt overalt...

Nogle  ting er virkelig "typisk Rikke" - right? Lige nu, 08:11, drikker jeg Coop cola light og spiser et mindre stykke marcipan. Det er kun 20 minutter siden jeg stod op, men jeg drømte i nat, at jeg spiste marcipan. Hehe. var totalt lækkersulten, da jeg vågnede. Og er det ikke bare enormt typisk mig? Lige da jeg vågnede, var det fordi jeg havde drømt at René og jeg var til en julefrokost hvor også sangerinden Christina Aguilera var med, og vi havde en trekant. Eller; jeg nåede at vågne før den seksuelle akt ligesom nåede at gå i gang, fordi vi ikke kunne finde nogen kondomer til René. 

Anyways. Jeg overvejer at gå ned og handle. Men Renés regel er 1 time. Jeg skal have været vågen i 1 time før jeg må gå nogle steder. Altså, på grund af epilepsien, ikke? What the hell... Skal alligevel i bad først, tror jeg. Det ville bare være SÅ rart at få det overstået tidligt.

Jeg har sovet for længe. Jeg gik i seng omkring halv elleve, og sov til omkring 8. Det er alt, alt for lang tid. Min ryg er totalt smadret. Ja, også knæene... De er nok i værre stand. Det ville ikke være så slemt, hvis det ikke var fordi jeg har gået rundt på samme måde som før jeg slog dem... I sne og alt muligt. 

Jeg burde bage. Men René sover, så jeg kan ikke tænde lys. Satans. 

fredag den 10. december 2010

Kan man kalde det svigt?

Jeg kender det godt. Depression. Jeg kender godt til at have en svær depression. Ikke "bare" moderat til svær, men svær. Og alligevel er det som om jeg bliver overset i mit forsøg på at hjælpe Joseph. Hun smækker ting ud på blog.dk, som jeg ikke ved noget om, og det er hun i sin fulde ret til. Men hun kalder mig for sin bedste veninde, og så er det bare... Dét? Jeg kan læse om hendes følelser og hendes liv på blog.dk, og ligesom ikke rigtig andre steder? Skriver hun til mig. Ringer hun til mig. Nej. Det gør hun ikke. Egentlig tror jeg ikke, at hun ser mig som sin bedste veninde længere. Det er ikke altid, man har følelser, når man er svært deprimeret. Jeg forstår godt, hvis det er derfor. Jeg synes bare, at jeg alligevel fortjener at få lidt at vide. Det er lidt som om "Okay, nu har jeg fået konstateret en depression, så det er okay at jeg ikke gider at være venner med dig" Og det må hun selv om. Kan hun da for helvede ikke bare sige det?! Jeg kan ikke sige det til hende nu, for det er ikke det, hun har brug for nu. Men... Åh... Jeg ved ikke helt, om jeg gider at så model til det her... Muligvis har jeg ingen tålmodighed, hvor jeg kræver at andre har det. Muligvis er det sandt. Jeg er ligeglad. Jeg må tænke. Kan jeg stå model til, at jeg skal læse om alle min venindes følelser på en tilfældig hjemmeside, og at hun ikke kan sige noget til mig personligt? Det går mig på. Måske har René ret i, at man ikke kan være venner med folk, man ikke kender i virkeligheden, men kun på nettet. Måske er det rigtigt, hvad han siger? Jeg håber det ikke. Der er så mange gode ting ved dem, jeg skriver sammen med. Skulle det ligesom bare være... Fake? Det hele? Hvad kan jeg stole på? Hvor mistroisk skal jeg være? PIS. 

Dette er mit fjerde indlæg på denne side i dag. Jeg må stoppe det for i dag.

"Monster"

Jeg har lige set filmen "Monster", med Charlize Theron og Christina Ricci. Den er faktisk rigtig fantastisk god. Jeg er imponeret over den. Jeg synes at det er spændende at følge Lees liv. Han var grov ved hende, ham,der bandt og voldtog hende. Jeg var ved at tude af væmmelse. Men alligevel var den fantastisk... Der var bare noget særligt over den... Måske fordi det var en kærlighedshistorie. Narh. Det er normalt heller ikke min filmtype. Jeg er mere sådan... En komdietype. Men jeg er imponeret over "Monster". Fantastisk film. 

Ellers har jeg ikke lavet noget, andet end at indse ting omkring mig selv og mit liv. Jeg er ikke specielt interesseret i blog.dk, selvom jeg har skrevet 2 indlæg derinde i dag... Jeg har også kommenteret på et par stykker... Det er så ærgerligt, når den slags går i stykker. Jeg havde det godt på blog, indtil jeg holdt pause. Da jeg kom tilbage, var det hele det samme, det føles forkert, og jeg føler ikke sådan rigtig at det er mig længere. Det gør mig en anelse trist, men måske er det på tide at komme videre. Jeg har overvejet at slette alle indlæg og bare... Lade blog.dk være blog.dk... Men jeg har ikke besluttet mig for det endnu. Jeg hælder ca. 65% til at gøre det.

Men damn, hvor jeg fryser... Her er bare så freaking koldt...! Det er irriterende - især, når man faktisk skal ned og handle inden snart. Så kan jeg ikke rigtig tage mig sammen. Det er på dage som denne, jeg ville ønske at jeg havde en bil. Bare en lille bil. Eller at jeg boede langt nok væk til, at det kunne betale sig at tage bussen. Oh well. Det går nok.

Jeg har fået en e-mail fra Commerou, som jeg skal have svaret på. Det bliver dog ikke lige nu. Jeg er træt af at skrive e-mails, på trods af, at jeg stort se aldrig skriver nogle længere. Måske skulle jeg logge på msn og tjekke om CC er der - men der er jo det dér med indkøb. Åh, hvor er jeg dog træt! Føler at jeg kunne sove i 100 år. Det kan jeg sikkert også. Psh. Som jeg har sagt i denne uge: Sleepyhead. Det er sandt, jeg kan ikke løbe fra de. Hvorfor skulle jeg også det? Jeg elsker at sove. No secret there. Jeg har et godt sovehjerte. Og jeg skal fandeme sove! Hehe. Men ikke nu. Tror jeg. Jeg skulle jo gerne tage mig sammen til at komme ned i Superbrugsen. 

At føle sig udenfor

Jeg har tænkt over det dér med blog.dk. Det virker som om, at siden blevet et sted, man skal være, hvis man er ked af det, eller hvis man er exceptionel klog og gerne vil dele det med verden... Jeg passer ikke ind nogen af de steder. Jeg er ikke intelligent, det dræber mig langsomt, men det er jeg ikke. Jeg har ikke nogen særlige holdninger, fordi jeg generelt ikke sådan rigtig tænker over ting, medmindre det vedrører mig selv, min familie eller mine tætteste venner og veninder. Jeg er ikke spændende, og jeg er ikke trist. Blog.dk er bare ikke mit sted længere. Jeg vil ikke sige, at jeg skrider, for jeg bliver og læser blogs, måske skriver jeg endda nogle selv. Det gør jeg højst sandsynligt. Jeg startede jo på den side. Men jeg føler mig fremmed - nu, efter kun 4 dages fravær. 

Men det er åbenbart sådan, det skal være. Trist, men jeg går ud fra, at de andre har det på samme måde omkring mig, og når jeg tænker det, gør det faktisk ikke så meget, at jeg ikke føler mig hjemme dér længere. Jeg er måske meget bedre stillet uden siden? Jeg ved det ikke... Der er bestemte forventninger til, hvad man skal være og hvordan man skal være - og jeg passer ikke ind i nogle af de forskellige grupper. Såøh... Måske er det smartest bare at trække sig. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget overilet, for jeg har ikke tænkt mig at proklamere min afsked, i tilfælde af, at jeg fortryder. Jeg tror, at det er bedst at jeg - hvis jeg beslutter mig for at gå - bare lader det glide ud i sandet. 

Magien er væk

Hehe... Det sjove var egentlig, at jeg havde glædet mig til at komme tilbage til blog.dk... Og så var det bare... ikke noget særligt. Det var ikke, som da jeg forlod siden for at tage mig en pause. Jeg synes ikke, at dem, der er derinde er dumme - på ingen måde - men det er som gnisten bare er væk. Jeg bryder mig om de fleste derinde, mange af dem kan jeg rigtig godt ilde, og få kan jeg ikke fordrage. Men... magien er væk. 

Jeg vågnede tidligt. Mest fordi jeg gik røvtidligt i seng, men også fordi René snorkede så voldsomt så væggene rystede. Nu, hvor jeg er stået op, snorker han ikke længere. Typisk, ikke? Hehe. Men han skal vækkes om en halv times tid, fordi han skal til træning i dag.

Hvilket minder mig om, at jeg skal ud og skovle sne. Jeg udsatte det i går pga træthed. Der er ikke så meget, så det går hurtigt væk. Jeg burde gøre det nu, men... Jeg er lige vågnet. Det skulle vist blive regnvejr i dag. Så er det nok en god idé at få fingeren ud af røven.

Det er bare så freakin' koldt...! Jeg synes egentlig, at jeg har hænderne fulde i dag. Der er så meget, jeg skal nå. Og jeg har bare en dovne-dag uden lige!

Nå,men.... Ja. Det var min "morgenblog" for i dag. Plenty more to go. Hehe. Nu står den på snerydning.

torsdag den 9. december 2010

Breaking News: "Rikke Poulsen" ændrer udseende!

Jeg har fået lyst til at ændre baggrunden på min blog - den anden var lidt dyster, og jeg ønsker en munter blog. Der er visse ting, som er skrevet med hvidt i de tidligere indlæg, som nu ikke kan ses - men jeg kan ikke sidde og lede det hele igennem for at finde dem :) Så I må tage jer til takke med de nye blogs, som fremover ikke vil indeholde hvid.

Det dejlige er jo, at det sner i dag. Superdejligt! Jeg nyder det rigtig meget. Spiser lidt popcorn, drikker lidt cola og skal snart børste tænder - jeg frygter for det, pga det store sår på min tunge... Det kommet til at svide, med tandpastaen, and all. Men: tandbørstning er vigtig.

Jeg havde glemt at vi skulle ønske os noget af Camillas unger, så jeg har skyndt mig at sende en sms. Men...  Jeg tror, at det er for sent... Hun snakkede noget om, da jeg talte med hende sidst, at Cenia har snakket om at købe et billede af alle 4 unger, altså taget hos en fotograf. Det er fedt nok med billeder af ungerne - men jeg kan ikke klare det dér med billeder med øjne på. Jeg har det virkelig skidt med det. Og det er synd, hvis hun skal bruge penge på et fotografi, som så ikke kan komme op at hænge.  Jeg håber at jeg har stoppet dem i tide...!

Jeg har brugt min eftermiddag på at chatte med CC, det har været hyggeligt. Jeg har også fået snakket med Joseph om julen, og hun har fået et sted at være. Jeg er bekymret for hende. Hun har fået konstateret en moderat til svær depression, og det gør ondt på mig, at hun har det skidt... Ville ønske, at jeg kunne hjælpe hende. Men der er nok ikke så pokkers meget, jeg kan stille op. Øv bøv. Men jeg er sikker på, at hendes psykolog gør et godt stykke arbejde.

Der kører en eller anden  zombiefilm i baggrunden. Hehe. René elsker zombiefilm. Jeg skal have ringet til min mor. Det vil jeg gøre nu, tror jeg, måske er hun hjemme. Jeg ved det ikke. But hey - it's worth a try! Skal nok også ned og handle i dag, har ikke helt besluttet mig.

En hyldest til livet!

Mikie. Åh! Den dejlige hund! Om han hører "Too Shy" eller om han får sig en siddende skaber, ved jeg sgu ikke... Hehe. Men dejlig er han. Jeg har fået tilsendt dette billede i dag, i forbindelse med åbning af hans pakkekalender. Han elsker den kalender! Han er en dejlig hund. Jeg glæder mig til at se ham og de svigergamle igen. Det er rart at man kan tage bussen og toget derind. Det kan man ikke hos mine de gamle, og det ville nu engang være nemmere. Men livet er ikke til for at være nemt. Det er i hvert fald ikke min opfattelse. Det er fyldt med hårde kampe og uovervindelige ligegyldigheder. Men i sidste ende - så går det. For det gør det altid. Det ser måske ikke sådan ud her og nu. Måske ser det ud til at være noget virkelig lort, og det ser måske ud til, at man aldrig slipper af med sine problemer igen. Men sådan er verden ikke skruet sammen. Verden er skruet sådan sammen, at intet er for slemt til, at man kan klare det. Mange mennesker opgiver. Men det er ikke det, man bør gøre. Man bør kæmpe alt hvad man har lært. Det er det eneste rigtige, man kan gøre. At opgive er dumt. Direkte dumt. Man kan da godt tænkte "Nu gider jeg sgu ikke mere", men derfra og så til at give op - der er langt. Jeg synes vitterligt, at det eneste rigtige er at tage kampen op. Livet tester en, hele vejen igennem. Men jo mere man kæmper, jo stærkere bliver man, og jo mere overvindelige bliver kampene - og jo lettere er livet at komme igennem.

DET ER VIGTIGT, AT MAN ALDRIG GIVER OP!!!+!

Jeg synes at det er på tide at vi fandeme tager os sammen og kommer i gang med at fejre livet, fejre, at vi lever, fremfor at hensynke i komplet ligegyldige ting - som jeg for nyligt selv har gjort. Jeg gik op i en ligegyldig blog, skrevet på blog.dk, samt ligegyldige kommentarer, skrevet til mig i den blog. Det var ikke min blog, men jeg kommenterede den og fik mindre pæne svar fra forfatteren. Det slog mig ud - og hvorfor? Dumt. Det gælder sgu om at tage livet mindre seriøst, og ikke altid vægte og veje alle livets spørgsmål og prøvelser. Man må lidt se i øjnene, at livet er svært engang imellem - oftere for nogle end for andre, og jeg mener ikke, at de problemer, man nu engang har, er ligegyldige. Nogle er, men langt fra alle. Depression, f.eks. er IKKE et ligegyldigt problem. Men mange har tendens til at synke ind i depressionen og svælge i den - for helvede; det gjorde jeg selv! Men da jeg fandt ud af, at positiv tænkning kunne ændre det, blev det mit våben. I starten troede jeg ikke på det. Jeg troede ikke, at det ville virke, men jeg blev ved med at tænke "I morgen blev det bedre". Og allerede et par dage efter blev "i morgen" bedre! Da indså jeg, at positiv tænkning rent faktisk virker, det er ikke overvurderet, og i stedet for at tænke, at hvis jeg ikke håbede på at få det godt, behøvede jeg ikke at frygte at jeg ikke gjorde, tænkte jeg: Det skal nok gå, for det gør det altid. Ganske enkelt. Det var en skøn opdagelse. Det er skønt at jeg er i stand til at se bort fra ligegyldige ting. Nogle gange er det sværere end andre. Men for det meste... Så er det forholdsvis nemt.

Livet er en gave. En kæmpestor gave, som man virkelig skal gøre alt for at leve ud til det, man ønsker. Jeg ønsker ikke dette liv, jeg har, men et liv uden sygdom og med en karriere. Nu er det bare ikke sådan, og derfor må jeg tage mig til takke med det, jeg har. Og det er også fedt! Det er sgu da fedt nok at være glad for livet, nyde at stå op om morgenen og være i godt humør langt de fleste dage! Engang var jeg trist og selvmordstruet hver eneste dag. Nu er tristhed en sjældenhed hos mig. Jeg elsker at være glad. Det er det skønneste i verden, det er det, man skal holde fast i! Glæden ved glæde! Yay! Kæmp for det, honeys and dudes, for I får det sgu langt bedre! Der findes ikke noget bedre end at gå i seng efter en dag fyldt med glæde og positivitet!

"Lust for life" er et genialt motto! Husk det, alle jer, der læser denne blog. Husk på, at livet er værdifuldt, og burde leves til fulde!

Krampeanfald. Igen. Øv

Damn... Jeg hader krampeanfald! Jeg har ondt ALLE vegne! Og jeg har bidt mig i tungen. Men for pokker, hvor gør det dog ondt. Jeg skal nå lige omtrent 1000 ting i dag, og nu har jeg slået mig allevegne - for jeg stod op, da kramperne kom. Det gør altid ondt at falde. Medmindre det er på en hoppeborg eller noget. Who cares! De steder hvor JEG falder, gør det ondt!!

Nu har jeg glemt, hvad jeg ville skrive. Jeg skal på en eller anden måde forsøge at få bagt boller nu. Åh! Nå, men jeg giver ikke op så let!

onsdag den 8. december 2010

Whore no more

"I'm not you're late night bootycall (whore no more) Don't call me past 11 p.m." - HAHA! Jeg elsker det dér kor bagved Zooeys stemme, "Whore no more" - det er SÅ genialt...! De laver simpelthen de fedeste sange, Munchausen By Proxy - Øøøøv at de ikke er et rigtigt band, men blot et fiktivt band i en film. Husk, guys, at hvis I søger på Youtube, så søg eventuelt efter Zooey Deschanel & Von Iva. Det er dem, der har lavet film-bandet. Den sang, jeg snakker om her her, er "Sweet Ballad".

Ellers er jeg efterhånden ready to go, og jeg sprøjter blogs ud som afhang mit liv af det. Mafiaduden med pistolen mod min tinding "Skriv så, Rikke, eller jeg blæser hjernen ud på dig!" Ja. For jeg har sådan en. En hjerne. Det kan godt være, at visse mennesker, hvis initialer er RSP, mener at der bare er luft. Men der er en hjerne - en godt begavet en, oven i købet! Hehe. Uh, jeg glæder mig vildt til KBJ. Jeg har ikke været derinde i 3 måneder. Jeg satser på, at de ikke kyler mig ud... Det vil være en katastrofe! Jeg vil i stedet se positivt på det og glæde mig til at se The Man Behind The Scenes. KBJ er en psykiatri-gud! Jeg elsker bare, når han gør et godt stykke arbejde - hvilket er ALTID. Så ja, jeg er MEGAglad for, at jeg har skaffet mig ham som psykiater. Tak til min læge for at anbefale ham! Min læge, by the way, er Thomas Børresen, som er den mest geniale læge EVER. Jeg er glad for mine behandlere. Min tandlæge, Zelda, er også virkelig dygtig! Jeg er godt tilfreds!

Jeg tror, at jeg vækker René om 15 minutter. Så har han en times tid til at blive klar til at tage afsted, eller til at vurdere om han IKKE kan tage afsted. Psh. Hvis han ikke kan, er det fordi han er doven. Men det må han selv om. Det er HAM, der har ondt og HAM, der skal snakke smertebehandling. Såøh... Hvis han siger "Jeg kan ikke i dag, jeg har for ondt" og jeg kommer hjem og han sidder og spiller... Så ryger der en skideballe af. Og den lander lige i Renés ansigt og især hans ører.

Jeg er sgu glad i dag! Yeah! Ligesom i går. CC kunne slet ikke følge med! Haha... Jeg er åbenbart enormt morsom når jeg er i godt humør. Det er jo dejligt, hun sagde, at det smitter. Yay. For hun er deprimeret, så jeg er da glad, hvis jeg kan skabe lidt f(n)is hos hende! Ej. Man må ikke snakker om om prutter så tidligt om morgenen, så jeg fjerner parentesen igen: jeg er glad, hvis jeg kan skabe lidt fnis hos folk. Ha! Uh, 10 minutter, så skal manden op! Mhm... Glæder mig til at se hans smukke øjne, der ikke kan vænne sig lyset! Haha. Sleepyhead.

Lidt om den "amerikaniserede" del af familien

Jeg har oprettet en blog om skizofreni i mit liv, og den vil - udover mit "bagkatalog" - indeholde nye ting som f.eks. snakke hos KBJ og andre ting, som vedrører min sygdom. Det er en lidt speciel blog, men den vil blive opdateret så ofte som muligt - den hedder Lust for life, og kan findes på listen over hjemmesider, man SKAL besøge. Der vil på den side være et link til denne blog, samt min hjemmeside.

Her til morgen har jeg fået en e-mail fra min bror, der takker for de penge, vi har givet ungerne i julegave. Han og hans hustru køber selv ting til
dem, fordi de får det billigere i U.S.A., og derfor er det nemmere - og billigere for os, der sparer porto - at gøre det på den måde. Min farmor har ordnet det - hun har hans kontonummer. Billedet her er af min niece, Iben, som fylder 7 år om et halvt års tid. De er jo flyttet til Princeton, New Jersey, men kommer vist hjem næste år. Min bror arbejdede som et eller andet i Novonordisk (medicinalfirma) men blev tilbud jobbet som associate director i Novo i New Jersey, U.S.A., og han tog en 2-års orlov fra Novonordisk. Den udløber til sommer, når Anja (hans hustru) er færdig med sin uddannelse som et eller andet, og så flytter de vist hjem igen. Iben kan både dansk og engelsk, mens hendes lillebror, Mads, faktisk mest snakker engelsk, og får et problem, når de flytter tilbage, og han skal til at gå i dansk skole. Han fylder 4 år om også et halv års tid. Han får svært ved at skulle følge med i timerne. Men det går nok - selvom han som sagt får en hård tid, så er det alligevel sjovt for ham, tror jeg. Han havde ikke sådan noget rigtigt sprog, da han flyttede derover, men Iben snakkede fint dansk - hun begyndte at øve sig i engelsk allerede inden de tog afsted.

Mads er ganske ny, men dette billede er fra Halloween. Han er 3 år, og omtrent lige så høj som sin søster på 7 år. Der er ikke mange centimeter, der skiller dem ad.

De bor faktisk i det mindste hus, på den vej, de bor på, som sådan lidt er et "Novo"-område - der bor mange, der arbejder i Novo, og der er børn af mange nationaliteter. Men de bor i det mindste hus på vejen - det er 240 kvadratmeter stort. Det er omtrent dobbelt så stort som det, de havde. De har fået en rengøringshjælp, fordi de har samme problem som René og jeg: de bliver uvenner over, hvem der skal rydde hvad op. De havde også hushjælp, da de boede i Danmark, hun kom én gang om ugen og gjorde rent. Det reddede deres ægteskab. René og jeg har overvejet at gøre det samme... Men vi kan ikke her, på så lidt plads. Det, der er smart her, er at jeg kan få hjælp til det, og ganske gratis, fordi jeg er førtidspensionist, og jeg så ikke hænger på det hele selv. René kommer aldrig til at hjælpe til - det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Hehe. Men de bor i dette smukke hus, som de så skal have hjælp til at holde rent. Anja er jo også udearbejdende nu, også hos Novo - det er vist dér, hun tager sin uddannelse, jeg ved dog ikke som hvad... Jeg får ikke fulgt så meget med, må jeg indrømme. Der er jo ingen, som sender e-mails eller noget andet til mig. Jeg får tilsendt billeder engang imellem - det er lidt ligesom det. Nu flytter de jo så måske tilbage til Danmark næste år, så kommer jeg muligvis til at se lidt mere til dem... Men jeg ved det ikke. Jeg er ret skuffet over, at de ikke fortæller mig noget. Min mor fortalte mig, at de flyttede derover, min farmor fortæller mig, når de er i Danmark, og det er også hende, som har fortalt, at de flytter hjem til sommer. Det er jeg superskuffet over. Men hey - man kan jo ikke bære nag for evigt over den slags. Eller noget i den stil.

Jeg skal til KBJ i dag, det bliver spændende, om René tager med. Jeg ved ikke, hvad hans planer er. Jeg tror, at han tager med derind, hvis han kan klare det, og vi derefter tager til Jersie, så han kan komme til lægen - det kan vi nemlig godt nå. Så kan vi kigge forbi hans forældre på vejen hjem - cool nok. De skulle vist noget, men jeg ved ikke hvornår. Under alle omstændigheder er jeg i hvert fald den der er skredet i bad. Eller er på vej til at skride i bad. Hehe

tirsdag den 7. december 2010

It's christmastime!

Haha... René og jeg skulle hjem fra indkøb i dag, og pludselig, i vejkanten, midt i sneen, stod et lille plastic rensdyr. Haha. Det er sgu da genialt. Så René skyndte sig at tage et billede af det. Det er sgu komisk. Det er tydeligt at det er placeret sådan - og hvilken humor! Genialt. Jeg elsker det. Og jeg elsker dette billede!

Jeg har lige spist pasta med mozzarellaost og ketchup - gad simpelthen ikke at lave mad. Jeg skal bage boller her senere i aften - det skal nok være inden for den næste times tid, for det er ikke hyggeboller (haha - det lyder perverst) men boller, der skal spises i stedet for købt brød. Så det må jeg ligesom have have gang i. Jeg skal også snakke med CC - det har vi en aftale om. Plus at jeg skal have vasket op - ja, jeg er en travl kvinde. Hehe.

Jeg holder jo en uges pause fra blog.dk, og jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til at vende tilbage. Faktisk nej, men jeg ved godt, at når spærringen fjernes, går jeg ind og kigger. Og så er jeg addicted once again. Jeg tror, at jeg vil koncentrere mig mere om denne side, selvom jeg ikke helt regner med at sætte kommentarbokse på igen. Pyt med det. Jeg får aldrig kommentarer alligevel. Hehe.

Vejret har jo været skønt i dag. Solen har skinnet, og temperaturen har ligget på 0-punktet stort set hele dagen. Ingen minusgrader - det er skønt nok, men lige nu, der fryser jeg godt nok... Virkelig meget. Øv bøv. Jeg skal have snakket med Joseph om hun har set "Queen of the Damned", som hun fik i julegave. Jeg glæder mig sygt meget til at høre hendes mening om den film! Det er bare så helt utroligt spændende! Jeg må hellere skrive en sms til hende senere. Det vil hun nok også sætte pris på. Jeg burde faktisk også skrive til Hamid, men det bliver ikke i dag. Jeg er ikke sms-mester. Jeg hader at skrive sms'er. Menøh... Det er jo fremtiden. Jeg bliver nødt til det. Ellers er jeg jo håbløst bagefter... Det er jeg allerede i forvejen. Haha. Old hag. That's me.

Anyways; det har været en herrefed dag. Masser af hygge, afslapning, "chatning", snak, gåtur og om lidt bagning og opvask - it's all good, man, it's all good!

"YES MAN! Let's go for a ride, there's so many lanes that we could try"- seriøst, hør den! Den ligger på min sangliste - "Yes Man". LYT LYT LYT!!!

Lestat de Lioncourt

Yay for mig. Jeg har sovet længe. Jeg gik i seng igen, og sov helt til 12:15! Det var en dejlig lur. Det er sjovt, at når jeg sover, så svarer jeg på de ting, han siger i headsettet... Hehe. Jeg ved det godt selv, for jeg hører ham jo sige det. Men så engang imellem vågner jeg, fordi René siger "Det er altså '*' jeg snakker med".

Jeg drømmer om Lestat. Om, at han kommer og tager mig med. Ikke som i bøgerne, men som han er i "Queen of the Damned" - i Stuart Townsends version! Normalt, når jeg læser bøgerne, får jeg en trang til at blive Lestats. Jeg føler en trang til at blive Lestats følgesvend. Ikke som i "Wanna shag?" men mere som i "Jeg vil følges med dig". Jeg vil gerne være udødelig, sammen med René. Bare os to - forever and ever. Men det sker ikke, for selvom jeg tror på vampyrer og er rædselsslagen for dem, ved jeg, at de ikke findes rigtigt. Jeg er jo ikke sindssyg. Eller... Jo, det er jeg, men det er bare en irrationel angst. Nothing else. Men jeg vil kende Lestat de Lioncourt - især som han er i bøgerne...! Han er jo en fantastisk personlighed! Han er lige "my kinda guy" - igen, ikke som en "kæreste", men som følgesvend, en rigtig ven. For jeg elsker René og vil have ham som "mand" selvom vi er vampyrer. Men... Den slags er ikke noget for mig. Dels fordi jeg er bange for vampyrer, dels fordi jeg ikke vil miste folk omkring mig af alderdom gang på gang, dels fordi jeg virkelig ikke kan udstå smagen af blod.

Men... Det er som om jeg bliver trukket ind til Lestat, som om jeg bliver forført og "ægget" til at blive hans. Det er spændende, og jeg elsker at drømme om det. Især når jeg læser bind nummer 5, "Djævelens Discipel", som er den bedste i serien. Åh! Den bog er simpelthen så magisk! Anne Rice har virkelig skabt noget særligt med "The Vampire Chronicles". Det er fantastisk. Jeg elsker virkelig de bøger.

Ellers... Har jeg ikke pokkers meget at sige lige nu. Jeg skal ned og handle, det er ikke lysten, der driver værket, men det skal jo ligesom gøres. Jeg skal dog lige sidde lidt, jeg har kun været vågen i lidt over en halv time, der skal lige lidt længere tid før jeg tør at gå ned og handle. Epilepsien, you know.

Sleepyhead og G:/


Så, for satan. Kim har været sur i nogle dage, over at René sammensatte et raid mens Kim ikke var hjemme. Så nu har René trykket G:/ og har dermed forladt guilden. Han gider dem ikke længere. Som han lige har sagt: "Det er værre end Dallas" - så han spiller ikke i en guild længere. Ærgerligt, nu hvor Cataclysm lige er udkommet, og de skulle hygge sig med det. Så den tid er forbi - René siger at han ikke melder sig ind i guilden igen. At han fremover spiller alene - i hvert fald i et godt stykke tid, indtil han finder en god guild, Såøh... Vi skal nok ikke hjem til Kim & Majbrit nytårsaften. Psh.

De har en pæn tendens til at blande spil og den virkelige verden sammen, og vi kan godt regne med, at vi er bandlyst i den virkelige verden. René bliver muligvis smidt af TeamSpeak, og må bruge Skype, hvis han skal snakke med andre.

Ej, jamen... Det er næsten for komisk til at være sandt... Men det er det. Kim er simpelthen blevet tøsefornærmet igen, og nu vil han ikke spille længere, og René har fået nok og er skredet. Hold da op. Drama for alle 235 kroner! Haha... Det er utroligt så meget splid et ganske almindeligt computerspil kan skabe... Men... Ja. Nu spiller han, når han selv vil, og ikke på guildens raidtider. Det er okay med mig, for han var ikke glad i guilden. Jeg forstår ham godt. Han trængte til at komme væk. Jeg håber at han får mere glæde ud af spillet, nu hvor han er udenfor guilden, og ikke skal tænke på dem hele tiden. Det har gået ham på længe.

Når det er sagt: Dear God I'm tired... Jeg er lige vågnet, jeg burde gå i seng igen. Jeg skulle have været ovre på ejendomskontoret i dag. Det kom jeg så ikke. Hehe. Sleepyhead. That's me.

Queen of the Damned!

Jeg elsker bare denne film, "Queen of the Damned", som er en af højdepunkterne i filmhistorien. Den har måske ikke fået meget kredit - men den fortjener det. Både Aaliyah og Stuart Townsend leverer bare en genial præstation i denne film. Den er så utrolig cool og bare... Wauw, altså! Jeg synes at den er så freaking sej, at jeg slet ikke kan se den nok gange. Jeg må nok erkende, at denne gang, her til aften, er nummer 12. Jeg har simpelthen set den film 12 gange. Det er den film, jeg har set mest igennem alle de dvd/videofilm, jeg har haft igennem min interesse for film. Den er simpelthen så fantastisk, og jeg vil anbefale ALLE at se den. Billedet er af Akasha og Lestat - de to hovedpersoner. Sammen med Jesse, selvfølgelig, men hun er altså ikke helt lige på her. Dette er et promotionbillede.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan klare at se 2 film i træk, for ellers havde jeg måske lige tjekket den igen: Ej. Men eftersom "Cataclysm" (World of Warcraft) udkom her ved midnat, har jeg udsigt til en lang nat, og jeg kommer nok til at se en film mere. Jeg ville bare gerne lige reklamere for denne film, som ligger på top 3 over yndlingsfilm. De to andre er "The Crow" og "Girl, Interrupted" - geniale film! Sjovt, egentlig, at Johnny Depp slet ikke er med i nogen af dem? Han er jo min yndlingsskuespiller. Men han har lavet hundredvis af fede film, og jeg er sikker på, at han et eller andet sted har leveret en genial præstation - i hvert fald i "Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl". De andre Pirates-film er dårlige. Anyways; film som "Cry-baby", "Ninth Gate" (Åh! Elsker den film!!!) og "Edward Scissor-hand" er jo geniale!

Jeg tror, at jeg vil se en film mere. Hvilken, ved jeg endnu ikke. Jeg kører stadig på et rush efter at have set den mest geniale film. Jeg kan slet ikke anbefale den nok! SE "QUEEN OF THE DAMNED" - dammit! Det er den eneste vampyrfilm, som er cool og som er "rigtig", Det er den eneste fede vampyrfilm nogensinde lavet. I hvert fald af dem, jeg har set. Der er godt nok ikke tale om ret mange, fordi vampyrer er noget, jeg frygter - men jeg kan slet ikke falde ned igen, når jeg ser den. Selvom den er uhyggelig, skræmmer den mig ikke. Det er ikke en gyser, det er en genial kærlighedsfilm. Jeg elsker den. Elsker-elsker-elsker! Jeg må se den igen her en af dagene.
It's like an addiction...

mandag den 6. december 2010

Morgengrim - I'm loving it!

Okay, jeg er rar. Jeg sætter et billede af min morgengrimhed ind. Jeg græd i går, som en ægte tudemarie, og makeuppen klarede det ikke helt, hvorefter jeg gik i seng uden at fjerne den... This is me. Sådan ser jeg ud til hverdag! Haha... Jeg gider aldrig at fjerne makeup, fordi det er så sjældent at jeg har noget på. Totalt dårligt for både hud og øjenvipper, men... Jeg magter det som regel ikke. Hehe. Jeg er simpelthen så fæl.

Burde fjerne det og gå i bad. Men jeg har SÅ ondt i hovedet, jeg har taget hovedpinepiller, lortet virker ikke. PIS. Men jeg regner med, at jeg måske kan få blæst den væk, når jeg skal ned og handle. Tror ikke, at René går med i dag, og det er fint nok. Det generer mig ikke så meget... Haha.

Jeg kunne også vælge en lur og håbe at DEN fjerner hovedpinen. Det er som regel den mulighed, jeg vælger. Jeg elsker at sove. Sådan, for real. Det er skønt. Men jeg går ikke i seng nu, når René er hjemme om 40-50 minutter.. Det ville være for dumt. Men jeg har fandeme hovedpine, så det slet ikke er til at fatte... Jeg gør det nok også værre ved at høre høj musik, men... "Yes Man" er bare så fed!

Jeg er træt. Sådan, virkelig træt... Har slet, slet ikke fået søvn nok. Jeg skal under alle omstændigheder have en lur. Jeg burde have sovet mens René var til genoptræning. Men. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne jo godt skynde mig at få den ekstra halve time eller noget, jeg kan få? Jo, det tror jeg, at jeg vil gøre.

[indsæt titel her]

I dag er der ingen sne at skovle. Ikke endnu, i hvert fald, og det sner ikke. Men pyt med det. Jeg er fuldstændig høj på "Yes Man"-sangen! Den er simpelthen så multifed... Jeg er ked af, at det er et fiktivt band, som har lavet den - de burde fandeme lave et rigtig band, med de samme musikere/sangere. Zooey Deschanel kan jo sagtens synge - hun kan godt både spille skuespil og synge. Det burde hun. For den sang dér... Wauw.

Kim er vist sur på René igen, over noget i spillet, så det er ikke helt sikkert, at vi skal derop nytårsaften. Det er irriterende at Kim er så hidsig. Men vi bliver bare hjemme og hygger, hvis vi ikke tager derop. Det lader til, at vi generelt bare bliver hjemme hele december. Hehe. Uh, jeg glæder mig til jul. Det bliver en herlig dag! Det er simpelthen så cool.

I dag er dagens ønske i Ønske Boksen (Renés julekalender) enten massage foran WoW eller en dejlig fælles opvask. Men jeg vaskede op i går. Så alt efter, hvad jeg laver til aftensmad, så vælger han højst sandsynligt nummer 1. Hans pakkekalender er på et gavekort til "wellness" - en dag, hvor han bliver rigtig forkælet og kan få lige hvad han ønsker sig - en dag helt i hans tegn. Men det er et gavekort, der gælder frem til 24. december. Det er jo dejligt for ham - så kan han vælge massagen i dag, og så gemme wellness-gavekortet til en anden dag. Han er så dejlig. Min yndlings.

På onsdag skal jeg til KBJ. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal snakke med ham om. Jeg overvejer om jeg skal tvinge René til at tage med... Det er jo med bussen, så han siger nok nej. Men jeg håber alligevel. Jeg vil gerne have ham med. KBJ vil også gerne have ham med. Vi trænger til at snakke sammen... Også selvom jeg burde snakke med ham alene, KBJ. Men det er så rart at have René med - fokus bliver fjernet fra mig lidt, det er meget rart! Jeg føler at der skal et billede ind i dag, men... Hvilket? Jeg har ingen nye billeder... Typisk. Haha. Den må I have til gode.