Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 31. marts 2010

Uden titel

Okay. Hvis vi rigtig, rigtig sparer, kan vi godt holde fødselsdag her i april. Det er meget fedt. Jeg har det egentlig ret dårligt...

... Måske er jeg ved at blive syg? I går knækkede jeg mig, fordi jeg hostede så meget. Tror i hvert fald, at det var derfor. Hvorfor skulle jeg ellers kaste op? Lige nu har jeg det bare virkelig skidt. Men sådan er det jo, eller noget.

Her er bare enormt koldt, jeg har glemt at tænde for varmen... Hehe... Det er så dumt. Men jeg sidder og pakker mig ind i fyrre lag tøj, og alligevel fryser jeg. Men jeg har ikke feber. Så det er fordi der er slukket for varmen.

Jeg håber at René kan hive flere penge ud af budgettet end jeg kunne - for så har vi måske mere råd til det? Jeg satser på det. Jeg vil gerne holde vores fødselsdag her i april. Det vil være godt, det bedste faktisk, vil jeg tro. Jeg håber ikke, at jeg bliver syg inden.

mandag den 29. marts 2010

Spreder mine vinger

Jeg skrev sidst, at René skulle til lægen ang. depression og få taget en test. Testen viste, at han nok har en let depression, og han skal nu til en psykiater. Der først tid 2. september hos den nærmeste. Hende er vi nødt til at vælge. Hun arbejder i samme klinik som min psykiater (KBJ).

Jeg har også fået sendt min ansøgning til gastric bypass operationen, og jeg venter svar efter påske. Jeg går ikke ud fra, at jeg er så heldig at det kommer i denne uge - det er jo det offentlige. Det var vist i tirsdags, jeg sendte det.

Nå, men ellers har jeg fået de breve, jeg bad om at få. Dem, jeg har skrevet til min morfar igennem årene. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde læst dem... Det er nogle lortebreve. Virkelig dårligt skrevet,og det er så tom og meningsløs snak... Jeg er meget skuffet over mig selv. Jeg har overvejet at skrive et digt om min morfar, men på den anden side er det svært. Jeg har dog faktisk skrevet et andet digt, som jeg er rigtig glad for.

Spreder mine vinger
Jeg ved, at jeg ikke kan flyve
Men jeg vil prøve
For jeg flyver på vingerne af forelskelse

Jeg flyver i uanede højder
Vidste ikke, at jeg kunne
Men jeg flyver på vingerne af forelskelse

Spreder mine vinger og råber af fulde lungers kraft
"Jeg elsker dig!" ud over de smukke bjergtoppe
For jeg flyver på vingerne af forelskelse

Jeg troede ikke, at jeg kunne flyve
Men kærligheden holder mig oppe
For jeg flyver på vingeren af forelskelse

Og jeg råber igen af fulde lungers kraft
Mens jeg flyver over de smukke, grønne trækroner
"Jeg elsker mit liv!"

mandag den 22. marts 2010

Åh! Al den bekymring!

Åh... Jeg skal til lægen i dag for at snakke gastric bypass. Det skræmmer mig, men jeg får ALDRIG tabt 80 kg på egen hånd. Det er lidt eneste mulighed for mig. Men jeg skulle have haft en for 3 år siden, og til 2. samtale sagde de, at jeg ikke kunne få operationen fordi jeg tager psykofarmaka. Men de sagde også "Kom igen om 2 år". Og nu er der så gået 3, og jeg har i mellemtiden hørt fra min veninde at hendes moster har fået foretaget en, selvom denne moster er på psykofarmaka. Så måske? Jeg er meget spændt på, hvad hun siger, og hvor lang tid der går, før jeg får svar fra Hvidovre Hospital.

René skal også have taget en depresssionstest i dag. Jeg er bekymret for udfaldet. Hvordan vil det påvirke ham? Jeg er bekymret. Men han er nødt til at få den taget, det er mig, der har bedt ham om det.

Der er sgu altid så meget at bekymre sig for...

lørdag den 20. marts 2010

Forår og gastric bypass

Ej, jamen altså... Foråret er kommet over os, jo, og det er skønt. René er stadig i det dér depressive humør,og jeg har lokket ham til at få taget en depressionstest hos lægen - det skal han på mandag. Jeg håber et eller andet sted, at han ER deprimeret, fordi det kan forklare den store ændring, der sket de sidste 3-4 måneder. Det kan også være, at det "bare" er stress, men stress er jo sådan set også farligt.

Uh, det er efterhånden ved at være tid til at solen når os. Klokken er 05:52 lige nu, og når jeg skimter ud mellem persiennerne, ser jeg, at det ikke er helt mørkt, som da jeg stod op. Det er dejligt. Det går den rigtige vej.

Selv har jeg besluttet mig for at sende en ansøgning til Hvidovre hospital om at få foretaget en gastric bypass, som er en fedmeoperation. Jeg kan ikke tabe 80kg på egen hånd, og så er det sådan set lidt presserende, at jeg får tabt de kilo. For jeg skulle jo gerne kunne opleve min 40-års fødselsdag. Først kommer 30, godt nok, men den er jo lige om hjørnet.

Så det skal jeg, også på mandag. Så René og jeg følges derind. Det er altid nemmere at få lagt tiderne sammen. Så har man en at følges med. Det er rart

søndag den 7. marts 2010

Dansede hele aftenen!

Åh... Sikke en dejlig aften, jeg havde i går! Jeg var alene hjemme og gjorde rent mens jeg dansede rundt til Ke$has "Tik Tok", som jeg hørte på repeat. Totalt festlig sang!

Det var bare så rart - og hvor er det rart, at her er gjort rent! Supernice. Nu er jeg jo så vågnet her klokken lidt i 5 søndag morgen. Jeg kommer nok til at tage en lur senere... Jeg er ikke træt længere, men jeg gik jo først i seng klokken 2. Jeg var simpelthen ikke træt og gik kun i seng fordi en meget træt René kom hjem fra fest og gerne ville sove. Jeg ville gerne sove sammen med ham.

Jeg spiste bare salat til aftensmad i går - derfor er jeg egentlig ret sulten. Der var ikke noget i, sådan rigtigt, andet en det sædvanlige salat-tilbehør. Jeg orkede simpelthen ikke at lave mad oven på al den rengøring! Men salat smager nu også ganske udmærket.

Jeg skal i bad i dag, og jeg frygter for at skulle rede mit hår ud: Det er sindssygt, sindssygt uglet. Jeg har aldrig set noget lignende... Men det er jo noget, jeg bliver nødt til. Jeg glæder mig til at få et dejligt bad. Det bliver rart; jeg var ikke i bad i går. Det bliver bare virkeligt lækkert.

Jeg drømte at René var til den her fest, og han kom hjem og var rigtig træt, og pludselig stod Anders her og skældte René ud fordi han ikke havde ringet til Anders for kørsel hjem. Det var en sær, sær drøm. Men på en måde giver den mening. For jeg tænkte over det, da jeg snakkede med René i telefonen i de 50 minutter, det tog ham at gå hjem fra festen, og jeg tænkte på at spørge ham om han ikke kunne ringe til Anders. Der var ca. 45 minutter til natbussen kørte, og han kunne lige så godt gå hjem. Der var bare like..4-5 kilometer hjem. Men han gik og kom hjem... Vildt. Jeg sagde at han skulle ringe efter en taxa. Men det valgte han så at lade være med.

Derfor regner jeg med, at jeg selv går ned og handler i dag. Det drømte jeg i øvrigt også, at jeg gjorde. Lige før lukketid, og jeg kom til at købe letmælk i stedet for kærnemælk. Hvilket var ret underligt, da jeg gik derind for at købe 3 liter koldskål og 3 liter kakao.

fredag den 5. marts 2010

Sikke utroligt mange runde fødselsdage

Jeg har fået to par dejlige, vidunderlige underbukser af min veninde - nogle af den slags, der går lidt ned af benene, nærmest som cykelshorts, for at jeg ikke skal få brandsår mellem benene, når jeg går. Er det ikke bare det skønneste? De koster 130 kroner stykket, og hun har bare givet mig dem - helt uden anledning! Det er vildt sødt af hende.

Det var hyggeligt at have hende og Maria på besøg, selvom Maria mest sad og mailede med sin kæreste på Facebook med sin telefon. Men Katja og jeg havde det i hvert fald hyggeligt, det var superrart at se hende igen - det må vi gøre igen snart.

I dag er der 1 måned til Renés fødselsdag... Hvordan skal den fejres? Jeg ved ikke, hvad han har planlagt. Sikkert ikke det helt store - 34 er jo ikke et specielt festligt tal. I år er det mig, al opmærksomheden falder på, eftersom jeg bliver 30. Maria fyldte 30 i januar, Katja fylder 30 i december - og mine forældre fylder begge 60 i år. Sikke en masse runde fødselsdage.

Og så er der det absolut øv, at jeg skal betale 567 kroner tilbage i skat - jeg havde håbet på at få penge ud. Men nu skal jeg altså af med penge, og det er vel egentlig også OK. Det kunne jo have været meget værre end de 567 kroner. Jeg er bare vant til at få penge tilbage i skat. Men man kan jo ikke være lige heldig hvert år.

mandag den 1. marts 2010

"Satanic Bible"

I går bestilte jeg "Satanic Bible". Den har jeg bare ønsket mig i 15 år, men alle de år, jeg har ledt efter den, har den været udsolgt. Nu fandt jeg den endelig, "Satans Bibel" - og igen: udsolgt fra forlaget. Normalprisen er 298 kroner. Men da jeg søgte på engelske bøger, kom den frem til 65 kroner. Totalt hit, altså. Derfor har jeg bestilt den på engelsk, for jeg er god til engelsk og kan sagtens læse den slags. Og kan jeg ikke, jamen, så har jeg allerede en dansk oversættelse på computeren, som jeg har læst 2-3 gange. Jeg bliver aldrig træt af den, selvom jeg ikke er satanist. Den er simpelthen så velskrevet.

Der er 3-7 dages leveringstid på, så nu venter jeg sgu bare. Superskønt at der ikke er længere ventetid; på nogle af de andre bøger stod der "ukendt leveringstid" - det er fandeme nederen. Men nu har jeg fundet denne dejlige bog, som jeg glæder mig til at læse på originalsproget.