Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 26. april 2024

Mental Health Day #03

 Okay, i dag skal vi snakke om hoarding, eller, som det hedder på dansk, hamstring eller bare samlemani. Mange af os har sikkert set de mennesker, der kommer ud til en hoarder for at hjælpe med at gøre rent, og finder ting i hjemmet, som har været væk i flere år - endda dyr, som er nået til det rådne stadie af deres død. Der er forskellige grader af hoarding, og der er disse virkelig ekstreme tilfælde, men der er også de mere "laid back" samlere, der bare bruger meget tid på at samle ting. Hoarding er relateret til både OCD (obssession compulsive disorder) og depression. Men det er en sygdom for sig selv, som har fået navnet hoarding disorder. 

Hoarding er tæt forbundet med angst. Det er stort set umuligt for en hoarder at skille sig af med noget fra deres stakke af ting, der virker ubetydelige for andre, uden at føle angst, stress og ubehag. Det er en personlighedsforstyrrelse, som kan ses helt nede i de små år, men som oftest starter i 15-års alderen, og vokser sig stor og stærk, hvis man ikke kommer i behandling. 

For behandling er mulig i denne sag. Det er muligt at overkomme hoarding disorder. I USA, hvor man regner med, at ca. 14 millioner af deres borgere lider af sygdommen, bliver folk, som kommer i behandling i en forholdsvis tidlig alder, og som virkelig gør en indsats, er recovery-raten et sted mellem 50-60%.

Det er de grundlæggende facts omkring denne disorder. Læg en kommentar, hvis du ønsker at vide mere. 

Nu rykker vi videre til næste del: mig. Jeg har samlet hele mit liv. Det første jeg kan mindes, at jeg samlede på, var brugte klippekort til S-tog og HT-busser. Jeg havde en stak af dem. De var ikke sat på display, men jeg tog dem frem og beundrede dem, når jeg havde et "øjeblik". Servietter har jeg også altid samlet på. Det gør jeg stadig. Jeg har en million pakker servietter, både åbne og lukkede. Servietter til fødselsdag? Got em. Servitter til halloween? Got em. Jul? Got em. Nytår? Got em. Ensfarvede, prikkede, stribede, store, små, mørke og lyse, sære motiver med vin og blomster, kranier og blomster, Minions, dude I have it all. Og jeg bliver ved med at  købe nye. Hele tiden. 

Og siden jeg var ret ung, har jeg ELSKET at pakke gaver ind. Jeg elsker det lort så meget. Jeg har gavepapir i massevis. Noget af det er ved at være 10 år gammelt. Men problemet er, at jeg ikke har det godt med at bruge det samme gavepapir flere år i træk...  Så jeg bliver nødt til at tilføje flere og flere.

Dette er noget af det. Jeg har omkring 10 ruller lige nu. Og hvad gør man, når man pakker gaver ind? GAVEBÅND! Jeg har også omkring 10 forskellige af de store ruller med gavebånd. Why? Cuz I love it. Papkasser er også lige mig. Jeg bestiller en vare. Den ankommer i en kasse. Naturligvis gemmer jeg kassen også. Hvad nu, hvis jeg på et tidspunkt selv skal sende en kasse, og det, jeg skal sende, har netop den størrelse? Så slipper jeg for at købe en kasse.Og lad os ikke glemme den største af dem alle: tomme emballager. Gemt, hvis nu de skal bruges igen.Og ja, jeg ville virkelig gerne have denne hylde til andre ting, men... You get what  you give, I guess
Men selvom jeg har alle disse ting, er jeg ikke en hoarder. Det gør naturligvis mere end ondt når René tvinger mig til at smide tomme papkasser ud, som har stået her i månedsvis, men jeg har ikke stakke af ting rundt omkring. Mine ting er organiserede. Jeg er en samler. 

Det var en kort en i dag, men hvis du valgte at læse med, så tak for det. Vi snakkes ved i morgen.

torsdag den 25. april 2024

"Har I en hamster?"

 Du kommer ind i et hjem, hvor du ikke har været før. Du kommer som sosu-assistent. Det første, du ser, når du kommer ind, er en sort kat, der byder dig velkommen på den bedste diva-facon. Du nusser hende lidt, og arbejdet bliver overstået. Du har set billeder af en anden kat, og spørger hvor mange vi har. Jeg svarer, at vi kun har den ene. På vejen ud, ser du disse to:

Du stopper op, kigger på dem og spørger "Har I også en hamster?" Akavet tavshed breder sig. En hamster. En freaking hamster, i en skinne som disse, når der er en kat der går løs i hjemmet?! Are you kidding me?! Jeg siger ikke, at jeg er klogere end andre mennesker. Jeg vil tro, at jeg ligger lige under, eller måske lige midt i gennemsnittet. Men de to legeskinner med kugler der er en halv hamster i størrelse pr styk, er ikke beregnet til en hamster. Og hvilken hamster gider at løbe den samme vej igen og igen? Hvis det var udviklet til hamstre, ville det være det mest mislykkede stykke legetøj ever. Den røde skinne ville hamsteren være nødt til at bakke i!

Det er ligesom når jeg har haft rengøring (tro mig, jeg er evig taknemmelig over, at kommunen har valgt at hjælpe os med rengøring, når nu vi ikke selv kan), men når jeg så kommer på WC efter de er gået, og ser flasken med wc-rens stå ved siden af toilettet i stedet for bagved, bliver jeg lidt irriteret. Og når jeg så tager den for at sætte den på plads, og det så viser sig, at låget slet ikke er sat ordentlig på, så wc-rens løber ud over mine klinker... no. I don't deal with that shit. Hvad hvis Bella kom og sniffede til den flaske og kom til at vælte den, og fik det på sine trædepuder? No more Bella in this life. Det er ikke supersvært lige at sætte låget på, når man har hældt rensen ned i toilettet. Det burde det i hvert fald ikke være. 

Nå. Det var bare et lille surt opstød jeg lige skulle af med. Jeg har fundet et godt emne til i morgen, synes jeg, når det er Mental Health Day her på bloggen. Jeg har glemt hvad nummer, men jeg startede i februar, så det må vel være #03... 

Sov godt, alle! Jeg håber at jeg kan sove, jeg er minus træt, og jeg har en tendens til at sidde oppe hele natten og sove min dag væk. What a bad idea.

tirsdag den 23. april 2024

The scent of Rikke

 Jeg har nu, efter at have tænkt over det i nogle dage, taget mig sammen og har fået sniffet til nogle forskellige parfumer. Jeg har været igennem alle dem, jeg har. Hvilket er disse:

DKNY "Be Delicous", Versache "Bright Crystal" & Davidoff "Cool Water"

Naomi Jon "Kiss Me", "Bite Me" & "Taboo"

Carven "Dans Ma Bulle", "SUPÆR ÆTHER", "ÆTHER XTRÆM"

Memo Paris "Marfa", Lancôme "Idôle", Ralph Lauren "Ralph's Club", Clean "Simply Clean", Clean "Rain".

Så, dette er alt, hvad jeg har. Både full size, de mere "small size" samt prøverne. De får nu alle en karakter, som jeg har givet dem efter et "snif". De får deres karakter (0-10) i den rækkefølge, de er sat ind her. Så vi begynder med "Be Delicious" (edp), som jeg har valgt at give 8. Den er en af de lette, den er ikke syrlig, men den er let. "Bright Crystal" (edt) er en mere luksuriøs duft, og den er også forholdsvis let. Jeg giver den 9. "Coolwater" (edt) er en meget let duft, som jeg ikke synes holder så længe. Men den er virkelig lækker. Den får 9. 

Vi rykker videre til Naomi Jon. Alle hendes 3 dufte er edp. "Kiss Me" vil jeg nok kun give 4. Den skulle være 'sød', men det synes jeg ikke den er. Den har bare en sær duft af shampoo eller rent sengetøj. "Bite Me" kan jeg faktisk bedre lide, den har lidt mere krop i sig, og derfor smider jeg en karakter på 6 efter den. "Taboo" har en duft der minder om pudder fra gamle dage. Ens bedstemors pudderdåse. Det er det, den dufter af. Det er ikke dårligt, men ikke fantastisk, og jeg vil nok give den 5. 

"Dans Ma Bulle" (edp) er ret kompliceret. Den har en lidt syrlig duft, men samtidig er den også forholdsvis tung. Den oser af penge. Og den får en karakter på 8 fra mig. "SUPÆR ÆTHER" er lidt mere tør i det, men stadig som at befinde sig i en botanisk have. Den er virkelig fantastisk. Jeg burde give den 10, men den er ikke perfekt, så den får 9. "ÆTHER XTRÆM" har en sødlig duft, som er en duft, jeg har lyst til at bade i. Der er ikke noget syrligt over den, hvilket jeg ellers foretrækker, men det virker for den. Den får 10, uden tvivl. 

"Marfa" (edp) er mystisk, den er dyb, blomstrende, den er velkommen i fullsize hvis nogen vil give mig en. Og jeg vil give den en karakter på 7. "IDÔLE" (parfume) er faktisk lidt mere syrlig end dem der ellers har haft bare lidt syrlig duft. Den er ikke specielt fremtrædende på andre områder, men den er virkelig god. Jeg vil nok give den 9. Jeg har lige prøvet den på mit håndled, og det er muligt at den rykker op på 10. "Ralph's Club" (parfume) er en syrlig maskulin duft. Det er også en unisex duft, men jeg kan godt lide den. Den har en duft af  sex. Den dufter af sex. Den får 9, men den er brøkdele fra 10. "Simply Clean" er meget 'clean', det en duft, som man gerne vil have at ens rene sengetøj skal dufte af. Den træder ikke frem på nogen måde, og er lidt middelmådig. Jeg vil give den 5. "Rain" er lidt på samme måde som sin forgænger. Der er ikke noget specielt spændende ved den. Derfor får den også kun 5.

Så en konklusion må være, at jeg har brug for at investere i ÆTHER XTRÆM og Ralph's Club. Det må komme på et senere tidspunkt! Jeg har planlagt hvad mine penge skal bruges på her til maj, og jeg glæder mig allerede ekstremt meget! 

Hvis du nåede hele vejen hertil: tak fordi du læste med, og husk at jeg værdsætter det utrolig meget. Jeg har igennemsnit 11-15 visninger per indlæg, og det er noget anderledes end i gamle dage, da jeg lå på over 1.000. Men som sagt; ingen blogger længere, og man kan ikke altid regne med at andre mennesker synes at det man har at sige er interessant. Og det er noget, man må finde ud af selv. Jeg har valgt at være glad for jer, som vender tilbage gang på gang, i stedet for at være ked af det over, at ikke mange finder mig interessant. Jeg er ikke et interessant menneske. Så I får alle et virtuelt kram, hvis I vil ha' det. Vi ses!

fredag den 19. april 2024

April Haul!

 Hello my BEAUTIFUL PEOPLE!

Så, hvad har jeg mon brugt mine lommepenge på her i april? Well, I shall tell you right now! Jeg har købt denne parfume, og dermed samlet en komplet trilogi af Naomi Jons dufte.

Jeg har duftet til dem alle sammen nu, men ikke før købet af dem. De er købt hver for sig, så det er 3 forskellige køb. Og sært nok har jeg ikke rigtig fundet ud af, om jeg egentlig kan lide nogle af dem nok til at have en begrundelse til at beholde dem, når jeg kan give dem til en anden - den eneste grund til, at jeg har dem stående fremme sådan her, er at de komplimenterer hinanden ekstremt godt. De er alle sammen ret tunge i det, synes jeg, men jeg er mest til mere citrus-agtige dufte. Friske og lette dufte. Jeg bliver nødt til at finde en, som jeg virkelig godt kan lide, så jeg har den og bare den. René har en, som han er virkelig glad for. Og han bruger kun den ene. En Hugo Boss. Men han har fundet en fra Calvin Klein, som flere har fortalt ham var udgået, så han har vist tænkt sig at købe den. Det har været hans yndlingscologne i årevis, men han løb tør allerede før han mødte mig i 2001, så jeg håber at han ikke bliver skuffet, når han køber den igen. Jeg tror at jeg vil foreslå ham at købe den mindste flaske som muligt til at starte med.

Nå, men selvom jeg holdt Astrids fødselsdag i marts, blev hendes ting betalt af penge, som jeg lånte af René. Og dette var de ting, som jeg købte:

Så en gul bordløber, lilla serpentiner, lyserøde servietter hvor der står "Happy Birthday" på, matchende paptallerkener, papkrus og guirlande (jeg valgte at placere stjernerne i guirlanden på bordet i stedet for på en snor), en ballonbuket med 6 balloner, et "Happy Birthday" skærf, et smukt diadem, og nogle små organza-poser, som jeg fyldte med Mentos med frugtsmag, som er Astrids yndlingsslik. Jeg har ikke dette med på billedet, men jeg havde købt et kagelys også. Det så således ud:
Det var sølvfarvet på bagsiden og brændte i under 10 sekunder, før Astrid pustede flammen ud, så hun fik det med hjem - hvad skal vi bruge det til, ikke? Der er intet som vi kan bruge det til. Det kan hun vel heller ikke, egentlig... Men jeg tænkte mig vel ikke om, da jeg pakkede tingene sammen til hende, da de skulle til at tage hjem.

Hendes fødselsdagsgave var ikke en del af april måneds lommepenge. Hendes fødselsdagsgave var planlagt til 300 kroner i marts, men det blev lidt mere end 300 kroner, eftersom vi valgte at købe denne taske til hende:

En JEVA skoletaske inkl. drikkedunk. Der er forskellige rum i tasken, blandt andet et rum til gymnastiktøj. Dette var den eneste skoletaske, hun ønskede sig. Det skulle være den. Jeg ved godt, at den teknisk set ikke hører hjemme i dette indlæg, men fordi jeg fik overtalt René til at vi skulle købe den til hende, følte jeg, at jeg virkelig gjorde noget, som var godt. Da jeg var barn, lige fra jeg startede i skolen, som Astrid jo skal i år, gav min farmor og farfar mig en ny skoletaske hvert år. Ny skoletaske og nye rulleskøjter fra BR. Jeg var en forkælet møgunge. Men Astrid fik så denne taske, der blev købt hos shop-tur.dk, og den var på tilbud, så inklusiv fragt, skulle vi af med 800 kroner. Så vi sparede 200 kroner, eftersom tasken normalt koster 1.000 kroner. Men den er også rigtig flot og avanceret. 

Men der var også lidt til mig selv (ud over parfumen). Min Goodiebox CRUSH ankom i denne uge, og der var dette indhold i:

Noget, jeg altid elsker at modtage, er øjenskyggebørster. Jeg har et hav i forvejen, men man kan aldrig få nok. Den, som er med her, er fra Tromborg. Der er en øjenskygge fra GOSH i en lysebrun farve, og der er en lipplumber fra Youthlab i en koral farve - jeg har aldrig prøvet en lipplumber før, og jeg vidste ikke, om det ville være noget for mig. Men eftersom den ikke gør noget - det er vitterligt bare en lipgloss - er jeg tilfreds nok med at have taget hul på den. Der var også en neglelak fra NAILBERRY, men farven er en, som vil få mine fingerspidser til at se ud som om jeg ikke får ilt nok, og at jeg er ved at dø eller er død og har været det et stykke tid. Derfor har jeg puttet neglelakken ned i min "giveaway"-box.

Okay, så lad os lige samle sammen. Parfumen blev købt hos parfumdreams.dk, festudstyret blev købt hos festogfarver.dk, tasken blev købt hos shop-tur.dk, men den kan findes flere steder, om ikke andet så på jevas egen side. Og du kan oprette et abonnement på Goodiebox og modtage en box hver måned, det koster ca. 200 kroner, der er en masse hud- og hårpleje i dem, eller du kan oprette et abonnement på Goodiebox Crush, som er en mindre box, der koster 129 kroner, og kommer hver 3. måned, med start i januar. Der er generelt set altid makeuprelateret ting i. Jeg tror ikke, at jeg har fået hud- eller hårpleje i en crushbox. Hvis du vil have begge dele, betaler du mindre for Crush (ca. 99kr), men den kommer stadig kun hver 3. måned, og bliver sendt sammen med den store. Fest og Farver har, udover en masse spændende festpynt og dekoration til alle anledninger, et stort sortiment af kostumer til både kvinder og mænd, piger og drenge. Der er også stor forskel på prisen - du kan købe noget billigt bras, eller noget, som rent faktisk er cool, som holder. 

Jeps. Men det var vist det hele for april. Næste gang du læser med, er måske i morgen, for jeg havde noget, jeg gerne ville af med, og ellers, så skriver jeg jo igen om en uge, når det er Mental Health Day. Jeg har ikke lige fundet på mit emne, men jeg tænker at jeg nok skal finde det helt rigtige for mig at skrive om. 

Hav en dejlig weekend!

lørdag den 13. april 2024

La la la la la

 Jeg har fulgt Dr. Todd Grande på YouTube i en del år. Da han startede, var han en tør, lille smule kedelig psykiater, som ikke ville give en diagnose. Det vil han stadig ikke, og det skal han heller ikke. Men det sidste år, hvis ikke to, er han begyndt at have de bedste thumbnails og punches. Tjek dette ud:

Det er en alvorlig, grim sag. Men du kan ikke sige at dette thumbnail ikke er genialt udtænkt! "Oh no he didn't, or Did'dy?" - Det er sjovt fordi han ikke længere bruger Puff Daddy, ikke engang P Diddy, men bare Diddy. I love it. Jeg har dog ikke set Dr. Todd Grandes video om dette emne, fordi jeg har set for meget af det alt for meget alle andre steder. 

Jeg så en video (også YouTube, hvor ellers) på Jarvis Jackson Gold kanal, og han snakkede om konspirationsteorier. Han havde specifikt fokus på en tiktoker med det geniale navn "QueenOfEverything". Det var det, denne blog-bruger skulle have heddet. Men det kan jeg jo ikke ændre nu. Der er en anden, der var klogere/hurtigere end mig. Så så jeg en video om Jojo Siwah fra FunkyFrogBait. Jeg kunne godt lide hendes video, jeg har ikke set hende før. Men jeg vil sige, at det var hendes navn, der tiltrak mig. FunkyFrogBait er et pissegodt navn. Jeg skulle helt klart have været mere kreativ. Jeg har noget, som jeg har tænkt over, men jeg er ikke helt sikker på, om jeg vil ændre det. Altså... Betyder det virkelig noget, sådan, i enden?

Sixteenleo bragte mig en video om en gut, der havde skrevet sammen med en kvinde, han var overbevist om var Katy Perry i 6 år. Det viste sig, at det (sært nok) ikke var Katy Perry, og MTV-holdet, som han kontaktede, tog ham med til England for at møde den kvinde, der havde udgivet sig for at være Katy. Det viste sig, at hun var en meget smuk - men lesbisk - kvinde, der havde absolut nul interesse i denne fyr. Hendes rigtige navn var Harriet, og hun havde skrevet på en profil et sted, at hun havde solgt sin sjæl til Lady Gaga, så hvis man ikke kunne lide Lady Gaga, ville hun sikkert hade en. Det fik mig til at tænke over tingene. Hvis jeg troede på "en sjæl" i mennesket, hvem ville jeg så sælge min til? Jeg tænkte over alle dem, jeg virkelig bare er vild med. Og jeg tænkte ikke længe. Jeg valgte Angelina Jolie. Hun er virkelig dygtig til sit fag. Hun er gavmild, venlig, smuk, hendes tatoveringer er flotte, hun virker som om hun er ekstremt ... Ekstrem. Jeg ville omgive  mig selv med Angelina hver eneste dag, hvis jeg fik muligheden. Men som man siger "Don't aspire to meet your idols". Eller noget i den retning. 

Men: det er lørdag i dag. Det betyder 3 ting: 

  1. Vi kan se de sidste to afsnit af "The Fall of the House of Usher"
  2. Vi kan spise franskbrødsmadder  mens vi ser dem
  3. Vi kan spise wienerbasser bagefter, hvis vi vil (har 2 fastelavnsboller i fryseren)

Det betyder også at når vi har set den serie færdig, skal vi finde noget andet, og jeg tror at jeg hellere må gå på opdagelse så jeg er forberedt inden frokosttid. 

Hvis du nåede hertil, siger jeg mange tak!

fredag den 12. april 2024

Married Life For Mere Mortals #06

 I går faldt jeg. Jeg faldt fordi jeg har epilepsi, JME, og jeg gik på wc lige efter jeg vågnede. Jeg faldt på vejen tilbage. Så lang jeg var. Der gik ikke 5 sekunder før både René og Bella var hos mig. Og René prøvede, det gjorde han virkelig. Men jeg kunne ikke komme op. Jeg faldt på knæene, og jeg skulle om på knæene og bruge dem for at komme op. Men alle steder der skulle glide sad fast, og alle steder der skulle sidde fast, gled. Så René gav alt hvad han havde i sig, men efter næsten halvanden time, måtte han give op. Til sidst kom jeg halvvejs op, og han BAR mig næsten op i sengen. René er førtidspensionist på grund af sin dårlige ryg, og han tager stærke smertestillende for det. Men han havde ikke taget noget dér, fordi det fungerer ikke sådan. Men jeg vejer dobbelt så meget som han gør. Og alligevel gjorde han alt det for mig... Og Bella kom og eskimo-kyssede mig lidt som opmuntring, hun er så sød når det slår hende. Af og til, når man har virkelig dårlig mave, og man af åbenlyse årsager er nødt til at have døren til wc'et lukket, ligger hun altid på den anden side og opmuntrer en med sit kattesnak og poter der bliver stukket ind under døren. Jeg ved ikke hvorfor, men Bella prøver ofte at trøste en, hvis man viser at man er ked af det. Så kommer hun hen til en og lægger sig. Det gjorde Emma ikke. 

Men jeg er, på dage som i går, utrolig taknemmelig for at have en mand som René, og en kat som Bella, i mit liv. Han påtog sig endda de aften-opgaver, jeg har i går. Han gav Bella aftensmad, og han ordnede hendes bakke. Det var en stor hjælp. Han er en virkelig dejlig mand. Jeg ved godt, at jeg ofte bliver irriteret over hans pis, men når alt kommer til alt, så gør han aldrig noget for at pisse mig af eller for at skade mig. Alt hvad han gør eller siger til mig, er gjort eller sagt med kærlighed. Jeg elsker ham så meget, men jeg kan ikke udtrykke min kærlighed til ham på samme måde. Det er jeg ked af. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan det. 

Jeg er nok typen, der giver gaver til dem jeg elsker, hvor René er typen der siger det. For René siger det stadig, efter 16 år, hver eneste dag, og der er ikke en eneste gang, hvor jeg har hørt tvivl i hans stemme. Jeg tvivler ikke på ham overhovedet. Den mand elsker mig. Og hvis bare jeg engang imellem kunne huske at sige det til ham før han siger det til mig - det ville betyde så meget for mig. Måske vil det også virke mere betydningsfuld for René end bare et "Jeg elsker også dig"?

I dag har jeg en ret slem hovedpine. Derfor bliver dette indlæg ikke så langt. Men der er heldigvis ingen regler for, hvor lange mine indlæg skal være. Jeg håber at du også har en eller flere i dit liv, som du værdsætter, og som føler det samme for dig. 

Dette indlæg i denne serie kommer i dag, fordi min april haul først sker i næste uge. Så  jeg har byttet om på dem. 

Men hvis du ønsker at læse videre på mine opdagelser i ægteskabet, kommer 

  •  Married Life For Mere Mortals #07 d. 03/07-2024
  • April Haul d. 19/04-2014
  • Mental Health Day #03 d. 26/04-2024
  • Bog/film/tv-serie anmeldelse d. 01/05-2024

Hvis der sker nogen ændringer, skal jeg nok lige opdatere dig, men jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt. 

Tak fordi du læste med. 

fredag den 5. april 2024

Married Life For Mere Mortals #05

 I dag vil jeg gerne drøfte det der med at "skride ind" når det er nødvendigt. René har en tendens til at sige sin ærlige mening, og der er ikke et tidspunkt der er bedre end noget andet. For at sige det mildt: hvis du fylder for meget i køen i supermarkedet eller har taget en utidig unge med, så er han ikke bleg for at kommentere det. Ofte har jeg været nødt til at tale ham til ro med ting som "synes du virkelig at det er værd at komme i fængsel for, så mig og Emma/Bella skal være alene?" Det plejer at hjælpe. Der var engang, hvor en gut havde formet en pistol med sin ene hånd, og holdt den op mod sin tinding, henvendt til René. Vi begyndte at køre hurtigere og hurtigere, og da vi nåede op til det næste røde kryds, holdt gutten der. René sprang ud af bilen og hen til den gut, åbnede døren i passagersiden og råbte noget, jeg kan ikke huske hvad, men i det samme blev det grønt for ham, så han drønede væk med en åben dør, og René kom tilbage, vi kørte videre, hjemad, men han snakkede om ham der hele vejen. 

Det er dog ikke altid den slags "meninger", han har. Der kommer sygeplejersker her i vores hjem, og jeg bryder mig ikke om, at det er så mange forskellige mennesker, der kommer. Men René, som ikke ser særlig mange mennesker, elsker at sludre med dem. Og af og til har de bare ikke tid. Så plejer jeg at give hans hånd et klem. Så ved han, at det er på tide at klappe kaje og move along. 

Andre gange, som i går, da hans ven ringede for at ønske ham tillykke med fødselsdagen (selvom han først har fødselsdag i dag), føler jeg ofte at det er på tide at skride ind. Når denne ven ringer, lad os kalde ham  "K", kommer de op at skændes, fordi K ofte snakker om emner han ikke ved noget om. Og i går var der en meget ophedet debat om, hvorvidt alkoholisme er en sygdom. René holdt stædigt fast i, at det er det. K sagde, at det var et valg man tog, og var et tegn på styrke, hvis man kunne stoppe med at gå ind i butikker og købe alkohol. Han sagde at man aktivt deltog i at gøre sine valg dårligere ved at vælge med at drikke, og der jo i virkeligheden ikke er nogen der ønsker at være alkoholiker. Det var totalt åndssvagt, de ting han sagde. René har haft alkoholikere i familien, så han kender lidt til det. Desuden ved alle sgu da, at afhængighed ikke er noget der bare kan styres af ens personlige valg. Jeg skulle lige til at kalde på ham  og lade som om jeg havde brug for hjælp, men så begyndte de at snakke om noget andet. 

Men jeg er også slem til den slags af og til (ofte). Derfor tager René min telefon nogen gange,  og holder den til jeg er kølet ned. Dette gælder mine samtaler med Hamid. Det er meget rart have en sikkerhedslinje, for det sker ofte, at jeg bliver ekstremt sur på Hamid, bare fordi vinden blæser den forkerte vej. 

Jeg finder at det er godt at vi kan supplere hinanden. Hvad med dig og dit forhold? 

Tak fordi du læste med. Næste upload i denne serie er allerede fredag i næste uge. Hav en dejlig weekend! Personligt skal jeg i dag fejre Renés 48. fødselsdag.

torsdag den 4. april 2024

Begejstring!

OMG!

I don't give a HOOT if I'm the only one in the world who loves this movie! This is so great! Love it!

"IT'S NOT ME YOU SHOULD FEAR!" 

That's right, girl, hold your head up high and tell them bitches to move along! Can't be holding you back. 

Hehe. Jeg har allerede set den 2 gange, begge gange sammen med René, som også elsker den. 

Og hvad er det der sker med Beyoncé og hendes "Cowboy Carter"? Jeg mener... Det album har nogle seriøst fede sange! Den nye tekst til Jolene er bare *chefs kiss*, og sange som "Ya Ya", "Bodyguard" og "Daughter" (jeg er særligt imponeret over hendes sang i den), selvfølgelig "Texas Hold 'Em", "Just For Fun" og for slet ikke at tale om "Ameriican Requiem"... Jeg har allerede lyttet til det album flere gange. Den nye lyd er så cool, og for engangs skyld synes jeg rent faktisk at hun beviser at hun virkelig kan noget med sin stemme. HAIL BEYONCE!

Jeg sidder med henna i ansigtet lige nu, og venter på at der kommer en dame og tager mål til mine nye støttestrømper. Jeg har tænkt mig at forklare hvorfor det ser ud som om nogen har slået en våd prut i mit ansigt. Sidste gang det skete, havde jeg glemt at jeg havde det på, og der var en, der gik og gjorde rent, og jeg havde det der på. Haha. PINLIGT. 

Thirsty... Så thirsty... Jeg må have noget at drikke, men jeg kan ikke magte at rejse mig lige nu. Jeg venter lige 5 minutter, så passer det nok med at jeg skal på wc. 

Ved I hvad jeg gjorde i går? Jeg lavede aftensmad! Det har jeg ikke gjort i dagevis, og jeg var rigtig doven, så jeg kogte fusili i min pastakoger i mikroovnen. Ha! Shut the fuck up, it's cool. I love it!

mandag den 1. april 2024

*LOTS OF SPOILERS* THE WATCH

Så, i dag skulle vi have snakket om den bog, jeg er i gang med at "læse", men jeg har ikke engang fået læst en tredjedel, tror jeg. Den er god - jeg har bare ikke haft plads. Derfor anmelder jeg i dag en film, jeg har set. Og jeg siger med det samme:

LOTS AND LOTS OF SPOILERS IN THIS ONE!

 

The Watch er en sci-fi action komedie som udkom 2012. Historien er centreret omkring Evan, som har gjort det som sin personlige mission at være venner med alle i byen. Evan (Ben Stiller) er manageren i den lokale Costco, og da hans nattevagt møder ind og fortæller Evan, at han har klaret prøven, og at han nu er en amerikansk statsborger, siger Evan til ham, at han gerne må drikke lidt sodavand og spise lidt chips, og at Evan nok skal betale for det. Men Eduardo dør på tragisk vis allerede denne nat, da han bliver angrebet. 

Evan møder ind dagen efter og ser et kaos af politi og ambulancer. Han finder ud af, hvad der er sket, og fordi politiet ikke vil gøre noget ved det, vil Evan oprette et vagtværn i byen. Der ender med at være 4 mennesker i denne gruppe, som oven i købet får disse fede uniformer. Vi taler naturligvis om Bob (Vince Vaughn), Franklin (Jonah Hill), og til sidst, men ikke mindst, Jamarcus (Richard Ayoade). Alle 4 mænd har hver deres årsag til at være med i gruppen. 

Evan vil have et nabokvarter, som er sikkert for alle at færdes i. Bob vil have et nabokvarter, hvor han ikke behøver at overvåge sin datter. Franklin har villet været en del af politistyrken i evigheder, men kan ikke komme ind. Han føler at The Neighborhood Watch er en selvtægtsgruppe, endda en milits, og Jamarcus vil bare gerne have slikket sine testikler af to asiatiske kvinder.

Der er naturligvis en masse problemer. Evan  kan ikke få børn, men det ved hans kone ikke, og de prøver hele tiden, tager ægløsningstests, sørger for at have sex på de helt rigtige tidspunkter, og faktisk bare når som helst. Men Evan prøver at undgå sex for enhver grund han kan finde. Han vil ikke have at hun finder ud af, at han ikke kan få børn. Bobs kone er ikke tilstede. Hun er ude at rejse, eller sådan noget, så Bob står for den daglige opdragelse af deres datter. Deres teenagedatter, som måske ikke ligefrem er løs på tråden, men som har en kæreste, som Bob absolut ikke kan lide. Og Chelsea og hendes far har ikke et easy-going forhold. De skændes  højlydt, smækker med dørene og er i det hele taget meget bramfri. Franklin bor hjemme hos sin mor, og han virker ret indebrændt over det hele. Både politisituationen, men også at han er nødt til at bo hjemme. Han er klar til at slås. Jamarcus har ingen baggrund. Han dukkede op en dag, var lige flyttet ind, og ville gerne være med i Evans gruppe, både for at møde venner, men også for at måske få sin drøm om at få sine testikler slikket på af to asiatiske kvinder bragt til live. 

De kører rundt for at finde ud af, hvad der sker i nabolaget. Og der sker ikke noget. Ikke før de afleverer en dreng på politistationen fordi han har "ægget" et hus, og de føler sig helt høje, og de kommer kørende på en lille mørk vej, hvor de sidder og synger. For pludselig kører de ind i noget. De finder ud af, at de har ramt en gut som har båret rundt på en blæksprutte, og de finder en stor bowlingkugle af metal. Det viser sig at være et slags våben, og de tilbringer hele aftenen med at eliminere ting og køer. Men så sker det. Det viser sig, at der er et rumvæsen. De skyder det i  hovedet, og så tager de det med hjem til Bob i hans fancy mancave. Og så tager de et kæmpe læs billeder, hvor de poserer med dette døde rumvæsen. Desværre er rumvæsenet ikke dødt, og da det tårner sig op og siger "Vi er allerede i blandt jer", bliver gutterne fra vagtværnet superskræmte. For hvem er rumvæsener og hvem er ikke? De sidder i Costco en hel dag og bare stirrer på kunderne mens de snakker om hvor meget de ligner rumvæsener. Oven i det, har Evan fået en ny nabo, som går unaturligt meget op i hans hud, og Evan frygter at han vil tage hans hud. Han har trods alt lige set sin nabo købe 500 pakker batterier.

På et tidspunkt sker det, at de bliver uvenner. Bob har fundet ud af, at Chelsea er ved at komme i problemer til en fest, og han vil have, at de skal tage hen til den fest. Evan vil have at de skal blive uden foran hans nabos vinduer for at finde ud af, hvad der sker i det hus. Bob og Evan diskuterer om hvem der har ret. Jamarcus bliver hos Evan, men hvad med Franklin? Bob og Evan står og kalder på ham fra hver deres side, og det er vitterligt som om han er en hund. Til sidst vælger Franklin at køre med Bob. Pludselig står Evans nabo bag ham, og han inviterer dem indenfor. De er noget skeptiske. Han leder dem hen til kælderen, og de alle 3 træder ind på trappen. Naboen låser døren bag dem. Heldigvis er det ikke en masse rumvæsener, men bare en masse mennesker, som har sex - og batterierne var til diverse former for dildoer. Evan vælger at gå, eftersom han har en kone derhjemme, men Jamarcus vælger at blive. Især da to asiatiske kvinder kommer hen til ham og spørger om de må slikke hans testikler. Han indkalder herefter til møde. Noget, som alle parter ikke er helt lige villige til. Han insisterer. Det viser sig, at Jamarcus er et rumvæsen, og at han har viden om, hvad der kommer til at ske inden for de næste timer. Men fordi han har prøvet the sweet, sweet nectar of lovemaking, føler han, at han er nødt til at redde dem. 

Jeg synes, at jeg vil lade slutningen være spændende og ikke afsløre mere. Jeg ved ikke, om den bliver streamet nogen steder. Hvis den gør, så se den. Det er en virkelig fed film, og den får 10 ud af 10 RSP's af mig. Seriøst. Se den. Jeg købte den på dvd for mange år siden, og jeg har set den mange gange. It never gets old.

lørdag den 30. marts 2024

Mental Health Day #02

 Dette upload er en dag for sent fordi jeg er syg. Jeg beklager.

Men i dag kommer vi til at tale om selvskade. Det er noget, jeg har dyppet fingrene i. Oven i købet i alt for mange år. Jeg var vist omkring 13, da det skete første gang, men dengang var det ikke sådan rigtig fordi jeg forsøgte at "cope" med noget. Jeg havde en trang til at gnide mit ansigt op ad vores træskur, bide i mine knoer osv, fordi det gav mig et "look" jeg kunne lide. Alt det "girly stuff" var for meget til mig. Det skulle se ud som om jeg var sej. Og de røde knoer så bare ekstremt godt ud på mine ekstremt hvide hænder. 

Men da jeg begyndte at skade mig selv med vilje for at fjerne fokus fra alle de indre smerter, jeg havde, eller tomhed, hvad vi nu vælger at kalde det, var jeg 15 år. Og det, jeg valgte at gøre, var ikke for sarte sjæle. Derfor vil jeg ikke skrive her, hvad det var. Denne blog er ikke aldersbegrænset, og jeg ønsker ikke at give nogen unge mennesker gode ideer. Jeg havde personligt aldrig lært om selvskade før. Jeg havde aldrig læst om det, og eftersom det var i 1996, var der ikke de helt store internetmuligheder for at søge om det. Jeg følte at jeg var alene, og at jeg på indersiden var et bundløst hul. Tomhed. Det føltes forfærdeligt. Og dette var den eneste mulighed jeg havde. 

Der dog et problem med selvskade, og hvis du har prøvet at gøre det selv, så kender du til det. Når du skader dig selv, får du et såkaldt "rush", og du ved, at du er nødt til at gøre mere skade næste gang. Det er ikke kun i starten, det sker. Det er noget, der fortsætter. Noget, der eskalerer. Fordi ens hjerne kan sagtens registrere de kemiske reaktioner der sker, når du skader dig selv, men samtidig gør din hjerne også det, at den gør alting værre ved at blive immun overfor netop den smerte. 

Det kan være så svært at komme ud af den slags igen. Og mange falder tilbage gang på gang, når de møder modstand. Der er ikke andet at gøre end at hoppe op på hesten igen. Folk tænker "Hvorfor stopper hun ikke bare?" Disse mennesker har naturligvis ikke selv prøvet at have en afhængighed. For hvorfor stopper de ikke bare med den afhængighed de har? Hvad det så end er? Jeg har 3 afhængigheder, som jeg ikke kan komme ud over: Coop Cola Light, frugt og is. Uden de ting kan jeg ikke leve. Og folk har det lidt sådan alligevel "Hvorfor stopper du ikke bare?" Jamen, så stopper du med at drikke vand fra den sidste nye termokop, ikke? Stopper med at købe modetøj og stopper med at dyrke yoga eller løbe en tur hver morgen? Du stopper naturligvis også med at spise sundt, ikke? Hvem har sagt at du skal have 3 måltider om dagen? Personligt spiser jeg kun 1, maks 2. Så... Men selvskade er en dårlig vane, som rygning, vaping eller bare druk i weekenden. Alligevel tager det ofte terapi at komme ud af det.

Man kan ikke gå ned på apoteket og købe et "anti-selvskade-plaster". Den, der opfinder det, kommer til at tjene kassen. Hvordan du end har valgt at gøre, for der findes mange forskellige måder at gøre det på, så vil jeg sige til dig, at du ikke er alene, og at du altid kan finde en, der har det som dig. Og du har altid mulighed for at spørge om hjælp. 

Er du ikke en, der benytter sig af selvskade som coping-mekanisme, men som f.eks. er pårørende, så vil jeg sige dette til dig: Lad være med at dømme. Det kunne lige så godt have været dig. Støt, løft op og hjælp den sårede person til hjælp. Vær ikke bange for at tale om det, men du skal heller ikke bære for meget på dine skuldre, da det kan trække dig med ned.

Det er altid bedst med terapi. En psykolog kan være dyr. Men man  kan af og til få støtte til betalingen fra kommunen, og måske er det, der skal til, "bare" en håndfuld samtaler, og så kan du være på f.eks. antidepressiv medicin som enten substitut eller supplement. Antidepressive præparater giver (generelt, de er alle forskellige) de helt store bivirkninger, og de er ikke sindssygt dyre. En konsultation hos en psykolog koster omkring 800 kroner uden hjælp fra kommunen.

fredag den 22. marts 2024

Married Life For Mere Mortals #04

 Rigdom. Eller mangel på samme. Noget af det første René og jeg gjorde, da vi blev gift, var at få en fælles bankkonto. Jeg havde gæld til op over begge ører. Det havde  René ikke. Men han hjalp mig med at betale alle 200.000 kroner af. Hver eneste måned betalte vi 2.500 kroner af på det lån. Det var svært, vores pengesituation var stram. René var på kontanthjælp, og jeg fik førtidspension. 

Da vi var nede og skylde omkring 32.000 kroner, fik vi 30.000 kroner af Renés mor. Vi snakkede lidt om, hvad vi skulle bruge pengene på. Til sidst blev vi enige om at smide alle 30.000 kroner ind på afbetalingen af det lån, så det kunne komme ud af verden. Og da det var væk, spredte der sig en virkelig stor lettelse. Vi har ikke lånt penge siden. 

Til gengæld kunne vi klare at spare penge op, så vi havde en ret stor opsparing på et tidspunkt. Vi valgte at købe en ny seng, fordi den, vi havde, gik i stykker midt om natten. Så 2 nye elevationssenge - det var dejligt. René har stadig sin, men den virker ikke længere. Jeg har ikke min, eftersom jeg sover i en hospitalsseng. 

Men da vi fik styr på vores økonomi, blev vi enige om, at det der med at give gaver til hinanden var omsonst, fordi det er fælles penge. René har tolereret at jeg har købt monsterfede gaver til ham alligevel, og han har også købt gaver til mig. Som var monsterfede. Men i år har jeg fundet ud af, hvorfor han synes at det er acceptabelt: Jeg har ikke andre end Bella og Astrid at give gaver til. Han kender mit behov for at give, og han accepterer det. 

Det  meste af vores forhold har René ikke rigtig sat sig ind i vores økonomi, og er kommet til mig, når han skulle vide om vi havde råd til en ting, han gerne ville have. Men der kom den dag, hvor han blev træt af, at jeg ikke altid gav ham den respekt tilbage, og fortalte ham når jeg købte ting. Han sagde at jeg gik for meget op i at bruge penge, og at lægge budgetter hver måned, så jeg kunne vide hvor mange penge jeg kunne bruge. Så jeg opgav alt der hed penge. 

René tager sig af det nu. Han roder med banken, pengene og flytning af penge mellem kontierne. Vi har en del. Vi har vores nemkonti, vi har vores fælles grundkonto, vores fælles betalingskonto, og den konto, hvor vi sætter penge ind til Astrid. Så det er 5 konti i alt. Det er en del. Men betalingskontoen og Astrids børneopsparing ordner sig selv. Han skal bare ordne resten selv. 

En dag foreslog jeg, at vi kunne spare sammen og have hver vores opsparing. Sætte 500 kroner af hver måned, og bruge dem eller lade være. René tror at jeg er ked af, at jeg satte beløbet til 500 kroner, og at jeg bruger for mange penge ud over. Men det er faktisk noget, der hjælper mig. 

Det kan være svært at styre sin trang til at købe løs af ting, når man er vant til at kunne sidde og bare købe løs uden egentlig at behøve at stå til ansvar for det. Så for mig er grænsen på 500 kroner en rar ting. Det gør, at jeg bedre kan finde ud af, hvad det er, jeg præcis gerne vil have. Og det samme for René. 

Han gør et godt stykke arbejde med de penge, og jeg er glad for, at jeg lod ham overtage det hele. Alt ansvaret er virkelig væk fra mine skuldre, og det er en kæmpe lettelse. Når man er vant til at blive tynget ned af økonomiske spørgsmål, og man så ligepludselig slipper... Fantastisk. Vi har aftalt, at jeg skal "holde mig væk fra Netbank", og det gør jeg i det store hele også, medmindre der er en pakke, jeg mangler, som ikke er dukket op, og som jeg lige skal tjekke om de har taget betaling for. Af og til giver jeg den videre til René.

Det er rart, at man kan samarbejde om tingene på denne måde. Det lyder ikke som samarbejde, det ved jeg godt, men det er det for os. For mig er det mindre stress, og derfor en reduktion i farerne for at jeg bliver mentalt ustabil, og for René er det at han ved hvad der foregår, og samtidig ved at hans hustru er okay. 

Jeg synes i øvrigt at det er så dejligt, at når han ringer rundt til folk på mine vegne, at han så altid kalder mig for sin "hustru" i stedet for "kone". Af ukendte årsager gør det mig lidt stolt - fordi herhjemme bliver jeg kaldt alverdens ting. Han cirkulerer mellem "Musen" og "Swamphag" (det sidste er vist fra en film/serie han har set). Jeg er også "Bitch" og andre ting som det, men forleden da jeg gik forbi døren ind til soveværelset sagde han "Hej skattepige". Normalt bryder jeg mig ikke om at blive kaldt for en pige, fordi jeg er en grown-ass adult woman (a proud nubian princess wannabe), men jeg kom til at smile og lige i det øjeblik røg der 10 år af min alder. Han plejer at pifte efter mig, når jeg går forbi. Han er så sød. Jeg burde nok lave frokost nu, eftersom klokken er 17:40. Men jeg har sovet en dejlig lur. 

"Moralen" i denne historie er: hvis man kan være fælles om en ting, er det virkelig rart. Opvask, madlavning, økonomi, indkøb - you name it. Hvis man ikke kan, og man i stedet deler det op, så den ene har de pligter, og den anden har resten - så er det lige så godt. Her står René for pengene, han går ned med skraldet og han køber ind. Han giver mig støttestrømper på, hvis jeg ikke magter at sygeplejerskerne kommer, og han hjælper  mig med min personlige hygiejne, hvis jeg har brug for det. Jeg sørger for at pakke skraldet, så det er nemt at tage med (det bliver gjort 1 gang om ugen), jeg laver mad, sørger for opvasken, ordner Bellas bakke, jeg køber ind på nettet, så René ikke skal bære så mange ting hjem, jeg står for medicinen (sygeplejerskerne  mente at jeg havde styr på det), og jeg skifter hans plaster. Jeg hjælper René med hans personlige hygiejne, hvis han har brug for det, og hvis han har virkelig brug for at tisse mens jeg sidder på toilettet, så holder jeg gerne hans tisse-beholder mens han tisser i den, så der ikke kommer tis overalt. Hans tisbeholder er en 2-liters sodavandsflaske med toppen skåret af, som vi "lavede" på et tidspunkt hvor han havde så mange smerter hvor han ikke kunne komme ud af sengen. Så hvis det bare var en tissetår, så hentede jeg den beholder, og så kunne han tisse i den, hvorefter jeg hældte indholdet i wc'et og skyllede den og satte den til tørre. Så vi deler tingene op sådan meget fair, synes jeg, og jeg er glad for, at det er sådan. Jeg er glad for, at René føler at det er okay at kalde på  mig når han har været på toilettet og lave nummer to, så jeg kan se om "den" ser normal ud, fordi han selv er i tvivl, og at jeg ikke synes  at han er klam fordi han viser mig sin afføring.

Men som jeg har nævnt før: Vi er altid sammen. Vi bor vitterligt i samme lejlighed 24/7, og har gjort det i ca. 16½ år nu. Det er en del. Og det er godt. 

Tak fordi du læste med. Du kan finde næste episode lige her d. 8. april, men inden da kommer der endnu en saga på Mental Health Day om en uge, d. 29. marts. 1. april starter vi april op med  - ikke en boganmeldelse, fordi jeg har været sløv og ikke lyttet til en bog - en anmeldelse af en film, som er virkelig god. Hav en dejlig weekend!

onsdag den 20. marts 2024

BLASFEMI!

Eller... Det troede jeg. I 1994 udkom "The Crow" med Brandon Lee. Han døde under indspilningerne af filmen, gav det noget ekstra til filmen, ved jeg ikke, men den film var fucking magisk. Jeg elskede den film af hele mit hjerte. Jeg syntes at Brandon Lee var "en steg", og han var en af dem, der hang på min væg. Jeg har filmen på dvd, og jeg har set den mange, mange gange. Da jeg hørte, at de ville lave en genindspilning af den film, sank mit hjerte. Jeg tænkte vitterligt, at det var at begå en kriminalitet mod Brandon Lee. Jeg tænkte "No way in hell I'm gonna se that shitty ass movie". 

Men... Jeg har set traileren til den nye "The Crow", som udkommer her til sommer. Der er naturligvis ting, som er fælles for de to film, men det er temmelig meget bare selve sagaen om hvordan krager bringer sjæle til de dødes rige, og tilbage igen, hvis... you know the story. Intet i den trailer, som jeg har set,  minder om Brandon Lees film. Jeg har ikke læst den oprindelige tegneserie, og jeg ved ikke, hvilken en af dem, der holder fast i tegneserien mest (er det overhovedet en sætning?)

Den nye virker mere rå, den virker mere "up to date", men der er gået 30 år. Den burde være mere  "up to date". Men er det noget, man rent faktisk foretrækker? Ozzy og ... Er det Post Malone... leverer en virkelig god sang. Jeg kunne sikkert godt finde ud af, hvad det er for en sang, hvornår den er fra, om den er ny eller ældre. De lavede jo musik sammen da Ozzy udgav sin plade "No Ordinary Man". 1994-filmen virker "moody", den virker følelsesladet og den virker ægte, på en tegneseriemåde. Den nye er på langt flere punkter en actionfilm, og der er vist ret meget blood & gore i den. Men den ser god ud.

Jeg tror, at jeg muligvis sætter mig til at se den en dag. Det værste der kan ske er, at den ikke er god og at jeg har spildt min tid.

søndag den 17. marts 2024

Det er en utilgivelig fejl og Avil er udødelig

Okay. Jeg er nødt til at få dette ud af mit system. Jeg så en video på YouTube i går, som hed "Explaining Courtney Love Lore", uploadet af Rae. Hun sagde på et tidspunkt dette: 

"She is seen with like, uhm, Pamela Anderson and Avril Lavigne, which is one of my favorite photos of all time." 

Okay, hun siger dette. Og viser denne collage med billeder af Courtney og Winona Ryder, Courtney og Drew Barrymore, Courtney og Paris Hilton, Courtney, Avril Lavigne og... Pamela Andeson?

Det, jeg har skrevet på billedet, er "Rae", og lige over pilen mod højre, står der "One of Rae's favorite photos of all time". Jeg er ret sikker på, at Pamela Anderson ikke er med på nogle af disse billeder. Og jeg er villig til at vædde en milliard kroner på, at Anna Nicole Smith er. Også selvom jeg ikke har en milliard kroner, og ikke engang tæt på en million. Jeg har faktisk ikke engang 100 kroner, fordi jeg har brugt alle mine penge. Men det billede er ikke af Pamela, Courtney og Avril, og hvis det "bare" var en fortalelse, så okay, men lige præcis i denne sag... Anna Nicole havde et ret tragisk liv, hvilket Pamela ikke har, selvom hun har haft et ret tumult liv. Men hun er ikke død, hun lever stadig og er glad og tilfreds med sin tilværelse. Anna Nicole er død. Avril er lidt af en særling. Da hun kom frem tilbage i 1999, var hun meget "tomboys-ish", hvor hun her de senere år er blevet mere feminin. Men se disse to billeder. Jeg har fundet to, der allerede var sat sammen, og dette var de mest tydelige, jeg kunne finde. Så de er lidt grynede, og det er jeg ked af.
Så, jeg ved ikke, om hun har fået lavet noget. Men i betragning af, at der er gået 17 år, er der stort set intet at se. Okay, man kan ikke se, at der er 17 år imellem disse billeder, what so ever. Måske er hun en af "dem". "Dem" being Nicolas Cage, Keanu Reeves og hvem der ellers er mistænkt for at have levet i flere hundrede år, fordi der eksisterer billeder fra 1800-tallet af mænd, som har virkelig mange træk tilfælles med mænd som f.eks. Cage og Reeves. 

Okay. Det er min rant for i dag. Det er søndag, ugens sidste dag, og jeg er træt. Virkelig træt. Men jeg skal ikke lave aftensmad i dag, for det har jeg allerede gjort! Yeah! Til gengæld kunne jeg godt bruge en lur, selvom jeg lige er vågnet fra en. Jeg er virkelig træt. Og René er syg. Jeg tror at han er forkølet eller har halsbetændelse. Hvis han smitter mig, så jeg ikke kan holde Astrids fødselsdag på lørdag, så kommer han over knæet. 

Håber at resten af din uge (dvs. søndag aften) bliver rigtig hyggelig. Tak fordi du læste med!

lørdag den 16. marts 2024

Man må have 1 kat eller 1 hund her. Ingen slanger

 Jeg ved ikke helt, hvad der sker. I de sidste... 20 år eller sådan noget, har jeg frygtet en ny verdenskrig. Og nu, hvor der er så meget snak om atomvåben, har det ikke været nemt. Men pludselig en nat vågnede jeg og var ikke længere bange. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der smider en atombombe noget sted i Danmark, så overlever jeg alligevel ikke. Så gik der nogle timer. Pludselig blinkede 2. Verdenskrig for mine øjne igen. Gas. Hvad nu, hvis 3. Verdenskrig ikke bliver nær så meget atomkrig som vi regner med, men mere en krig hvor vi bekæmper hinanden med biokemiske våben? Det skræmmer mig langt mere, og nu er jeg bange igen. 

Men apropos våben: Da René og jeg spiste aftensmad i går, så vi "Mr. & Mrs. Smith". Det er en af de mest sexede film, like, ever. Angelina er så utrolig smuk. Jeg har ikke set så meget til hende her på det seneste, men jeg ved at alt det med skilsmissen vist har taget ret hårdt på hende. Ikke desto mindre er hun stadig min yndlingsskuespillerinde. 

Jeg har set en del videoer med Frank her i går aftes. Frank er en slange. Jeg kan ikke huske, hvilken race, hun er, men hun er den bedste. Jeg finder hende på DankPods kanal på YouTube, eftersom det er hans slange. Hun er som regel med i slutningen af hans videoer, men han har lavet videoer dedikeret kun til hende. Hun er supersmuk. Jeg tror ikke, at jeg kunne have en slange. Jeg er ikke bange for dem, men de er ikke den slags dyr, jeg ville nyde at have. En slange er en slags hobby. Noget man kan se på, nyde, og en gang om dagen eller sådan noget, have noget social omgang med. Jeg har altid været et hundemenneske. Indtil jeg mødte Emma. Da jeg var en helt lille pige, havde vi et voliere i vores stue, fyldt med undulater, som jeg havde fået lov at navngive. Min allerførste undulat hed Fru Jensen. Efter min farmor. Det næste kæledyr jeg havde, var et marsvin, Mulle. Jeg fik Mulle af en dame, der spurgte mig, og jeg tog imod hende uden at spørge mine forældre først, og jeg vidste ikke, hvor hun boede henne. Jeg var 8 år gammel. Jeg ved vitterligt ikke hvor gammel Mulle var, da vi fik hende. Hun havde aldrig behov for dyrelægen. Så hun blev ikke undersøgt. Men jeg havde hende til jeg var 14 år gammel. Senere, samme år, fik jeg en hund. En golden retriever. Hendes navn var Dani. Kort for "Danielle", som var hendes stamtavlenavn. Damn. Jeg savner hende. Skægt, at jeg græd hver gang jeg så en golden retriever i 10 år efter hendes død i 2004. Og ved I, hvilken hunderace, der oftest bliver brugt i reklamer om produkter til hunde? Ja. Golden Retrievere. Og så fik René og jeg Emma. Eller rettere, vi tog hende, fordi hun ellers ville være blevet aflivet. Det fortjente hun ikke. Og i betragtning af, at hun var 8 år, da vi fik hende, og levede 8 år mere hos os, synes jeg at vi traf det rigtige valg. Emma blev aflivet samme dag, som Rusland invaderede Ukraine. René ville aldrig have en kat igen, og jeg var nødt til at have en. Så vi arbejdede på at finde en løsning, og jeg kiggede på den blå avis og andre steder. Jeg fandt Bella hos Sydhavsøernes Katte SOS. Hun var vitterligt smuk. Det er også derfor hun fik det navn. Også lidt et  kompromis, fordi René ville kalde hende "Belle" efter Belle i Skønheden & Udyret. Jeg ville oprindeligt have kaldt hende Shredder, fordi da vi var nede i Faxe for at møde hende, flåede hun Renés gummihandsker i stykker. Jeg sagde til ham, at hun har grønne/gule øje, så jeg ikke ville kalde hende for Belle, der i Skønheden & Udyret har brune øjne. Men Bella, som er perfekt, kunne vi blive enige om. Men vi kalder hende som regel alt muligt andet. Som f.eks. Hell's Bells, Hellspawn, Djævlemis, Ballademager, Ballademis, Smukke-Bella, Taco-Bella, Patti-LaBella, Pantermis, Ninjamis, Musepige, Missemussepige, Kattemis, Bells, Rotte, Den Lille, etc.

Bella kan godt lide at sove på eller i papkasser. Derfor har hun denne papkasse ved siden af min seng, som hun kan ligge på. Og det kan hun godt lide. Hun har en hængekøje imellem min og Renés seng, men i øjeblikket foretrækker hun denne kasse. Hvis altså hun ikke kan ligge oven på René, eller ligge i  hans seng, når han ikke er der. Hun er begyndt, når han ligger i sengen, at gå op til ham og lægge sit hoved på hans skulder, og så skifte mellem at se fjernsyn og kigge op på ham. Hun spinder meget, når hun ligger hos René. Hvilket er en af årsagerne til, at det er så mærkeligt at det er ham, hun angriber. Af og til, af grunde vi ikke kan finde ud af, kommer hun gående og bider ham i ansigtet. Det er som regel ikke hårdt. Men hvorfor, ikke? Hun bider også mig, men det er fordi vi leger vildt, og så er det min egen skyld. Og det er lidt som om at hun indser hvad hun har lavet lige så snart hun har bidt mig, for hun giver slip med det samme og vil nusses. Mon det er fordi jeg er madmoren? Jeg burde vide mere om katte på nuværende tidspunkt. Men hun sover ikke altid, når hun ligger på kasserne, som fylder vores hjem.
Her har hun fået øje på mig. Hun ser ekstremt stor ud her, men hun er altså ikke fed. Hun er lidt stor i det, men jeg mener at det var 500 gram hun skulle tabe sig. Det er derfor vi leger mere, og maden er blevet reguleret. Hun bliver 3 år den 1. april. YAY! Hvad mon hun har lyst til at lave? René bliver 48 den 5. april, og jeg har INGEN idé til, hvad jeg skal give ham. Måske skal jeg krybe til korset og bare spørge ham. 

Men: Klokken er nu 06:45, og jeg skal snart op. Jeg burde nok lige tage et par timer, så jeg måske ikke er så træt hele dagen. Jeg håber at I alle har en dejlig dag!

fredag den 15. marts 2024

Marts-haul!

 Damn, jeg har købt mange ting i denne måned, og jeg har overskredet mit budget mange gange. Men René sagde at det var okay. Oprindeligt har jeg jo "kun" 500 kroner til mig selv pr. måned, ligesom René, men jeg behøvede  nogle ting, som han sagde jeg ikke skulle betale for selv. De ting, jeg selv har købt, er disse:

Denne kasket er merchandise fra et af de bands, jeg har været fan af længst. Og jeg har ikke rigtig noget med dem ellers. Så nu har jeg denne kasket. Nu siger jeg, at jeg ikke rigtig har andet med dem, men deres navn, som det ser ud på denne kasket, fik jeg faktisk tatoveret på min arm for ca. 20 år siden. Jeg elsker den tatovering stadigvæk. Jeg har også en anden tatovering.
Jeg har dette Type O Negative logo på min arm også. Dette wristband (som jeg dog ville kalde et sweatband), er et, jeg har ledt efter længe, bare med Megadeths logo på. Men nu fandt jeg det med Type O Negative, som jeg heller ikke har andet med. Det eneste merchandise fra bands, jeg har ud over disse to ting, er min Marilyn Manson beanie. Jeg har ledt efter et sweatband som dette fordi jeg ret ofte får ondt i mit højre håndled fordi jeg konstant sidder og laver noget. Skriver, tegner, syr... Det foregår alt sammen med den hånd, og det kan være virkelig svært at stoppe, når man er kommet godt ind i rytmen. Lige pludselig har man siddet og tegnet eller skrevet i 5 timer. 

Jeg købte også en cd. Det gør jeg ikke så tit længere. Men efter kun at have haft denne cd på Spotify siden den udkom i 2020, har jeg endelig taget springet og købt den.

Bandet er In This Moment, og albummet er "Mother". De har netop udsendt "Godmode", men den er jeg ikke helt sikker på, at jeg behøver i fysisk kopi. Men dette album er simpelthen fantastisk! Min absolutte yndlingssang er "Lay Me Down". Maria Brink, som er sangerinden i dette fantastiske band, har den mest unikke stemme, jeg nogensinde har hørt, og hun er samtidig smuk som dagen er lang. Disse 3 ting er købt (sammen med 3 film, jeg købte til René) hos www.imusic.com.

Andre ting, jeg har købt, er joggingbukser. Jeg havde efterhånden ikke særlig mange par bukser tilbage (1 par, plus et par natbukser jeg selv har syet), og jeg ledte lidt på nettet og faldt over siden Motley Denim, hvor jeg fandt joggingbukser som var i den størrelse jeg ønskede, og som havde pæne farver. Jeg købte 2 par. Det ene par var dette

Motley Denim Berlin i Dark Khaki. Jeg elsker de "snører" eller bindebånd, der er i. Normalt er det altid sådan nogle irriterende runde nogle, der bliver væk i løbegangen. Men disse joggingbukser er virkelig fantastisk kvalitet. Der er syet en gylp på dem, som man kan se der hvor mine fingre er, men den er ikke funktionel. Den er bare en del af buksernes søm, der er ingen mulighed for at hive sin tisser ud, hvis man havde en. Der er også ribkant ved anklerne, hvilket jeg ikke er vant til, men har fundet ud af, at jeg er utrolig glad for. Det andet par, jeg købte, er sorte. Selvom de har samme størrelse, kan jeg næsten sværge, at det ikke er korrekt, fordi de sorte virker meget (og jeg mener virkelig meget) større end de grønne - men det er okay. I'll manage. Bukserne kostede 399 pr styk, og der var 99 kroner i forsendelse. 

Matas, som har en kundeklub ("clubmatas" eller sådan noget, og som jeg er med i så jeg kan få gratis fragt og 3 gange så mange points ved hvert køb) tilbød mig en hudtest, for at finde ud af, hvilken slags hudpleje min hud har brug for. Jeg tænkte "Hvorfor ikke" og gik i gang med at besvare spørgsmålene. Til sidst skulle jeg uploade et billede af mig selv. Og i stedet for at vælge et, som var taget for nyligt, valgte jeg at tage et, som var helt nyt. Jeg satte mig bare op (klokken var 3 om natten, jeg var gået i seng, vi lå og så fjernsyn), og selvom lyset var tændt, var der mystiske skygger på mit ansigt, det lignede at jeg havde blå mærker på begge kindben og at mit hår var superfedtet. Det var et katastrofalt billede. Men jeg fortrød det først bagefter. Da jeg ikke kunne tage det om. Men som man siger: "NO REGERTS". Jeg elsker det. No Regerts. It's a classic.

Et par dage efter fik jeg svar. Og ud fra de ting, jeg havde oplyst, rådede de mig til at investere i disse 4 produkter. Faktisk var der også en Biotherm dagcreme, men jeg bruger normalt ikke creme, og derfor mente jeg ikke, at det ville være en god idé at kaste mig ud i at bruge creme 2 gange i døgnet, og jeg ville hellere have de egenskaber, som den creme, jeg købte, har. Det er egentlig bare en fugtighedscreme, men jeg blev anbefalet at bruge den som natcreme. Det er meningen, at jeg skal bruge dem i denne orden. Først skal jeg vaske mit ansigt med face wash'en, derefter aftørre det med face tonic'en, så putte hyaluronic serummet på, for at afslutte med cremen, og det er 1-2 gange dagligt. Jeg har en del Australian Bodycare produkter i forvejen. Jeg elsker duften af tea tree oil. Men disse er købt i Matas. Jeg bruger dem kun om aftenen. Dette skyldes, at jeg slider mine hennafregner af med lynets hast når jeg bruger disse produkter, og det trods alt tager mig en hel dag at lave nye. Jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan have foundation på, selvom jeg har de fregner, de går fint igennem. Men når jeg har foundation på, føler jeg, at det er bedst lige at gå over huden med en rensemælk først. Jeg bruger den, jeg havde i forvejen. Så jeg starter med at fjerne øjenmakeup med en almindelig øjenmakeupfjerner. Lige nu bruger jeg Nivea Double Effect Waterproof Eye-makeup Remover. Så hopper jeg over til min Lumene Herkkä Soothing Cleansing Milk. Når jeg har fjernet den, kaster jeg mig ud i min nye hudplejeserie. Og min hud er faktisk blevet væsentlig mere behagelig at "have på". Så jeg føler at de penge, jeg måtte bruge her, var godt brugt. 

Jeg købte denne hårkur samtidig, hos Matas, da mit hår stadig er kruset som afhang mit liv af det.

Det er en hårkur, der skal sidde i vådt hår i 3 minutter. Den er af mærket Aussie, og den hedder egentlig, som jeg forstår det "SOS". Jeg har prøvet den 2 gange indtil videre, og mit hår har umiddelbart ikke haft den helt store forandring. Jeg supplerer med Schwarzkopf Gliss Hair Repair Daily Oil-Elixir, men mit hår er åbenbart ekstremt "fried" i spidserne. Og jeg forstår det ikke, for jeg fik klippet spidserne af for mange måneder siden. Det var helt tilbage i august. Men okay; det har været ekstremt sært i mange år efterhånden. 

Jeg købte også disse hårklemmer fra Senze hos Matas, men det var ikke samtidig med de andre ting.

Den mørkegrønne er blank og glat, og den lysegrønne er mat og har en sådan lidt gummiagtig overflade. Jeg kan ikke huske, hvad de kostede, men det var vist i omegnen af 50 kroner. 

I Superbrugsen fandt jeg denne krystallampe, som jeg syntes så cool ud.

Der er en fjernbetjening med, så man kan tænde og slukke den, indstille farven, man gerne vil have, på hvilken måde, man gerne vil have at den skal lyse også videre. Jeg tænkte at det ville være interessant at have den stående på vores spisebord. Og den er faktisk ret hyggelig.
Dette er den højeste lysstyrke af 3, og farven, der er valgt, er hvid. Men den er super smuk at se på, og det er hyggeligt at sidde og spise i lyset fra den. Også selvom fjernsynet er lige bagved, og selvom der også er en ret skarp lampe i rummet. Men den styrer jeg fra min telefon, og den er programmeret til 2 forskellige settings: lav og høj. Vi har altid høj mens vi spiser, og lav når vi laver andre ting. Men nu er det bare lidt ekstra hyggeligt med denne lille, smarte genopladelige lampe. Den kostede 69 kroner.

Så... Hvor mange penge har jeg brugt i alt? Hvis vi siger at jeg personligt har betalt alting? Lige omkring 2.000 kroner. Jeg har sådan set allerede købt alle de ting, jeg har (havde) råd til i april, men det er der en grund til, som vi venter med at afsløre til april! Det kan dog godt være, at jeg bliver nødt til at rykke om på nogle af disse episoder, da en af de ting, jeg har betalt i april, er min Goodiebox Crush, og den først bliver leveret sidst på måneden, = jeg har den ikke hjemme allerede den 15. april. 

Men tak fordi du kiggede med - måske er der nogle af disse ting, du kunne tænke dig at købe selv? Jeg kan varmt anbefale alt. Men jeg køber nok en anden hårkur næste gang. 

På næste fredag kan du læse næste del i serien om Married Life For Mere Mortals. Det bliver så den 22. marts. Der har min kusine fødselsdag. Jeg ville ønske at vi stadig havde kontakt. Men det er lang tid siden jeg sidst har snakket, eller bare skrevet til hende. Jeg savner hende. Oh well. Læs med hvis du har lyst, jeg regner med, at det bliver en af dem, der skiller sig ud!

torsdag den 14. marts 2024

Jeg slog min far ihjel

 Jeg vågnede fra en ret voldsom drøm tidligere. Kunne ikke falde i søvn igen. Jeg drømte at min mor havde taget et job som støtteperson for børn i et krigshærget land. Jeg valgte at tage ned til hende, og tilbringe nogle måneder sammen med hende. Vi tog hjem sammen, og jeg stod op så jeg kunne tage min eksamen fra 10. klasse. Min far syntes at det var fedt at vi endelig var kommet hjem. Min mor og jeg overvejede at tage afsted igen. En morgen vågnede jeg til lyden af min far, som tæskede min mor. Jeg slog ham ihjel. Og så tog vi afsted til det land, vi havde snakket om at tage afsted til... I know, right? Ret voldsom drøm. Så nu har jeg da brugt lidt tid på at lægge makeup, og klokken er stadig kun 4 om morgenen. Chancen for, at jeg går i seng igen er ret høj. Men jeg skal sådan set op ved 7-tiden, så enten skal jeg i seng NU, ellers skal jeg i seng senere i eftermiddag. Jeg tror jeg går i seng nu. Jeg vil bare gerne lige høre denne sang

med Ten Second Songs. Det er "Black No. 1", "in the style of The Silent Knife". Jeg er helt vild med den. Også "Dark Horse" af Katy Perry, som er er lavet "in the style of Type O Negative". Faktisk også "Heathens" af Twenty One Pilots (in the style of Type O Negative). 

Haha! Op klokken 7. Jeg stod op klokken 12, efter René havde forsøgt at vække mig flere gange. Jeg overvejer at notere hvor meget jeg sover. For selvom jeg tror at jeg sover en helvedes masse, så tror jeg faktisk ikke, at det er så slemt. Det er bare den forkerte tid på døgnet. 

Men jeg fik alle de ting, jeg havde bestilt til Astrids fødselsdag, de kom i dag, ca. 45 minutter efter jeg stod op. Det bliver så superfedt. Jeg ville gerne have lavet en rød løber, men jeg er bange for, at Bella æder den, fordi hun æder alting. 

Og så... flere dage senere, og jeg nåede aldrig at blive færdig med mit indlæg. Det var lidt som om det bare blev ... glemt. Men fordi det er den 15. i morgen, og jeg skal uploade min marts-haul, er jeg nødt til bare at få smækket dette indlæg ud. Det er sådan set ikke fordi jeg behøver at gøre det, men nu har jeg skrevet dette, og hvorfor bare slette det?

Hav en god torsdag aften!

fredag den 8. marts 2024

Married Life For Mere Mortals #03

Så når man startede sit ægteskab med at fortsætte hvor man dybest set kom fra før der blev sat ord på, hvad man betyder for hinanden, kan det godt være svært håndtere, når man bliver ældre og ens sygdomme begynder at tære på en, så den medicin man får, skal sættes op, og det kan være svært at finde lysten til at have et seksuelt samliv. Jeg har stort set aldrig lyst til sex. Jeg har stort set altid lyst til at tage en lur. René har stort set aldrig lyst til sex, og han har også lyst til bare at sove, men kan ikke, og har taget sovepiller i snart 15 år. En gang imellem får vi da lige en gnist, men det bliver ikke til noget. Og det er okay. For selvom vi engang havde sex 5 gange om dagen hver dag i flere år, har vi indset, at det behøver vi ikke. Det er ikke alle, der har lyst til at leve i et ægteskab, hvor sex ikke er på programmet. Man hører også meget om at man skal passe sammen fysisk. At det er ekstremt vigtigt i et forhold at passe sammen fysisk. Det er jeg ikke så sikker på længere. René og jeg er naturligvis "venner", men vores forhold er også romantisk. Vi foretager os ting, som vi mener er romantiske, og dem hygger vi os med. Det er nok for os. Efter 16 år, siger René stadig til mig hver dag (næsten, han glemmer det af og til) at han elsker mig. Nogle gange hvisker han det, fordi han tror jeg sover, og han har indset at han ikke har fået sagt det. Jeg er dårlig til at sige det til ham, jeg siger bare at jeg også elsker ham. Jeg burde gøre det oftere - men jeg glemmer det. Mit kærlighedssprog er gaver. Jeg elsker at lave ting til René, eller at købe ting, jeg ved han gerne vil have. Jeg er også god til at købe film, han elsker, selvom vi allerede har dem, og jeg bare slet ikke var klar over det. Film vi nu har 2 kopier af: A Nightmare Before Christmas, Warriors, Candyman og Scream 4. What an odd thing to do. René lægger altid stor energi i at finde det helt rigtige til mig. Det er ikke altid, jeg ved hvad han har tænkt sig at købe, og så får jeg et eller andet, som jeg først tænker "hvad skal jeg med den", men senere bliver ekstremt glad for. 

René og jeg kender også hinanden godt, efterhånden, selvom der er ting, som vi har svært ved. Jeg ser ikke René som  handicappet, selvom han faktisk er det, og han kan ikke forstå de simpleste ting ved mine sygdomme. Men et eller andet sted; selvom vi ofte bliver uvenner over en misforståelse, så burde vi vel kende hinanden godt nok nu, så det ikke sker? Men når René har kraftigt nedsat hørelse på begge ører, og rent faktisk har høreapparater, men ikke bruger dem, ser jeg dem ikke. Og jeg er kendt for at snakke ret lavt og mumle en del. Ikke kendt som i "SUPERSTAR!" men mere sådan... "Oh, no, not her again. Speak UP girlfriend!". René lider også af ekstremt dårlig ryg, og jeg ser det normalt ikke, selvom jeg vitterligt ikke glemmer det. Hver søndag sidder jeg og hælder alle hans piller op. Han er jo også nyresyg. Hans læge  på nefrologisk skoldede mig i telefonen, fordi hun sagde at jeg havde givet ham 3 piller for lidt hver dag. Hun sagde at jeg ikke kunne håndtere at hælde medicin op. Og jeg vidste at jeg havde retten på min side, men jeg kunne ikke finde det papir, hvor det stod på. Senere, efter han kom hjem, fandt jeg det. Og jeg havde ret. Jeg havde siddet og sagt undskyld og spillet dum og uvidende, endda inkompetent - og jeg har styr på de fucking piller. Han får 2 Fentanylplastre på hver 2. dag efter aftale med lægen (normalt skal de skiftes hver 3. dag), og de er på 50mikrogram/timen. Jeg skifter hans skide plastre hver anden dag. Han skal have skiftet dem i dag. Min egen medicin kan jeg også sagtens tage mig af. Det her er noget PIS. Og jeg ved godt, at René synes at det  kunne være fint hvis en sygeplejerske hældte vores medicin op, fordi det ville være nemmere for mig. Men jeg kan godt lide at sidde og rode med det søndag aften. Det er et ritual. Af og til når jeg det ikke af forskellige årsager, og så gør jeg det som det første mandag morgen. 

Men hvis jeg ikke snakker  højt, tydeligt og direkte ind i hans ansigt, kan han ikke høre hvad jeg siger, og det gør ham arrig - især hvis han skal sige "hva'?" 2-3 gange. Han siger at det gør han 25 gange om dagen. Han kan finde på at sige til mig at det er noget, jeg gør med vilje for at irritere ham. Og der er perioder, hvor han ikke forstår, at når han siger ting til mig, som normalt ikke er svære at fatte - så kan det være svært for mig at forstå, fordi jeg har perioder, hvor jeg tager alting bogstaveligt. Down to the most basic. Hvis han siger til mig "man kan ikke kalde en skovl for en spade", begynder jeg på en lang forklaring der har til formål at få ham til at forstå, at naturligvis kan man ikke det, fordi en skovl er ikke det samme som en spade, og de bliver brugt til forskellige ting. Det kan godt gøre ham sur, når jeg er fatsvag og ikke forstår alle de ting, han gerne vil forklare mig, og jeg sidder bare der med åben mund og polypper og forstår intet. René kan ikke fornemme, at når jeg har det sådan, er det fordi jeg er psykotisk, og så hjælper det ikke at blive sur og snerre eller direkte råbe ad mig. 

Jeg vil tro, at hvis vi begge to gik på arbejde (dvs. ikke havde nogle sygdomme der hindrede os deri), ville vores forhold være lidt nemmere. Det er svært at bo sammen i en 2-værelses lejlighed 24/7 hver dag i over 16 år. De eneste tidspunkter, hvor vi ikke har sovet sammen, har været når René eller jeg har været indlagt på hospitalet. Og jeg vil tro, at alle de gange sammenlagt løber op i maks  3-4 uger. Men 1 måned ud af alle de år... Det er heller ikke meget. 

René læser ikke denne blog. Han læser ikke de ting, jeg skriver herinde, medmindre jeg specifikt beder ham om det. Og af og til er det rart at kunne snakke frit fra leveren uden at nogen jeg kender personligt (hvad jeg ved af) tager skade heraf. Men en ting er i hvert fald sikkert: jeg elsker René ekstremt højt, og selvom vi har vores forskelligheder (vi er nok mere forskellige end ens), så er det bare dejligt at vågne op og se René ligge og sove ved siden af mig. Eller se hvordan han agerer omkring Bella, og hvordan de ligger og nusser om natten. 

Tak fordi du læste med. Næste fastsatte serie, bliver min haul-serie, som kommer næste fredag, og der er nogle spændende ting med! Hvis du bare gerne vil læse videre her på Married Life For Mere Mortals, kommer #04 op fredag d. 22. marts 2024.

onsdag den 6. marts 2024

Denne serie hedder vist origialt ikke noget med "Avatar"

 Yes! Vi har set Fubar i for lang tid. Den har været god, men... Well, den var faktisk rigtig god, bortset fra, at jeg fandt det svært at håndtere (jeg ved ikke hvorfor) at de havde valgt at Arnold skulle være en karakter fra Østrig, og så gav ham navnet "Luke". Det passer bare ikke ind i min verden. Hvem fanden i Østrig hedder Luke? Lukas, måske, eller noget derhen af. Men ikke "Luke", det er så udpræget engelsk, og han er fra Østrig. Nope. Men så fandt vi denne serie.

"Avatar - Den sidste luftbetvinger". Lige nu er der kun 1 sæson med 8 afsnit, og hvert afsnit varer ca. 1 time. Og en af de ting, jeg sådan lidt finder svært at håndtere er, at den tydeligt har et vist "geografisk område" den foregår i, men at der stort set ikke er nogle asiater med. I hvert fald ikke i forhold til dem der ikke er asiater. Der er flest asiater i The Firenation. Men i de andre lande - not så much. Ofte er det skuespillere af etnisk herkomst, så de har amerikanske/asiatiske rødder. Men serien er FANTASTISK. Den er lavet til børn. Men det skulle man ikke tro. Den fungerer fuldt ud for mig, jeg synes at det er noget af det bedste, jeg har set længe, og hvis du har Netflix, så se den. Jeg vil sige: hvis de ikke laver en sæson 2, er det yderst  kriminelt. Den stoppede på et meget kritisk tidspunkt. Men jeg ELSKER den. Det kom bag på mig. Lige som "Warrior Nun". Den bør I også tjekke ud. 

Jeg bør lave en ny opdatering til Netflix shows. Hav en smuk uge!

Hov! Jeg har lige noget, jeg skal have rettet: ham gutten med det terrarium jeg kaldte Vivarium - det hedder det ikke, det hedder Pantdora (ja, med "t" - for "ant", går jeg ud fra, eftersom hans kanal startede med myrer og de stadig er en stor del af den). 2 dyr stak af, da dørene stod åbne ved min sidste rapportering. Den ene var en frø, Kermit, og den anden var den fuldvoksne huntsman edderkop, Lady Death Strike. Men han fandt begge dyr igen. Kermit sad på glasset til Pantdora og ville gerne hjem til sine venner, og Lady Death Strike fandt han midt på sit stuegulv. Men da han satte hende ind i Pantdora, gik der ikke lang tid før hun fik en ægpose som var ret stor. Han sagde tidligere at han var vant til at huntsmen edderkopper vandrede ind i hans hus, og jeg sidder virkelig og tænker "er det den rigtige edderkop, han har fanget?" Men han er tilfreds, så... Det lader ikke til, at andre dyr slap  ud. Og overvågningsvideo viser, han det var hans hund der åbnede dørene. De holdtes fast med en magnet. Men den var blevet lidt sløv med tiden, så da hunden hoppede op for at kigge ind, trykkede den på dørene, der derfor åbnede. Så nu er der en lås på. Just in case.

lørdag den 2. marts 2024

DE POPPEDE BARE AF???

 OH NO! This world is just... Jeg har en ven, ikke, jeg har snakket om ham før. Men i dag har han fuldstændig tabt sine marmorkugler, og jeg kan ikke håndtere det længere. Jeg var nødt til at skrige til mig selv "WE ARE ON A BREAK!" og skrive det pænt til ham i en sms. Jeg magtede ham ikke længere. 

Og Renés nevø har - havde - en edderop. Det var en, han købte som unge i 2017, jeg ved ikke hvilken art det var, men det var en af fugleedderkop/tarantel-arterne. Den er død nu. "Hvorfor døde den, Rikke?" You are never going to believe this, jeg har kunne finde ZERO informationer om dette fænomen på internettet. Den smed benene og lagde sig til at dø. WTF? Det var i sidste uge, jeg fik dette at vide, men jeg har ikke kunne lægge det fra mig. Det er så interessant. Hvorfor ville den gøre det? Hvis du, by any chance, ved noget om den slags, kan du så ikke fortælle mig mere? Jeg har aldrig set hans edderkop, fordi jeg er bange for den, men René har. Og jeg har fundet ud af, at de som regel bliver op til 15 år gamle, og at de af og til smider et ben, hvis det f.eks. kommer i klemme, men at der vokser et nyt ud. Men denne edderkop smed alle 8 ben, uden ben kan den ikke spise, og den ... Døde? WTF?

Apropos edderkopper, så følger jeg naturligvis med i YouTubekanalen AntsCanada. Her er der en gut, der har et terrarium på 1.000 gallons (ca. 3.785L). Her har han alt fra myrer, fisk, krabber, øgler, frøer, en green reaper, en "scary spider" og meget andet. I forrige uge satte han 400+ huntsmen edderkopper løs inde i det terrarium. Det hedder i øvrigt "Vivarium", og det fungerer som sit helt eget økosystem. I søndags var han kommet så langt, at det var på tide at sætte moren til de 400+ huntsmen edderkopper derind. Hun hedder Lady Death Strike. Det er en australsk art, og den er ret stor. Ikke gigantisk, men ret stor. Så han satte den lille plasticcontainer ind i The Vivarium, åbnede den og lukkede dørene til sit  terrarium igen. Så gik han i seng, og da han vendte tilbage morgenen efter, stod begge de kæmpe døre til The Vivarium åbne. Som i VIDT ÅBNE. Og lige siden i søndags har jeg bare båret rundt på angst. Kommer der en video på søndag, eller er han død? Teknisk set bør han selv, i sit hjem, have modgift til disse giftige edderkopper liggende, så han kan tage det med, hvis det ender med at han skal på hospitalet. For et tilfældigt hospital i Canada har ikke modgift til gift fra en huntsman edderkop, det nægter jeg at tro på. Så kommer der en video på søndag, har han fundet noget hvor der ikke skulle været noget, er alt okay, eller bor han midlertidigt på hotel, og starter forfra med sit megaprojekt?

Jeg ser også, igen: naturligvis, meget materiale om dinosaurer. Og det er faldet mig ind, at jeg på mange måder er som en tyrannosaurus rex. Men den mest primære og tydelige årsag er, at når jeg står op, uden noget i hænderne, har jeg mine arme i samme T-Rex position. Næsten. Lige ned, bukket i albuerne, underarmene frem, og hænderne hængende ned med håndryggene udad. Er det ikke det mest mærkelige? At rende rundt og ligne en T-Rex?

Kattevideoer - altså dem om de store katte - ser jeg også meget. Men jeg kan sgu ikke finde ud af, hvad forskellen mellem en puma, en cougar og en mountainlion er. Jeg har kigget på dem, og jeg synes de ligner det samme dyr. Men er det vitterligt den samme kat med 3 forskellige navne? Eller er der rent faktisk tale om 3 forskellige katte? Jeg burde finde ud af det.

DO WE ALL REMEMBER HOW WE LAUGHED OF RELIEF WHEN WE FOUND OUT THAT THIS FACEBOOK POST WAS A HOAX? 

Lad os lige vænne tilbage til Kina et øjeblik. Uh, ah, just a little bit, uh, ah, a little bit more! (thank you Gina G.) Jeg så en video i går med Laowhy86, som kunne berette om såkaldte "death vans" i Kina. Vidste du, at de har den slags? De kører rundt i disse biler og henretter folk.

En af disse death vans er 7-8 meter lang og 1,7 meter bred. Vinduerne i dem er dækket med gardiner. Hvis man kigger ind i en af disse death vans, vil man se dette:
De henretter dig med gift. Du får 4 injektioner. Den første er bare natriumklorid. Det er for at tjekke om alt er i orden. Så får du natrium thiopental. Derefter pancuroniumbromid, og til sidst, kaliumchlorid. Så snart dit EEG viser at du er død, bliver du bragt til det man på engelsk kalder et "funeral home". De har dog også vogne til kremation. Så du kan blive kremeret "on the go" for den travle sjæl. 

Men hvor mange penge koster denne death van at have kørende pr år, tænker du måske? Det koster omkring USD $90,000.00. Okay, men kan det betale sig? Hvor mange mennesker bliver der henrettet i Kina på årlig basis?

Okay. Alright. 8.000 kinesere bliver henrettet årligt i Kina hvert  år, af den kinesiske regering. Men det er vel ingenting i forhold til alle de andre lande med dødsstraf? Iran, Somalien, Saudi Arabien...

Okay, så Kina alene henretter flere mennesker end alle de andre lande der har dødsstraf tilsammen? DAMN. Jamen, så er det vel billigere. Det bliver ikke rart for os, der kommer til at ligge under kinesisk herredømme, når deres hær sætter ind og resten af verden ikke er parate. De er ude på noget derovre, man kan lugte det hele vejen her hvor jeg sidder. 

Jeg tror, at det bedste at gøre for mig, lige nu, er at holde en pause og gå i seng igen. Jeg stod tidligt op fordi jeg tænkte at jeg nok kunne holde mig vågen. Det kan jeg sikkert også - men klokken er halv fem, og jeg skal holde til minimum klokken 9. Så SAYONARA, BIT... My fellow wordlings! (hvorfor lyder sayonara bitches bare så godt?)